6. Kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag
Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.
Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.- skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.
For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og Videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.
Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.
6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Københavns Universitet
Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:
”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, der lever op til fastsatte krav om kvalitet.”
”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget(...). Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”
Københavns Universitet har, som anført i universitetets udviklingskontrakt, otte ph.d.-skoler - én for hvert fakultet:
- Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
- Det Farmaceutiske Fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
- Det Juridiske Fakultet
- Det Naturvidenskabelige Fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
- Det Teologiske Fakultet
Samtidig er Københavns Universitet vært for 46 forskeruddannelsesprogrammer og deltager i yderligere 23 forskeruddannelsesprogrammer. F.eks. er universitetet på biovidenskab vært for 16 forskeruddannelsesprogrammer og på Samfundsvidenskab vært for 5 forskeruddannelsesprogrammer.
Københavns Universitet oplyser, at ph.d.-skolerne har meget forskellig størrelse og form. Uddannelse af ph.d.-vejledere er dog tværgående, og her har Københavns Universitet vedtaget nogle minimumsstandarder for alle vejledere. Standarderne er, at alle nye ph.d.-vejledere skal kompetenceudvikles som ph.d.-vejledere inden for det første år, hvor de varetager ph.d.-vejledning, mens alle øvrige ph.d.-vejledere på Københavns Universitet tilbydes kompetenceudvikling som ph.d.-vejleder. Herudover fastlægges en model for kompetenceudviklingen af fakultetet. Fakultetet er forpligtet til at sikre systematisk kvalitetssikring af dets kompetenceudviklingstilbud til ph.d.- vejledere, og fakultetet skal sikre, at ph.d.-studerende foretager evaluering af ph.d.- forløbet, som skal omfatte vejledning. Standarderne skal styrke ph.d.-vejledernes kompetence, for derigennem at medvirke til at øge kvaliteten af ph.d.-forløb, samt fastholde og om muligt øge gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende.
Ansvarsfordelingen mellem ph.d.-skolerne og forskeruddannelsesprogrammerne er sådan, at hver ph.d.-skole ledes af en ph.d.-skoleleder, der har ansvaret for uddannelsen, og som bistås heri af et ph.d.-udvalg, hvori videnskabeligt personale og ph.d.-studerende er ligeligt repræsenterede. Under ph.d.-skolen kan der være en række lokale eller tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer.
Udpegning af vejledere
Hovedvejleder og evt. supplerende vejledere (projekt- eller bivejleder) udpeges af fakultetets ph.d.-skoleleder efter indstilling fra den pågældendes nærmeste leder (normalt institutlederen). Hovedvejlederen skal være på mindst lektor- eller seniorforskerniveau. Hovedvejleder skal være forsker inden for fagområdet for den ph.d.-studerendes forskningsprojekt, være ansat på det pågældende fakultet og have kendskab til ph.d.-uddannelsen.
Godkendelse af ph.d.-planer
Det er hovedvejlederens ansvar, at ph.d.-planen udarbejdes og vedligeholdes. Planen skal være skriftlig og underskrives af vejleder og den ph.d.-studerende samt godkendes af ph.d.-skolelederen. Planen er dynamisk og skal løbende ajourføres, f.eks. ved større ændringer af projektet.
Udbud af kurser
De enkelte ph.d.-skoler udbyder løbende ph.d.-kurser, der annonceres på fakultetets hjemmeside. Ph.d.-kurser skal godkendes af ph.d.-udvalget. Kurserne afholdes bl.a. i regi af forskeruddannelsesprogrammer. Kurserne kan være af specifik faglig karakter eller af generel, forskningsrelevant karakter.
Kvalitetssikring
Ansvaret for kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen er placeret hos fakultetets ph.d.- skole. Ph.d.-skolen kan sikre de ph.d.-studerendes integration i fakultetets forskningsmiljøer ved, at alle ph.d.-studerende, udover at være tilknyttet et institut, skal tilknyttes tematisk definerede forskeruddannelsesprogrammer, samt ved at gennemføre halvårlige skriftlige evalueringer af, hvorvidt de ph.d.-studerende følger den planlagte studieplan. Københavns Universitet arbejder desuden med højnelse af vejledningskvaliteten, kursusudbud mv.
Københavns Universitet har ikke på nuværende tidspunkt gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skolerne. Københavns Universitet har udarbejdet en tidsplan for afviklingen af evalueringerne. Ifølge tidsplanen gennemføres evalueringerne i løbet af efteråret 2012, mens rapportering og opfølgning foregår i løbet af foråret 2013.
6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
Ph.d.-optaget på Københavns Universitet er steget løbende i perioden 2006 til 2009. I begyndelsen af perioden, det vil sige i 2006 og 2007, overopfyldte Københavns Universitet det målsatte ph.d.-optag. I 2008 og 2009 har optaget ikke svaret til målet i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1, men Københavns Universitet har tilkendegivet, at ph.d.-optaget i studieåret 2010 var på 929 ph.d.-studerende, hvilket opfylder målet for dette år.
Københavns Universitet har gjort opmærksom på, at universitetsfusionerne i 2007, hvori der også indgik en række sektorforskningsinstitutioner, har ændret tilstrømningen af studerende finansieret af de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner. Københavns Universitet har sammen med Universitets- og Bygningsstyrelsen opgjort omfanget til ca. 15 ph.d.-studerende pr. år siden 2007, og Universitets- og Bygningsstyrelsen har tilkendegivet accept af, at Københavns Universitets samlede måltal tilsvarende nedjusteres.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Mål2 | 521 | 621 | 741 | 801 | 863 |
| Realiseret optag2 | 610 | 669 | 690 | 770 | 929* |
2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret)
*Tallet er oplyst af Københavns Universitet.
På landsplan har der ligeledes været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 67 | 55 | 60 | |
| Naturvidenskab | 276 | 261 | 347 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 62 | 49 | |
| Sundhedsvidenskab | 272 | 312 | 314 | |
| I alt | 669 | 690 | 770 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 206 | 200 | 179 | |
| Naturvidenskab | 501 | 545 | 630 | |
| Samfundsvidenskab | 229 | 230 | 261 | |
| Sundhedsvidenskab | 463 | 546 | 585 | |
| Teknisk videnskab | 448 | 536 | 555 | |
| I alt | 1.847 | 2.057 | 2.210 | |
Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.
Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Københavns Universitet og på de øvrige universiteter fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 271 | 272 | 270 | |
| Naturvidenskab | 456 | 589 | 705 | |
| Samfundsvidenskab | 1.042 | 1.134 | 1.262 | |
| Sundhedsvidenskab | 205 | 218 | 222 | |
| Teknisk videnskab | 1.115 | 1.219 | 1.306 | |
| I alt | 2.633 | 2.843 | 3.060 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 879 | 919 | 918 | |
| Naturvidenskab | 1.770 | 2.020 | 2.288 | |
| Samfundsvidenskab | 1.057 | 1.137 | 1.242 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.830 | 2.015 | 2.201 | |
| Teknisk videnskab | 1.405 | 1.613 | 1.853 | |
| I alt | 6.941 | 7.704 | 8.502 | |
Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. (Indskrivningsperioden er den periode, som ph.d.-uddannelsen er planlagt til at vare, dvs. 3 år. Barsel, sygdom og anden orlov kan forlænge indskrivningsperioden.)
Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 2.476 ph.d.-studerende er indskrevet på Københavns Universitet, mod de oven for angivne 3.060 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.
Antal tildelte ph.d.-grader er steget med ca. 28 procent på Københavns Universitet i perioden 2007-2009, mens antallet af tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 36 | 48 | 43 | |
| Naturvidenskab | 172 | 157 | 197 | |
| Samfundsvidenskab | 30 | 41 | 39 | |
| Sundhedsvidenskab | 143 | 184 | 207 | |
| I alt | 381 | 430 | 486 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 123 | 131 | 142 | |
| Naturvidenskab | 278 | 264 | 313 | |
| Samfundsvidenskab | 144 | 126 | 142 | |
| Sundhedsvidenskab | 274 | 330 | 370 | |
| Teknisk videnskab | 243 | 276 | 252 | |
| I alt | 1.062 | 1.127 | 1.219 | |
I 2009 var der 380 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet. Det er en betydelig stigning siden 2007, hvor der var 269. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 12 procent af det samlede antal ph.d. studerende på Københavns Universitet, mens de udgør 17 procent på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.
| 2007 | 2008 | 2009 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | ||
| Københavns Universitet | |||||||
| Humaniora | 20 | 7,4 | 20 | 7,4 | 25 | 9,3 | |
| Naturvidenskab | 182 | 17,5 | 201 | 17,7 | 249 | 19,7 | |
| Samfundsvidenskab | 7 | 3,4 | 7 | 3,2 | 15 | 6,8 | |
| Sundhedsvidenskab | 60 | 5,4 | 77 | 6,3 | 91 | 7,0 | |
| Teknisk videnskab | - | - | - | - | - | - | |
| I alt | 269 | 10,2 | 305 | 10,7 | 380 | 12,4 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 64 | 7,3 | 78 | 8,5 | 88 | 9,6 | |
| Naturvidenskab | 275 | 15,5 | 350 | 17,3 | 467 | 20,4 | |
| Samfundsvidenskab | 84 | 7,9 | 112 | 9,9 | 142 | 11,4 | |
| Sundhedsvidenskab | 108 | 5,9 | 131 | 6,5 | 144 | 6,5 | |
| Teknisk videnskab | 365 | 26,0 | 519 | 32,2 | 621 | 33,5 | |
| I alt | 896 | 12,9 | 1.190 | 15,4 | 1.462 | 17,2 | |
Københavns Universitets fuldførelsesandele opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d.-forløb er 65 procent, jf. tabel 6.2.6. Dette svarer nøjagtigt til den gennemsnitlige fuldførelsesandel, der gælder for alle ph.d.-forløb påbegyndt i 2004 uanset universitet. Københavns Universitet vejer dog tungt med i gennemsnitstallene, da universitetets andel af de fuldførte i 2009 på landsplan udgør 40 procent.
For Københavns Universitet gælder, at andelen af afbrudte forløb (bedømt 5 år efter opstart) er relativt lav i forhold til landsgennemsnittet. 5 procent af de opstartede forløb på Københavns Universitet er indmeldt afbrudte, mens dette gælder for 8 procent af ph.d.-forløbene på alle universiteterne samlet set.
Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret, og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget, f.eks. som følge af sygdom eller orlov.
For Københavns Universitet er andelen angivet som fremdeles ”i gang”, målt 5 år efter opstarten af ph.d.-forløbet, højere end landsgennemsnittet. Således er 30 procent af forløbene på Københavns Universitet hverken meldt afsluttede med grad eller afbrudte uden grad mod en tilsvarende andel på landsplan på 27 procent.
| Hovedområde | Københavns Universitet, procent | Alle universiteter, procent | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Afbrudt uden grad | 7 | 12 | |
| Fuldført med grad | 64 | 51 | |
| I gang | 30 | 36 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Naturvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 5 | 4 | |
| Fuldført med grad | 63 | 65 | |
| I gang | 33 | 31 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 10 | 7 | |
| Fuldført med grad | 61 | 50 | |
| I gang | 29 | 43 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 5 | 6 | |
| Fuldført med grad | 68 | 72 | |
| I gang | 27 | 22 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Teknisk videnskab | |||
| Afbrudt uden grad | - | 11 | |
| Fuldført med grad | - | 72 | |
| I gang | - | 17 | |
| I alt | - | 100 | |
| I alt | |||
| Afbrudt uden grad | 5 | 8 | |
| Fuldført med grad | 65 | 65 | |
| I gang | 30 | 27 | |
| I alt | 100 | 100 |
Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i år for de fuldførte i 2009 er lidt højere på Københavns Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Betragtes hele perioden 2007 til 2009 er der ikke de store forskelle på fuldførelsestiderne på Københavns Universitet og de fuldførelsestider, der gælder på landsplan.
Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Københavns Universitet) knap 4 måneder. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. godt 3 måneder.
| Fuldførelsesår | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 4,4 | 3.9 | 4,5 | |
| Naturvidenskab | 4.0 | 4,1 | 4.0 | |
| Samfundsvidenskab | 4,2 | 4,2 | 4,0 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.0 | 3,8 | 4.4 | |
| Teknisk videnskab | 4.1 | 4.0 | 4.2 | |
| I alt | 4,1 | 4,0 | 4,2 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 4.4 | 4.3 | 4.5 | |
| Naturvidenskab | 4.1 | 4.1 | 4.1 | |
| Samfundsvidenskab | 3.5 | 4.2 | 4.5 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
| Teknisk videnskab | 3.9 | 3.8 | 3.7 | |
| I alt | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
Ph.d.-skolerne har igangsat en lang række tiltag for at forbedre gennemførelsen. Tiltagene er f.eks. rettet mod kvalitet i rekrutteringen til ph.d.-uddannelsen, evaluering af den enkelte ansøgers ph.d.-plan, sikring af at den ph.d.-studerende er en del af aktive forskningsmiljøer, netværk af ph.d.-koordinatorer, løbende evaluering og løbende debat om kvalitet i ph.d.-uddannelsen.
Det er en målsætning for Københavns Universitet, jf. den strategiske handleplan, at fastholde og gerne øge gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende, blandt andet ved at satse på vejledningen. Københavns Universitet har igangsat tiltag for at forbedre gennemførelsen af ph.d.-uddannelsen gennem f.eks. kompetenceudvikling af ph.d.- vejledere, øget fokus på interkulturel forståelse og kommunikation, øget fokus på erfaringsudveksling på tværs af ph.d.-skolerne og løbende debat om kvaliteten i ph.d.- uddannelsen.
Københavns Universitet oplyser, at ph.d.-skolerne har meget forskellig størrelse og form. Uddannelse af ph.d.-vejledere er dog tværgående, og her har Københavns Universitet vedtaget nogle minimumsstandarder for alle vejledere, jf. beskrivelsen i afsnit 6.1.
6.2.1 Opfølgning på rapport fra sidste møderunde vedrørende ph.d.-optaget
Københavns Universitet oplyste ved sidste tilsynsmøde, at Københavns Universitet internt har prioriteret og understøttet ph.d.-området på de tørre områder. Der er således afsat 10 mio. kr. i budgettet fra 2007 til øget ph.d.-optag på de tørre områder, hvilket årligt fastholdes og øges trinvis med 10 mio. kr. i perioden 2008-2010. I 2010 er der således øremærket 40 mio. kr.
Københavns Universitet indskrev desuden et stigende antal udenlandske ph.d.- studerende, men stigningen var dog ikke helt så stor som for universiteterne samlet set. Københavns Universitet har desuden iværksat en række initiativer på fakulteterne for at øge optaget:
- Aftale om måltal for ph.d.-optag på institutniveau, herunder også måltal for ErhvervsPhD’er.
- Udløsning af bonusstipendium ved målopfyldelse.
- Midler afsat til øget central medfinansiering på 1/3 finansiering, hvis et institut selv finansierer 2/3 enten af egne midler eller med eksterne midler.
- Strategiske midler til stipendier i forbindelse med ansættelse af nye professorer.
- Øget søgning hos forskningsråd, private fonde og mobilitetsfremmende puljer til helt eller delvist finansierede stipendier.
- Forbedret infrastruktur – ph.d.-skoler på fakulteterne med henblik på en bredere attraktion, herunder udvikling af nye generiske ph.d.-kurser og udvikling af flere avancerede ph.d.-kurser i regi af både eksisterende og nye forskeruddannelsesprogrammer.
- Øget fakultetsadministrativ assistance og information med henblik på rekruttering nationalt og internationalt.
- Undersøgelse af mulighederne og potentialet i at udvikle en 4+4 eller 3+5 ordning.
6.3 Konklusion
Københavns Universitet har i 2010 opfyldt målet i udviklingskontrakten for ph.d.- optaget i 2010, idet universitetet oplyser i alt at have optaget 929 ph.d.-studerende i 2010.
Københavns Universitet har i 2009 haft en betydelig stigning i antallet af internationale ph.d.-studerende.
Ph.d.-skolerne har igangsat en lang række tiltag for at forbedre gennemførelsen, f.eks. i forhold til kvalitet i rekrutteringen til ph.d.-uddannelsen, evaluering af den enkelte ansøgers ph.d.-plan, sikre at den ph.d.-studerende er en del af aktive forskningsmiljøer gennem netværk af ph.d.-koordinatorer, løbende evalueringer og løbende debat om kvalitet i ph.d.-uddannelsen.
Det er en målsætning for Københavns Universitet, jf. den strategiske handleplan, at fastholde og gerne øge gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende blandt andet ved at satse på vejledningen. Københavns Universitet har igangsat tiltag for at forbedre gennemførelsen af ph.d.-uddannelsen gennem f.eks. kompetenceudvikling af ph.d.- vejledere, øget fokus på interkulturel forståelse og kommunikation, øget fokus på erfaringsudveksling på tværs af ph.d.-skolerne og løbende debat om kvaliteten i ph.d.- uddannelsen.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at Københavns Universitet i 2010 opfylder målet for ph.d.-optaget. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af Københavns Universitets arbejde med at styrke gennemførselstid og gennemførselsprocent samt kvalitetssikringen, og Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Københavns Universitet vil arbejde med at styrke kvalitetssikringen af ph.d.-uddannelserne på de meget forskellige ph.d.-skoler.
7. Strategisk fysisk planlægning
Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.
Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campusområderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.