7.1 Samspillet mellem Københavns Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi
7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi
Københavns Universitet vedtog i 2005 en campusplan, der fysisk samler universitetet i fire campusområder, som er opdelt efter fagområder: Søndre Campus (humaniora, jura, teologi), Nørre Campus (natur- og sundhedsvidenskab), Frederiksberg Campus (life science) og City Campus (samfundsvidenskab), som består af kommunehospitalet. Herudover fastholdes fællesadministrationen i universitetsfirkanten.
Den fysiske plan understøtter universitetets ønske om at kunne arbejde tættere sammen på tværs af institut- og fakultetsgrænser, herunder at udvikle nye tværfaglige uddannelsesretninger.
Fakulteterne på Københavns Universitet har i 2007-2009 beskrevet en faglig strategi og udviklingsmål og i den forbindelse konkretiseret behov og ønsker til bygninger og infrastruktur til forskning og undervisning. Målene, kvantitativt og kvalitativt, for de bygningsmæssige rammer til fakulteterne og samlet for Københavns Universitet, er fastlagt i Københavns Universitets campusplan (udgave 2007, 2009 og 2010), Københavns Universitets Perspektiv- og Investeringsplan for bygningsområdet (september 2009) og i Københavns Universitets Masterplan/investeringsplan for laboratoriemodernisering (december 2009).
De senere års byggeaktivitet på Københavns Universitet har foruden arealreduktion og opgradering af standard også haft fokus på at forbedre kapacitet og kvalitet i fysisk undervisningsmiljø og fysisk studiemiljø; f.eks. på Center for Sundhed og Samfund (CSS) i City Campus, KUA1 i Søndre Campus, JUR mellemløsning i City Campus, og på Panum og i Universitetsparken i Nørre Campus. Københavns Universitet forudser at have fysisk kapacitet i nuværende bygningsmasse til et meroptag frem til 2014/15, og fra 2014/15, når nye byggerier tages i brug i alle fire campusområder, vil bygningernes kvalitet og kapacitet til studerende blive yderligere forbedret.
7.1.2 Laboratoriemidler
Aktuelt bruges langt størsteparten af UNIlab midlerne på fire store erstatningsbyggerier: Udbygning af Panum Komplekset, Niels Bohr Science Park, Copenhagen Plant Science Center og nybyggeri på Farma. De resterende midler bruges til genopretning af eksisterende laboratorielokaler på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet.
Københavns Universitet har prioriteret laboratoriemoderniseringen således, at de fire nye laboratoriebygninger vil give laboratorier med høj kvalitet efter internationale standarder. Moderniseringen/etableringen af laboratorier i eksisterende bygninger vil give laboratorier af en standard, som er relevant og tilfredsstillende til forskning og undervisning. Laboratoriebygninger, der ikke moderniseres, opsiges eller nedgraderes.
Københavns Universitet har i forbindelse med fastlæggelse af bygningskoncepter og konkurrenceprogrammer for hver af de fire nye laboratoriebygninger fokus på, at bygningerne fremmer åbenhed mellem universitetet og den omliggende by, og at bygningerne bliver designet til Københavns Universitets frontlinjeforskning og - undervisning, f.eks. plant science på Det Biovidenskalige Fakultet samt folkesundhed og livsstilssygdomme på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
7.1.3 Synergi og flere funktioner
Attraktivt miljø og mødesteder
Københavns Universitet har i 2007 gennemført projekt studiearbejdsplads, som øgede antallet af studiearbejdspladser (bord og stol) på hele universitetet. Københavns Universitet ønskede dengang at følge op med tiltag, der dels havde et højere æstetisk niveau og dels udfordrede selve undervisningssituationen i højere grad. På Søndre Campus har man således testet en radikal nyindretning af traditionelle undervisningslokaler, så de i højere grad understøtter foranderlighed, gruppesamarbejde og alternative arbejdssituationer. Ideen er, at erfaringerne kan indgå i indretningen af det nye KUA byggeri. Imidlertid er initiativet blevet lukket ned, og lokalerne er nu igen konventionelt indrettet.
Københavns Universitet har i 2009-2010 arbejdet med projektet Fremtidens Undervisningsmiljø. Dette har fundet sted bl.a. med inddragelse af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet og Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet. Projektet Fremtidens Undervisningsmiljø indeholder best practice og konkrete anbefalinger til fleksibel indretning og anvendelse af undervisnings- og studiemiljøer i nybyggerier og eksisterende bygninger.
Anbefalingerne er allerede anvendt i KUA2, f.eks. gennem læringsgader og gennem placering og interaktion mellem funktioner i KUA og i hele Søndre Campus. Anbefalingerne vil også blive anvendt i de øvrige nybyggerier på Københavns Universitet samt ved ombygning af nuværende bygninger, aktuelt f.eks. i den forestående ombygning af H. C. Ørsted Instituttet.
Campus lov – flere funktioner
Københavns Universitet ønsker at integrere boliger på alle campusområder. Aktuelt er der nedsat en temagruppe i Nørre Campus regi med repræsentanter for Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Kommune om muligheden for at lave boliger på Nørre Campus / De gamles by.
Aktuelt er Københavns Universitet sammen med Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Kommune, Rigshospitalet og Realdania i færd med at lave en visionsplan for Nørre Campus’ fysiske og aktivitetetsmæssige udvikling i retning af, hvad man kan kalde en vidensbydel. De involverede forsøger at finde svar på, hvordan samarbejde med erhvervslivet bedst inddrages i den fysiske planlægning.
På Søndre Campus forsøger man ligeledes at samtænke de nye faser af KUA-byggeriet med byudvikling og bedre campusliv. Aktuelt er der planer om at udskrive en konkurrence om en pladsdannelse på Søndre Campus. På Frederiksberg Campus arbejder man også med at samtænke nye funktioner på campus, herunder ”start-up”-virksomheder.
Københavns Universitet ønsker at afprøve mulighederne i den nye campuslov.
Københavns Universitet har påbegyndt planlægning af boligprojekter til studerende og forskere i Søndre Campus, Frederiksberg Campus og Nørre Campus. Endvidere ønsker Københavns Universitet, at der i eller i umiddelbar nærhed til Københavns Universitets campusområder, bliver etableret faciliteter til bl.a forskningsbaserede iværksættere og mindre virksomheder i forskerparker el.lign. Mulig fysisk placering af boliger, iværksætterhuse og eventuelt servicefunktioner skal afklares som en del af Københavns Universitets fysiske helhedsplanlægning i hvert campusområde. Københavns Universitet er meget interesseret i et samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen m.fl. om konkrete projekter, der bidrager til flere og nye funktioner på campus.
Københavns Universitets bygningskomplekser i City Campus vil fra 2016 omfatte CSS i det tidligere Kommunehospital, Botanisk Have og Universitetsfirkanten. Der er ikke i disse bygningskomplekser/områder plads og mulighed for at tilføre nye funktioner i form af boliger, forskerparker og iværksætterhuse.
7.1.4 Universitetets position i by og region
Sammenhæng til kommunal og regional planlægning
Københavns Universitet samarbejder intensivt med Københavns Kommune og regionen i forbindelse med udvikling af bl.a. Nørre Campus. Herudover pågår et fælles arbejde mellem kommune, region og de store uddannelses- og forskningsinstitutioner for at tiltrække og fastholde arbejdskraft og studerende bl.a. gennem det regionale vækstforums initiativer.
Københavns Kommune, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har fælles interesse i og nytte af det gode samarbejde om at styrke hovedstadens og hovedstadsregionens position og profil som internationalt videnscentrum. Københavns Universitet oplever, at universitetets samarbejde med kommune, region og stat om Vidensbydel Nørre Campus er et godt eksempel på et samarbejde, der forener parternes bestræbelser. Københavns Universitet har et ønske om fortsat at have et godt samarbejde med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, regionen og staten om udvikling af universitetets fire campusområder samt et godt samarbejde om erhvervsudvikling, trafikbetjening, serviceudbud m.m.. Samarbejdet om campusområderne kan tiltrække og fastholde virksomheder og investeringer samt medføre tidssvarende og gode levevilkår for borgere, arbejdskraft, studerende m.fl. i København og hovedstadsregionen.
Et konkret eksempel på samarbejde er, at Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet har udarbejdet en webportal for formidling og bedre kapacitetsudnyttelse af institutionernes respektive boliger til gæsteforskere. Webportalen åbnes primo januar 2011.
Københavns Universitet som markant kulturelt centrum
Københavns Universitet er i kraft af de tilknyttede museer en markant aktør på det kulturelle område i København. Herudover udbyder universitetet en række efteruddannelsestilbud og arrangerer offentlige debatter og foredrag.
Københavns Universitet er bevidst om sin rolle som kulturel institution. Københavns Universitet lægger vægt på at være et åbent universitet; åbent for flest mulige og på flest mulige tidspunkter. Københavns Universitet har de senere år udbygget sine aktiviteter rettet mod offentligheden. Det finder sted både på museerne, som fortsat har et flot årligt besøgstal, gennem foredragsrækker på fakulteter og institutter, åbent hus arrangementer i alle campusområder (f.eks. kulturnat), etablering af mødesteder som også er rettet mod den omliggende by (f.eks. cafe og væksthave i Frederiksberg Campus), dagsordensættende møderækker (f.eks. Climate lectures i Hovedbygningen på Frue Plads), Alumneforening med betydeligt arrangementprogram, karrieredage, arrangementer hvor studerende og virksomheder kan mødes og flere andre tiltag. Københavns Universitet har igennem mange år samarbejdet tæt med Folkeuniversitetet i København, dels (gennem Københavns Universitets repræsentanter i Folkeuniversitetets styrelse) om Folkeuniversitetets overordnede politik, dels (gennem Folkeuniversitetets programråd og studieledere) om det konkrete faglige semester- program, dels (i dialog med driftsområderne) om lokaleforsyningen til Folkeuniversitetets aktiviteter. Gennem de senere år er samarbejdet på det øverste ledelsesniveau blevet intensiveret og formaliseret: Samarbejdet med Folkeuniversitetet har været drøftet i Københavns Universitets bestyrelse, der er løbende kontakt mellem Folkeuniversitetets rektor og Københavns Universitets rektors kommitterede for studiemiljø og biblioteker, og der afholdes et årligt møde mellem Københavns Universitets rektorat og Folkeuniversitetets rektor.
7.1.5 Bæredygtighed
Københavns Universitet arbejder strategisk med bæredygtighed og energi og har udarbejdet Energihandlingsplan og Aktivitetsplan for Grøn Campus. Energimærkning gennemføres 2010/2011.
Der er igangsat et ESCO-projekt, som er energipartnerskaber med private ESCO- partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO- firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.
Københavns Universitets bestyrelse besluttede i 2008 som led i universitetets samlede klimasatsning en strategi for et bæredygtigt Københavns Universitet (Grøn Campus). Satsningen har tre ben: Forskning, uddannelse og Grøn Campus. Københavns Universitet har siden 2007 arbejdet med internationalt benchmark af grøn campus indsatsen. Det finder sted i regi af IARU alliancen, International Sustainable Campus Network (ISCN og NUAS).
Københavns Universitet har som mål fra 2014 at nedbringe energiforbrug og CO2 pr årsværk ansatte/studerende til et niveau, der er 20 procent mindre end niveauet i 2006. Det er en meget betydelig ambition og udfordring. Københavns Universitet bruger i 2010 godt 175 mio. kr. på energi.
Københavns Universitet har udarbejdet grønt regnskab siden 2007. Regnskabet for 2007 og 2008 viste fortsat vækst. Grønt regnskab for 2009 viste, at kurven nu er knækket; energiforbrug o.a. centrale nøgletal viste, at Københavns Universitet var på vej mod målet. I årene 2011-2013 vil Københavns Universitet gennemføre et meget omfattende energispareprogram, der blandt andet omfatter tekniske tiltag i bygninger, f.eks.varmegenvinding og lysstyring, grøn IT, grønne indkøb, stinkskabsprojekt, fryseskabsløsninger, energiledelse på fakulteter og adfærdskampagner. I perioden 2008-2010 har Københavns Universitet anvendt/disponeret i alt 35 mio. kr. til energisparetiltag på fakulteter og i fællesadministrationen, og Københavns Universitet vil anvende yderligere ca. 85 mio. kr. frem til 2014.
Københavns Universitets energispareprogram koordineres for det enkelte campusområde med den samtidige udførelse af bygge- og vedligeholdssager, commissioning og laboratoriemodernisering.
7.2 Konklusion
Københavns Universitet har beskrevet målene for de bygningsmæssige rammer til fakulteterne og samlet til universitetet i universitetets campusplan (udgaver 2007, 2009 og 2010), i en Perspektiv- og Investeringsplan for bygningsområdet (september 2009) og i en masterplan/investeringsplan for laboratoriemodernisering (december 2009).
De senere års byggeaktivitet på Københavns Universitet har foruden arealreduktion og opgradering af standard også haft fokus på at forbedre kapacitet og kvalitet i fysisk undervisningsmiljø og fysisk studiemiljø. Københavns Universitet forudser at have fysisk kapacitet i nuværende bygningsmasse til et meroptag frem til 2014/15, og fra 2014/15, når nye byggerier tages i brug i alle fire campusområder, vil bygningernes kvalitet og kapacitet til studerende blive yderligere forbedret.
Københavns Universitet har besluttet at prioritere laboratoriemoderniseringen således, at de fire nye laboratoriebygninger vil give Københavns Universitet laboratorier med en international standard af høj kvalitet. Laboratoriebygninger, der ikke moderniseres, opsiges eller nedgraderes.
Københavns Universitet oplyser, at universitetet ønsker at afprøve mulighederne i den nye campuslov.
Københavns Universitet finder, at universitetet, Københavns Kommune og Universitets- og Bygningsstyrelsen har fælles interesse i og nytte af det gode samarbejde om at styrke hovedstaden og hovedstadsregionens position og profil som internationalt videnscentrum. Et eksempel herpå er samarbejdet om Vidensbydel Nørre Campus.
Københavns Universitet er bevidst om sin rolle som kulturel institution, og universitetet lægger vægt på at være et åbent universitet. Københavns Universitet har således de senere år udbygget sine aktiviteter rettet mod offentligheden.
Københavns Universitet ønsker at være et bæredygtigt universitet og har som mål fra 2014 at nedbringe energiforbrug og CO2 pr. årsværks ansatte/studerende til et niveau, der er 20 procent mindre end niveauet i 2006. I årene 2011-2013 vil Københavns Universitet gennemføre et meget omfattende energispareprogram.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Københavns Universitet arbejder strategisk med universitetets fysiske planlægning. Københavns Universitets betydelige nybyggerier og laboratoriemoderniseringen vil medvirke til både at øge omfanget og højne kvaliteten af universitetets bygningsmasse. Styrelsen finder det ligeledes positivt, at universitetet har fokus på energibesparelser, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Københavns Universitets afprøvning af mulighederne i den nye campuslov.