8. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor, og det er højt politisk prioriteret, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

En måde at sikre, at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, er, at der eksisterer en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne på uddannelsesområdet.

Det er vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar. De enkelte universiteter har forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til områder, fokus og intensitet. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil inden for uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, konkrete eksempler, samarbejdet i de regionale vækstfora samt samarbejdet med videns- og forskerparker.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Københavns Universitets samspil med erhvervslivet. Herunder vil der være fokus på, hvilke tiltag Københavns Universitet tager for at sikre, at universitetets uddannelser er rettet mod og giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Københavns Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet.

I Københavns Universitets strategi fra 2007, Destination 2012, er udvikling af uddannelserne prioriteret som et strategisk indsatsområde. Målet er at sikre, at Københavns Universitet kan bidrage målrettet til videnssamfundets udvikling samtidig med, at kvaliteten i uddannelserne styrkes.

I den forbindelse ønsker Københavns Universitet i løbet af strategiperioden blandt andet at arbejde for, at universitetets studerende under deres studium får indblik i kommende arbejdsgiveres krav og forventninger. Ud over selve studiet kan det f.eks. ske i form af studierelevant arbejde, praktikophold og specialearbejde samt ved erhvervstemadage, som universitetet vil fremme.

Et andet strategisk indsatsområde er at skabe partnerskaber med erhvervslivet og offentlige virksomheder med det mål at styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden. Københavns Universitet ser det som en strategisk interesse og prioritet at indgå i et tæt samspil med stærke private og offentlige videnvirksomheder, der vil kunne bidrage til Københavns Universitets forskning og uddannelse. Tilsvarende pointeres det, at omverdenen har interesse i at trække på Københavns Universitets viden, når det gælder f.eks. rådgivning, innovation og kommercialisering.

Københavns Universitet har anført i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 samt i handlingsplanen fra 2008, der udmønter strategien fra 2007, at universitetet vil udarbejde en analyse af uddannelsernes arbejdsmarkedsorientering og volumen.

Københavns Universitet oplyser, at universitetet i starten af september 2010 har afsluttet en spørgeskemaundersøgelse om aftagerpanelernes arbejde med at sikre uddannelsernes relevans og kvalitet. Undersøgelsen bygger på svar fra 33 ud af i alt 38 aftagerpaneler.

Undersøgelsen viser, at alle aftagerpaneler løser kerneopgaven, dvs. at uddannelserne justeres og reformeres på baggrund af diskussioner og analyser i aftagerpanelerne. Samtidig viser undersøgelsen, at aftagerpanelernes arbejde giver anledning til mange nye aktiviteter, som på andre måder medvirker til at styrke samspillet mellem universitetet og omverdenen.

Undersøgelsen viser yderligere, at aftagerpanelerne bidrager til en omfattende og konstruktiv dialog mellem studierne og aftagerne. F.eks. har samarbejdet i en tredjedel af panelerne resulteret i reformering af studieordninger, drøftelse af nye bachelor- eller kandidatuddannelser, nye kursuselementer/valgfrie moduler, justering af kompetencemål, internationalisering, tværfaglighed mv. Panelerne anvender ofte dimittendanalyser, ledighedstal og andre former for baggrundsoplysninger ved drøftelse af forskellige tiltag. Herudover har panelernes arbejde givet anledning til aktiviteter som karrierevejledning, stipendieordninger, markedsføring/rekruttering, virksomhedsprojekter, praktik- og mentorordninger mv. Hovedparten af panelerne (28) mødes mindst to gange årligt, mens fire paneler kun mødes én gang årligt. Et enkelt panel har endnu ikke haft møder.

De fleste aftagerpaneler har planlagt fremtidige aktiviteter. Blandt de mest nævnte aktiviteter er dimittend- og behovsanalyser, drøftelse af akkreditering, pædagogisk udvikling og revision af studieordninger.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 opstillet et mål for iværksætteri målt ved antallet af udbudte ECTS-givende kurser i iværksætteri. Københavns Universitet har opfyldt målet i både 2008 og 2009, jf. tabel 8.1.2.1. Københavns Universitet har også i 2010 opfyldt målet for antallet af udbudte ECTS-givende iværksætterkurser.

Tabel 8.1.2.1: Mål for antallet af udbudte ECTS-givende iværksætterkurser på Københavns Universitet 2008-2010
	2008	2009	2010
Mål	14	15	16
Resultat	26	28	25

Kilde: Københavns Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 og Københavns Universitets årsrapport 2008 og 2009

8.1.3 Kubulus og andre eksempler på samspil med erhvervslivet på uddannelsesområdet

Københavns Universitet har en række aktiviteter, der bringer de studerende og virksomhederne tættere på hinanden. Blandt andet kan studerende med et ønske om at blive iværksættere benytte studentervæksthusene Katalyst og Katapult, deltage i Venture Cup eller tage kurser i entreprenørskab via Øresund Entrepreneurship Academy.

Københavns Universitet samarbejder desuden med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København om det regionale projekt ”Next Generation - højtuddannede iværksættere og entreprenører i Region Hovedstaden”. De to studentervæksthuse Katalyst og Katapult er Københavns Universitets hovedaktører i projektet, hvis samlede budget på ca. 34 mio. kr. over fire år er støttet af den europæiske socialfond og Region Hovedstaden.

Eksempel: Alumneforeningen Kubulus
Alumneforeningen Kubulus blev etableret i 2008 som et led i Københavns Universitets strategi og skal bidrage til, at universitetet bliver internationalt førende med tæt kontakt til omverdenen både fagligt og socialt. Foreningen skal bidrage til, at de studerende fastholder forbindelsen til universitetet, danner nye netværk samt deltager i karriereorienterede aktiviteter og sociale events. Karrierebørs Kubulus afholder såkaldte karrierebørser, hvor de studerende kan få et indblik i karriereveje i virksomheder, som er attraktive for dem. Arrangementerne skal give studerende inspiration til deres karriereplanlægning og indsigt i, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. På karrierebørsen i oktober 2010 deltog ca. 450 studerende samt 28 virksomheder og organisationer. Arrangementerne giver samtidig private virksomheder, offentlige institutioner og organisationer lejlighed til at brande sig over for studerende og nydimitterede kandidater på Københavns Universitet. På virksomhedsstandene introducerer deltagerne mulige karriereveje i deres virksomhed samt evt. aktuelle jobopslag, studiejob, praktikforløb m.v. Karrierebørs-virksomhederne kan møde et bredt udsnit af universitetets studerende og få et bedre kendskab til deres kompetencer og ønsker til fremtidige job. Alle virksomheder og organisationer på karrierebørsen er en del af Kubulus’ mentorprogram. Mentorprogram I Kubulus’ mentorprogram kan studerende søge om en karrierementor, der er ansat i en virksomhed eller branche, de finder attraktiv. Programmet henvender sig til alle kandidatstuderende på Københavns Universitet med fokus på at bygge bro mellem studier og arbejdsliv. Mentorforløbet strækker sig over et år med start i januar måned hvert år. Det bygger på face-to-face møder og dialog. Mentor og mentee (studerende) mødes 5-7 gange på et år i 1 - 1 1/2 time ad gangen. På den måde har de mulighed for at lære hinanden at kende og opbygge en tillidsfuld relation. Bl.a. kan mentorerne sparre med de studerende om jobsøgning, erhvervsplaner og karrieremuligheder, give indblik i en virksomhed eller arbejdsfunktion, hjælpe med at sætte ord på den studerendes kompetencer, åbne deres øjne for nye og flere muligheder samt skabe nye kontakter og i det hele taget lette overgangen til arbejdsmarkedet.

Københavns Universitet oplyser vedrørende universitetets mentorprogram, at efterspørgslen efter en mentor er øget fra 100 ansøgere ved starten i 2007 til 241 ansøgere i 2010. Flere end 30 virksomheder stiller mentorer til rådighed.

Ved en evaluering af mentorprogrammet i 2009 tilkendegav 97,3 procent af de deltagende studerende, at deres deltagelse i høj eller nogen grad har været givende i forhold til deres karriereovervejelser, og 94,5 procent føler, at det har været givende på et personligt plan. 91,8 procent føler, at de har fået det udbytte, de efterspurgte, ud af deres deltagelse. De studerende tilkendegiver, at de lærer mest om:

Arbejdsgiveres forventninger og hvilke kompetencer, de efterspørger.
Jobsøgning – dv, jobansøgninger, jobsamtaler.
Work-life balance.
Arbejdsmetoder.
Rollen som nyansat.

Københavns Universitet oplyser, at der på institutionsniveau årligt afholdes to karrierebørser for alle studerende og nydimitterede. Typisk deltager der mellem 15-25 virksomheder og institutioner og 350-600 studerende fra alle fakulteter. Karrierebørserne er ikke deciderede jobmesser, men et sted hvor studerende kan komme i dialog med virksomheder, herunder om praktikforløb, projekt- og virksomhedssamarbejder, studiejob mv. Karrierebørserne er således med til at målrette deres studier og inspirerer dem til at sætte karrierevalg på dagsordenen meget tidligt i studiet. Målet er, at både karrierebørser og mentorprogram sætter karrierevalg på de studerendes dagsorden tidligere i deres studieforløb, så de begynder kompetenceafklaring tidligere, øger deres muligheder for at netværke med virksomheder og letter overgangen til arbejdslivet. Karrierebørserne udvikles fortsat, og omfatter nu også en meget populær workshop, hvor studerende får mulighed for at udbygge deres kompetencer i jobsøgning, cv-skrivning etc. Se http://alumni.ku.dk/mentorprogram/interviews.

8.2 Laboratoriemidler

8.2.1 Vækstforum Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Københavns Universitet er repræsenteret ved rektor Ralf Hemmingsen. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er direktør for myndighedsbetjening og sektorudvikling Niels Aksel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, og rektor Johan Roos, Handelshøjskolen i København.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer, som skal behandles i Vækstforum frem mod 2011. En række målsætninger er blevet defineret:

Uddannelse og arbejdskraftudbud:

Gøre en indsats for at styrke overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet.
Styrke samarbejdet om at få flere ph.d.er ud i erhvervslivet.
Nedsætte en tænketank, der skal udvikle nye, konkrete initiativer på uddannelsesområdet.
Fleksibel tilrettelæggelse af de videregående uddannelser med fokus på fleksible undervisningsformer og bedre overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer.
Styrke samspil mellem uddannelse og erhverv.
Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen.

Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder:

Understøtte at ansatte og studerende starter egen virksomhed og bliver iværksættere – bl.a. gennem projekterne Spin-off og Next Generation

Innovation og videnspredning:

Styrket innovation i virksomhederne.

Københavns Universitet oplyser, at universitetet på området for technology transfer arbejder tæt sammen med Region Hovedstaden. Universitetet og Regionens kontorer deler nu etage i COBIS. Samarbejdet vedrører både konkrete forskningsresultater og strategiske tiltag, f.eks. om biotekstrategi og COBIS Accelerace projektet. Københavns Universitet oplyser desuden, at det på EU-området samarbejder med Region Hovedstaden og Danmarks Tekniske Universitet om det arbejde, der udmøntes i det fælles EU-lobby-kontor, Creo.dk.

8.2.2 Videns- og forskerparker

Copenhagen Bio Science Park (COBIS) åbnede i 2009 som forskerpark og inkubator med speciale i biotek. COBIS tilbyder lokaler, faciliteter og service for op til 50 virksomheder og udviklingsprojekter inden for life science, biomed og bioteknologi. COBIS er resultatet af et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Videnskabsministeriet, forskerparkerne Symbion, DTU Scion og Incuba, samt Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Dekanen for Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet sidder i bestyrelsen for COBIS.

Københavns Universitet finder, at samarbejdet mellem COBIS og Københavns Universitet fungerer godt. To spin-out virksomheder fra Københavns Universitet (Phlogo og Epitherapeutics) samt Københavns Universitets forsknings- og innovationsafdeling er nu lokaliseret i COBIS.

Københavns Universitets Trans Kontor deltager endvidere i et kommercialiseringsprojekt (støttet af Rådet for Teknologi og Innovation) sammen med COBIS, Symbion, Bioneer, Seed Capital, ScionDTU og Region Hovedstaden.

Københavns Universitet forudser, at parterne vil samarbejde i flere projekter fremover, f.eks. om Biotekstrategi for Hovedstadsregionen, som nogle af parterne har forfattet (Region Hovedstaden, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Biotek, Lægemiddelindustriforeningen), og som parterne ønsker at udmønte i samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere.

Københavns Universitet har derudover igennem flere år haft et tæt samarbejde med forskerparkerne Symbion A/S og Scion DTU A/S og været aktiv i etableringen af innovationsmiljøet DTU-Symbion-Innovation A/S. Derudover indgår Københavns Universitet i Medicon Valley, som er en klynge af bioteknologiske og farmaceutiske aktiviteter i Øresundsregionen med bl.a. 12 universiteter og 32 hospitaler, heraf 11 universitetshospitaler, 6 forskerparker samt 225 biotek-, pharma-, og medicovirksomheder med forskning og udvikling.

8.2.3 Københavns Universitets tiltag for samspil med erhvervslivet

Københavns Universitet vurderer, at universitetet har en række særlige styrker i forhold til samspil med erhvervslivet:

Grundforskningsmæssigt tunge og samtidig erhvervsorienterede fakulteter (både tørre og våde).
37.000 studerende som i stadigt højere grad skal have adgang til erhvervsrettede aktiviteter og samarbejder i deres studietid.
Stort potentiale i forhold til at arbejde tværdisciplinært og derved komme frem til unikke løsninger på større samfundsmæssige udfordringer.
Strategiske relationer med danske og udenlandske virksomheder både i form af forskningsprojekter og egentlige centre (f.eks. ProteinCenter, Metabollisme, DanStem, Bioneer-samarbejdet på Farma).
Opbygning af external partner programmes som foreslået i Task Force rapport. Dette er allerede iværksat på nogle fakulteter og er en del af KUFIRs opgaveportefølje
Grundforskningscentre (i alt: 25 fordelt på 5 fakulteter + BRIC).
Samarbejder med forskningsbaserede virksomheder.

Københavns Universitet kan fremhæve en række konkrete resultater i forhold til samarbejdet med erhvervslivet:

ProteinCenter, MetabolismeCenter og DanStem på SUND.
Opbygning af rammeaftaler/external partner programmes, f.eks. med Arla på LIFE
Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem FARMA og GTS-instituttet, Bioneer (Bioneer:FARMA).
KU-standardaftaler for forskningssamarbejder, som kan indgås decentralt på fakulteterne, således at aftaler indgås på de samme vilkår, uanset hvilke forskere og hvilke fakulteter, der indgås aftaler med.
Iværksætteri: Meget succesfuld start på projektet Next Generation og samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København om fyrtårnet, Det Entreprenante Universitet / CIEL, der vil have til huse på Nørre Campus.
Samarbejde med en række partnere i Copenhagen Cleantech Cluster
Samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet om projektet, One-Stop- Science-Shop, som involverer 4 institutter på LIFE, hvor smv’er (ikke nødvendigvis forskningsbaserede) får adgang til viden på Københavns Universitet.
Udarbejdelse af biotek-strategi for Hovedstadsregionen – et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden, Dansk Biotek og Lægemiddelindustriforeningen.

Københavns Universitet har haft en erhvervs-task force, som har udarbejdet en intern rapport med en lang række forslag til samarbejde mellem Københavns Universitet og erhvervslivet. Københavns Universitet arbejder videre med en række af disse som en del af prorektors ansvarsområde – og nye forslag kan komme til i den kommende strategi. Eksempelvis er der allerede etableret innovationscentre på Københavns Universitet, særligt med fokus på at bringe de studerende i spil. I regi af ’Den gode uddannelse’ igangsættes derudover en række forløb som bringer studerende og arbejdsmarked tættere på hinanden.

8.3 Universitetets position i by og region

Københavns Universitet kan pege på en række muligheder for at styrke samspillet med erhvervslivet i de kommende år:

Med udmøntningen af task force rapporten, etablering af KUFIR, forankring af området hos prorektor, og med ny vicedirektør for F&I har Københavns Universitet nu en effektiv organisation på plads, der sikrer, at området også fremover vil være stadigt voksende.
Tech Trans Kontoret planlægger lancering af et nyt IPR-program, EasyAccessIP, sammen med Glasgow University. Programmet vil tilbyde en hidtil uset nem adgang til opfindelser på Københavns Universitet for virksomheder, herunder virksomheder som ikke nødvendigvis har erfaring med universitetssamarbejder. Herigennem vil Københavns Universitet tilbyde gratis licenser til visse opfindelser, hvor kommercialisering har vist sig vanskelig. Københavns Universitet forventer, at denne ordning især vil komme små og mellemstore virksomheder til gode, der ikke nødvendigvis har tradition for samarbejder med Københavns Universitet.

Københavns Universitet oplyser desuden, at entreprenørskab vil blive én af de helt store satsninger qua projekterne Next Generation og DEU/CIEL.

Next Generation, med en bevilling på 35 mio. kr., koordineres af Københavns Universitets F&I afdeling med start 1. januar 2010 . Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet (inkl. Katalyst og Katapult), Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Symbion, Fonden for Entreprenørskab, Københavns Erhvervscenter og Venture Cup. Projektet har bl.a. til formål at styrke de studerendes evner til at skabe vækst – både som selvstændige iværksættere og som agenter for innovation og udvikling i etablerede virksomheder. Projektet vil ligeledes styrke forskernes evne til at undervise i entreprenørskab.
- DEU / CIEL (Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København, der bygger videre på Next Generation, og som skal tredoble antallet af studerende, der tager et kursus i entreprenørskab. Konsortiet har modtaget 5 mio. kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) til projektet. Fyrtårnet, CIEL, vil have fysisk base på Københavns Universitets Nørre Campus.
CIEL vil have deltagelse af en række internationale partnere og har bl.a. fået tilsagn fra Stanford, London Business School og Imperial College.

Det er fra Københavns Universitets side et ønske, at der – f.eks. i udviklingskontrakten og i Forsknings- og Innovationsstyrelsens kommercialiseringsstatistik – i højere grad fokuseres på den gode videnoverførsel og interaktion med det omgivende samfund end på indtjening fra kommercielle aftaler. Københavns Universitet ønsker desuden, at universiteterne får fleksible proof-of-concept midler, som det enkelte universitet selv kan anvende og uddele til særligt lovende opfindelser, hvor der er behov for yderligere forsøg, prototyper mv. Københavns Universitet finder desuden, at det til stadighed bør sikres, at aftaler om intellektuel ejendomsret med industrien indgås på rimelige vilkår, der både tilgodeser industriens, universitetets og forskernes behov.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Københavns Universitet har gode erfaringer med forskningssamarbejde med erhvervslivet samt har fokus på at styrke erhvervssamarbejdet om uddannelse - bl.a. i regi 'Den gode uddannelse' og indenfor entreprenørskabsområdet. Styrelsen finder det i den forbindelse positivt, at universitetets aftagerpaneler er velfungerende og har fokus på dimittendernes beskæftigelse.