11. Konklusion
Overordnet tegner denne rapport et billede af Københavns Universitet som et velfungerende universitet, der er inde i en spændende udvikling i forbindelse med universitetets nye strategi og universitetets fysiske rammer. Københavns Universitet er kendetegnet ved, at der er et varieret billede på de forskellige faglige områder, herunder blandt andet med hensyn til dimittendernes beskæftigelsesfrekvens og kvalitetssikringen på ph.d.-området.
Status for Københavns Universitet: Københavns Universitet er gået fra at have et positivt resultat på ca. 3 procent af omsætningen i 2007 til et negativt resultat i 2009 på -74,9 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1 procent af indtægterne. Københavns Universitet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital 705,9 mio. kr., heraf udgjorde en statsforskrivning 290 mio. kr. Egenkapitalen pr. 31. december 2009 er 74,9 mio. kr. lavere end pr. 31. december 2008. Universitetet har trukket på egenkapitalen i forbindelse med dets negative resultater i 2008 og 2009.
I alt har Københavns Universitet fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtagningen af eksterne forskningsmidler på 15 procent, hvilket er mere end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Københavns Universitet oplevede fra 2008 til 2009 en stigning i midler fra danske private kilder, danske offentlige kilder, EU-midler og øvrige midler fra udlandet.
Andelen af lektorer er lidt lavere ved Københavns Universitet end gennemsnittet for universiteterne. Omvendt er andelen af adjunkter og professorer ved Københavns Universitet lidt højere end gennemsnittet for universiteterne. Københavns Universitet finder ikke, at universitetet har en ’alderspukkel’ i det videnskabelige personale. Københavns Universitet optræder på de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, og Københavns Universitet er det universitet i Danmark, som ligger højest på QS-opgørelsen og ARWU-opgørelsen i 2010.
Inden for deltidsuddannelse har Københavns Universitet i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 9 procent. Universitetet har i samme periode haft et større fald i antallet af årsstuderende (-37 procent) end sektoren som helhed (-5 procent). Københavns Universitet har udarbejdet en særlig tværgående strategi for Københavns Universitets efter- og videreuddannelse. Strategien er vedtaget primo 2010 og har foreløbig resulteret i en satsning på Copenhagen Summer University, som søsættes i 2011.
Med hensyn til kommercialisering i 2009 har Københavns Universitet fået udstedt 2 patenter og indgået 13 licensaftaler. Københavns Universitet havde i 2009 et underskud på ca. 1,5 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter.
I forbindelse med Internationalisering af uddannelserne havde Københavns Universitet i 2009/2010 1.139 udgående udvekslingsstuderende og 1.795 indgående udvekslingsstuderende. Københavns Universitet opnåede således en stigning i antallet af udgående studerende på 2 procent fra 2008/09 til 2009/10. Københavns Universitets målsætning har været at øge udrejse mere end indrejse med henblik på at opnå en fremtidig balance. I udviklingskontrakten for 2011 er målet, at Københavns Universitet har mindst 1.040 henholdsvis ind- og udrejsende udvekslingsstuderende. Københavns Universitet har desuden en lang række uddannelsessamarbejder, blandt andet med universiteter i International Alliance of Research Universities (IARU).
Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i antallet af udrejsende studerende på Københavns Universitet og balancen mellem ind- og udrejsende studerende, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Københavns Universitets udredningsarbejde vedrørende balancen i udvekslingen af studerende. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder Københavns Universitets arbejde med uddannelsessamarbejde inden for IARU og ELLS positivt, og styrelsen ser frem til at se de positive effekter heraf for internationaliseringen af uddannelserne. Det er dog styrelsens opfattelse, at Københavns Universitet bør gøre en særlig indsats for at skabe økonomisk balance i udvekslingen af studerende.
I forhold til fremtidens optag og uddannelser, der matcher samfundets behov, har Københavns Universitet i 2010 haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 280 personer svarende til 5 procent i forhold til pr. 1/10 2009. Dette er lidt mindre end væksten for alle universiteterne samlet set, som var på 11 procent.
Københavns Universitet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for at øge kapaciteten. I udviklingskontrakten for 2011 har Københavns Universitet tilkendegivet, at universitetet vil øge optaget med 85 i forhold til 2010, hvor Københavns Universitet optog 6.416 studerende.
Københavns Universitet har samtidig fokus på at oprette nye uddannelser, der kan optage nogle af de ansøgere, som afvises på de meget søgte uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsem ser positivt på Københavns Universitets tilkendegivelse om, at universitetet vil øge optaget, samt Københavns Universitets initiativer for at øge optaget af afviste ansøgere gennem oprettelse af beslægtede uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af Københavns Universitets arbejde for at styrke beskæftigelsesfrekvensen gennem Københavns Universitets indre marked.
Universitets- og Bygningsstyrelsen er enig i, at den aktuelle beskæftigelse påvirkes af optaget for 6 år siden, og at der kan være en pointe i at gøre en overvejelse på sektorplan (samfundsplan) for at undgå de potentielle uhensigtsmæssigheder, som Københavns Universitet påpeger. Det er dog fortsat Universitets- og Bygningsstyrelsens vurdering, at en dialog med udgangspunkt i ON-indikatoren er yderst relevant, men at det er nødvendigt at se udviklingen i ON-indikatoren over flere år for at kunne anvende den som grundlag for egentlige politiske initiativer. Styrelsen mener dog, at det er tydeligt, at Københavns Universitet har en opgave i at genoverveje indholdet for nogle fag, så uddannelserne bedre matcher samfundets behov.
Vedrørende ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne har Københavns Universitet i 2010 opfyldt målet i udviklingskontrakten for ph.d.-optaget i 2010, idet universitetet oplyser i alt at have optaget 929 ph.d.-studerende i 2010. Københavns Universitet har i 2009 haft en betydelig stigning i antallet af internationale ph.d.-studerende. Det er en målsætning for Københavns Universitet, jf. den strategiske handleplan, at fastholde og gerne øge gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende bl.a. ved at satse på kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere, øget fokus på interkulturel forståelse og kommunikation, øget fokus på erfaringsudveksling på tværs af ph.d.-skolerne og løbende debat om kvaliteten i ph.d.-uddannelsen.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at Københavns Universitet i 2010 opfylder målet for ph.d.-optaget. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af Københavns Universitets arbejde med at styrke gennemførselstid og gennemførselsprocent samt kvalitetssikringen. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Københavns Universitet vil arbejde med at styrke kvalitetssikringen af ph.d.-uddannelserne på de meget forskellige ph.d.-skoler.
I forhold til strategisk fysisk planlægning har Københavns Universitet beskrevet målene for de bygningsmæssige rammer til fakulteterne og samlet til universitetet i universitetets campusplan (udgaver 2007, 2009 og 2010), i en Perspektiv- og Investeringsplan for bygningsområdet (september 2009) og i en masterplan/investeringsplan for laboratoriemodernisering (december 2009). De senere års byggeaktivitet på Københavns Universitet har, foruden arealreduktion og opgradering af standard, også haft fokus på at forbedre kapaciteten og kvaliteten i det fysiske undervisningsmiljø og studiemiljø. Københavns Universitet forudser at have fysisk kapacitet i nuværende bygningsmasse til et meroptag frem til 2014/15, og fra 2014/15, når nye byggerier tages i brug i alle fire campusområder, vil bygningernes kvalitet og kapacitet til studerende blive yderligere forbedret. Københavns Universitet har besluttet at prioritere laboratoriemoderniseringen således, at de fire nye laboratoriebygninger vil give Københavns Universitet laboratorier med høj kvalitet i international standard.
Københavns Universitet ønsker at være et bæredygtigt universitet og har som mål fra 2014 at nedbringe energiforbrug og CO2 pr. årsværks ansatte/studerende til et niveau, der er 20 procent mindre end niveauet i 2006. I årene 2011-2013 vil Københavns Universitet gennemføre et omfattende energispareprogram. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Københavns Universitet arbejder strategisk med universitetets fysiske planlægning. Københavns Universitets betydelige nybyggerier og laboratoriemoderniseringen vil medvirke til både at øge omfanget og højne kvaliteten af universitetets bygningsmasse. Styrelsen finder det ligeledes positivt, at Københavns Universitet vil afprøve mulighederne i den nye campuslov, og at universitetet har fokus på energibesparelser.
Angående samarbejde med erhvervslivet finder Københavns Universitet, at universitetet har en særlig styrke i at have grundforskningsmæssigt tunge og samtidig erhvervsorienterede fakulteter. Københavns Universitet kan fremvise en række betydelige resultater i forhold til samarbejdet med erhvervslivet, herunder oprettelsen af ProteinCenter, MetabolismeCenter og DanStem på SUND. Med udmøntningen af task forcens rapport og etablering af Københavns Universitets Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR), forankring af området hos prorektor og en ny vicedirektør på forskning og innovation, er det Københavns Universitets vurdering, at universitetet har en effektiv organisation på plads, der sikrer, at området også fremover vil vokse.
Københavns Universitet vil gennemføre en betydelig satsning på entreprenørskab gennem projekterne Next Generation og DEU/CIEL. Københavns Universitet ønsker, at der fremover i højere grad fokuseres på den gode videnoverførsel og interaktion med det omgivende samfund end på indtjening fra kommercielle aftaler. Universitetet ønsker ligeledes, at universiteterne får fleksible proof-of-concept midler, som det enkelte universitet selv kan anvende og uddele til særligt lovende opfindelser.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Københavns Universitet har gode erfaringer med forskningssamarbejde med erhvervslivet samt har fokus på at styrke erhvervssamarbejdet om uddannelse - bl.a. i regi 'Den gode uddannelse' og indenfor entreprenørskabsområdet. Styrelsen finder det i den forbindelse positivt, at universitetets aftagerpaneler er velfungerende og har fokus på dimittendernes beskæftigelse.
Vedrørende administrationsudgifter finder Københavns Universitet, at det er vanskeligt at opgøre universiteternes administrationsudgifter. Universitetet vurderer, at dette både skyldes, at det er vanskeligt at skelne mellem administration og støtte til kerneaktiviteterne, og at det er en udfordring korrekt at måle den tid, som den enkelte medarbejder anvender til administration. En stor del af universitetets medarbejdere udfører både administrative opgaver og kerneydelsesopgaver, hvilket vanskeliggør en præcis formålsfordeling. Københavns Universitet har opfordret til, at der skelnes mellem kerneydelser og støttefunktioner, og til, at definitioner og dermed målinger bliver enkle og nemt målbare.
Københavns Universitet kan oplyse, at universitetet i de senere år har påbegyndt og gennemført en række effektiviseringer, blandt andet foranlediget af, at universitetets bestyrelse i forbindelse med fusionen i 2007 bad ledelsen om at spare 12 procent af de administrative omkostninger samt drift af bygninger i perioden 2007-2010. Københavns Universitet anslår, at universitetet i perioden 2007-2010 har sparet 120 mio. kr. på administrationen hovedsageligt ved at ”flytte” lønomkostninger fra teknisk- administrativt personale og drift til videnskabeligt personale.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Københavns Universitet i de seneste år har arbejdet målrettet med effektiviseringer af administrationen, herunder i forbindelse med implementeringen af fusionen i 2007. Styrelsen bemærker også, at Københavns Universitets administrationsudgifter opgjort som andel af universitetets omsætning svarer til gennemsnittet for universiteterne. Styrelsen er enig med Københavns Universitet i, at der bør skelnes mellem egentlig administration og ledelse versus støttefunktioner til forskning og uddannelse. Styrelsen noterer, at Københavns Universitet er indstillet på at bidrage konstruktivt til den fremadrettede proces vedrørende den praktiske opgørelse af dette. Det er styrelsens opfattelse, at det fremadrettet er nødvendigt for det enkelte universitet at kunne redegøre for udgifter til egentlig administration og ledelse.
I forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening oplyser Københavns Universitet, at universitetet har et godt og konstruktivt forhold til de fagministerier, som universitetet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for, og at kontraktforhandlingerne med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Forsvarsministeriet vedrørende 2011 blev afsluttet ultimo 2010 og primo 2011.
Københavns Universitet finder, at de uddybende retningslinjer medvirker til at afklare en række væsentlige forhold. Københavns Universitet ser dog gerne, at der henvises direkte til Danske Universiteters hvidbog, samt at fortrolighedsklausuler kun gælder under helt særlige omstændigheder.
Københavns Universitet forventer at opfylde mål nr. 16 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 i 2010. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Københavns Universitet har et godt forhold til de fagministerier, for hvilke universitetet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening, samt at Københavns Universitet finder, at de uddybende retningslinjer medvirker til at afklare en række væsentlige forhold.