3. Status for Roskilde Universitet
I dette afsnit redegøres for Roskilde Universitets status. Der følges op på konklusionerne i sidste års rapport, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Roskilde Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Roskilde Universitet.
I denne rapport er udvalgt en række emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker at drøfte med Roskilde Universitet. Emnerne er gennemgående for alle møder med universiteterne, idet der dog i kapitlet om Strategisk Fysisk Planlægning er sat særligt fokus på Grøn Roskilde Universitet og Roskilde Universitets samarbejde med UC Sjælland.
Emner vedrørende 50 procent målsætningen, ph.d. og internationalisering indgår i rapporten for både 2009 og 2010. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder.
Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Roskilde Universitet fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport.
3.0 Opfølgning på dialogmødet med Roskilde Universitet i november 2009
I status om Roskilde Universitet blev det i sidste års rapport fremhævet, at universitetets økonomi har udviklet sig i en positiv retning. Det blev fremhævet, at Roskilde Universitet står foran et generationsskifte i det videnskabelige personale og har forberedt sig herpå med en politik for generationsskiftet. Den seneste udvikling i Roskilde Universitets videnskabelige personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.
Det blev konstateret i sidste års rapport, at Roskilde Universitet har et vækstpotentiale hvad angår eksterne forskningsmidler, eksempelvis inden for søgningen til EU-programmer. Udviklingen i hjemtaget af forskningsmidler i 2009 er beskrevet i afsnit 3.3 om forskning.
Af sidste års rapport fremgik det, at Roskilde Universitets samarbejde med professionshøjskolerne var positivt. I afsnit 3.4 om videnspredning er udviklingen i 2009 beskrevet. Universitetets arbejde med videnspredning gennem blandt andet RUC Innovation blev desuden fremhævet, og dette emne behandles yderligere i kapitel 7 om samspil med erhvervslivet.
På bygningsområdet blev det blandt andet fremhævet, at Roskilde Universitet indgik i et forsøgsprojekt om udvidelse af Unilab-databasen, som kunne kortlægge samtlige bygninger på Roskilde Universitet blandt andet med henblik på at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Det nævnte forsøgsprojekt vedrørende Roskilde Universitet er afsluttet, og projektet er ved at blive udbredt til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse i den såkaldte Uni-Campus database. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil efterfølgende tage kontakt til universiteterne, herunder Roskilde Universitet, for at fortælle, hvad systemet kan bruges til, og for at aftale et samarbejde om fremtidig udveksling og verificering af oplysningerne i systemet. Udviklingen i Roskilde Universitets byggeri er beskrevet i afsnit 3.5 om fysiske rammer og kapitel 7 om Strategisk Fysisk Planlægning.
I kapitel 3 Status for Roskilde Universitet er de tabeller, der indgik i rapporten fra 2009, så vidt muligt opdateret med de seneste tal. I store træk indgår de samme tabeller som i sidste års rapport, men der er foretaget enkelte justeringer.
I relation til udviklingen af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur, var status ved udarbejdelsen af sidste års rapport, at Roskilde Universitet var ved at udarbejde en ny uddannelsesstruktur samt forventede at færdiggøre en ny uddannelses- og forskningsstrategi i foråret 2010. Universitetets nye uddannelsesstruktur forventedes at lægge vægt på, at der i højere grad end tidligere blev mulighed for at tage en et-faglig kandidat. Det forventedes at reducere omfanget af behovet for supplering, idet det dog ikke blev forventet, at man kunne reducere omfanget af supplering for bachelordimittender fra andre universiteter.
I relation til kvaliteten i uddannelserne blev det fremhævet, at Roskilde Universitet har udarbejdet en handlingsplan for kvalitetssikring af uddannelserne, som er ved at blive implementeret. Dog var det indtrykket, at der er behov for at intensivere arbejdet med kvalitetssikringssystemet og sikre en fælles høj kvalitetssikringsstandard på alle institutter.
Roskilde Universitet har siden offentliggørelsen af sidste møderundes rapport meldt tilbage, at universitetet i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen for kvalitetssikring har dannet sig et overblik over eksisterende metoder til kvalitetssikring på universitetets fag, samt at universitetet nu er i besiddelse af forslag til evaluering af fagene. Resultatet er, at fagene fortsætter med deres nuværende evalueringsmetode, såfremt den er tilfredsstillende. Hvis evalueringsmetoden ikke er tilfredsstillende, indhenter fagene erfaringer fra andre fag til inspiration.
Herudover er der udarbejdet skabelon til kvalitetssikringsrapport for studielederne, som har anvendt denne i forbindelse med rapporteringen i efteråret 2010. Den del af Roskilde Universitets nye hjemmeside, der vedrører kvalitet, er ikke færdigudviklet, men planen er, at studielederrapporterne bliver offentliggjort på hjemmesiden.
Den fremadrettede udvikling af kvalitetssikringen vil ske i regi af Strategi RUC 2015 og implementeringen af en uddannelsesreform på Roskilde Universitet. Der er i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et udkast til en samlet strategi for kvalitetsudvikling på Roskilde Universitets fag og uddannelser i løbet af 2011. Gruppen skal desuden udarbejde et udkast til en metode til systematisk evaluering af Roskilde Universitets fag og uddannelser og et forslag til en procedure for systematisk evaluering af uddannelsesforløb.
Endeligt blev det i forbindelse med sagsbehandlingstid i klagesager afklaret, at Roskilde Universitet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I sidste års rapport blev det konkluderet, at når Roskilde Universitet har udarbejdet universitetets nye uddannelses- og forskningsstrategi drøftes udviklingskontrakten med Universitets- og Bygningsstyrelsen i lyset heraf. Status er, at Roskilde Universitet har indgået en ny udviklingskontrakt for 2011.
I sidste års rapport blev desuden konkluderet, at Roskilde Universitets og Universitets- og Bygningsstyrelsen som led i universitetets fremtidsplaner drøftede mulighederne for at udvikle universitetet som grønt campus. Status for dette arbejde er beskrevet i kapitel 7 om Strategisk Fysisk Planlægning.
3.1 Profil og strategiske mål
Roskilde Universitet har siden universitetets oprettelse haft en profil med fokus på problemorienteret projektarbejde. Roskilde Universitets bestyrelse har i 2010 vedtaget en ny strategi: Strategi RUC 2015, der tager udgangspunkt i denne profil.
Roskilde Universitets hovedvision er at være internationalt anerkendt for: At uddanne kritisk reflekterende og vidensforankrede problemløsere; at sætte dagsordener for forskning og uddannelse – problemorienteret og ved at tænke på tværs; samt at udfordre det fremtidige samfunds behov for forskning, uddannelse og formidling på højeste faglige niveau.
Roskilde Universitet ønsker at nå denne vision gennem tre satsningsområder:
1. Forskning, formidling og samarbejde
Roskilde Universitets forskning skal profileres og fokuseres. Roskilde Universitet vil udarbejde en publicerings- og formidlingsstrategi, så der opretholdes en høj publicering pr. forskningskrone, og så forskningsresultaterne i højere grad bliver videreformidlet til en bredere kreds samt fokusere forskningen gennem strategiske satsninger på forskningsmæssige styrkeområder.
2. Uddannelse og studerende
Uddannelsesmæssigt har Roskilde Universitet en profil med tværfaglige og projektorienterede uddannelser. Roskilde Universitet ønsker at fortsætte med at udvikle denne profil, samt at fortsætte med at udvikle nye uddannelses- og undervisningsformer.
Det er Roskilde Universitets mål at profilere og styrke kandidatuddannelserne, så universitetet har lettere ved at fastholde egne bachelorer og fortsat kan tiltrække professionsbachelorer og bachelorer fra andre danske og udenlandske universiteter. Roskilde Universitet ønsker blandt andet i samarbejde med professionshøjskoler at fokusere på at lette overgangen mellem professionshøjskole og universitetskandidatuddannelse.
3. Organisation og campus
Organisatorisk er det Roskilde Universitets mål at styrke ansatte og studerendes indflydelse, at tydeliggøre beslutningskompetencer og at forberede det kommende generationsskifte blandt de ansatte. Det er målet, at de eksisterende ressourcer skal udnyttes bedre og mere effektivt, f.eks. i forhold til administration og understøttelsen af forskningsansøgninger.
Roskilde Universitet har et samlet campus og ønsker at bruge udviklingen af de fysiske rammer til at understøtte det fysiske studiemiljø og til at udvikle campus i en grøn, bæredygtig retning.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 611 | 654 | 705 |
| Årets resultat | 9,2 | 19,5 | 25,2 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 2 % | 3 % | 4 % |
| Egenkapital pr. 31/12* | 16,6 | 36,1 | 61,3 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 7 % | 15 % | 18 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 137 | 142 | 207 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 0,9 | 1,0 | 1,1 |
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Roskilde Universitet havde i 2009 et resultat på 25,2 mio. kr., svarende til ca. 4 procent af indtægterne. Universitetet har således i perioden 2007-2009 gradvist forøget sit resultat, jf. tabel 3.2.1.1 ovenfor. Roskilde Universitets indtægter udgjorde i 2009 ca. 3 procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel 3.2.1.2 ovenfor.
Roskilde Universitets egenkapital pr. 31/12 2009 udgjorde 61,3 mio. kr., hvilket er ca. 25 mio. kr. højere end i 2008. Egenkapitalen bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning på 30 mio. kr.
Roskilde Universitet havde likvide beholdninger på ca. 207 mio. kr. pr. 31/12 2009. Likviditetsgraden udgjorde 1,1. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31/12 2009 kunne således dække ca. 110 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var dermed ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Roskilde Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Roskilde Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er styrelsens brev af 30. juni 2010 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2009 samt primær svarskrivelse af 14. september 2010 og sekundær svarskrivelse af 28. september 2010 fra Roskilde Universitet. Styrelsens brev og Roskilde Universitets svarskrivelser er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.
Det er styrelsens vurdering, at de af Roskilde Universitet fremsendte redegørelser er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.
MålopfyldelsenRoskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 23 mål. Heraf opfyldte Roskilde Universitet 15 mål i 2009, jf. tabel 3.2.2.1 nedenfor.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 11 | 15 |
| Delvis opfyldt | 6 | 3 |
| Ikke opfyldt | 6 | 5 |
| Kan først vurderes i 2010 | 0 | 0 |
3.2.3 Nøgletal for Roskilde Universitet
Roskilde Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.15. Desuden modtager Roskilde Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning nedenfor.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 256 | 264 | 278 | 280 | 291 | 318 |
| Basismidler til forskning | 213 | 209 | 215 | 217 | 235 | 239 |
| Øvrige tilskud mv. | 54 | 54 | 45 | 42 | 45 | 40 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 523 | 527 | 538 | 539 | 571 | 596 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 101 | 103 | 103 | 109 | 114 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 54 | 85 | 89 | 102 | 102** | 102 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 157 | 165 | 189 | 189 | 189 |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl. ** Tallet er oplyst af Roskilde Universitet. Det tal, som Roskilde Universitet i sin tid har indberettet til FL, er ikke længere i overensstemmelse med det faktiske tal for tilskudsfinansieret forskning.
| KU | AU | STU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.732 | 1.274 | 648 | 318 | 733 | 535 | 525 | 81 | 5.846 |
|
I alt
institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
4.844 | 3.067 | 1.493 | 596 | 1.443 | 849 | 2.014 | 163 | 14.469 |
|
Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 21% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.670 | 1.556 | 467 | 102 | 365 | 106 | 1.171 | 19 | 5.456 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 31% | 29% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2005, herunder fra 539 mio. kr. i 2008 til 596 mio. kr. i 2010, jf. tabel 3.2.3.1. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud.
Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 4 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
3.2.4 Videnskabeligt personale
Der er en høj andel af lektorer på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter på knap 13 procent på Roskilde Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter på ca. 25 procent, jf. tabel 3.2.4.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 57,1 | 67,4 | 65,7 | 16,3 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 7,9 | 14,3 | 21,7 | - | |
| heraf undervisningsassistenter | 9,3 | 9,3 | 7,3 | - | |
| heraf eksterne lektorer | 38,9 | 42,8 | 35,9 | - | |
| Adjunktniveau | 47,8 | 48,9 | 50,7 | 12,6 | |
| Lektorniveau | 210,1 | 215,0 | 217,8 | 54,0 | |
| Professorniveau | 61,8 | 53,0 | 56,4 | 14,0 | |
| heraf professor MSO | 11,6 | 10,6 | 9,6 | - | |
| Særlige stillinger | 13,8 | 15,6 | 13,1 | 3,2 | |
| heraf studielektorer | 10,0 | 12,8 | 12,1 | - | |
| I alt | 390,6 | 400,6 | 403,7 | 100 | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne. Fra 2009 til 2010 er der sket en lille stigning på professorniveau, jf. tabel 3.2.4.2.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | |||
| Adjunktniveau | 47,3 | 47,1 | |
| Lektorniveau | 35,2 | 34,9 | |
| Professorniveau | 17,4 | 18,3 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
I 2005 og 2006 havde Roskilde Universitet underskud, hvilket resulterede i en negativ egenkapital. I de efterfølgende år har Roskilde Universitet vendt de negative tendenser og opnået positive økonomiske resultater. Årets resultat i 2009 var på 25 mio. kr., svarende til ca. fire procent af indtægterne. Roskilde Universitet har, jf. universitetets årsrapport for 2009, fastlagt et budget for 2010 med en målsætning om et overskud på 10 mio. kr. Egenkapitalen er steget fra ca. 36 mio. kr. i 2008 til ca. 61 mio. kr. i 2009.
Den samlede institutionsbevilling til Roskilde Universitet er steget med ca. 14 procent fra 2005 til 2010. Både uddannelsestilskuddet og basismidler til forskning til Roskilde Universitet er steget i perioden. Roskilde Universitet har oplevet en væsentlig stigning i den tilskudsfinansierede forskning på 89 procent fra 2005 til 2010.
Der er en høj andel af lektorater på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er derimod lavere på Roskilde Universitet end for universiteterne samlet set. På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
I 2009 var der 7.512 studerende på Roskilde Universitet. Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt i perioden 2007-2009. Roskilde Universitet ligger på sjettepladsen blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1.
Størstedelen af de studerende på Roskilde Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab, og mens andelen af studerende på humaniora er vokset i perioden 2007-2009, har andelen af studerende på samfundsvidenskab været stabil i samme periode. Andelen af naturvidenskabelige studerende er relativt lav og udviser en svagt faldende tendens i perioden, jf. tabel 3.3.1.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitetsstuderende | 35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
|
Andel af universitetsstuderende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
|
Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 3.189 | 3.415 | 3.562 |
| Naturvidenskab | 732 | 654 | 557 |
| Samfundsvidenskab | 3.320 | 3.361 | 3.344 |
| Sundhedsvidenskab | 19 | 42 | 49 |
| Teknisk videnskab | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 7.260 | 7.472 | 7.512 |
| Indeks | 100 | 103 | 103 |
| Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU | 0 | 0 | 0 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Note: Studerende på bacheloruddannelsen er fordelt på deres basisuddannelse. Kun studerende på overbygningsuddannelser er fordelt efter deres hovedfag. Der er ikke nogen basisuddannelse inden for sundhedsvidenskab, derfor er tallet for studerende på sundhedsvidenskab lavt i forhold til, hvor mange studerende fra Roskilde Universitet, der ender med at have en uddannelse inden for sundhedsvidenskab.
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet var i 2009 på 1.350 studerende. Dette er en stigning på 12 procent i forhold til 2007. Roskilde Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen, der i samme periode var uændret, jf. tabel 3.3.2.1.
Fordelt på hovedområder var der på humaniora på Roskilde Universitet en stor stigning i tilgangen i perioden 2007 – 2009. På samfundsvidenskab var der en mindre stigning, mens tilgangen på naturvidenskab er blevet blev mere end halveret i perioden 2007-2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 543 | 641 | 704 |
| Naturvidenskab | 117 | 57 | 55 |
| Samfundsvidenskab | 544 | 490 | 591 |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 |
| Teknisk videnskab | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 1.204 | 1.188 | 1.350 |
| Indeks | 100 | 99 | 112 |
| Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU | 0 | 0 | 0 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år.
Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Roskilde Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 15 procent i 2008 til 18 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt højere frafald end gennemsnittet for alle universiteter. I 2008 havde bachelorerne på humanistiske uddannelser den højeste andel af ophørte på første studieår, mens humaniora i 2009 havde den mindste andel af ophørte på første år (14 procent). I 2009 var det i stedet samfundsvidenskab, der havde den højeste andel af ophørte på første år (21 procent).
Frafaldet på de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige bacheloruddannelser på Roskilde Universitet steg fra 2008 og 2009. Roskilde Universitet formoder at årsagen her til er, at antallet af ansøgere til uddannelser på det samfundsvidenskabelige område i 2008 var meget lavt, og derfor blev der optaget mange i 2. runde, som ikke havde Roskilde Universitet som første prioritet. Roskilde Universitet har igangsat en frafaldsanalyse, der forventes at ligge klar til foråret 2011. Denne analyse vil undersøge, om frafaldet har været højere blandt de studerende, der havde Roskilde Universitet som 2. prioritet.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Univeristet | ||||
| Humaniora | 24 | 17 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 22 | 14 | 21 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 33 | 13 | 18 | |
| I alt | 24 | 15 | 18 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 19 | |
Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, svinger procenttallet fra år til år. Det fremgår af tabel 3.3.3.2, at der i perioden 2007 – 2009 var markant flere på Roskilde Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. I 2009 var det 58 procent, som gennemførte på normeret tid plus et år på alle universiteterne, mens det på Roskilde Universitet var 60 procent. Dette forspring er dog faldet siden 2007, hvor Roskilde Universitet havde en gennemførelsesprocent for normeret tid plus et år på 71 procent.
Den høje andel af gennemførte på normeret tid plus et år på humaniora er faldet fra 70 procent i 2007 og 2008 til 65 procent i 2009, mens gennemsnittet for universiteterne er steget fra 51 procent i 2007 og 2008 til 53 procent i 2009.
På teknisk/naturvidenskab på Roskilde Universitet gennemførte 54 procent på normeret tid plus et år i 2008. Dette tal faldt markant til 43 procent i 2009, mens gennemsnittet for alle universiteterne steg fra 53 procent i 2008 til 55 procent i 2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Univeristet | ||||
| Humaniora | 70 | 70 | 65 | |
| Samfundsvidenskab | 73 | 70 | 61 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 66 | 54 | 60 | |
| I alt | 71 | 69 | 60 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
Anderledes ser det ud, når man kigger på kandidatuddannelserne. Roskilde Universitet har den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år blandt universiteterne. I 2009 gennemførte 38 procent af Roskilde Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen af gennemførte kandidater på nomineret tid plus et år på Roskilde Universitet er faldet fire procentpoint fra 2007-2009, mens denne andel er steget syv procentpoint for alle universiteter i samme periode. Forskellen mellem Roskilde Universitet og alle universiteter er derfor markant i 2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Univeristet | ||||
| Humaniora | 39 | 35 | 35 | |
| Samfundsvidenskab | 47 | 47 | 39 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 36 | 35 | 39 | |
| I alt | 42 | 41 | 38 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 29,3 år på Roskilde Universitet. Det er ca. et år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.
Medianalderen ved fuldførelse har på Roskilde Universitet været stabil i perioden 2007-2009. Ser man på de forskellige hovedområder, er tallet nogenlunde ens for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Kun sundhedsvidenskab ligger med 32,3 år et godt stykke over de øvrige hovedområder. Sundhedsvidenskab omfatter et lille antal studerende sammenlignet med de øvrige hovedområder.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Univeristet | ||||
| Humaniora | 29,3 | 29,2 | 29,4 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 29,5 | 29,1 | |
| Samfundsvidenskab | 29,4 | 28,7 | 29,3 | |
| Sundhedsvidenskab | - | 30,8 | 32,3 | |
| Teknisk /naturvidenskab | - | - | - | |
| I alt | 29,3 | 29,0 | 29,3 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Roskilde Universitet har i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der var højere end gennemsnittet. Universitetet har haft den næsthøjeste gennemsnitlige studietid for alle universiteterne i 2007-2009, kun overgået af Københavns Universitet.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Univeristet | ||||
| Humaniora | 7,0 | 6,6 | 6,7 | |
| Naturvidenskab | 7,8 | 7,4 | 7,5 | |
| Samfundsvidenskab | 6,9 | 6,8 | 6,6 | |
| Sundhedsvidenskab | - | 5,3 | 5,5 | |
| I alt | 7,0 | 6,8 | 6,7 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 44,9 på Roskilde Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | 43,1 | 38,2 | 36,5 | 44,9 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
3.3.6 Antal klagesager
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 44,9 på Roskilde Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | 14 | 21 | 28 | 11 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 158 |
Over hele den målte periode fra 2006-2009 udgør klagesagerne fra Roskilde Universitet ca. 12,5 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Roskilde Universitet udgjorde i 2009 7 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Roskilde Universitet i 2009 ca. 7 procent af det samlede antal universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Roskilde Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden 2007 – 2009. Der er flest studerende på humaniora og samfundsvidenskab.
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet er steget 12 procent i perioden 2007-2009.
Andelen af studerende på Roskilde Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 15 procent i 2008 til 18 procent i 2009. Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt højere frafald end gennemsnittet for alle universiteter, idet frafaldet på Roskilde Universitet i 2009 dog stadig er lavere end i 2007.
I perioden 2007 – 2009 er der markant flere bachelorstuderende på Roskilde Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. Til gengæld har Roskilde Universitet i 2009 den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år blandt universiteterne.
I 2009 var medianalderen 29,3 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse, på Roskilde Universitet. Det er ca. et år højere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år.
Roskilde Universitet har i perioden 2007 og 2009 haft en studietid, der var højere end gennemsnittet. Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne.
I forbindelse med kapitel 5 Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov behandles uddannelsesområdet yderligere.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
Tre procent af de samlede basismidler til forskning går til Roskilde Universitet. Roskilde Universitet har i perioden 2005 og 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 12 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 19 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks (Aalbog Universitet) | 100 | 99 | 106 | 115 | 128 | 133 | |
| Indeks (alle universiteter) | 100 | 101 | 106 | 112 | 123 | 125 | |
Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.
Roskilde Universitet modtog i 2009 to procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Roskilde Universitet fik samme år tre procent af midlerne fra danske offentlige kilder, en procent af midlerne fra de danske private kilder og to procent af EU-midlerne.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
| Københavns Universitet | 814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Universitet | 865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
| Syddansk Universitet | 197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
| Roskilde Universitet | 75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
| Aalborg Universitet | 174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
| Handelshøjskolen i København | 58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
| IT-Universitetet | 15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 495.503 | 100 | 4.422.864 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab
I alt har Roskilde Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på tre procent, hvilket er fem procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Roskilde Universitet skyldes en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet på 34 og 80 procent, mens hjemtaget af midler fra danske offentlige kilder og EU-midler er faldet henholdsvis en og fire procent, jf. tabel 3.4.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | Danske offentlige kilder | 63.351 | 76.331 | 75.742 | -1 |
| Danske private kilder | 5.558 | 7.290 | 9.783 | 34 | |
| EU-midler | 8.571 | 9.719 | 9.365 | -4 | |
| Øvrige midler fra udlandet | 3.137 | 2.110 | 3.804 | 80 | |
| I alt | 80.617 | 95.450 | 98.694 | 3 | |
| Alle universiteter | Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet var 14 mio. kr. i 2008 samt 15 mio. kr. i både 2009 og 2010. I 2009 manglede Roskilde Universitet 3 mio. kr. for at nå målet på 15 mio. kr., jf. tabel 3.4.1.4.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 14 | 15 | 15 |
| Resultat | 10 | 12 | - |
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved ti procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Roskilde Universitet | - | 0 | 3 | 7 | 6 | 18 | 9 | 10 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. I 2009 levede Roskilde Universitet stort set op til sit mål om, at 25 procent af de nyansatte forskere skal have sidste ansættelsesland uden for Danmark (24 procent, svarende til 9 ud af 37 nyansatte). I 2010 er målet 29 procent. Dette er en betydelig stigning i forhold til i 2008, hvor 8 procent af de nyansatte forskere havde sidste ansættelsesland uden for Danmark, svarende til 1 ud af 13 nyansatte, jf. tabel 3.4.2.2.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 21 | 25 | 29 |
| Resultat | 8 | 24 | - |
3.4.3 Internationale ranglister
Roskilde Universitet optræder ikke på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.3.6.1.
| Quacquarelli Symonds (QS) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Europa | Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) | LeidenRanking Crown indicator 2010 Verden (500 største) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.
Årsagen til at Roskilde Universitet ikke optræder på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister er, at Roskilde Universitet ikke har tilmeldt sig. Det er dog et spørgsmål, Roskilde Universitet vil overveje i forbindelse med implementeringen af strategien for 2015, og i lyset af den udvikling, der i disse år sker inden for bl.a. THE.
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning til Roskilde Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 12 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.
I alt har Roskilde Universitet fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 3 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter, som samlet set er på 8 procent. Roskilde Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet, mens der var en mindre tilbagegang i danske offentlige kilder og EU-midler.
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Roskilde Universitet levede i 2008 og 2009 ikke op til disse mål.
Ved ti procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.
Herudover havde 24 procent af de nyansatte forskere ved Roskilde Universitet i 2009 sidste ansættelsesland uden for Danmark, hvilket stort set opfylder universitetets mål. I 2010 er målet hævet til en andel på 29 procent.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Roskilde Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 882 betalende studerende, 234 årselever og 143 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.
I forhold til udviklingen i antallet af årselever i universitetssektoren fra 2005 til 2009 har Roskilde Universitet klaret sig dårligere end sektoren som helhed. Roskilde Universitet har oplevet et fald i antallet af årselever på 20 procent, hvor universiteterne samlet set kun har oplevet et fald på 5 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, er der en stigning på 31 procent i sektoren som helhed. På Roskilde Universitet er dette antal i stedet faldet med 3 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | Antal betalende studerende | 707 | 1.078 | 871 | 864 | 882 | 25 |
| Antal årselever | 294 | 293 | 238 | 234 | 234 | -20 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
148 | 153 | 165 | 164 | 143 | -3 | |
| Alle Universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - |
| Antal årselever | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | 6.051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom- uddannelser) |
2.426 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 3.171 | 31 | |
Kilde: Danske universiteters Statistike beredskab – tabel F.6.1-F.6.3. Oplysningen om antal betalende studerende for 2009 stammer fra Roskilde Universitets årsrapport, da denne er udgået af opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab.
Roskilde Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 3,9 procent af universiteternes samlede antal årselever og 4,5 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 3,9 | 5,1 | 3,9 | 3,6 | - |
| Antal årselever | 4,6 | 5,2 | 4,0 | 4,1 | 3,9 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 6,1 | 6,3 | 6,6 | 6,1 | 4,5 |
Roskilde Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 4 procent, jf. tabel 3.5.1.3.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 10.362 | 13.104 | 13.618 | 12.111 | 14.447 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 5 | 5 | 5 | 4 | 4 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.
3.5.2 Efter- og videreuddannelse
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse. Roskilde Universitet har ikke levet op til sine målsætninger for 2008 og 2009 og forventer ikke at kunne nå det samlede mål for perioden 2008-2010, jf. tabel 3.5.2.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål, antal kursister | 1098 | 1108 | 1118 |
| Resultat, antal kursister | 865 | 882 | - |
| Mål, mio. kr. | 15,5 | 16,1 | 16,6 |
| Mål, mio. kr. | 13 | 14,2 | - |
3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet et mål for deltagelse i den offentlige debat, jf. tabel 3.5.3.1.
Det fremgår af tabellen, at Roskilde Universitet har opfyldt dette mål både hvad angår forskningsformidlende publikationer og mundtlige og øvrige formidlingsbidrag. Antallet af forskningsformidlende publikationer i 2009 er steget med 35 procent i forhold til 2006-niveauet, mens antallet af mundtlige og øvrige formidlingsbidrag i 2009 er steget med 107 procent i forhold til 2006-niveauet.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Forskningsformidlende publikationer | Mål | 320 | 330 | 342 |
| Resultat | 438 | 419 | - | |
| Mundtlige og øvrige formidlingsbidrag | Mål | 1.555 | 1.601 | 1.661 |
| Resultat | 2.120 | 3.123 | - |
3.5.4 Samarbejde med omverdenen
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet, at det er målet at indgå en kommunalaftale og seks studenterprojekter i perioden. Målet er opfyldt, idet resultatet for 2009 er, at der er indgået en kommunal samarbejdsaftale og en større samarbejdsaftale med Region Sjælland. I regi af universitetets Videnskabsbutik er der i 2009 indgået 11 samarbejder mellem studerende og offentlige virksomheder.
Tabel 3.5.4.1 viser en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater i 2009. Roskilde Universitet har i 2009 ikke fået udstedt patenter. Universitetet har udelukkende haft udgifter og ingen indtægter fra kommercialisering i 2009.
| Indberettede opfindelser | Patentansøgninger indgivet | Udstedte patenter | Antal licensaftaler indgået (inkl. software) | Samlet licensportefølje (ekskl. software) | Spinout virksomheder etableret | Personale til teknologioverførsel (fuldtids årsværk) | Udgifter til kommercialisering (i 1000 kr.) | Indtægter fra kommercialisering (i 1000 kr.) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 | 3.545 |
| Aarhus Universitet | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 12,96 | 9.789 | 5.134 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 | 14.243 |
| IT-Universitetet i København | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 | 0 |
| Københavns Universitet | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 | 6.124 |
| Roskilde Universitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 | 0 |
| Syddansk Universitet | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 | 136 |
3.5.5 Samarbejde med erhvervslivet
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet et mål for samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har nået målet for både antal projekter med erhvervslivet og antallet af studenterprojekter i 2008 og 2009, jf. tabel 3.5.5.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Projekter med erhvervslivet | Mål | 13 | 14 | 15 |
| Resultat | 17 | 16 | - | |
| Studenterprojekter i samarbejde med erhvervslivet | Mål | 5 | 10 | 15 |
| Resultat | 68 | 17 | - |
3.5.6 Samarbejde med professionshøjskoler
Roskilde Universitet har i 2009 indgået en rammeaftale med VIA University College. Der er endvidere tre nystartede samfinansierede ph.d.er, hvilket opfylder det fastsatte mål for 2009, jf. tabel 3.5.6.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Indgåelse af 2. rammeaftale med en professionshøjskole. | Indgåelse af 3. rammeaftale med en professionshøjskole. | At have etableret en struktur, der muliggør kvantificering af aktiviteter og samarbejder med professionshøjskolerne inden for: |
| Resultat | 2. rammeaftale med UCC er indgået. | 3. rammeaftale med VIA er indgået. | - |
| Mål | At øge andelen af samfinansierede ph.d.-stipendier med 3 procent. | At øge andelen af samfinansierede ph.d.- stipendier med 6 procent. | At øge andelen af samfinansierede stipendier med 10 procent. |
| Resultat | 4 samfinansierede ph.d.er. | 3 nystartede samfinansierede ph.d.er. | - |
3.5.7 Konklusion
Deltids- og åbenuddannelse samt efter- og videreuddannelseRoskilde Universitet har i perioden 2005-2009 haft en større stigning i antallet af betalende studerende end sektoren som helhed. Men Roskilde Universitet har også oplevet et fald i antallet af årselever, der er lidt større end for sektoren som helhed. Roskilde Universitet har oplevet et mindre fald i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, mens sektoren som helhed har oplevet en betydelig stigning.
Roskilde Universitet har ikke har nået målene for området som fastsat i udviklingskontrakten. Roskilde Universitet har i sit svar på opfølgningen på årsrapporten 2009 angivet, at universitetet har haft vigende ansøgertal på de eksisterende uddannelser, men at universitetet vil forsøge at redefinere uddannelser og titler for at tiltrække flere. Derudover er der fokus på erfaringsudveksling om rekruttering til og markedsføring af uddannelserne.
Samarbejde med omverdenen og erhvervslivet
Roskilde Universitet har i relation til samarbejdsaftaler med kommuner og region opfyldt sit mål for 2009, men universitetet har ikke opfyldt målet for udstedelse af patenter. Roskilde Universitet har i den forbindelse oplyst, at der i 2007 er søgt om to patenter, der endnu ikke er udtaget.
Roskilde Universitet har nået de fastsatte mål for indgåelse af projekter med erhvervslivet og samarbejder mellem studerende og private virksomheder.
Samarbejde med professionshøjskoler
Roskilde Universitet har nået målene for samarbejde med professionshøjskoler.
3.6 Fysiske rammer
3.6.1 Bygningsmasse
Roskilde Universitet ønsker at opføre et nyt laboratoriebyggeri og herefter opsige og fraflytte de benyttede pavilloner. Dette forventes at medføre en ændring i den eksisterende bygningsmasse, når det kommende byggeri står færdigt. Tabel 3.6.1.1 viser den eksisterende bygningsmasse på Roskilde Universitet, opgjort i antal m2.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Lejet af UBST(m2)* | 86.365 | 86.365 | 86.365 | 86.365 | 86.365 |
| Heraf m2 laboratorier, jf. Unilab.** | - | - | - | 16.000 | 16.000 |
*: Jf. UBST’s tabsoversigt.
** Kilde: Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009.
3.6.2 Status på nybyggeri
Der er pt. ingen igangværende byggerier. Der er fremsendt et bestillingsskema på en ny laboratoriebygning. Det endelige areal af dette byggeri er ved at blive afklaret.
Roskilde Universitet overvejer tillige opførelse af et studenterhus. Placeringen af det nye laboratoriebyggeri afhænger af Roskilde Universitets beslutning om eventuel opførelse og placering af et sådant studenterhus.
3.6.3 Vedligehold
Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008, jf. tabel 3.6.3.1.
På Roskilde Universitet er der i 2009 og 2010 vedligeholdt og udskiftet vinduer for ca. kr. 7 mio. efter ønske fra og aftale med Roskilde Universitet.
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 44,6 | 13,1 | 42,2 | 0,1 | 0 | 0 |
| 2006 | 46,6 | 16,4 | 34,6 | 2,4 | 0 | 0 |
| 2005 | 43,2 | 3,0 | 52,3 | 1,5 | 0 | 0 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn.
3.6.4 Laboratorieundersøgelsen
Efter gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen har Roskilde Universitet udarbejdet en investeringsplan, der viser, hvordan Roskilde Universitets laboratorielokaler skal genoprettes. Investeringsplanen indeholder et stort nybyggeri, modernisering af enkelte laboratorier samt ombygning af de resterende, der enten vil blive nedgraderet eller ombygget til tørre lokaler, jf. tabel 3.6.4.1 og tabel 3.6.4.2.
| Areal m2 | %-fordeling | Moderniseringsudgift | %-fordeling | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | 16.000 | 3 | 145.100.000 | 2 | 9.300 kr./m2 |
| Ialt | 556.000 | 100 | 5.856.000.000 | 100 | 10.500 kr./m2 |
Kilde: Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009.
| Moderniseringer iht. Investeringsplan * | Igangsatte projekter | |
|---|---|---|
| Erstatningsbyggeri | 111,75 | 111,7 |
| Igangsatte projekter** | 33,4 | 18,4 |
* Kilde: RUC’s investeringsplan samt Aftale om teknologisk løft af laboratorielokaler mellem RUC og VTU af 28/1- 2010.
** Kilde: Statusark for Roskilde Universitet.
Genopretningsprojekterne omfatter bygning 10, 11, 12 og 16 og forventes afsluttet primo 2011.
Programmering af ny laboratoriebygning er igangsat, og aktstykke forventes forelagt Finansudvalget ultimo 2011.
De resterende genopretningsprojekter afventer færdiggørelsen af den ny laboratoriebygning.
3.6.5 Konklusion
Der er igangsat diverse energibesparende tiltag, bl.a. et projekt om Grøn RUC (jf. kapitel 7 Strategisk Fysisk Planlægning) samt et ESCO-projekt vedrørende energieffektivisering af Roskilde Universitets varmeforsyningsanlæg samt energimærkning og ventilationssyn.
3.6.6 Konklusion
Bygningsmasse
Roskilde Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden, og der har således hverken været nybyggerier eller fraflytninger og opsigelser.
Vedligehold
Tilstandskaraktererne for det seneste bygningssyn viser, at Roskilde Universitets bygningsmasse generelt har en god stand. Set i forhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har Roskilde Universitet en særlig god stand.
Planlægning
Der er i 2004-2005 udarbejdet en dispositionsplan for Roskilde Universitet, som stadig er baggrund for aktuelle og fremtidige dispositioner i forhold til bygningsmassen. Dispositionsplanen suppleres nu af en af Roskilde Universitet udarbejdet investeringsplan vedrørende den planlagte disponering af midlerne fra laboratoriemoderniseringspuljen. Investeringsplanen indeholder et nybyggeri samt planer om modernisering af eksisterende laboratorier og ombygning af laboratorier til andet formål, samt opsigelse af lejemål i pavilloner.
Den samlede konklusion er, at Roskilde Universitets forbrug af lokaler er stabilt, samt at de bliver vedligeholdt fornuftigt. Det planlagte laboratoriebyggeri og de igangsatte og kommende laboratoriegenopretningsprojekter samt tiltagene om energi forventes at give Roskilde Universitets bygningsmasse et løft i de kommende år.