Rapport om Syddansk Universitet - Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

| Forside | | Bund |

Resumé

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

3. Status om Syddansk Universitet

• 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Syddansk Universitet på baggrund af møde med Syddansk Universitet den 22. januar 2010
• 3.1 Profil og strategiske mål
• 3.2 Økonomi og personale
  • 3.2.1 Universitetets økonomi
  • 3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.2.3 Nøgletal for Syddansk Universitet
  • 3.2.4 Videnskabeligt personale
  • 3.2.5 Konklusion
• 3.3 Uddannelse
  • 3.3.1 Antal studerende
  • 3.3.2 Tilgang
  • 3.3.3 Frafald og gennemførsel
  • 3.3.4 Fuldførelsesalder
  • 3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
  • 3.3.6 Antal klagesager
  • 3.3.7 Konklusion
• 3.4 Forskning
  • 3.4.1 Midler til forskning
  • 3.4.2 International rekruttering af personale
  • 3.4.3 Internationale ranglister
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Videnspredning
  • 3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
  • 3.5.2 Efter- og videreuddannelse
  • 3.5.3 Samarbejde med omverdenen
  • 3.5.4 Konklusion
• 3.6 Fysiske rammer
  • 3.6.1 Bygningsmasse
  • 3.6.2 Status på nybyggeri
  • 3.6.3 Vedligehold
  • 3.6.4 Status ved Laboratorieundersøgelsen
  • 3.6.6 Konklusion

4. Internationalisering af uddannelserne

• 4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
• 4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
• 4.3 Syddansk Universitets internationaliseringsarbejde
  • 4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder
• 4.4 Konklusion

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

• 5.1 Studieaktivitet
  • 5.1.1 Søgning og optag
  • 5.1.2 Fuldførte
• 5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
  • 5.2.1 Opfølgning på tilsynsrapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen
• 5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
  • 5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Syddansk Universitet
  • 5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
• 5.4 Konklusion

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

• 6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Syddansk Universitet
• 6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
• 6.3 Konklusion

7. Strategisk fysisk planlægning

• 7.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi
• 7.2 Laboratoriemidler
• 7.3 Synergi og flere funktioner
• 7.4 Universitetets position i by og region
• 7.5 Bæredygtighed
• 7.6 Konklusion

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

• 8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet
  • 8.1.1 Syddansk Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet
  • 8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri
  • 8.1.3 Eksempler på samspil med erhvervslivet på uddannelsesområdet
• 8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet
  • 8.2.1 Vækstforum for Syddanmark
  • 8.2.2 Videns- og forskerparker
• 8.3 Konklusion

9. Universiteternes udgifter til administration

• 9.1. Baggrund
• 9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration
• 9.3 Konklusion

10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening

• 10.1. Forskningsbaseret myndighedsbetjening på Syddansk Universitet
• 10.2. Præsentation og drøftelse af uddybning af retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening
• 10.3. Drøftelse af status for fireårsaftaler med fagministerier
• 10.4. Udviklingskontrakt 2008-2010
• 10.5. Konklusion

11. Konklusion

12. Henvisning til yderligere læsning om Syddansk Universitet

Bilag

Kolofon
Hele publikationen som PDF [4 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter.

Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 – juni 2010. Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport ”Tilsynet med universiteterne” fra oktober 2008.

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Syddansk Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

På baggrund af tilsynsmødet, der blev afholdt 9. februar 2011, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun sporadisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Syddansk Universitet, og rapporten har været i høring på universitetet.

Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, da de kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport.

Rapporten er offentliggjort på ubst.dk.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Syddansk Universitet. Herefter følger syv emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har drøftet med Syddansk Universitet. De seks emner tages op med alle universiteter, mens det syvende emne, forskningsbaseret myndighedsbetjening, drøftes med enkelte universiteter.

Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både sidste møderundes rapport og denne rapport. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder.

2. Dagsorden

Sted: Syddansk Universitet

Tid: Onsdag den 9. februar 2011 kl. 10-14

3. Status for Syddansk Universitet

I dette kapitel redegøres for Syddansk Universitets status. Der følges op på konklusionerne i den rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Syddansk Universitet den 10. marts 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Syddansk Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Syddansk Universitet.

3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Syddansk Universitet

Indledningsvis følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Syddansk Universitet fra 2010, og som ikke indgår i dette års rapport.

I status om Syddansk Universitet blev det i sidste møderundes rapport konstateret, at

Syddansk Universitet fortsætter en generelt positiv økonomisk udvikling. Syddansk Universitet havde i 2008 et merforbrug på 5,2 mio. kr., hvilket var meget tæt på de budgetterede 4,4 mio. kr. Syddansk Universitets regnskab for 2009 viste et overskud på 4,6 mio. kr., som var lidt lavere end forventet, og omsætningen udgjorde ca. 2,2 mia. kr. i 2009.

Det videnskabelige personale ved Syddansk Universitet var sammensat med færre adjunkter end gennemsnittet, mens der er flere medarbejdere under adjunktniveau, end gennemsnittet for universiteterne. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau var lavere end gennemsnittet for universiteterne. Der var dog en højere andel af kvindelige professorer ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet havde specielt på det naturvidenskabelige område gjort en indsats for flere kvindelige forskere, men alligevel har der været et fald i antallet af kvindelige forskere på fakultetet. Syddansk Universitet oplyser, at universitetet nu har udarbejdet og vedtaget en handlingsplan for ligestilling ”Toppen af talentmassen. Handlingsplan for ligestilling 2011 – 2013”. I den forbindelse er der nedsat et ligestillingsudvalg, der skal holde fokus på ligestillingsarbejdet, for at fastholde de gode initiativer som er taget, samt for at etablere en systematik der sikrer, at Syddansk Universitet opfylder sine forpligtelser.

Udviklingen i Syddansk Universitets økonomi og videnskabelige personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.

Syddansk Universitet havde fra 2007 til 2008 en fremgang i eksterne midler fra alle kilder på 35 procent. EU-midlerne var det eneste område, hvor Syddansk Universitet oplevede en nedgang i midlerne fra 2007 til 2008. Syddansk Universitet havde både centralt og på fakulteterne etableret forskerstøttefunktioner til ansøgning om eksterne midler og afrapportering. Universitetet forventede, at forskerstøttefunktionerne vil resultere i øgede eksterne forskningsmidler. Især forventede Syddansk Universitet at gøre en særlig indsats over for ERC-midler (European Research Council), og Syddansk Universitet har i 2010 modtaget to ERC bevillinger. Udviklingen i Syddansk Universitets hjemtag af forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.

Syddansk Universitet havde fra 2006-2007 en positiv udvikling inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse blandet andet som følge af fusionen med Handelshøjskolen i Slagelse. Syddansk Universitet samarbejder med tre professionshøjskoler. I samarbejdet lægger Syddansk Universitet stor vægt på at sikre smidighed i kontaktfladerne mellem forskellige uddannelser. Status for Syddansk Universitets arbejde med videnspredning er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.

I sidste års rapport konstaterede Universitets- og Bygningsstyrelsen, at Syddansk Universitets arbejde med kvalitetssikring var omfattende og grundigt. Kvalitetsarbejdet er ledelsesmæssigt forankret i Syddansk Universitets direktion, mens den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet finder sted så tæt på undervisningsaktiviteterne som muligt. Syddansk Universitet har etableret et kvalitetssikringsråd og en studieadministrativ koordineringsgruppe. Universitetet har udarbejdet et sæt af mål, blandt andet på baggrund af det internationale arbejde i regi af European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) og European Standards and Guidelines (ESG), som universitetet i dag arbejder på at realisere. Endelig sikrer Syddansk Universitet dokumentation af kvalitetsarbejdet.

Af sidste møderundes rapport fremgik det i kapitlet om regional tilstedeværelse, at stigningen i antallet af studerende især var sket på campusserne uden for Odense i Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Slagelse. Det fremgik af afsnittet om universitetets strategi for regional tilstedeværelse, at Syddansk Universitet lagde vægt på den betydning, den regionale forankring har for at kunne øge rekrutteringen fra hele Syddanmark. Syddansk Universitet tilkendegav, at universitetet er meget optaget af at bidrage til at højne uddannelsesniveauet i Danmark i almindelighed og i Syddanmark i særdeleshed. Syddansk Universitetet ser sig selv som et internationalt orienteret universitet med en klar strategi om en solid regional tilstedeværelse. Samtidig fremhævede universitetet, at den regionale tilstedeværelse ikke må betyde, at uddannelser bliver dubleret med uddannelser fra andre uddannelsesinstitutioner i det enkelte område.

3.1 Profil og strategiske mål

Syddansk Universitet blev etableret i 1998 gennem en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter. Senere har Syddansk Universitet gennemført flere fusionerer med Institut for Grænseregionsforskning (2004), Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (2006), Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum (2006), Forskningsenheden for Maritim Medicin (2007), Handelshøjskolecentret i Slagelse (2007) og Statens Institut for Folkesundhed, der blev fusioneret med Syddansk Universitet i 2007 som en del af den store universitetsfusion.

Syddansk Universitet er det universitet, der gennem længst tid har haft aktiviteter, herunder uddannelsesaktiviteter, på flere geografiske lokaliteter. Universitetet udbyder i dag uddannelser i byerne: Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. Derudover er Statens Institut for Folkesundhed placeret i København.

Syddansk Universitet er kendetegnet ved et omfattende flerfagligt samarbejde inden for forskning og uddannelser. Syddansk Universitet ser sine væsentlige styrker i evnen og viljen til – i kraft af sin faglige bredde – at udvikle forskning og uddannelse i grænsefelterne mellem de traditionelle fagligheder.

Syddansk Universitet er i sit videre strategiske arbejde meget opmærksom på styrken i at fastholde denne særlige profil. Den flerfaglige profil i kombination med universitetets tradition for et tæt samarbejde med det omgivende samfund, dvs. offentlige og private erhvervsliv, giver universitetet en tilstedeværende profil såvel regionalt som nationalt og internationalt.

Den regionale forankring har stor betydning for Syddansk Universitets aktiviteter. Med sin decentrale campusstruktur har Syddansk Universitet yderligere en vigtig mission i form af en særlig regional forpligtelse, der sikrer tilstedeværelsen af uddannelse og forskning i områder af Danmark, hvor der er behov for, at flere unge tager en længere videregående uddannelse.

Samtidig er Syddansk Universitet bevidst om at sikre tilstedeværelsen af forskning i international klasse og uddannelser på eliteniveau. Derfor er udgangspunktet for aktiviteterne på alle campusser et krav om høj kvalitet. På de mindre campusser udenfor Odense satses derfor på et udvalgt antal områder med en særlig profil i international klasse og med en kritisk masse inden for forskning.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

Syddansk Universitet havde et overskud på 0,3 mio. kr. i 2007, et underskud på 5,2 mio. kr. i 2008 og et overskud på 4,6 mio. kr. i 2009. Syddansk Universitet genererede således tilnærmelsesvist i hvert af årene i perioden 2007-2009 et nul-resultat, idet resultatets andel af indtægterne udgjorde ca. 0 procent, jf. tabel 3.2.1.1 ovenfor.

Syddansk Universitets egenkapital udgjorde 435,8 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 440,4 mio. kr. pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 121 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 32 procent pr. 31. december 2008 og 29 procent pr. 31. december 2009.

Syddansk Universitet havde likvide beholdninger på 539,5 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 649,0 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var begge år på 1,1, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække ca. 110 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke ville kunne indfri sine forpligtelser.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Syddansk Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Syddansk Universitets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2010.

Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Syddansk Universitet fremsendte en sådan redegørelse af 13. september 2010.

Det er styrelsens vurdering, at den fremsendte redegørelse fra Syddansk Universitet er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.

Styrelsens brev og Syddansk Universitets brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.

Syddansk Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 19 mål. Heraf opfyldte Syddansk Universitet de 14 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.

3.2.3 Nøgletal for Syddansk Universitet

Syddansk Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.11. Desuden modtager Syddansk Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Syddansk Universitets samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 25 procent i perioden 2005-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 30 procent, mens basismidler til forskning er steget med 38 procent i denne periode (2005-2011), øvrige tilskud mv. er faldet med 33 procent.

Syddansk Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 10 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.

3.2.4 Videnskabeligt personale

Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Syddansk Universitet er steget fra 2009 til 2010, hvilket svarer til det samlede billede for universiteterne. Der er en mindre andel på adjunktniveau ved Syddansk Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er 21,3 procent på Syddansk Universitet i 2010, mens andelen i gennemsnit er 25,5 procent for alle universiteter. Andelen af stillinger under adjunktniveauet samt stillinger på lektorniveau på Syddansk Universitet er 3 procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.1.

Andelen af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer ved Syddansk Universitet svarer til gennemsnittet for de øvrige universiteter. Andel af kvindelige professorer ved Syddansk Universitet er faldet fra 2009 til 2010, jf. tabel 3.2.4.2.

3.2.5 Konklusion

Syddansk Universitet har tilnærmelsesvist i hvert af årene 2007-2009 genereret et nul-resultat, da resultatets andel af indtægterne udgjorde ca. 0 procent.

Syddansk Universitet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 440,4 mio. kr. Heraf udgjorde en statsforskrivning 121 mio. kr.

Syddansk Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 25 procent i perioden 2005-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 30 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 38 procent, og øvrige tilskud mv. er faldet med 33 procent.

Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Syddansk Universitet er steget fra 2009 til 2010, hvilket svarer til det samlede billede for universiteterne. Der er en mindre andel af stillinger på adjunktniveau på Syddansk Universitet end på universiteterne samlet set.

Andelen af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer ved Syddansk Universitet svarer til gennemsnittet for de øvrige universiteter.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

I 2009 var der 13.299 bachelor- og kandidatstuderende på Syddansk Universitet (samt 1.194 studerende på uddannelser, der ikke ligger under VTU’s ressort). Syddansk Universitet er dermed det tredjestørste universitet blandt de otte danske universiteter, når man ser på antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1 nedenfor.

Størstedelen af de studerende på Syddansk Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab jf. tabel 3.3.1.2. nedenfor. Antallet af studerende på Syddansk Universitet er steget med tre procent i perioden 2007-2009, svarende til udviklingen for alle universiteter samlet. Stigningen i antal studerende på Syddansk Universitet har primært været på samfundsvidenskab, men der har også været en mindre stigning på teknisk videnskab.

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet var i 2009 på 2.765 studerende. Dette er et fald på seks procent i forhold til 2007. Faldet er særligt sket på humaniora. Tilgangen til bacheloruddannelserne for alle universiteter var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på Syddansk Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 20 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1 nedenfor. Syddansk Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første studieår end gennemsnittet, til at have et lidt lavere frafald end gennemsnittet for alle universiteter i 2009. Faldet i antallet af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse på Syddansk Universitet, har særligt fundet sted på humaniora, hvor andelen er faldet med ti procentpoint i perioden 2007-2009.

52 procent af bachelorerne på Syddansk Universitet gennemfører på normeret tid plus et år i 2009. Det er seks procentpoint lavere end gennemsnittet for alle universiteterne, som er på 58 procent, jf. tabel 3.3.3.2. Syddansk Universitet har i perioden 2007-2009 haft en stigning på tre procentpoint i andelen af bachelorer, der gennemfører på normeret tid plus et år, hvilket svarer til udviklingen for universiteterne samlet. Stigningen på Syddansk Universitet findes på humaniora, teknisk/naturvidenskab samt sundhedsvidenskab, mens der har været et fald på samfundsvidenskab. Humaniora og samfundsvidenskab på Syddansk Universitet har i 2009 en lavere andel af bachelorer, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnittet, mens andelen på teknisk/naturvidenskab og sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet svarer til gennemsnittet for alle universiteter.

Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år på Syddansk Universitet, er faldet fra 59 procent i 2007 til 56 procent i 2009. I samme periode er andelen for universiteterne samlet steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.3. Syddansk Universitet har dermed bevæget sig fra at have en højere andel af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år end universiteterne samlet set, til at have en lidt lavere andel end universiteterne samlet set.

På humaniora og teknisk/naturvidenskab er andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år højere på Syddansk Universitet end gennemsnittet for universiteterne samlet, mens det modsatte er tilfældet for samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 28,2 år på Syddansk Universitet, hvilket svarer til den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1 nedenfor.

Medianalderen ved fuldførelse har været stabil på Syddansk Universitet i perioden 2007-2009, hvilket også er tilfældet for universiteterne samlet set.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,4 år på Syddansk Universitet, mens den gennemsnitlige studietid for alle universiteterne var 6,5 år, jf. tabel 3.3.5.1.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 44,2 på Syddansk Universitet, hvilket svarer til det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

3.3.6 Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 15 klagesager fra Syddansk Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har pr. 10. december 2010 modtaget 17 sager fra Syddansk Universitet og sammenlagt fra alle universiteter til dato 196 klagesager.

Over den målte periode udgør klagesagerne fra Syddansk Universitet 11 procent. I 2009 udgjorde klagesagerne fra Syddansk Universitet 9 procent. Ved udgangen af december 2010 udgør klagesagerne fra Syddansk Universitet 9 procent. De studerende på Syddansk Universitet udgør 11 procent af de universitetsstuderende.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på Syddansk Universitet er steget med tre procent i perioden 2007 – 2009. Der er flest studerende på humaniora og samfundsvidenskab.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet er faldet seks procent i perioden 2007-2009.

Andelen af studerende på Syddansk Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er reduceret fra 20 procent i 2007 til 15 procent i 2009. Syddansk Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt lavere frafald end gennemsnittet for alle universiteter.

I perioden 2007 – 2009 er der færre bachelorstuderende på Syddansk Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. Syddansk Universitet har også en lavere andel kandidatstuderende, der gennemfører på normeret tid plus et år end universiteterne samlet set, men her er forskellen mindre.

I forbindelse med kapitel 3 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

10 procent af de samlede basismidler til forskning går til Syddansk Universitet. Syddansk Universitet har i perioden 2005 og 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 38 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Syddansk Universitet modtog i 2009 9 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Syddansk Universitet fik samme år 7 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 14 procent af midlerne fra de danske private kilder, 8 procent af EU-midlerne og 9 procent af øvrige midler fra udlandet.

I alt har Syddansk Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 6 procent, hvilket er 2 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Syddansk Universitet skyldes en stigning i midler fra danske private kilder på 24 procent, fra EU-midler på 12 procent og fra øvrige midler fra udlandet på 43 procent, jf. tabel 3.4.1.3.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved 23 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Syddansk Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

3.4.3 Internationale ranglister

Syddansk Universitet optræder på de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister. Syddansk Universitet er på QS, THE og ARWU placeret som fjerde bedste danske universitet, og lidt bedre placeret på Leiden, jf. tabel 3.4.3.1 nedenfor.

De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere indikatorer, og ikke mindst flere faktuelle indikatorer, end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning er mellem 2005 og 2010 steget med 38 procent på Syddansk Universitet. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.

I alt har Syddansk Universitet fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 6 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter, som samlet set er på 8 procent. Syddansk Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder, EU-midler og øvrige midler fra udlandet.

Ved 23 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Syddansk Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.

Syddansk Universitet optræder på de mest anerkendte internationale ranglister.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

Syddansk Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 3.774 betalende studerende, 1.251 årselever¹ og 583 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1.

Syddansk Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 35 procent fra 2005 til 2009. Danske Universiteter opgør ikke antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.

I perioden fra 2005 til 2009 har Syddansk Universitet haft en stigning i antallet af årselever på 46 procent, mens sektoren som helhed har oplevet et fald på 5 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, har Syddansk Universitet haft en stigning på 32 procent, der er på niveau med sektoren som helhed, som har haft en stigning på 31 procent, jf. tabel 3.5.1.1.

¹ På deltidsuddannelserne bruges begrebet årselever i steder for studenterårsværk (STÅ). Årsagen er en forskel i måden, som tallet opgøres på. Årselever er betalende studerende vægtet efter omfang af uddannelsen.

Syddansk Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 20,7 procent af universiteternes samlede antal årselever og 18,4 procent af de færdiguddannede på hele master- og diplomuddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.

Syddansk Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 18 procent, hvilket er et svagt fald siden 2007, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling steg med ca. 2,6 mio. kr. fra ca. 57,6 mio. kr. i 2008 til ca. 60,2 mio. kr. i 2009.

3.5.2 Efter- og videreuddannelse

Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved deltagerbetalingen, jf. tabel 3.5.2.1. Syddansk Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra 2008 til 2009, og har opfyldt målene vedrørende deltagerbetalingen for begge år.

3.5.3 Samarbejde med omverdenen

Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for den samlede kontraktsum for eksterne kontraktsamarbejder og antallet af indberettede opfindelser. For den samlede kontraktsum har universitetet ikke opfyldt sin målsætning for 2008, men har opfyldt den for 2009. Hvad angår den andel patenter, der fører til indtægtsskabende aktivitet, har universitet opfyldt de opstillede mål for både 2008 og 2009, jf. tabel 3.5.3.1.

Syddansk Universitet havde i 2009 et underskud på ca. 2,1 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter. I 2009 havde Syddansk Universitet 20 indberettede opfindelser, én licens og etableret én spinout-virksomhed, jf. tabel 3.5.3.2.

Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for samarbejdet med professionshøjskoler. Det er målt ved, at Syddansk Universitet i kontraktperioden er den foretrukne universitetssamarbejdspartner for professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Syddanmark og i Vestsjælland målt på antal samarbejdsaftaler, jf. tabel 3.5.3.3. Syddansk Universitet har opfyldt målet i 2008 og 2009.

3.5.4 Konklusion

Syddansk Universitet har i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 35 procent, en stigning i antallet af årselever på 46 procent og en stigning i antal færdiguddannede på 32 procent. Syddansk Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen i perioden 2005-2009.

I 2009 har Syddansk Universitet etableret en spinout-virksomhed og haft underskud på ca. 2,2 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at universitetet har opfyldt sit mål i udviklingskontrakten for 2008-2009 for samarbejde med professionshøjskolerne.

3.6 Fysiske rammer

3.6.1 Bygningsmasse

Syddansk Universitets bygninger lejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør i 2010 ca. 217.000 m² eller ca. 82 procent af Syddansk Universitets samlede bygningsareal.

Tabel 3.6.1.1 nedenfor viser Syddansk Universitets eksisterende bygningsmasse opgjort i brutto-m².

3.6.2 Status på nybyggeri

Baseret på Syddansk Universitets udbygningsplan fra 2007 for Campus Odense er der igangsat eller planlagt igangsat byggerier i størrelsesordenen 38.000 m² brutto. Det største af de endnu ikke opførte byggerier udgøres af nybyggeriet til brug for Teknisk Fakultet, der i dag har til huse på Niels Bohrs Allé uden for Campus. Byggeriet indgår som led i den såkaldte Odenserokade, hvis realisering i øjeblikket er under afklaring.

Herudover er udbygningerne af bygning 37 og 38 under realisering. Udbygningen af bygning 37 skal huse Institut for Biokemi og Molekylær Biologi BMB.

Byggeafsnit 38 II skal sikre undervisningslokaler i form af grupperum, holdlokaler samt multirum.

Nybyggeriet til brug for Samfundsvidenskab, bygning 40, medfører en samling af Samfundsvidenskab.

Bygning 39 kommer til at rumme funktioner for idrætsfaciliteter på universitetet. Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningscentret Research in Childhood Health, Klinisk Biomekanik, Forskningsinitiativ for Fysioterapi og Fysisk Aktivitet samt Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er enheder, der skal samles i bygningen.

Ud over byggerierne på Campus Odense indeholdt i udbygningsplanen, har Syddansk Universitets behov for flere centralt placerede holdlokaler medført en bestilling af en omfattende ombygning af samt en mindre tilbygning til universitetets hovedkompleks.

I sammenhæng med den planlagte opførelse af nyt universitetshospital syd for Campus Odense, ønskes Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i Winsløwparken flyttet til et planlagt nybyggeri i tilknytning til det nye universitetshospital. Syddansk Universitets nuværende Sundhedsvidenskabelige Fakultet bor i dag side om side med det eksisterende universitetshospital. Flytningen til nybyggeriet på Campus sker med henblik på at bibeholde og udbygge synergien ved samplaceringen.

Der gennemføres i øjeblikket en projektkonkurrence for det samlede byggeri i samarbejde med Region Syddanmark. Syddansk Universitet lejer i dag ca. 40.000 m² af Universitets- og Bygningsstyrelsen i Winsløwparken. Disse forventes opsagt i forbindelse med udflytningen. Erstatningsbyggeriet til Sundhedsvidenskabeligt Fakultet forventes at få en tilsvarende størrelse. Opførelsen af nybyggeriet til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet finansieres delvist via midler afsat til laboratoriegenopretninger, jf. nedenfor under pkt. 3.6.4.

Syddansk Universitets Campus i Kolding er i dag placeret i et privat lejemål. Universitetet har bestilt opførelse af et SEA-erstatningsbyggeri på ca. 14.000 m². Der er gennemført en konkurrence for SEA-erstatningsbyggeriet.

Syddansk Universitets vision er at bygge et universitet, der bliver en synlig og aktiv aktør i regionens udvikling med international horisont, og som med en placering tæt på Designskolen og Kolding Uddannelses Center skal være med til at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø.

Syddansk Universitets aktiviteter på Campus i Slagelse er stigende. Det har medført, at det kniber med pladsen i de hidtidige SEA-bygninger på Willemoesvej i Skolefirkanten. Der er ikke i området mulighed for yderligere udvidelse. Derfor har universitetet besluttet pr. 1. januar 2011 at flytte Campus til et større privat lejemål, der ligger nært ved Slagelse Station.

3.6.3 Vedligehold

Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008, jf. tabel 3.6.3.1 nedenfor.

Tilstandskarakteren fra bygningssynet viser, at Syddansk Universitets bygningsmasse har en middel god/under middel stand.

Der er i 2010 gennemført en meget stor mængde mindre vedligeholdelsesprojekter. Syddansk Universitet har ydet en stor og aktiv indsats dels i forhold til at få så mange projekter gennemført som muligt, og dels gennem en god og sikker økonomistyring både i forhold til leverandører og i forhold til regnskabet til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det er lykkedes Syddansk Universitet at lukke statusarkene for vedligehold for år 2005, 2006 og 2007-2008 i indeværende år. Syddansk Universitet er således det eneste universitet, der er så langt med gennemførelsen af vedligeholdelsesprojekter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har været meget tilfredse med indsatsen og samarbejdet.

Der er i efteråret 2010 påbegyndt energimærkning samt ventilationseftersyn af Universitets- og Bygningsstyrelsens bygninger.

3.6.4 Laboratorieundersøgelsen

I forlængelse af den gennemførte laboratorieundersøgelse har Syddansk Universitet i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen udarbejdet en investeringsplan, der samlet redegør for disponeringen af de afsatte laboratoriemidler til genopretning af universitetets laboratorielokaler.

I år 2010 er den overordnede planlægning af laboratoriemoderniseringer sat igang på baggrund af den udarbejdede investeringsplan.

Winsløwparken:

Syddansk Universitets udflytningsplan fra Winsløwparken finder sted som led i opførelsen af nybyggeri i tilknytning til det nye universitetshospital. Dette indebærer, at de afsatte midler til modernisering af laboratorier i Winsløwparken overføres til nybyggeriet.

Campus, Østsiden:

Første del af laboratoriemoderniseringen på Campusvej 55 er “Østsiden” på Institut for Fysik og Kemi. I perioden 2010-2014 skal der gennemføres modernisering i 5 etaper (Ø1, Ø2, Ø3, Ø4A og Ø4B). I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet et byggeprogram for etape Ø1 og Ø2. Selve udførelsen forventes at starte i september 2011. Der arbejdes på at få tidsplanen tilpasset instituttets ønsker i forhold til undervisning/forskning mv. i lokalerne. Både bygningsområdet samt brugerne har ydet en meget stor og aktiv indsats i forbindelse med laboratoriemoderniseringen.

Campus, Vestsiden:

Anden del af laboratoriemoderniseringen på Campusvej 55 er “Vestsiden”, som omfatter forskellige institutter. Forudsætningen for at opstarte laboratoriemoderniseringen på Vestsiden er opførelsen af bygning 41, som skal anvendes til ”swing space”. Tidsplanen på anden del af laboratoriemoderniseringen bliver derfor afhængig af afleveringen af denne bygning. Programmering af bygning 41 er igangsat og aktstykke forventes forelagt Finansudvalget medio 2011. I aktstykket orienteres der om nybyggeriet til brug for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bygningen vil efter modernisering af Vestsiden skulle bruges af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som en del af udflytningsplanerne fra Winsløwparken.

Af tabel 3.6.4.1 og 3.6.4.2 fremgår Syddansk Universitets andel i Unilab-puljen samt fordelingen og status på erstatningsbyggeri og genopretninger.

3.6.5 Konklusion

Syddansk Universitet står overfor en vækst, der aktuelt og i de kommende år resulterer i et stigende lokalebehov. Det forventes således, at Syddansk Universitets bygningsmasse, herunder SEA-areal, i den kommende årrække vil stige markant.

Det senest gennemførte tilstandssyn af Syddansk Universitets bygningsmasse viser, at bygningerne har en middel/under middel god stand.

Gennemførelsen af laboratoriemoderniseringerne vil løfte standarden for Syddansk Universitets laboratoriemasse, især ved opførelsen af nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som erstatning for lokalerne i Winsløwparken.

4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb.

Universiteterne har som led i debatten om regelforenkling givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan nu også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-kandidat-uddannelser forbedret, idet danske studerende kan få udlandsstipendium til ophold i udlandet, og der ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå har Videnskabsministeriet den 25. november 2010 sendt et udkast til lovændring i høring. Det som forenkler og ensretter reglerne om internationale uddannelsessamarbejder.

I det følgende fokuseres på Syddansk Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer herunder universitetets indsats for, at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2009/2010 tog 298 studerende fra Syddansk Universitet på udveksling i udlandet. Niveauet for studerende, der tog på udveksling i udlandet, er uændret fra studieåret 2008 til 2010, dog med et mindre fald i 2009. Syddansk Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende udgør mellem 7-8 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.1.

Tilsvarende er niveauet for indgående udvekslingsstuderende uændret fra studieåret 2008 til 2010, dog med et mindre fald i 2009. Syddansk Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende udgør 5-6 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.2.

Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde Syddansk Universitet i 2010 298 udgående udvekslingsstuderende og 305 indgående udvekslingsstuderende. Syddansk Universitet havde dermed balance i antallet af udvekslingsstuderende.

Syddansk Universitet er meget opmærksom på balancen mellem antallet af ind- og udrejsende studerende. Der har været balance mellem indgående og udgående udvekslingsstuderende i perioden 2008-2010.

Der sker en løbende kvalitetssikring af Syddansk Universitets samarbejdsaftaler om studenterudveksling. Syddansk Universitet vil iværksætte et analysearbejde med henblik på at vurdere, hvilke samarbejdsaftaler universitetet ønsker at bevare og hvilke, der påtænkes opsagt. Denne proces vil ud over forskellige kvalitative parametre også have fokus på, hvorvidt der over en årrække har været balance i udvekslingen.

Syddansk Universitet mener, at det er vigtigt, at balancespørgsmålet ikke anskues for snævert, da mobilitetsvolumenet varierer fra år til år afhængig af, hvilke aftaler der er i spil ved både udrejsende og indrejsende studerende.

Syddansk Universitet har i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af ind- og udrejsende studerende. Målet for såvel indrejsende som udrejsende studerende er, at antallet øges med 10 procent om året i forhold til niveauet i 2007. I 2007 havde Syddansk Universitet 678 indrejsende studerende og 359 udrejsende studerende. Målene for indrejsende studerende er i hele perioden højere end målene for udrejsende studerende. Målene tilstræber således ikke i sig selv balance mellem antallet af ind- og udrejsende studerende.

Syddansk Universitet har kun i 2008 opfyldt målet for antallet af udrejsende studerende. De resterende mål er ikke opfyldt, jf. tabel 4.1.3. Der har i perioden 2008- 2009 været et mindre fald i antallet af ind- og udrejsende studerende. Syddansk

Universitet anfører i årsrapport 2009, at der på baggrund af det bedre optag i efteråret 2009 forventes en stigning i antallet af indgående studerende i 2010, men det forventes dog ikke at være muligt at nå målet i 2010. Fakulteterne er meget opmærksomme på problemstillingen, og der arbejdes med tiltag, der skal øge antallet af udgående studerende.

Syddansk Universitet har opbygget gode relationer og indgået en lang række udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter. De er ifølge Syddansk Universitet med til at styrke antallet af ind- og udgående udvekslingsstuderende. Blandt andet har Syddansk Universitet sikret en mobilitet af studerende begge veje mellem Syddansk Universitet og kinesiske partner-universiteteter og en stigende forskningsaktivitet mellem Syddansk Universitets forskere og forskere fra kinesiske partner-universiteter.

Syddansk Universitets administrative og vejledningsmæssige understøttelse af studentermobiliteten har undergået en omorganisering i perioden fra 2006 -2008 med centralisering og dannelse af en egentlig selvstændig international afdeling, etablering af en international service desk og hermed en overordnet indgang til vejledning omkring bl.a. udveksling, ensretning af nogle administrative procedurer og endelig i 2009/2010 en udvidet informationsindsats gennem RUC Nyt, informationsmøder samt i oktober 2010 etablering af en ny hjemmeside (www.ruc.dk/udveksling).Syddansk Universitet vil fra 2011 arbejde med elektronisk afrapportering fra studieophold som en indgang til en bedre vejledning.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

Syddansk Universitetet har fokus på at få mange internationale studerende på hel uddannelse til Syddansk Universitet, og har også en højere andel internationale studerende end universiteterne samlet set.

Syddansk Universitet oplyste, at universitetet satser på at tiltrække internationale studerende på en hel uddannelse frem for på udvekslingsophold. Det skyldes, at universitetet kan have glæde af de studerende på længere sigt. Syddansk Universitet fremhævede ligeledes, at der er større sandsynlighed for, at internationale studerende på en hel uddannelse bliver i Danmark, da de studerende har mulighed for at søge jobs efter endt studium.

4.3 Syddansk Universitets internationaliseringsarbejde

Af Syddansk Universitets ”Strategi- og ledelsesgrundlag 2008-2010” fremgår det, at universitetet vil søge at styrke internationaliseringen. Syddansk Universitet vil styrke området udgående studerende, blandt andet ved at styrke informations- og vejledningsindsatsen for de studerende, at udbygge antallet af samarbejdsaftaler med universiteter om studenterudveksling i lande, hvor undervisningen foregår på engelsk og ved at modtage studerende fra gode samarbejdspartnere i engelsktalende lande, således at Syddansk Universitet fortsat kan sende studerende på studieophold til attraktive studiesteder i udlandet.

Eksempler på Syddansk Universitets udvekslingssamarbejder er:

• Erasmus, Nordplus, oversøiske bilaterale samarbejdsaftaler.
• Decideret netværkssamarbejde på nordisk og øvrig europæisk plan. (bl.a. Nordplus-netværk, European Master in Business Studies (EMBS).
• Globalt netværk - NIBES-netværket - som omfatter studenterudveksling, forskningssamarbejde og udvikling og gennemførelse af forskellige fælles uddannelsesforløb inden for det samfundsvidenskabelige område.
• Samarbejde med Nordic Centre ved Fudan University, Shanghai, om studenterudveksling, forskningssamarbejde og fælles udbud af studieprogrammer af kortere varighed.
• European Master in Health and Physical Activity (Syddansk Universitet, University of Rome, Norwegian School of Sport Sciences, Universität Wien, German Sport University Cologne).

2. Samarbejde om parallelforløb:

• Dual Degree med Hochshule Harz – Samfundsvidenskab & Humaniora.
• Dual Degree med Hochshule Heilbronn – Samfundsvidenskab & Humaniora.

3. Erasmus Mundus:

• European Master in Tourism Management (EMTM’en i Turisme udbudt i Esbjerg og koordineret af universitetet i Girona, Spanien).

4. Samarbejde over den dansk-tyske grænse:

• Videnregion samarbejdet med universiteter og fachhochschüler i Scleswig- Holstein. Første periode 2009-11 har særligt haft fokus på forskningssamarbejdet. Der er i februar 2011 sendt en interreg 4a ansøgning vedr. særligt uddannelsessamarbejde for perioden 2012-14.
• Grænseoverskridende samarbejde Sønderborg-Flensburg. Især Campus Sønderborg samarbejder med Universität Flensburg og Fachhochschule Flensburg om uddannelser.

Syddansk Universitet lærer løbende af sine erfaringer med internationalt samarbejde – både generelt og i forhold til specifikke aftaler og særlige forløb.

Universitetet vil benytte international markedsføring i form af messedeltagelse, deltagelse i konferencer og lignede – kombineret med udarbejdelse af engelsksproget informationsmateriale.

Området for indkommende udvekslingsstuderende vil Syddansk Universitet styrke gennem styrket vejledning (før og under opholdet på Syddansk Universitet) og ved at styrke modtagelsen og integrationen af de udenlandske studerende. Syddansk Universitet har desuden en hjemmeside på engelsk, som samler de oplysninger, mulige nye udenlandske studerende har brug for.

Syddansk Universitet oplyste ved sidste rundes tilsynsmøde, at det er universitetets målsætning at være et internationalt orienteret universitet, som kan gøre sig gældende i den internationale konkurrence om at tiltrække dygtige internationale studerende. Universitetet arbejder derfor med internationalisering af uddannelser som fokusområde og vil i 2010 og 2011 gøre en ekstra indsats for at sende flere studerende på meritgivende studie- og/eller praktikophold i udlandet.

Syddansk Universitet oplyste videre, at universitetet forventer nogenlunde status quo i antallet af indkommende udvekslingsstuderende og en fortsat – men dog begrænset – stigning i antallet af internationale studerende på en hel uddannelse til engelsksprogede uddannelsesforløb. Det stemmer overens med udviklingen i 2010.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder

Syddansk Universitet har under Studiekontoret oprettet et internationalt kontor, som varetager koordinering, rådgivning og udvikling i forhold til Syddansk Universitets internationaliseringsaktiviteter på uddannelsesområdet. Enheden varetager i den forbindelse vejledning og information om studie- og praktikophold i udlandet, optagelse og vejledning af udvekslingsstuderende og internationale studerende til ordinære uddannelser udbudt på engelsk samt etableringen af bilaterale udvekslingsaftaler.

Styrken ved en central enhed er bl.a., at der her kan ske en erfaringsopsamling til gavn for alle fakulteter og for universitetet som helhed. En central enhed er tillige med til at sikre de studerendes retssikkerhed, idet det sikres, at studerende håndteres ens på tværs af fakulteter og campusser.

En central enhed er tillige vigtig og nødvendig i forhold til håndtering af uddannelsesprogrammer som Erasmus, Nordplus og Kulturaftaleprogrammet. I forhold til indgåelse af samarbejdsaftaler om studenterudveksling er en central enhed en styrke, idet kontoret har viden om aftaler ved samtlige fakulteter og kan derfor inddrage nyttig viden i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler. Der sker samtidig også en legalitetskontrol her. Endvidere kan en central enhed tænke udvikling og strategi på tværs af fakulteterne, hvilket giver høj grad af synergi og sammenhængskraft, til gavn for hele universitetet.

I forbindelse med det seneste tilsynsmøde oplyste Syddansk Universitet, at der er iværksat en revision af samtlige studieordninger for at sikre, at et semester er friholdt til mulighed for et udvekslingsophold. Syddansk Universitet vil desuden sikre en smidigere godkendelsesprocedure og bidrager med faste udvekslingsaftaler til at forhåndsgodkende de studerendes merit for udlandsopholdene.

Universitetet var ved sidste års tilsynsmøde endvidere i gang med en revidering af den samlede aftalepakke med udenlandske universiteter, så der skabes bedre muligheder for udlandsophold.

Syddansk Universitet oplyser, at man er godt i gang med processen med en revidering af universitetets samlede portefølje af udvekslingsaftaler på uddannelsesområdet. Status er, at der på alle fem fakulteter er sket og stadig pågår en løbende evaluering af eksisterende partnere samt opbygning af nye aftaler. Dette sker med henblik på at sikre gode og attraktive muligheder for udlandsophold – både i forhold til det nødvendige antal studiepladser og i forhold til den nødvendige kvalitet i samarbejdet. Evalueringen sker ligeledes med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet i forhold til tilrejsende studerende.

Det er en længere proces, som kommer til at strække sig over nogle år. Aftalepakken er omfattende, og det kræver et grundigt analysearbejde, inden man kan tage beslutning om at reducere i antallet af samarbejdsaftaler. Samtidig er det tidskrævende at etablere nye og attraktive samarbejdsaftaler med gode universiteter i engelsktalende lande, som er de lande, de studerende primært efterspørger.

4.4 Konklusion

Syddansk Universitet havde i 2010 298 udgående udvekslingsstuderende og 305 indgående udvekslingsstuderende. Syddansk Universitet er meget opmærksom på balancen mellem antallet af ind- og udrejsende studerende. Der er balance mellem indgående og udgående udvekslingsstuderende i perioden 2008-2010.

Syddansk Universitetet har fokus på at få mange internationale studerende på hel uddannelse til Syddansk Universitet, og har også en højere andel internationale studerende end universiteterne samlet set.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets arbejder for at fastholde balance mellem indgående og udgående udvekslingsstuderende. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser gerne, at Syddansk Universitet opfylder målene for antallet af udvekslingsstuderende i udviklingskontrakten og vil følge udviklingen på området. Universitets- og Bygningsstyrelsen har bemærket, at Syddansk Universitet fokuserer på at tiltrække internationale studerende på en hel uddannelse frem for på korte studieophold.

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Syddansk Univer- sitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Syd- dansk Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger fra 2007 til 2010 dog mindre end gennemsnittet for alle universiteterne, hvilket også er tilfældet for den procentuelle vækst i optaget på Syddansk Universitet, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.

Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Den ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Syddansk Universitet afviste i 2010 528 kvalificerede ansøgere, hvilket er 67 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder er langt den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere fra Syddansk Universitet fra sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Syddansk Universitet fra 2009 til 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 452 personer svarende til 15 procent. Det er 4 procentpoint højere end væksten på universiteterne set under et.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 ovenfor (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4 ovenfor) fremgår det, at Syddansk Universitets 2. runde optagelsestal er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne samlet set, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år også har været højere end optaget efter 1. runde (tilbudt optag).

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 1.246 studerende en kandidatuddannelse på Syddansk Universitet. Dette er en stigning på syv procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1 nedenfor.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis Syddansk Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Syddansk Universitet på 173 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 3.877 studerende. De 173 studerende svarer til, at Syddansk Universitet skal øge optaget med 35 studerende hvert år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden – betyde, at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 samt i sin udviklingskontrakt for 2011 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2009 og 2010 op til målet i udviklingskontrakten, jf. tabel 5.2.1.1.

Syddansk Universitet indsats for et øget optag

Syddansk Universitet optager gerne flere studerende, også gerne flere end de 173 frem mod 2015. Det vil Syddansk Universitet blandt andet gøre gennem kontakt til de unge i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Syddansk Universitets markedsføring foregår særligt med fokus på de medier, hvor de unge er til stede, dvs. de sociale medier og hjemmesider.

Det er en integreret del i en række af Syddansk Universitets generelle rekrutterings- og markedsføringstiltag, at universitetet henvender sig til målgrupper af studerende (og forældre) i den syddanske region, der traditionelt går efter kortere uddannelser. Syddansk Universitet ønsker i videst muligt omfang at sikre, at alle gymnasieelever i den syddanske region også har en universitetsuddannelse inde i deres overvejelser.

Syddansk Universitet har en rekrutteringsstrategi, der fremhæver, at mødet med universitetet bedst sker ved et personligt møde mellem en nuværende studerende og den potentielle mønsterbryder. Syddansk Universitet har mange forskellige tilbud til kommende studerende, f.eks. at man kan blive ”studerende for en dag”, Åbent Hus, studiepraktik med studenterbroen i uge 43 for gymnasieelever og erhvervspraktik for grundskoleelever i uge 44. Humaniora har udviklet begrebet Base Camp, der er et tilbud om, over en weekend, at deltage i crash courses i f.eks. tysk arrangeret af studerende. Samfundsvidenskab har opbygget et koncept ”lån en studerende”, hvor en studerende kommer ud i gymnasiet. Syddansk Universitet har desuden et samarbejde med undervisningsministeriet samt arbejde med institutioner fra alle tre gymnasieretninger stx, htx og hhx.

Fastholdelse

Syddansk Universitet gør en ihærdig indsats for at fastholde de studerende, samt for at sikre, at de studerende træffer kvalificerede valg undervejs i uddannelsen. Kvalificeringen af de studerendes valg undervejs i uddannelsen handler bl.a. om grundig information om mulighederne (f.eks. DIVA),,men også om den individuelle og kollektive vejledning vedrørende den personlige afklaring.

Syddansk Universitets VejledningsCenter er oprettet til det formål at støtte de studerende i at gennemføre deres uddannelse. Fokus er studietvivl og motivation, grundlæggende studiekompetencer og personlige forhindringer. I 2010 vejledte centret omtrent 2.000 studerende.

Der pågår et omfattende arbejde med at uddanne administrative medarbejdere, med kontakt til studerende, i kommunikation og service (jf. EVA Rapport fra 2005), ligesom studievejlederne har fået kompetencer, der er markant bedre end tidligere (V ejledningsStrategierne).

Syddansk Universitet vil i den kommende periode have et særligt fokus på, hvordan frafaldet blandt mønsterbryderne kan mindskes.

5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport

Syddansk Universitet oplyste ved sidste års tilsynsmøde, at det er en væsentlig udfordring for både universitetet og regionen at få flere unge fra ”universitetsfremmede” miljøer i gang med en universitetsuddannelse. Syddansk Universitet peger på, at denne opgave kun kan løftes, hvis overgangsfrekvensen fra grundskole til de gymnasiale, adgangsgivende uddannelser hæves. Herudover skal overgangsfrekvensen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse hæves.

Der er et stort vækstpotentiale i den syddanske region, som Syddansk Universitet forsøger at realisere i tæt samarbejde med en række andre aktører (ungdomsuddannelserne, erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, regionerne og kommunerne, Studievalg med flere).

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Syddansk Universitet

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede af optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesfrekvensen for hver af Syddansk Universitets kandidatuddannelser. Syddansk Universitets uddannelser er placeret i diagrammet for optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens.

Diagrammet viser, at Syddansk Universitet har 7 uddannelser, der både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en høj optagelsessandsynlighed. De er placeret i det grønne felt. Skillelinjen mellem felterne udgøres af landsgennemsnittet for hhv. optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesfrekvensen. De sorte pile i diagrammet illustrerer, hvilke bevægelser, der kan styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Syddansk Universitet har på nuværende tidspunkt fem røde og to orange uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Der er tre gule uddannelser og fem røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Syddansk Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i alle fire felter. Nogle af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, om man kan øge søgningen til disse uddannelser.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Syddansk Universitet (2009)

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Syddansk Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Beskæftigelsesfrekvensen for hovedområderne samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab er ligeledes højere end landsgennemsnittet for de respektive hovedområder, jf. tabel 5.3.2.1.

Syddansk Universitet har generelt en højere optagelsessandsynlighed end universiteterne samlet set. Det er kun på humaniora, at ansøgere til Syddansk Universitet har en lavere optagelsessandsynlighed end landsgennemsnittet.

Af tabel 5.3.2.2 fremgår det endvidere, at 7 af 17 kandidatuddannelser på Syddansk Universitet er uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages (dvs. grønne uddannelser). Konkret havde 34 procent af dimittenderne fra Syddansk Universitet læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.

Syddansk Universitet mener, man skal være varsom med alene at konkludere noget om samfundets behov for uddannelserne ud fra ON-indikatoren. Syddansk Universitet vurderer løbende, om de udbudte uddannelser er relevante, og om de opfylder arbejdsmarkedets behov. Aktuelt er der iværksat en proces på Det Humanistiske Fakultet. Endvidere er der i vejledningsindsatsen fokus på, at de studerende vælger tilvalgsfag, som gør uddannelsen mere relevant i forhold til det, der efterspørges.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Syddansk Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 27 af uddannelserne på Syddansk Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 53 uddannelser.

5.4 Konklusion

Syddansk Universitet oplyser, at universitetet gerne vil optage flere studerende. Også gerne flere end de 173 studerende, som udgør den vækst i optaget, Syddansk Universitet skal have, for at Syddansk Universitet har leveret sit forholdsmæssige bidrag til at nå 50 procentmålsætningen i 2015.

Syddansk Universitet arbejder for at øge optaget blandt andet gennem kontakt til de unge i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Syddansk Universitets markedsføring foregår særligt med fokus på de medier, hvor de unge er til stede, dvs. de sociale medier og hjemmesider.

En høj andel af Syddansk Universitets studerende (34 procent) læser på en uddannelse, der er kategoriseret som ’grøn’. Grønne uddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens og en høj andel optagne ansøgere. På universiteterne samlet set læser 18 procent af de studerende på ‘grønne’ uddannelser.

Syddansk Universitet vurderer løbende, om de udbudte uddannelser er relevante, og om de opfylder arbejdsmarkedets behov. Aktuelt er der iværksat en proces på Det Humanistiske Fakultet. Endvidere er der i vejledningsindsatsen fokus på, at de studerende vælger tilvalgsfag, som gør uddannelsen mere relevant i forhold til det, der efterspørges.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets tilkendegivelse om at øge optaget frem mod 2015. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Syddansk Universitets initiativer til at styrke rekrutteringen af studerende og øge optaget af studerende i regionen, der traditionelt går efter kortere uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at der er en stor del af Syddansk Universitets uddannelser, der har en høj beskæftigelsesfrekvens for dimittender. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge de forventeligt positive resultater af Syddansk Universitets iværksatte proces på Det Humanistiske Fakultet og arbejdet med at vejlede de studerende angående tilvalgsfag.

6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d. uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d. uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre et generationsskifte på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d. evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Følgende ph.d.-skoler ved Syddansk Universitet indgår i undersøgelsen:

• Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Syddansk Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget… Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

Syddansk Universitet har, som anført i universitetets udviklingskontrakt, organiseret forskeruddannelsen i fem fakultære ph.d.-skoler:

• Ph.d.-skolen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet
• Ph.d.-skolen ved Det Humanistiske Fakultet
• Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet

Samtidig udbydes en række forskeruddannelsesprogrammer, og universitetet indgår i en række tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer.

På Syddansk Universitet er der på alle fakulteter forskellig praksis og ansvarsfordeling mellem ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne for udpegning af vejledere.

• På Det Tekniske Fakultet godkender ph.d.-skolelederen udpegningen af vejledere på baggrund af institutleder og ph.d.-udvalgets indstilling herom (i forbindelse med optagelse på ph.d.-uddannelsen).
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udpeger ph.d.-skolelederen i forbindelse med indskrivning af ph.d.-studerende en hovedvejleder og evt. én eller flere medvejledere efter indstilling fra institutlederen
• På Det Humanistiske Fakultet er praksis, at institutlederen indstiller hovedvejleder og eventuel bivejleder til ph.d.-skolelederens godkendelse, jf. regelsæt og oversigt over opgavefordeling.
• På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har forskeruddannelses- programmerne til opgave at formidle kontakt til de mest kvalificerede vejledere. Det endelige ansvar for udpegning af vejledere ligger hos ph.d.- skolens ledelse og ph.d.-udvalget.
• På Det Naturvidenskabelige Fakultet skal vejledere udpeges af ph.d.- skolelederen efter retningslinjer fastlagt af dekanen/fakultetet

Ansvarsfordeling for godkendelse af ph.d.-planer mellem ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne beskrives således på de respektive fakulteter:

• På Det Tekniske Fakultet godkender at ph.d.-skolelederen ph.d.-planen endeligt på baggrund af ph.d.-udvalgets indstilling, som bygger på anbefaling fra hovedvejleder, formanden for ForskerUddannelsesProgrammet (FUP) samt institutleder fra det institut, hvor den studerende ansættes (ph.d.- skoleleder følger op med individuel samtale med den studerende senest efter 3 måneders indskrivning).
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udarbejdes ph.d.-planen i tæt samarbejde med hovedvejleder, evt. medvejleder samt institutlederen. Ph.d.- planen godkendes af ph.d.-skolens ph.d.-udvalg senest 3 måneder efter ph.d.- uddannelsen er påbegyndt.
• På Det Humanistiske Fakultet er praksis, at hovedvejleder og den ph.d.- studerende senest to måneder inde i studieforløbet anmodes om at indsende en ph.d.-plan indeholdende en beskrivelse for ph.d.-projektet. Planen skal være godkendt af den studerende, hovedvejlederen og den respektive institutleder. Den fremsendte plan behandles af ph.d.-udvalget, og skal være godkendt senest tre måneder efter studiestart
• På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er det endelige ansvar for godkendelse af ph.d.-planer placeret hos ph.d.-skolens ledelse og ph.d.- udvalget. Det er således ph.d.-skolen, som godkender det enkelte ph.d.-projekt inkl. foreslåede vejledere og ph.d.-plan.
• På Det Naturvidenskabelige Fakultet godkendes ph.d.-planerne af ph.d.- skolelederen.

Ansvarsfordelingen for udbud af kurser mellem ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne er på Syddansk Universitet således:

• På Det Tekniske Fakultet indstiller FUP-udvalgene med institutlederens accept kursusudbud til godkendelse i ph.d.-udvalg.
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udbydes kurser i regi af fakultetets forskeruddannelsesprogrammer - evt. i samarbejde med tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer nationalt eller internationalt. Forskeruddannelsesprogrammernes udbud af ph.d.-kurser samles (med link) på ph.d.-skolens website. Kursusaktiviteterne godkendes af ph.d.-udvalget.
• På Det Humanistiske Fakultet er der nedsat et ph.d.-programråd, der består af FUP-lederne og ph.d.-skolelederen. Sidstnævnte er formand for rådet. Programrådet udarbejder og koordinerer aktiviteterne for de ph.d.-studerende og vejlederne og fordeler ph.d.-skolens kursusmidler. De af forskeruddannelsesprogrammerne (fagspecifikke kurser) og ph.d.-skolen (generiske kurser) udbudte aktiviteter godkendes i ph.d.-udvalget.
• På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har forskeruddannelses- programmerne til opgave at udarbejde forslag til de mest relevante kurser med deltagelse af lokale, nationale og internationale undervisere. Det endelige ansvar for udbud af kurser samt kvalitetssikring ligger imidlertid hos ph.d.- skolens ledelse og ph.d.-udvalget. Det er ph.d.-skolen, som godkender og finansierer de kurser, der foreslås af forskeruddannelsesprogrammerne.
• På Det Naturvidenskabelige Fakultet godkendes kursusudbuddet af ph.d.- udvalget.

Kvalitetssikring

Arbejdet med kvalitetssikring i ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne varetages på fakulterne således:

• På Det Tekniske Fakultet udgør ph.d.-udvalget den primære aktør i henhold til interne regler jvf. universitetslovens bestemmelser herom.
• På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gennemfører (ledelsen af ?)ph.d.- skolen i samarbejde med ph.d.-udvalget og forskeruddannelsesprogrammerne løbende evalueringer af ph.d.-skolens aktiviteter, som bruges til kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen Opfølgning på gennemførte evalueringer har givet anledning til flere tiltag de seneste år, herunder obligatoriske vejledningskurser for nye ph.d.-vejledere, lokale vejledningspolitikker, fokus på ph.d.-studerendes trivsel og integration i forskningsgrupper.
• På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ligger det endelige ansvar for kvalitetssikring hos ph.d.-skolens ledelse og ph.d.-udvalget.
• På Det Naturvidenskabelige Fakultet udformes kvalitetssikringen af ph.d.- skolelederen og godkendes af ph.d.-udvalget.

Der er ikke gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skolerne ved Det Tekniske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. På det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder Syddansk Universitet på forslag til principper for den internationale evaluering af ph.d.-skolerne, og fælles rammer for ph.d.-skolernes fremtidige udvikling. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet har indført evaluering af ph.d.-afhandlingernes kvalitet. Bedømmelsesudvalget bliver, efter afhandlingen er bedømt, og forsvaret er afviklet, bedt om at udfylde et spørgeskema med afkrydsningsmuligheder omhandlende det generelle indtryk af afhandlingens faglige niveau sammenlignet med internationale standarder.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ikke gennemført egentlige internationale evalueringer, men ph.d.skolen deltager i organisationen ORPHEUS – Organization for PhD Education in Biomedicine and Health Sciences in the European System, hvis formål bl.a. er at udvikle internationale kvalitetsmål for ph.d.-uddannelsen. Ph.d. skolen bidrager aktivt til organisationens arbejde med formulering af kvalitetsmål og med udarbejdelse af objektive og håndterbare metoder til kvalitetsmåling.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Syddansk Universitet er steget siden 2006. Syddansk Universitet har for den viste periode mere end opfyldt sine mål for ph.d.-optag opstillet i universitetets udviklingskontrakter, jf. tabel 6.2.1 nedenfor.

På landsplan har der også været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2 nedenfor.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Syddansk Universitet og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. Dette gælder inden for alle hovedområder.

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 724 ph.d.-studerende er indskrevet på Syddansk Universitet, mod de oven for angivne 754 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Syddansk Universitet med 29 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4.

I 2009 var der 122 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Syddansk Universitet. Det er en kraftig stigning fra 2007, hvor der var 71. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 16,2 pct. af det samlede antal ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel

6.2.5. Bedømt i forhold til andele på landsplan 2007 til 2009 adskiller Syddansk sig ikke væsentligt.

66 procent af dem, der begyndte på en ph.d.-uddannelse på Syddansk Universitet i 2004 havde fuldført inden for 5 år, jf. tabel 6.2.6 nedenfor. Dette er nogenlunde på niveau med andelen på universiteterne samlet set, som var på 65 procent. Heller ikke i denne henseende adskiller Syddansk Universitet sig væsentligt fra landsgennemsnittet. Hovedområdemæssigt kan det dog bemærkes, at en større andel fuldfører på samfundsvidenskab på Syddansk Universitet end på alle landets samfundsvidenskabelige ph.d.-forløb. Forskellen er på 18 procentpoint. Samtidig er andelen, der afbryder, 2 procentpoint lavere på Syddansk Universitet. Med til bedømmelsen hører dog, at antallet af ph.d.-studerende på samfundsvidenskab påbegyndt 2004 på Syddansk Universitet blot udgør 19, hvorfor ovenstående konklusioner skal tages med forbehold for de udsving et så lille antal observationer kan give.

Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over de personer, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er på Syddansk Universitet på niveau med landet som helhed, jf. tabel 6.2.7.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d. studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Syddansk Universitet) ca. 3 måneder. Dette er på niveau med det tilsvarende orlovsomfang for alle universiteter taget under et.

På Syddansk Universitet har de fem fakulteter forskellig grad af fokus på at forbedre gennemførelsen på ph.d.-uddannelsen.

• Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet fokuserer i stigende grad på kriterier for optagelse på ph.d.-uddannelsen, idet al erfaring viser, at det er meget vigtigt at ”vogte indgangsdøren”. Ph.d.-skolen afholder halvårsevalueringer med mundtlig opfølgning ved individuelle samtaler mellem ph.d.-skoleleder og ph.d.-studerende. Undervisningsforpligtelsen skal være relevant for den studerendes forskningsområde og kursusstrukturen sikrer fleksibel tilrettelæggelse og progression. Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet tilbyder coaching via fakultetets studievejleder som støtteaktivitet til ph.d.- studerende. På den tekniske ph.d.-skole vurderer man, at den gennemsnitlige fuldførelsestid, som er faldende og nu nede på 3,8 år, er acceptabel, og fokuserer derfor i stedet på at øge optag og gennemførelsesprocent.
• Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet implementerer lokale vejledningspolitikker, der skal kvalitetssikre vejledningen. Der er obligatoriske vejledningskurser for nye ph.d.-vejledere. Udover hovedvejleder tilkobles en medvejleder på alle ph.d.-projekter. Der holdes statusmøder mellem institutleder, vejledere og ph.d.-studerende efter andet studieår med henblik på at definere, hvad der skal til for at afslutte afhandlingen. Den samfundsvidenskabelige ph.d.-skole overvejer at indføre et incitamentssystem, der tilskynder til effektiv gennemførelse. Initiativet og den nærmere udformning skal drøftes i institutlederkredsen.
• På Det Humanistiske Fakultet holdes der i forbindelse med de regelmæssige evalueringer, dvs. efter 11 og 23 måneder, en samtale mellem den ph.d.- studerende og ph.d.-skolelederen. I forhold til vejlederne holdes der i tæt samarbejde med ph.d.-skolelederne deciderede ph.d.-vejlederkurser i HR- afdelingens regi. Nye ph.d.-vejledere skal deltage i disse kurser. Vejledere er forpligtet til at deltage i ph.d.-skolens kurser for ph.d.-vejledere.
• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets ph.d.-skole søger med en obligatorisk halvårsrapport at sikre, at evt. alvorlige problemer for gennemførelsen af det enkelte projekt identificeres i tide. Vejledere har mulighed for at deltage i Syddansk Universitets kurser for ph.d-vejledere. Der er etableret lokale forskeruddannelsesprogrammer, herunder styrkelse af netværk blandt ph.d.- studerende indenfor beslægtede forskningsområder.
• På ph.d.-skolen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er der tæt opfølgning i form af regelmæssige evalueringer med mundtlige evalueringer med ph.d.- skolelederen. Fakultetet støtter desuden ph.d.-netværket Philos økonomisk. Philos er et studenterdrevet netværk, der laver sociale og faglige aktiviteter på tværs af fakultetets institutter og forskeruddannelsesprogrammer.

6.3 Konklusion

Syddansk Universitet har opfyldt målet i udviklingskontrakten for ph.d.-optaget i 2008-2010.

Den gennemsnitlige gennemførelsestid for de fuldførte i 2009 er på Syddansk Universitet på niveau med landet som helhed. Syddansk Universitets fakulteter arbejder i varierende grad på at forbedre gennemførelsestiden og gennemførelsesprocenten ved bl.a. at tilbyde de studerende regelmæssige samtaler og tilbyde eller pålægge vejlederne kurser.

Syddansk Universitet har organiseret forskeruddannelsen i fem ph.d.-skoler. De fem ph.d.-skoler er uafhængige og har forskellig ansvarsfordeling samt principper for kvalitetssikring og sikring af gennemførelse.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder med forslag til principper for en international evaluering af ph.d.-skolerne, og med fælles rammer for ph.d.-skolernes fremtidige udvikling.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at Syddansk Universitet i 2010 opfylder målet for ph.d. optaget. Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af arbejdet med gennemførelsestid og gennemførelsesprocent på Syddansk Universitets forskellige ph.d. skoler. Universitets og Bygningsstyrelsen forventer, at Syddansk Universitets arbejde med kvalitetssikringen af ph.d.- uddannelserne og med internationale evalueringer vil blive videreudviklet og gennemført på alle Syddansk Universitets ph.d. skoler og Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne heraf.

7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent-målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi

Syddansk Universitet har flere campusområder fordelt i hele landet. Det største campus er i Odense. Syddansk Universitet lægger vægt på, at alle campusområder fremstår som noget attraktivt både i en akademisk kontekst i det lokalmiljø, de indgår i.

Konkret har Syddansk Universitet flere byggesager i gang, som understøtter dette, og flytter Syddansk Universitets aktiviteter fra tidligere hospitaler eller folkeskoler ind i moderne og mere attraktive arealer. F.eks. Syddansk Universitet Koldings byggeprojektet, som forventes genoptaget i begyndelsen af 2011.

Syddansk Universitet arbejder også på at skabe et campusmiljø i Esbjerg bl.a. i samarbejde med Aalborg Universitet. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense by. Konkret skal der bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. Her handler det om at åbne faciliteter op til fælles brug mellem institutionerne samt at skabe flerfunktionalitet, f.eks. boliger og servicetilbud i området. Det har i den forbindelse vist sig at være vanskeligt at forene samtlige interesser.

Det er formuleret som en mission for fællesområdets bygningsområde, at området har ansvaret for at tilvejebringe egnede og fremtidssikrede rammer for universitets aktiviteter. Der sker en løbende opgradering af bygningsrammer og inventar, så universitet altid fremtræder velfungerende og smukt. I den forbindelse kan nævnes studenterbar, studieområder, holdlokaler, studentergrupperum og kantiner.

Syddansk Universitet indgår med rektor i en arbejdsgruppe med kommunaldirektør, regionsdirektør, hospitalsdirektør, direktør for Freja Ejendomme og direktør for Forskerparken i en fælles arbejdsgruppe angående Vidensbydelsprojektet. Gruppen udformer fælles strategi, og samarbejdet herom er velfungerende.

Syddansk Universitet vil bygningsmæssigt kunne håndtere et øget optag ved, at universitetet har fokus på, at der skal være tilstrækkeligt antal undervisningslokaler. Syddansk Universitet vil desuden løbende udvide bygningsmassen, og Syddansk Universitet vil etablere en central lokaleplanlægning understøttet af elektronisk lokalestyring samt eventuelt udvide åbningstiden for at sikre en høj udnyttelse af lokalerne.

Status for aktiviteter i Syddansk Universitets campusbyer

Syddansk Universitet arbejder målbevidst på at øge aktiviteterne i campusbyerne. Det sker gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

• Der er en fortsat dialog om opfølgningen på den gennemførte analyse af den fremtidige universitetstilstedeværelse i Esbjerg.
• Der afventes konkrete initiativer fra Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling. På de samfundsvidenskabelige uddannelser var der tilfredsstillende søgning i sommeren 2010, herunder på den nye uddannelse i sociologi og kulturforståelse.
• Relativ lav søgning til de humanistiske og sundhedsfaglige uddannelser, dog stor søgning på kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

• Campussen afventer byggeriet af det nye hus i Kolding, der forventes at give en større eksponering og dermed afledt stigning i studenteroptag samt forbedrede mulighederne for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i Kolding.

• Det nye Alsion har medført en stor stigning i optaget på ingeniøruddannelserne.
• Det nye Alsion har desuden medført et velfungerende miljø omkring Institut for Grænseregionsforskning.
• Pt. er der stor usikkerhed om det grænseoverskridende uddannelsessamarbejde.

• Stort optag på de erhvervsøkonomiske uddannelser i 2010.
• Fysisk flytning fra Willemoesvej til Sdr. Stationsvej har et meget stort potentiale i forhold til større optag og nye uddannelsesaktiviteter samt større synlighed i lokalområdet.
• Campussen er fortsat under forskningsmæssig opbygning.

• Stor synlighed om SIF’s forskningsaktiviteter.
• Institut fortsat under transition til et universitetsinstitut.
• Potentielt udbud af uddannelser.

• Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i tilknytning til Nyt OUH.
• TEK flyttes til Campusvej.
• Bygning til Institut for Idræt og Biomekanik.
• Samling af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
• Bygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet.
• Generel udbygning af Campus Odense med forskerpark, infrastruktur mv.

Det er Syddansk Universitets overbevisning, at rekrutteringen vil blive styrket gennem udbygningen af Campus Odense. Med nyt teknisk fakultet, nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet, Nyt Odense Universitethospital og en forsker- videnspark vil området fremstå som en ny bydel summende af aktivitet, ny viden, nye uddannelser og nye jobs. Herigennem vil Syddansk Universitets visioner om at være det foretrukne universitet i Danmark for studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere i ind- og udland blive styrket.

Syddansk Universitet udbyder et begrænset antal uddannelser i campusbyerne. For alle uddannelser gælder, at der er tilhørende forskningsmiljøer, der sikrer den nødvendige forskningsbasering. Der er dermed relativt smalle faglige profiler på campusserne. Med de tildelte ressourcer er der sikret kritisk masse i hvert af de videnskabelige miljøer. I enkelte tilfælde er der etableret samarbejde med andre uddannelsesmiljøer om uddannelser. Det gælder f.eks. i Esbjerg, hvor der udbydes en uddannelse i miljøplanlægning i fællesskab med Aalborg Universitet. I Sønderborg er der et uddannelsessamarbejde med Flensborg Universitet om et antal uddannelser.

På forskningsområdet er der en række samarbejdsrelationer til andre uddannelsesinstitutioner. I mange tilfælde er de knyttet gennem personlige kontakter, mens de i andre er institutions- eller institutbaserede.

Syddansk Universitet forsøger at sikre sammenhængen og integrationen af forskere og studerende imellem sine forskellige lokaliteter ved at sørge for gratis transport mellem campusserne ved arrangementer, hvor Syddansk Universitet er arrangør. Herudover er der et fagligt fællesskab i forskningsmiljøerne og en fælles betjening af fællesområdet (de tværgående områder).

7.2 Laboratoriemidler

Planlægningen af to erstatningsbyggerier til brug for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er igangsat. 2/3 af UNI-lab midlerne på Syddansk Universitet bruges på genopretning af eksisterende laboratorielokaler. Gennemførelsen af laboratoriemoderniseringerne vil løfte standarden for Syddansk Universitets laboratoriemasse. Standarden vil især blive hævet med opførelsen af et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som erstatning for lokalerne i Winsløwparken. Universitetets laboratoriemidler bruges desuden på genopretning af eksisterende laboratorielokaler.

I forbindelse med den omfattende renovering af laboratorier har universitetet benyttet muligheden for at finde løsninger, der optimerer energieffektivitet, og løsninger, der samler faglige miljøer, som kan drage fælles nytte af udstyr og viden.

7.3 Synergi og flere funktioner

Attraktivt miljø og mødesteder

Syddansk Universitet opgraderer løbende det fysiske studiemiljø og har generelt et højt niveau mht. kunst og møbler i alle bygninger. Pt. fokuserer de på at ombygge gangarealer og biblioteker til at understøtte gruppe- og studiearbejde.

I det løbende arbejde med at tilpasse eksisterende og planlægge nye bygninger indgår overvejelser om det pågældende bygningsanlægs fremtidssikring. I dette planlægningsarbejde inddrages brugere, Universitets- og Bygningsstyrelsens udviklingsafdeling såvel som eksterne eksperter.

• I flere studier indgår forløb med problemorienteret projektarbejde (PBL). Det har betydet, at der i nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for grupper omfattende alle de studerende i et område. Andre studiemiljøer har behov for studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet. Andre områder igen ser sig bedst tilgodeset med tilbud om studiezoner placeret i den store bygning: bibliotek, på læsesale, i lommer, i kantiner eller i sofagrupper.
• Opmærksomheden på det projektorienterede studie har også givet anledning til udvikling af to projektrum for hold. Der er tale om to større lokaler (70 – 100 m2), hvor flere grupper (6-10) dels kan arbejde gruppevis, dels med støtte fra interaktive redskaber, kan interagere med de andre grupper. Disse lokaler indgår i byggeri, der forventes klar efteråret 2011.
• I forbindelse med bygningernes drift og opgradering inddrages de studerende løbende gennem Syddansk Universitets studie- og undervisningsmiljøundersøgelse. Bl.a. forslag om inddragelse af de nære udendørsarealer, som vil blive forsøgt udført i den kommende tid.

Campus lov – flere funktioner

Institut for Idræt og Biomekanik er nationalt førende inden for begrebet, Active living, dvs. integration af kropslig udfoldelse i dagligdagen. Syddansk Universitet har projekteret en bygning dedikeret til dette emne, ligesom der planlægges anlæg af en større offentlig park, hvor active living vil blive demonstreret. Det er planen, at andre af universitets fagområder vil blive illustreret i form af park- og haveanlæg. Således apotekerhaven, amfiscenen til koncerter og poetry slam, naturvidenskabelige og religiøse fænomener. Nyt OUH er allerede involveret i overvejelserne omkring active living med henblik på genoptræning af patienter. Der er på Campus overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger.

På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund. Selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. Desuden rummer bygningsanlægget en velfungerende forskerpark.

I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling. Med opførelsen af dette vil universitetet have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. Bygningen vil desuden have større nærhed til banegården og de rekreative kvaliteter, der ligger ved åen, havnen og bymidten.

I Slagelse har Syddansk Universitet netop indrettet en ny afdeling på banegården. Derved er opnået stor synlighed, bedre lokaler og høj tilgængelighed for hele regionen.

7.4 Universitetets position i by og region

Syddansk Universitet har netop aftalt med Universitets- og Bygningsstyrelsen at lave en ”designmanual” for Odense Campus. Det skal ses som en forpligtende aftale med kommunen, der kan gøre det lettere at lave længerevarende planløsninger. Konkret bruges den til at regulere den fysiske udformning af campus, og er den første af slagsen for et dansk universitet.

Odense Kommunes Kommuneplan beskriver, at Odense fortsat skal være en attraktiv uddannelsesby, som er internationalt kendt for at tilbyde individuelle uddannelsesløsninger, et attraktivt bymiljø og gode beskæftigelsesmuligheder for studerende og færdiguddannede. De ser sig selv som en legende by, hvor leg og læring er et gennemgående tema, der kan aflæses konkret i de aktiviteter, der finder sted blandt andet på uddannelsesinstitutionerne.

Kommunen ønsker samtidig at etablere flere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og lign. i bymidten. I Odense virker universitet sammen med Nyt Odense Universitetshospital, forskerpark og Odense Kommune som en betydelig vidensgenerator. Beliggenheden med to busruter og nær motorvejen gør stedet velforbundet med resten af Danmark. Der er planlagt etablering af en letbane fra centrum til området. Letbanen vil have sin rute ned midt gennem universitetsområdet.

Universitets afdelinger i den Syddanske Region har en vigtig lokal funktion som udbyder af videregående uddannelser. Det betyder, at flere unge i en årgang påbegynder en videregående uddannelse. De tre af fem afdelinger ligger umiddelbart ved jernbanen og overordnet vejnet.

7.5 Bæredygtighed

Syddansk Universitet gennemfører en energimærkning i 2010/2011. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under Energimærkningsordningen (EMO).

ESCO-projekt er ligeledes igangsat. ESCO-partnerskaber er energipartnerskaber med private ESCO-partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO-firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.

Syddansk Universitet deltager i Universitets- og Bygningsstyrelsens arbejde om energieffektivisering. Universitet har gennemført en Klimadag med fokus på, hvorledes universitets ansatte og studerende kan inddrages i arbejdet med energioptimering.

Universitets fokus på energioptimering har betydet, at der er realiseret et fald i det samlede energiforbrug samtidig med, at arealerne er vokset.

7.6 Konklusion

Syddansk Universitet har aktiviteter i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse, København og Odense. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense. Der skal her bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. I Slagelse er Syddansk Universitet flyttet til Sdr. Stationsvej ved jernbanen. Syddansk Universitet arbejder på at øge aktiviteterne i campusbyerne gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

Syddansk Universitet vil bygningsmæssigt kunne håndtere et øget optag, ved at universitetet har fokus på, at der skal være tilstrækkeligt antal undervisningslokaler. Syddansk Universitet vil desuden løbende udvide bygningsmassen, og Syddansk Universitet vil etablere en central lokaleplanlægning understøttet af elektronisk lokalestyring samt eventuelt udvide åbningstiden, for at sikre en høj udnyttelse af lokalerne.

Syddansk Universitet arbejder med integration af problemorienteret projektarbejde (PBL) i byggeriet. I nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for hold, studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet samt studiezoner placeret centralt på bibliotek, læsesale mv.

Syddansk Universitet har på Campus i Odense overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger. På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund, og selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling, der vil have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. I Slagelse har Syddansk Universitet indrettet en ny afdeling ved banegården, der derved har opnået stor synlighed og høj tilgængelighed for hele regionen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Syddansk Universitets strategi i forhold til regional tilstedeværelse på det fysiske område og integration med bymiljøerne er sammenhængende og gennemført på et højt kvalitetsniveau. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil se frem til at se de forventede positive konsekvenser af disse tiltag. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Syddansk Universitets arbejde med at sikre et bygningsmæssigt fundament for et øget optag ved at øge bygningsmassen samt sikre en høj udnyttelse af lokalerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har et særdeles godt samarbejde med Syddansk Universitet om alle aspekter af den fysiske planlægning.

8. Samspil mellem universitetet og erhvervslivet

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor, og det er højt politisk prioriteret, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

En måde at sikre, at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, er, at der eksisterer en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne på uddannelsesområdet.

Det er vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar.

De enkelte universiteter har forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til områder, fokus og ”intensitet”. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil inden for uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, konkrete eksempler, samarbejdet i de regionale vækstfora samt samarbejdet med videns- og forskerparker.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Syddansk Universitets samspil med erhvervslivet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Syddansk Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

Syddansk Universitet har ikke en fælles strategi, men derimod strategier for hvert fakultet. Fælles gælder dog, at Syddansk Universitet har en række initiativer rettet mod erhvervslivet, herunder initiativer inden for ”højtuddannet arbejdskraft,” ”entreprenørskab” og ”partnerskab.” Hvert initiativ indeholder en række aktiviteter, der har til hensigt at styrke samarbejdet mellem Syddansk Universitet og erhvervslivet på uddannelsesområdet, herunder Jobbank, Videnpilot-programmet, Forskerkontakten m.m.

Opsøgende og systematisk virksomhedskontakt er centralt for Syddansk Universitets kontakt med erhvervslivet. Universitetet har gennem en årrække haft egne virksomhedskonsulenter ansat. Virksomhedskonsulenterne håndterer dels indkomne henvendelser fra virksomheder, der ønsker at komme i kontakt med universitetet og de studerende eller dimittenderne, men den primære opgave er opsøgende kontakt til de mange virksomheder i regionen (primært SMV), der ikke kender til muligheden af at samarbejde med studerende (projektskrivning, praktiksamarbejde eller relevante studiejob) eller som med fordel ville kunne ansætte en dimittend eller ErhvervsPhD.

Igennem universitetets deltagelse i Venture Cup og IDEA sættes fokus på iværksætteri og entreprenørskab hos de studerende, som dels har mulighed for at deltage i den landsdækkende forretningsplanskonkurrence og samtidig adgang til en række ressourcepersoner fra erhvervslivet (som coaches mv.).

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 opstillet et mål for iværksætteri målt dels ved at fastholde fokus på disse typer af initiativer, dels ved at supplere med nye iværksætterrelaterede initiativer. Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at universitet har opfyldt målet i både 2008 og 2009, jf. tabel 8.1.2.1.

8.1.3 Eksempler på samspil med erhvervslivet på uddannelsesområdet

Et eksempel på Syddansk Universitets arbejde for at styrke den studerendes muligheder for at få et godt arbejdsliv er oprettelse af karrierecenteret, som skal hjælpe de studerende med at finde det rigtige job, både under og efter uddannelsesforløbet.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum for Syddanmark

Syddansk Vækstforum er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen.

Vækstforums opgaver er:

• at udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan
• at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår
• at indstille til medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter

Syddansk Universitet er repræsenteret ved rektor Jens Oddershede. Derudover er uddannelsesområdet repræsenteret ved rektor ved University College Syddanmark, Søren Vang Rasmussen.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer. Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer.

I Syddansk Vækstforums handlingsplan for 2011 ”Omstilling til højere vækst”, angives det, at uddannelsesniveauet i regionen generelt skal hæves, og at der udestår en særlig udfordring inden for oplevelseserhvervene, hvor uddannelsesniveauet er lavt sammenlignet med andre brancher.

Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 2007-2012, skal:

• løfte uddannelsesniveauet i regionen – flere skal uddanne sig mere, skabe flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder.
• styrke samspillet mellem virksomheder og vidensinstitutioner om innovation og anvendelse af nye teknologier.
• bygge på etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner og løfte dem ind i videnøkonomien.
• identificere og fremme spirende og potentielle klynger.
• udvikle nye forretningspotentialer med fokus på oplevelsesøkonomi og Det Sunde Liv.

Syddansk Universitet deltager i at understøtte et samlet miljø for innovation og nyttiggørelse af viden fra universitetet og Region Syddanmarks sygehuse, bestående af følgende aktører, der samarbejder på operationelt niveau:

• Regionale, nationale og internationale netværk og klynger indenfor specielt velfærds- og robotteknologi samt energi.
• Region Syddanmarks centrale funktioner for udvikling og sundhed.
• Syddansk Universitet og Region Syddanmarks Forskerservice, herunder Forskerkontakten og Spin-off Factory.
• Syddansk Universitet TEK – Momentum.
• Science Ventures Denmark A/S (SVD) der ligeledes varetager EnergiFyn Invest.
• Syddansk Teknologisk Innovation A/S.
• Væksthus Syddanmark samt Udvikling Odense og lignende kommunale erhvervsfremmeorganisationer.

Forskerkontakten samarbejder tæt med Region Syddanmark, herunder udbydes et støtteprogram der med 3 mio. kr. understøtter etablering og drift af netværk inden for vækstforum og regionens primære indsatsområder:

• Velfærdsteknologier og –service
• Energi
• Oplevelseserhverv
• Klynger

TEK – Momentum består af en videns- og ingeniørbank, som trækker på ingeniør- og forskningskompetencer fordelt på Det Tekniske Fakultet. Målet er at skabe et stærkt bindeled mellem virksomhedernes behov for udvikling og innovation på den ene side og universitetets viden på den anden. TEK – Momentum afdækker innovationspotentiale i virksomheder, identificerer indsatsområder og hjælper dem videre med innovation ved at etablere et samarbejde med forskermiljøet.

På Syddansk Universitet er etableret Link.SDU, som er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og har til formål at oversætte videnskabelige resultater og undersøgelser til sprog og handlinger, der giver mening i virksomheders verden. Link.SDU er en serviceorganisation, som formidler forskning med udgangspunkt i brugernes behov. Link.SDU og TEK – Momentum har ikke fokus på studerende, men primært på forskningsmiljøet.

Syddansk Universitet fremhæver følgende eksempel på etablering af et fælles forskningscenter i samspil med erhvervslivet Lundbækfondens Center of Excellence NanoCAN, hvori forskere fra Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige – og naturvidenskabelige fakulteter samarbejder med forskere fra Lundbæk.

8.2.2 Videns- og forskerparker

Syddanske Forskerparker dækker over forskerparker i Odense og Sønderborg. I forskerparkerne afprøver forskere og udviklere, om deres idéer og projekter er stærke nok til at danne grundlag for en egentlig produktion og virksomhed. Der tilbydes lejemål, service og rådgivning i et innovativt og dynamisk miljø.

Syddanske Forskerparker drives af en fond i samarbejde med Syddansk Universitet

8.3. Konklusion

Syddansk Universitets samarbejde med erhvervslivet og kontakt med virksomheder finder sted gennem virksomhedskonsulenter, som universitetet har ansat. Virksomhedskonsulenterne håndterer indkomne henvendelser fra virksomheder samt tager opsøgende kontakt til de mange virksomheder i regionen (primært SMV), og orienterer om mulighederne for at samarbejde med studerende (projektskrivning, praktiksamarbejde eller relevante studiejob), ErhvervsPhD mv.

Igennem universitetets deltagelse i Venture Cup og IDEA Entrepenuership Centre sættes fokus på iværksætteri og entrepreneurskab hos de studerende. Syddansk Universitets karrierecenter har desuden en række tilbud til studerende og virksomheder.

På forskningsområdet deltager Syddansk Universitet i at understøtte et samlet miljø for innovation og nyttiggørelse af viden fra universitetet og Region Syddanmarks sygehuse, bestående af en lang række aktører. Herudover findes der på Syddansk Universitet TEK – Momentum, som består af en videns- og ingeniørbank, og som afdækker innovationspotentiale i virksomheder. På Syddansk Universitet er etableret Link.SDU, som er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og har til formål at oversætte videnskabelige resultater og undersøgelser til virksomheders verden.

Et eksempel på etablering af et fælles forskningscenter i samspil med erhvervslivet er Lundbækfondens Center of Excellence NanoCAN, hvori forskere fra Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige – og naturvidenskabelige fakulteter samarbejder med forskere fra Lundbæk.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets tiltag til at tage kontakt til SMV’er i Region Syddanmark samt Syddansk Universitets tiltag til at give de studerende mulighed for at styrke deres kompetencer i entreprenørskab. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder derudover, at Syddansk Universitets samarbejde med andre aktører om innovation er meget positivt, og Universitets- og Bygningsstyrelsen ser frem til at se forventede positive resultater af dette samarbejde.

9. Universiteternes udgifter til administration

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration, herunder også universiteterne, jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”, hvori det er formuleret som en målsætning, at ”den [danske] offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden”.

Universiteternes administrative udgifter afgrænses i det følgende til den ”klassiske” administration, dvs. udgifter til generel ledelse og administration samt servicefunktioner.

9.1. Baggrund

Universiteternes udgifter til administration opgøres årligt i Danske Universiteters statistiske beredskab. Derudover har området også været underlagt en analyse foretaget af McKinsey og Co. i 2009 (Universitetsanalysen). Opgørelserne viser følgende:

• Danske Universiteters (DU) statistiske beredskab opgør universiteternes administrationsudgifter (generel ledelse og administration) til ca. 6 procent af deres samlede omsætning, og tillægges servicefunktioner udgør administrationsprocenten ca. 8,4 procent i 2009 (jf. pkt. 5 i DU’s statistiske beredskab). I 2007 og 2008 var den tilsvarende administrationsprocent 8,2 procent.
• McKinsey og Co.’s Universitetsanalyse fra 2009 viser, at udgifterne til administration i 2008 udgør ca. 17 procent af universiteternes omsætning. Der er ikke foretaget tilsvarende opgørelser for andre år. Udgifterne vurderes af McKinsey og Co som generelt høje sammenlignet med en række private virksomheder, ligesom der kunne identificeres en betydelig variation i ressourceforbruget universiteterne imellem.

De to opgørelser når således frem til meget forskellige størrelser på universiteternes udgifter til administration, hvilket er en af årsagerne til, at Videnskabsministeriet har fundet det nødvendigt at iværksætte en supplerende analyse af universiteternes udgifter til administration.

9.2. Ny analyse af universiteternes udgifter til administration

Videnskabsministeriet igangsatte i foråret 2010 en undersøgelse af universiteternes udgifter til administration. Regeringens fokus på effektivisering af de administrative udgifter betyder, at det er væsentligt, at der eksisterer et solidt grundlag for at opgøre og følge udviklingen i universiteternes udgifter til administration.

Den nye opgørelse af universiteternes udgifter til administration er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med faglig bistand fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). Resultatet af opgørelsen og analysen fremgår af PWC’s udkast til rapport (PWC-rapporten). Nedenfor er gengivet en række hovedkonklusioner fra rapporten.

PWC-rapporten er baseret på universiteternes regnskabsoplysninger, som fremgår af universiteternes årsrapporter, og som også anvendes i DU’s statistiske beredskab (pkt. 5). Disse udgifter er i PWC-rapporten suppleret med administrationsudgifter i tilknytning til:

• Bygningsforvaltning – generelt
• Det decentrale niveau (institutter/centre mv.)

Der findes ikke regnskabsoplysninger for universiteternes udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning og på det decentrale niveau. VTU har derfor i samarbejde med universiteterne og med inddragelse af PWC opstillet retningslinjer for de pågældende opgørelser. Afgrænsningen af administrationsudgifter, er med tilføjelse af ovenstående elementer, herved bredere end den, der hidtil er blevet anvendt i DU’s statistiske beredskab.

Derudover er universiteterne blevet bedt om at opdele de samlede udgifter til administration på seks hovedopgaver (generel ledelse, økonomiforvaltning, personaleforvaltning, bygningsforvaltning, administrativ it og øvrige administrative opgaver).

Af tabel 9.2.1 fremgår det, at Danske Universiteters opgørelse af administrationsudgifterne udgør 1.548 mio. kr. i 2009. Disse administrationsudgifter suppleres i PWC-rapporten med udgifter til administration i tilknytning til bygningsforvaltning, svarende til ca. 238 mio. kr. og udgifter til administration på decentralt niveau, svarende til ca. 459 mio. kr. Herved udgør de samlede udgifter til administration i alt 2.245 mio. kr.

I tabel 9.2.1 er de samlede administrationsudgifter også fordelt på hovedopgaver. Det fremgår, at de fleste midler anvendes til generel ledelse, svarende til ca. 647 mio. kr. eller 29 procent af de samlede administrationsudgifter. Herefter følger udgifter til økonomiforvaltning og administrationsudgifter i tilknytning til øvrige administrative opgaver.

PWC konkluderer også, at administrationsprocenten på maksimalt 12 procent umiddelbart skal sammenlignes med de 17 procent i Universitetsanalysen, men at forskellen bl.a. skyldes, at det i Universitetsanalysen er forudsat, at VIP-medarbejdere anvender tid på generel administration, hvilket ikke er forudsat i PWC-analysen. Derudover er datagrundlaget i Universitetsanalysen bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed. F.eks. blev alle VIP-medarbejdere i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den tid, som de bruger på administrative opgaver. Det er PWC’s opfattelse, at forskellige metoder maksimalt kan forklare 2,5 procentpoint af afvigelsen. Herefter er der fortsat 2,5 procentpoint, som ikke kan forklares.

Syddansk Universitet ligger en smule over gennemsnittet med for de øvrige universiteter med en administrationsprocent på 11,1 procent.

9.3. Konklusion

Den nye administrationsopgørelse peger på – som Universitetsanalysen – at de enkelte universiteter anvender forskelligt omfang af ressourcer på administration.

Syddansk Universitet har igangsat en række initiativer med henblik på administrative effektiviseringer:

• Syddansk Universitet er pt. i gang med at se på snitfladerne mellem fakulteter/institutter og fællesområdet for at sikre, at der ikke sker dobbeltarbejde.
• Syddansk Universitet har arbejdet for at gøre elektronisk fakturahåndtering så effektiv som muligt, således at 90 procent af fakturaerne i dag går glat igennem.
• Syddansk Universitet har selv udviklet ”debitor light”, der gør det muligt for institutterne selv at taste fakturagrundlaget ind i Syddansk Universitets elektroniske debitorsystem, således at data kun skal tastes én gang.
• Syddansk Universitet har indført et elektronisk rejsesystem, hvor de ansatte selv taster direkte i systemet. Det har i starten været frivilligt, men det vil i løbet af 2011 blive obligatorisk at anvende systemet, således at rejseafregning på papir udfases.
• Syddansk Universitet er ved at indføre elektronisk handel. De første institutter er kommet på systemet som piloter. Når systemet er fuldt implementeret, vil der kunne spares en del administrative ressourcer primært på institutterne, da købet bliver konteret samtidig med, at varen bestilles. Systemet genererer samtidig et dispositionsregnskab.
• Syddansk Universitet arbejder i øjeblikket med et nyt modul til økonomisystemet, som vil gøre det nemmere at styre den eksterne virksomhed. Der arbejdes med flerårige budgetter, og lønnen allokeres månedsvis til projekterne. Der er pt. tre institutter på dette system som piloter.
• Syddansk Universitet har købt et ESDH-system, der skal implementeres over et par år. Syddansk Universitet starter med studiekontoret og derefter skal personalekontoret anvende systemet.
• Syddansk Universitet har købt ”people XS”, der skal hjælpe med at gøre ansøgningsprocessen elektronisk (personalekontoret).

Syddansk Universitet finder, at datagrundlaget for administrationsudgifterne kan forbedres ved, at alle data opgøres på samme måde på tværs af universiteterne, hvilket arbejdet med Danske Universiteters statistiske beredskab ifølge Syddansk Universitet imidlertid viser er meget vanskeligt:

• Det er vigtigt, at der ikke er to registreringstyper. Hvis det er meningen, at denne opgørelse skal laves løbende eller med intervaller, så er det vigtigt, at datagrundlaget og definitionerne for denne opgørelse og formålsfordelingen bliver ens for ikke at bruge administrativ tid på at lave to forholdsvist ens opgørelser.
• Det kan genovervejes, om generel ledelse og administration på institutniveau skal inkluderes. I VTU-opgørelsen er der medtaget administration på institutniveau, hvilket pr. definition ikke findes i formålsfordelingen. Hvis VTU-opgørelsen skal laves jævnligt, så bør de to opgørelsesmetoder være ens, for at få så lidt administration som muligt. Selv hvis VTU-opgørelsen skal laves sjældent, vil den formodentligt skulle laves oftere internt på universitetet, så der er noget at styre efter.
• Med udgangspunkt i en formålsfordelt opgørelse skal der tages højde for evt. indtjening (f.eks. UK90), før man konkluderer vedr. administrationsprocenter. På samme måde som McKinsey opgørelsen, eller reguleringen vedr. kantinerne, så bør kommerciel indtægtsdækket virksomhed tages ud – eller modregnes i omkostningerne. Som det var meget tydeligt ved kantinerne, så giver det det bedste billede, hvis disse er taget ud, og der alene er den rene omkostning med.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Syddansk Universitet har iværksat en række initiativer til forenkling og digitalisering af de administrative sagsgange, som vil bidrage til at begrænse udgifterne til administration.

10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening

De fleste sektorforskningsinstitutioner blev i forbindelse med universitetssammenlægningerne sammenlagt med universiteter. Siden sammenlægningerne har universiteterne leveret forskningsbaseret myndighedsbetjening til fagministerierne på baggrund af fireårsaftaler, hvor parterne fastsætter ydelser og priser.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening udføres af Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitet og IT-Universitetet udfører pt. ikke forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Bevillingerne til forskningsbaseret myndighedsbetjening ligger som hidtil hos fagministerierne.

10.1. Forskningsbaseret myndighedsbetjening på Syddansk Universitet

Tabel 10.1.1 viser bevillingsudviklingen i totale tal, og hvor 2008 er sat til indeks 100. Tabellen viser, at de samlede bevillinger er faldende i perioden 2008-2011 og derefter stabile.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet gennemfører myndighedsbetjening for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Opgaverne består bl.a. i udredninger, besvarelser af ad hoc spørgsmål inden for folkesundhedsområdet og udarbejdelse af nationale sundhedsprofiler. Samarbejdet håndteres i en overordnet, generel rammeaftale, som er fireårig, suppleret af en etårig formulering af mål og resultatkrav.

Syddansk Universitet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende opgaver for Statens Institut for Folkesundhed svarende til 12,5 mio. kr. i 2011, jf. figur 10.1.2.

10.2. Præsentation og drøftelse af uddybning af retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening

Retningslinjerne om forskningsbaseret myndighedsbetjening, der blev udarbejdet i samarbejde mellem ministerierne og under inddragelse af universiteterne, har været anvendt aktivt af parterne i det daglige arbejde.

Videnskabsministeriet er blevet gjort bekendt med nogle områder af retningslinjerne, som med fordel kunne uddybes og udfoldes for derved at undgå misforståelser mellem parterne. Videnskabsministeriet har udarbejdet en uddybning af afsnit 5, 6, 9 og 10 i notat om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening.

Uddybningerne vedrører primært følgende fem problemstillinger:

1. Fireårsaftaleprincippet
2. Anvendelsen af varsler
3. Proceduren for valg af ny leverandør
4. Overflytning af bevillinger til andre myndighedsbetjeningsaktiviteter
5. Konkurrenceudsættelse og overflytning af bevillinger i løbet af aftaleperioden

Der er afholdt møder om de uddybende retningslinjer med universiteterne og fagministerierne. Der er ikke væsentlige uenigheder om indholdet. De endelige retningslinjer forventes godkendt af parterne i begyndelsen af 2011.

Syddansk Universitet fremhæver, at relationen til fagministeriet hidtil har været baseret på udstrakt fleksibilitet og tillid og mindre på detailstyring af konkrete opgaver og ressourceflow. Syddansk Universitet har intention om fremover at blive en smule mere præcis i samspillet om opgavernes vilkår.

De uddybende retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening har været en god støtte i rammeaftalens præcisering af de kommende års aktiviteter som udgangspunkt for intentionerne om en mere detaljeret dialog.

Det er Syddansk Universitets erfaring, at fagministeriet i nogle faser af dialogen med Syddansk Universitet ikke har opfattet retningslinjerne som særligt bindende. I forbindelse med udformningen af rammeaftalen for de kommende år har Syddansk Universitet fået væsentlig og værdifuld bistand fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Retningslinjerne er et godt grundlag for præciseringen af rammer for leveringen af myndighedsbetjeningen. Men det er Syddansk Universitets opfattelse, at der stadig resterer en del arbejde med at konkretisere definitionen af myndighedsbetjeningens indhold, med dokumentation af arbejdet og med ressourceflowet til og i opgaverne, herunder fordelingen af midler på grundlagsforskning, rådgivning, beredskab og administration.

Der resterer efter Syddansk Universitets opfattelse samtidig væsentlige diskussioner og beslutninger om generel synliggørelse af arbejdet med myndighedsbetjening, så der f.eks. ved mere tydelige karriereveje skabes bedre grundlag for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

10.3. Drøftelse af status for fireårsaftaler med fagministerier

Syddansk Universitet skal forhandle aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening for 2011-2014 i løbet af efteråret. Syddansk Universitet har aftaler med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Rigsrevisionen har i sin beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009 vurderet, at aftalerne mellem fagministerier og universiteter generelt administreres betryggende.

Den rammeaftale, der blev indgået mellem Sundhedsministeriet og Syddansk Universitet med indfusioneringen af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i Syddansk Universitet i 2007 er ikke blevet revideret i de fire år, den var gældende. Aftalen udløb dermed 31. december 2010. Det har betydet, at der med udgangen af 2010 er udarbejdet en helt ny rammeaftale for perioden 2011-2014. Fremover vil aftalen blive ”udrullet” som det fremgår af retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Syddansk Universitet har den 10. februar 2011 modtaget en underskrevet aftale fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til underskrift.

10.4. Udviklingskontrakt 2008-2010

I Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 er angivet et mål for området forskningsbaseret myndighedsbetjening. Målet er opfyldt for både 2008 og 2009.

Af målet for myndighedsbetjening i Syddansk Universitets udviklingskontrakt fremgår bl.a., at:

• SIF fortsat skal gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion samt bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning
• SIF fortsat skal være en væsentlig leverandør af viden og videnbaseret rådgivning til myndigheder og samfund
• Der skal redegøres for, hvilket bidrag opgaven med forskningsbaseret myndighedsbetjening skønnes at levere til universitetets uddannelser og til universitetets tiltrækning af eksterne midler.

Målet må anses for at være opfyldt.

SIF har i 2010 indgået og opfyldt en aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om 12 konkrete resultatkrav. Den største opgave har bestået i indsamling og analyse af data til en national sundhedsprofil, som offentliggøres primo 2011. SIF har herudover produceret en række andre analyser til brug for myndigheders beslutninger på folkesundhedsområdet.

SIF har i løbet af 2010 været i tæt dialog med Kræftens Bekæmpelse om en større donation til supplement af forskningsaktiviteterne i TrygFondens Forebyggelsescenter. En kontrakt indgås i 2011.

SIF har i 2010 fået godkendt forslaget til en ny kandidatuddannelse i registerforskning i Syddansk Universitets direktion. En ansøgning om akkreditering af uddannelsen er under udarbejdelse. Herudover har instituttet i 2010 nedsat et internt undervisningsudvalg, som skal udarbejde oplæg til en mere samlet undervisningsindsats indenfor SIF’s område.

10.5. Konklusion

Syddansk Universitet oplyser, at samarbejdet mellem fagministeriet og Syddansk Universitet er funderet i dialogmøder, der afholdes nogle gange om året med deltagelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement. Sundhedsstyrelsen deltager samtidig i møderne, da departementets aktiviteter inden for den borgerrettede forebyggelse er placeret i Sundhedsstyrelsen.

Syddansk Universitet oplyser, at det løbende konkrete samarbejde er godt, konstruktivt og fleksibelt. Der opleves udstrakt tillid mellem parterne, og der forekommer en række konkrete kontakter på medarbejderniveau. Den relativt bredt formulerede rammeaftale har hidtil været et godt grundlag for denne relation.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Syddansk Universitet har et godt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt at Syddansk Universitet finder, at de uddybende retningslinjer medvirker til at afklare en række væsentlige forhold.

11. Konklusion

Denne rapport tegner et billede af Syddansk Universitet som et velfungerende universitet, der på universitetets mange lokaliteter er inde i en god udvikling inden for såvel uddannelserne som de fysiske og administrative rammer. Syddansk Universitet er et universitet, der generelt opfylder de krav og følger regler og retningslinjer, der er på universitetsområdet.

Status for Syddansk Universitet: Universitetet har tilnærmelsesvist i hvert af årene 2007-2009 genereret et nul-resultat, da resultatets andel af indtægterne udgjorde ca. 0 procent. Syddansk Universitet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 440,4 mio. kr. Heraf udgjorde en statsforskrivning 121 mio. kr.

Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Syddansk Universitet er steget fra 2009 til 2010. Der er en mindre andel af stillinger på adjunktniveau på Syddansk Universitet end på universiteterne samlet set.

I alt har Syddansk Universitet fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 6 procent. Syddansk Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder, EU-midler og øvrige midler fra udlandet, men et fald i hjemtaget af midler fra danske offentlige kilder.

Syddansk Universitet optræder på de mest anerkendte internationale ranglister.

Inden for deltidsuddannelse har Syddansk Universitet i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende, antallet af årselever og antal færdiguddannede på deltidsuddannelser. Syddansk Universitet har ligeledes haft en stigning i deltagerbetalingen i perioden 2005-2009.

Med hensyn til kommercialisering har Syddansk Universitet i 2009 etableret en spinout-virksomhed og haft et underskud på ca. 2,2 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter.

I forbindelse med Internationalisering af uddannelserne havde Syddansk Universitet i 2010 balance i antallet af udvekslingsstuderende. Syddansk Universitet forventer en stigning i antallet af indgående studerende i 2010, men Syddansk Universitet forventer dog ikke, at det er muligt at nå målet i udviklingskontrakten for 2010.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets arbejde for at skabe balance mellem indgående og udgående udvekslingsstuderende. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser gerne, at Syddansk Universitet opfylder målene for antallet af udvekslingsstuderende i udviklingskontrakten og vil følge udviklingen på området. Universitets- og Bygningsstyrelsen har bemærket, at Syddansk Universitet fokuserer på at tiltrække internationale studerende på en hel uddannelse frem for på korte studieophold.

I forhold til Fremtidens optag og uddannelser der matcher samfundets behov, har Syddansk Universitet oplyst, at universitetet gerne vil optage flere studerende, også gerne flere end de 173, der skal optages frem mod 2015, hvis Syddansk Universitet skal bidrage med sin nuværende andel af studerende til opfyldelsen af 50 procent målsætningen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets tilkendegivelse om at øge optaget frem mod 2015. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Syddansk Universitets initiativer til at styrke rekrutteringen af studerende og øge optaget af studerende i regionen, der traditionelt går efter kortere uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at der er en stor del af Syddansk Universitets uddannelser, der har en høj beskæftigelsesfrekvens for dimittender. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge de forventeligt positive resultater af Syddansk Universitets iværksatte proces på Det Humanistiske Fakultet og arbejdet med at vejlede de studerende angående tilvalgsfag.

Vedrørende ph.d.-optaget og kvaliteten af ph.d.-skoler har Syddansk Universitet oplyst, at universitetet vil opfylde målet i udviklingskontrakten for ph.d.-optaget i 2010. Syddansk Universitets fakulteter arbejder i forskellig grad på at forbedre gennemførelsestiden og gennemførelsesprocenten ved bl.a. at tilbyde de studerende regelmæssige samtaler og tilbyde eller pålægge vejlederne kurser.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at Syddansk Universitet i 2010 opfylder målet for ph.d.optaget. Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af arbejdet med gennemførelsestid og gennemførelsesprocent på Syddansk Universitets forskellige ph.d.skoler. Universitets og Bygningsstyrelsen forventer, at Syddansk Universitets arbejde med kvalitetssikringen af ph.d.uddannelserne og med internationale evalueringer vil blive videreudviklet på alle Syddansk Universitets ph.d.-skoler og Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne heraf.

Strategisk fysisk planlægning: Syddansk Universitet har aktiviteter i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse, København og Odense. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense. Der skal her bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. I Slagelse er Syddansk Universitet flyttet til Sdr. Stationsvej, der ligger tæt på stationen. Syddansk Universitet arbejder på at øge aktiviteterne i campusbyerne gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Syddansk Universitets strategi i forhold til regional tilstedeværelse på det fysiske område og integration med bymiljøerne er velformuleret og kvalificeret. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil se frem til at se de forventede positive forventninger af disse tiltag. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Syddansk Universitets arbejde med at sikre et bygningsmæssigt fundament for et øget optag ved at øge bygningsmassen samt sikre en høj udnyttelse af lokalerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har et særdeles godt samarbejde med Syddansk Universitet omkring alle aspekter af den fysiske planlægning.

Samspil med erhvervslivet: Syddansk Universitets har en række initiativer til at styrke samarbejdet med erhvervslivet på både uddannelses- og forskningsområdet. Syddansk Universitet har blandt andet ansat virksomhedskonsulenter, som håndterer indkomne henvendelser fra virksomheder samt tager opsøgende kontakt til de mange virksomheder i regionen (primært SMV). Syddansk Universitet sætter fokus på iværksætteri og entrepeneurskab gennem universitetets deltagelse i Venture Cup og IDEA Entrepenuership Centre. Syddansk Universitets karrierecenter har desuden en række tilbud til studerende og virksomheder. Herudover findes der på Syddansk Universitet blandt andet TEK – Momentum, som består af en videns- og ingeniørbank, der afdækker innovationspotentiale i virksomheder.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets tiltag til at tage kontakt til SMV’er i Region Syddanmark samt Syddansk Universitets tiltag til at give de studerende mulighed for at styrke deres kompetencer i entreprenørskab. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder derudover, at Syddansk Universitets samarbejde med andre aktører om innovation er meget positivt, og Universitets- og Bygningsstyrelsen ser frem til de forventede positive resultater af dette samarbejde.

I forbindelse med afsnittet om Administrationsudgifter har Syddansk Universitet oplyst, at universitetet har igangsat en række initiativer med henblik på administrative effektiviseringer. Initiativerne har fokus på at forbedre arbejdsgange og forbedre digitaliseringen af områder som fakturering og rekruttering. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Syddansk Universitet har iværksat en række initiativer til forenkling og digitalisering af de administrative sagsgange, som vil bidrage til at begrænse udgifterne til administration.

Vedrørende den Forskningsbaserede Myndighedsbetjening har Syddansk Universitet oplyst, at det løbende konkrete samarbejde er godt, konstruktivt og fleksibelt, og at den relativt bredt formulerede rammeaftale har været et godt grundlag for denne relation.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Syddansk Universitet har et godt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt at Syddansk Universitet finder, at de uddybende retningslinjer medvirker til at afklare en række væsentlige forhold.

12. Henvisning til yderligere læsning om Syddansk Universitet

Mission og vision:

Værdier:

Udviklingskontrakt:

Årsrapporter:

Syddansk Universitets hjemmeside:

Bilag

Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Syddansk Universitets årsrapport af 30. juni 2010

Bilag 2: Syddansk Universitets svarbrev af 13. september 2010

Kolofon

Titel:
Rapport om Syddansk Universitet - Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Emneord:
Syddansk Universitet

Resumé:

Universitets- og Bygningsstyrelsen har afholdt tilsynsmøde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011. Mødet var et led i Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige runde af tilsynsmøder med universiteterne.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, feb 2011

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Syddansk Universitet - Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2011. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.