3. Status for Syddansk Universitet
I dette kapitel redegøres for Syddansk Universitets status. Der følges op på konklusionerne i den rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Syddansk Universitet den 10. marts 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Syddansk Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Syddansk Universitet.
3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Syddansk Universitet
Indledningsvis følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Syddansk Universitet fra 2010, og som ikke indgår i dette års rapport.
I status om Syddansk Universitet blev det i sidste møderundes rapport konstateret, at
Syddansk Universitet fortsætter en generelt positiv økonomisk udvikling. Syddansk Universitet havde i 2008 et merforbrug på 5,2 mio. kr., hvilket var meget tæt på de budgetterede 4,4 mio. kr. Syddansk Universitets regnskab for 2009 viste et overskud på 4,6 mio. kr., som var lidt lavere end forventet, og omsætningen udgjorde ca. 2,2 mia. kr. i 2009.
Det videnskabelige personale ved Syddansk Universitet var sammensat med færre adjunkter end gennemsnittet, mens der er flere medarbejdere under adjunktniveau, end gennemsnittet for universiteterne. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau var lavere end gennemsnittet for universiteterne. Der var dog en højere andel af kvindelige professorer ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet havde specielt på det naturvidenskabelige område gjort en indsats for flere kvindelige forskere, men alligevel har der været et fald i antallet af kvindelige forskere på fakultetet. Syddansk Universitet oplyser, at universitetet nu har udarbejdet og vedtaget en handlingsplan for ligestilling ”Toppen af talentmassen. Handlingsplan for ligestilling 2011 – 2013”. I den forbindelse er der nedsat et ligestillingsudvalg, der skal holde fokus på ligestillingsarbejdet, for at fastholde de gode initiativer som er taget, samt for at etablere en systematik der sikrer, at Syddansk Universitet opfylder sine forpligtelser.
Udviklingen i Syddansk Universitets økonomi og videnskabelige personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.
Syddansk Universitet havde fra 2007 til 2008 en fremgang i eksterne midler fra alle kilder på 35 procent. EU-midlerne var det eneste område, hvor Syddansk Universitet oplevede en nedgang i midlerne fra 2007 til 2008. Syddansk Universitet havde både centralt og på fakulteterne etableret forskerstøttefunktioner til ansøgning om eksterne midler og afrapportering. Universitetet forventede, at forskerstøttefunktionerne vil resultere i øgede eksterne forskningsmidler. Især forventede Syddansk Universitet at gøre en særlig indsats over for ERC-midler (European Research Council), og Syddansk Universitet har i 2010 modtaget to ERC bevillinger. Udviklingen i Syddansk Universitets hjemtag af forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.
Syddansk Universitet havde fra 2006-2007 en positiv udvikling inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse blandet andet som følge af fusionen med Handelshøjskolen i Slagelse. Syddansk Universitet samarbejder med tre professionshøjskoler. I samarbejdet lægger Syddansk Universitet stor vægt på at sikre smidighed i kontaktfladerne mellem forskellige uddannelser. Status for Syddansk Universitets arbejde med videnspredning er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.
I sidste års rapport konstaterede Universitets- og Bygningsstyrelsen, at Syddansk Universitets arbejde med kvalitetssikring var omfattende og grundigt. Kvalitetsarbejdet er ledelsesmæssigt forankret i Syddansk Universitets direktion, mens den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet finder sted så tæt på undervisningsaktiviteterne som muligt. Syddansk Universitet har etableret et kvalitetssikringsråd og en studieadministrativ koordineringsgruppe. Universitetet har udarbejdet et sæt af mål, blandt andet på baggrund af det internationale arbejde i regi af European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) og European Standards and Guidelines (ESG), som universitetet i dag arbejder på at realisere. Endelig sikrer Syddansk Universitet dokumentation af kvalitetsarbejdet.
Af sidste møderundes rapport fremgik det i kapitlet om regional tilstedeværelse, at stigningen i antallet af studerende især var sket på campusserne uden for Odense i Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Slagelse. Det fremgik af afsnittet om universitetets strategi for regional tilstedeværelse, at Syddansk Universitet lagde vægt på den betydning, den regionale forankring har for at kunne øge rekrutteringen fra hele Syddanmark. Syddansk Universitet tilkendegav, at universitetet er meget optaget af at bidrage til at højne uddannelsesniveauet i Danmark i almindelighed og i Syddanmark i særdeleshed. Syddansk Universitetet ser sig selv som et internationalt orienteret universitet med en klar strategi om en solid regional tilstedeværelse. Samtidig fremhævede universitetet, at den regionale tilstedeværelse ikke må betyde, at uddannelser bliver dubleret med uddannelser fra andre uddannelsesinstitutioner i det enkelte område.
3.1 Profil og strategiske mål
Syddansk Universitet blev etableret i 1998 gennem en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter. Senere har Syddansk Universitet gennemført flere fusionerer med Institut for Grænseregionsforskning (2004), Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (2006), Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum (2006), Forskningsenheden for Maritim Medicin (2007), Handelshøjskolecentret i Slagelse (2007) og Statens Institut for Folkesundhed, der blev fusioneret med Syddansk Universitet i 2007 som en del af den store universitetsfusion.
Syddansk Universitet er det universitet, der gennem længst tid har haft aktiviteter, herunder uddannelsesaktiviteter, på flere geografiske lokaliteter. Universitetet udbyder i dag uddannelser i byerne: Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. Derudover er Statens Institut for Folkesundhed placeret i København.
Syddansk Universitet er kendetegnet ved et omfattende flerfagligt samarbejde inden for forskning og uddannelser. Syddansk Universitet ser sine væsentlige styrker i evnen og viljen til – i kraft af sin faglige bredde – at udvikle forskning og uddannelse i grænsefelterne mellem de traditionelle fagligheder.
Syddansk Universitet er i sit videre strategiske arbejde meget opmærksom på styrken i at fastholde denne særlige profil. Den flerfaglige profil i kombination med universitetets tradition for et tæt samarbejde med det omgivende samfund, dvs. offentlige og private erhvervsliv, giver universitetet en tilstedeværende profil såvel regionalt som nationalt og internationalt.
Den regionale forankring har stor betydning for Syddansk Universitets aktiviteter. Med sin decentrale campusstruktur har Syddansk Universitet yderligere en vigtig mission i form af en særlig regional forpligtelse, der sikrer tilstedeværelsen af uddannelse og forskning i områder af Danmark, hvor der er behov for, at flere unge tager en længere videregående uddannelse.
Samtidig er Syddansk Universitet bevidst om at sikre tilstedeværelsen af forskning i international klasse og uddannelser på eliteniveau. Derfor er udgangspunktet for aktiviteterne på alle campusser et krav om høj kvalitet. På de mindre campusser udenfor Odense satses derfor på et udvalgt antal områder med en særlig profil i international klasse og med en kritisk masse inden for forskning.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 1.835,9 | 2.058,9 | 2.236,3 |
| Årets resultat | 0,3 | -5,2 | 4,6 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 0 % | 0 % | 0 % |
| Egenkapital pr. 31/12* | 435,5 | 435,8 | 440,4 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 32 % | 32 % | 29 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 634,6 | 539,5 | 649,0 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 1,2 | 1,1 | 1,1 |
* Egenkapitalen er fra 2007 inkl. statsforskrivning og overdragelsessummer for Slagelse og Maritim Medicin.
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Syddansk Universitet havde et overskud på 0,3 mio. kr. i 2007, et underskud på 5,2 mio. kr. i 2008 og et overskud på 4,6 mio. kr. i 2009. Syddansk Universitet genererede således tilnærmelsesvist i hvert af årene i perioden 2007-2009 et nul-resultat, idet resultatets andel af indtægterne udgjorde ca. 0 procent, jf. tabel 3.2.1.1 ovenfor.
Syddansk Universitets egenkapital udgjorde 435,8 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 440,4 mio. kr. pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 121 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 32 procent pr. 31. december 2008 og 29 procent pr. 31. december 2009.
Syddansk Universitet havde likvide beholdninger på 539,5 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 649,0 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var begge år på 1,1, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække ca. 110 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke ville kunne indfri sine forpligtelser.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Syddansk Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Syddansk Universitets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2010.
Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Syddansk Universitet fremsendte en sådan redegørelse af 13. september 2010.
Det er styrelsens vurdering, at den fremsendte redegørelse fra Syddansk Universitet er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.
Styrelsens brev og Syddansk Universitets brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.
MålopfyldelsenSyddansk Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 19 mål. Heraf opfyldte Syddansk Universitet de 14 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 10 | 14 |
| Delvis opfyldt | 4 | 2 |
| Ikke opfyldt | 3 | 2 |
| Kan først vurderes i 2010 | 2 | 1 |
3.2.3 Nøgletal for Syddansk Universitet
Syddansk Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.11. Desuden modtager Syddansk Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Syddansk Universitets samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 25 procent i perioden 2005-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 30 procent, mens basismidler til forskning er steget med 38 procent i denne periode (2005-2011), øvrige tilskud mv. er faldet med 33 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 511 | 528 | 582 | 610 | 615 | 645 | 663 |
| Basismidler til forskning | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 781 |
| Øvrige tilskud mv. | 173 | 174 | 152 | 142 | 144 | 126 | 116 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 1.248 | 1.263 | 1.328 | 1.380 | 1.463 | 1.489 | 1.560 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 101 | 106 | 111 | 117 | 119 | 125 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 322 | 333 | 377 | 434 | 453 | 467 | 484 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 103 | 117 | 135 | 141 | 145 | 150 |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl.
Syddansk Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 10 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.732 | 1.274 | 648 | 318 | 733 | 535 | 525 | 81 | 5.846 |
|
I alt
institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
4.844 | 3.067 | 1.493 | 596 | 1.443 | 849 | 2.014 | 163 | 14.469 |
|
Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 21% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.670 | 1.556 | 467 | 102 | 365 | 106 | 1.171 | 19 | 5.456 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 31% | 29% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
3.2.4 Videnskabeligt personale
Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Syddansk Universitet er steget fra 2009 til 2010, hvilket svarer til det samlede billede for universiteterne. Der er en mindre andel på adjunktniveau ved Syddansk Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er 21,3 procent på Syddansk Universitet i 2010, mens andelen i gennemsnit er 25,5 procent for alle universiteter. Andelen af stillinger under adjunktniveauet samt stillinger på lektorniveau på Syddansk Universitet er 3 procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Syddansk Universitet |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 221,7 | 225,6 | 226,3 | 18,8 % | |
| heraf videnskabelige assistenter | 104,3 | 129,3 | 132,4 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 47,0 | 38,1 | 31,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 53,3 | 55,1 | 56,1 | ||
| Adjunktniveau | 185,8 | 226,2 | 257,3 | 21,3 % | |
| Lektorniveau | 486,2 | 506,7 | 523,7 | 43,4 % | |
| Professorniveau | 143,8 | 169,9 | 179,3 | 14,9 % | |
| heraf professor MSO | 20,4 | 33,6 | 36,1 | ||
| Særlige stillinger | 25,7 | 23,7 | 20,1 | 1,7 % | |
| heraf studielektorer | 3,0 | 5,0 | 5,0 | ||
| I alt | 1063,2 | 1152,8 | 1.206,8 | 100 % | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
Andelen af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer ved Syddansk Universitet svarer til gennemsnittet for de øvrige universiteter. Andel af kvindelige professorer ved Syddansk Universitet er faldet fra 2009 til 2010, jf. tabel 3.2.4.2.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Syddansk Univeristet | |||
| Adjunktniveau | 36,0 | 37,1 | |
| Lektorniveau | 27,0 | 28,7 | |
| Professorniveau | 16,0 | 15,2 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
Syddansk Universitet har tilnærmelsesvist i hvert af årene 2007-2009 genereret et nul-resultat, da resultatets andel af indtægterne udgjorde ca. 0 procent.
Syddansk Universitet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 440,4 mio. kr. Heraf udgjorde en statsforskrivning 121 mio. kr.
Syddansk Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 25 procent i perioden 2005-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 30 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 38 procent, og øvrige tilskud mv. er faldet med 33 procent.
Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Syddansk Universitet er steget fra 2009 til 2010, hvilket svarer til det samlede billede for universiteterne. Der er en mindre andel af stillinger på adjunktniveau på Syddansk Universitet end på universiteterne samlet set.
Andelen af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer ved Syddansk Universitet svarer til gennemsnittet for de øvrige universiteter.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
I 2009 var der 13.299 bachelor- og kandidatstuderende på Syddansk Universitet (samt 1.194 studerende på uddannelser, der ikke ligger under VTU’s ressort). Syddansk Universitet er dermed det tredjestørste universitet blandt de otte danske universiteter, når man ser på antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1 nedenfor.
Størstedelen af de studerende på Syddansk Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab jf. tabel 3.3.1.2. nedenfor. Antallet af studerende på Syddansk Universitet er steget med tre procent i perioden 2007-2009, svarende til udviklingen for alle universiteter samlet. Stigningen i antal studerende på Syddansk Universitet har primært været på samfundsvidenskab, men der har også været en mindre stigning på teknisk videnskab.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitetsstuderende | 35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
|
Andel af universitetsstuderende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
|
Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 4.794 | 4.568 | 4.762 |
| Naturvidenskab | 1.723 | 1.623 | 1.667 |
| Samfundsvidenskab | 4.047 | 4.128 | 4.458 |
| Sundhedsvidenskab | 2.087 | 2.055 | 2.088 |
| Teknisk videnskab | 310 | 312 | 324 |
| I alt | 12.961 | 12.686 | 13.299 |
| Indeks | 100 | 98 | 103 |
| Videregående uddannelser på Syddansk Universitet, der ikke er under VTU | 1.289 | 1.241 | 1.194 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet var i 2009 på 2.765 studerende. Dette er et fald på seks procent i forhold til 2007. Faldet er særligt sket på humaniora. Tilgangen til bacheloruddannelserne for alle universiteter var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.204 | 779 | 1.061 |
| Naturvidenskab | 331 | 246 | 351 |
| Samfundsvidenskab | 937 | 734 | 949 |
| Sundhedsvidenskab | 401 | 308 | 349 |
| Teknisk videnskab | 62 | 61 | 55 |
| I alt | 2.935 | 2.128 | 2.765 |
| Indeks | 100 | 73 | 94 |
| Videregående uddannelser på Syddansk Universitet, der ikke er under VTU | 425 | 370 | 326 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Syddansk Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 20 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1 nedenfor. Syddansk Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første studieår end gennemsnittet, til at have et lidt lavere frafald end gennemsnittet for alle universiteter i 2009. Faldet i antallet af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse på Syddansk Universitet, har særligt fundet sted på humaniora, hvor andelen er faldet med ti procentpoint i perioden 2007-2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Univeristet | ||||
| Humaniora | 28 | 23 | 18 | |
| Samfundsvidenskab | 16 | 15 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 15 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 11 | 6 | 4 | |
| I alt | 20 | 18 | 15 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 19 | |
52 procent af bachelorerne på Syddansk Universitet gennemfører på normeret tid plus et år i 2009. Det er seks procentpoint lavere end gennemsnittet for alle universiteterne, som er på 58 procent, jf. tabel 3.3.3.2. Syddansk Universitet har i perioden 2007-2009 haft en stigning på tre procentpoint i andelen af bachelorer, der gennemfører på normeret tid plus et år, hvilket svarer til udviklingen for universiteterne samlet. Stigningen på Syddansk Universitet findes på humaniora, teknisk/naturvidenskab samt sundhedsvidenskab, mens der har været et fald på samfundsvidenskab. Humaniora og samfundsvidenskab på Syddansk Universitet har i 2009 en lavere andel af bachelorer, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnittet, mens andelen på teknisk/naturvidenskab og sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet svarer til gennemsnittet for alle universiteter.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Univeristet | ||||
| Humaniora | 41 | 45 | 44 | |
| Samfundsvidenskab | 58 | 54 | 56 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 51 | 56 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 64 | 68 | 70 | |
| I alt | 49 | 52 | 52 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år på Syddansk Universitet, er faldet fra 59 procent i 2007 til 56 procent i 2009. I samme periode er andelen for universiteterne samlet steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.3. Syddansk Universitet har dermed bevæget sig fra at have en højere andel af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år end universiteterne samlet set, til at have en lidt lavere andel end universiteterne samlet set.
På humaniora og teknisk/naturvidenskab er andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år højere på Syddansk Universitet end gennemsnittet for universiteterne samlet, mens det modsatte er tilfældet for samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Univeristet | ||||
| Humaniora | 42 | 46 | 49 | |
| Samfundsvidenskab | 49 | 48 | 53 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 75 | 78 | 70 | |
| Sundhedsvidenskab | 66 | 66 | 63 | |
| I alt | 59 | 58 | 56 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 28,2 år på Syddansk Universitet, hvilket svarer til den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1 nedenfor.
Medianalderen ved fuldførelse har været stabil på Syddansk Universitet i perioden 2007-2009, hvilket også er tilfældet for universiteterne samlet set.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Univeristet | ||||
| Humaniora | 29,5 | 28,9 | 28,9 | |
| Naturvidenskab | 28,1 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 28,1 | 27,5 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,3 | 28,4 | 28,4 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 25,8 | 26,9 | 26,3 | |
| I alt | 28,4 | 28,4 | 28,2 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,4 år på Syddansk Universitet, mens den gennemsnitlige studietid for alle universiteterne var 6,5 år, jf. tabel 3.3.5.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Univeristet | ||||
| Humaniora | 7,1 | 6,6 | 6,8 | |
| Naturvidenskab | 6,2 | 6,2 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 5,9 | 6,1 | 5,8 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,7 | 6,5 | |
| Teknisk videnskab | 6,3 | 5,8 | 6,2 | |
| I alt | 6,5 | 6,4 | 6,4 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 44,2 på Syddansk Universitet, hvilket svarer til det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Universitet | 43,0 | 43,1 | 42,0 | 44,2 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
3.3.6 Antal klagesager
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 15 klagesager fra Syddansk Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har pr. 10. december 2010 modtaget 17 sager fra Syddansk Universitet og sammenlagt fra alle universiteter til dato 196 klagesager.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Syddansk Universitet | 9 | 25 | 16 | 15 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 158 |
Over den målte periode udgør klagesagerne fra Syddansk Universitet 11 procent. I 2009 udgjorde klagesagerne fra Syddansk Universitet 9 procent. Ved udgangen af december 2010 udgør klagesagerne fra Syddansk Universitet 9 procent. De studerende på Syddansk Universitet udgør 11 procent af de universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Syddansk Universitet er steget med tre procent i perioden 2007 – 2009. Der er flest studerende på humaniora og samfundsvidenskab.
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet er faldet seks procent i perioden 2007-2009.
Andelen af studerende på Syddansk Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er reduceret fra 20 procent i 2007 til 15 procent i 2009. Syddansk Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt lavere frafald end gennemsnittet for alle universiteter.
I perioden 2007 – 2009 er der færre bachelorstuderende på Syddansk Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. Syddansk Universitet har også en lavere andel kandidatstuderende, der gennemfører på normeret tid plus et år end universiteterne samlet set, men her er forskellen mindre.
I forbindelse med kapitel 3 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
10 procent af de samlede basismidler til forskning går til Syddansk Universitet. Syddansk Universitet har i perioden 2005 og 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 38 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 19 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks (Aalbog Universitet) | 100 | 99 | 106 | 115 | 128 | 133 | |
| Indeks (alle universiteter) | 100 | 101 | 106 | 112 | 123 | 125 | |
Syddansk Universitet modtog i 2009 9 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Syddansk Universitet fik samme år 7 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 14 procent af midlerne fra de danske private kilder, 8 procent af EU-midlerne og 9 procent af øvrige midler fra udlandet.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
| Københavns Universitet | 814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Universitet | 865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
| Syddansk Universitet | 197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
| Roskilde Universitet | 75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
| Aalborg Universitet | 174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
| Handelshøjskolen i København | 58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
| IT-Universitetet | 15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 495.503 | 100 | 4.422.864 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
I alt har Syddansk Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 6 procent, hvilket er 2 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Syddansk Universitet skyldes en stigning i midler fra danske private kilder på 24 procent, fra EU-midler på 12 procent og fra øvrige midler fra udlandet på 43 procent, jf. tabel 3.4.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Syddansk Universitet | Danske offentlige kilder | 145.092 | 216.303 | 197.028 | -9 |
| Danske private kilder | 101.524 | 139.575 | 172.886 | 24 | |
| EU-midler | 38.976 | 34.293 | 38.412 | 12 | |
| Øvrige midler fra udlandet | 15.964 | 16.872 | 24.057 | 43 | |
| I alt | 301.556 | 407.043 | 432.383 | 6 | |
| Alle universiteter | Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved 23 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Syddansk Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Syddansk Universitet | 11 | 12 | 34 | 25 | 58 | 25 | 103 | 23 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
3.4.3 Internationale ranglister
Syddansk Universitet optræder på de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister. Syddansk Universitet er på QS, THE og ARWU placeret som fjerde bedste danske universitet, og lidt bedre placeret på Leiden, jf. tabel 3.4.3.1 nedenfor.
| Quacquarelli Symonds (QS) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Europa | Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) | LeidenRanking Crown indicator 2010 Verden (500 største) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere indikatorer, og ikke mindst flere faktuelle indikatorer, end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning er mellem 2005 og 2010 steget med 38 procent på Syddansk Universitet. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.
I alt har Syddansk Universitet fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 6 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter, som samlet set er på 8 procent. Syddansk Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder, EU-midler og øvrige midler fra udlandet.
Ved 23 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Syddansk Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.
Syddansk Universitet optræder på de mest anerkendte internationale ranglister.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Syddansk Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 3.774 betalende studerende, 1.251 årselever1 og 583 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1.
Syddansk Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 35 procent fra 2005 til 2009. Danske Universiteter opgør ikke antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.
I perioden fra 2005 til 2009 har Syddansk Universitet haft en stigning i antallet af årselever på 46 procent, mens sektoren som helhed har oplevet et fald på 5 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, har Syddansk Universitet haft en stigning på 32 procent, der er på niveau med sektoren som helhed, som har haft en stigning på 31 procent, jf. tabel 3.5.1.1.
1 På deltidsuddannelserne bruges begrebet årselever i steder for studenterårsværk (STÅ). Årsagen er en forskel i måden, som tallet opgøres på. Årselever er betalende studerende vægtet efter omfang af uddannelsen.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Syddansk Universitet | Antal betalende studerende | 2792 | 2754 | 4026 | 3519 | 3774 | |
| Antal årselever | 858 | 883 | 1360 | 1035 | 1.251 | 46 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
443 | 377 | 362 | 646 | 583 | 32 | |
| Alle Universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - |
| Antal årselever | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | 6.051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom- uddannelser) |
2.426 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 3.171 | 31 | |
Syddansk Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 20,7 procent af universiteternes samlede antal årselever og 18,4 procent af de færdiguddannede på hele master- og diplomuddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 15,3 | 13,1 | 18,0 | 14,8 | - |
| Antal årselever | 13,5 | 15,7 | 22,6 | 18,1 | 20,7 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 18,3 | 15,6 | 14,5 | 24,0 | 18,4 |
Syddansk Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 18 procent, hvilket er et svagt fald siden 2007, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling steg med ca. 2,6 mio. kr. fra ca. 57,6 mio. kr. i 2008 til ca. 60,2 mio. kr. i 2009.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Syddansk Universitet | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 23.858 | 34.801 | 63.043 | 57.643 | 60.232 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 11 | 14 | 21 | 19 | 18 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
3.5.2 Efter- og videreuddannelse
Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved deltagerbetalingen, jf. tabel 3.5.2.1. Syddansk Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra 2008 til 2009, og har opfyldt målene vedrørende deltagerbetalingen for begge år.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Deltagerbetaling, mio. kr. | ||||
| Mål | 38,4 | 40,3 | 42,3 | |
| Resultat | 57,9 | 60,7 | - |
3.5.3 Samarbejde med omverdenen
Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for den samlede kontraktsum for eksterne kontraktsamarbejder og antallet af indberettede opfindelser. For den samlede kontraktsum har universitetet ikke opfyldt sin målsætning for 2008, men har opfyldt den for 2009. Hvad angår den andel patenter, der fører til indtægtsskabende aktivitet, har universitet opfyldt de opstillede mål for både 2008 og 2009, jf. tabel 3.5.3.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Samlet kontraktsum for eksterne kontraktsamarbejder | Mål | 175 | 192 | 212 |
| Resultat | 169 | 333 | - | |
| Andel patenter, som fører til indtægtsskabende aktivitet | Mål | 50% | 50% | 6,0 |
| Resultat | 67% | 59% | - |
Syddansk Universitet havde i 2009 et underskud på ca. 2,1 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter. I 2009 havde Syddansk Universitet 20 indberettede opfindelser, én licens og etableret én spinout-virksomhed, jf. tabel 3.5.3.2.
| Indberettede opfindelser | Patentansøgninger indgivet | Udstedte patenter | Antal licensaftaler indgået (inkl. software) | Samlet licensportefølje (ekskl. software) | Spinout virksomheder etableret | Personale til teknologioverførsel (fuldtids årsværk) | Udgifter til kommercialisering (i 1000 kr.) | Indtægter fra kommercialisering (i 1000 kr.) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 | 3.545 |
| Aarhus Universitet | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 12,96 | 9.789 | 5.134 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 | 14.243 |
| IT-Universitetet i København | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 | 0 |
| Københavns Universitet | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 | 6.124 |
| Roskilde Universitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 | 0 |
| Syddansk Universitet | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 | 136 |
Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for samarbejdet med professionshøjskoler. Det er målt ved, at Syddansk Universitet i kontraktperioden er den foretrukne universitetssamarbejdspartner for professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Syddanmark og i Vestsjælland målt på antal samarbejdsaftaler, jf. tabel 3.5.3.3. Syddansk Universitet har opfyldt målet i 2008 og 2009.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Være den foretrukne universitetssamarbejdspartner for professionshøjskoler og erhvervsakademier i den syddanske region og i Vestsjælland målt på antal samarbejdsaftaler. | Være den foretrukne universitetssamarbejdspartner for professionshøjskoler og erhvervsakademier i den syddanske region og i Vestsjælland målt på antal samarbejdsaftaler. | - |
| Resultat | Der er indgået samarbejdsaftaler med 4 professionshøjskoler. Flere aftaler forventes i 2009. | De tidligere samarbejdsaftaler er annulleret, og i 2009 er der indgået nye rammeaftaler, der udstikker de økonomiske og administrative rammer for samarbejdet. Aftalerne definerer således rammerne indenfor kerneområderne; undervisning, undervisningsudvikling, kompetenceudvikling, forsknings- og udviklingssamarbejde og infrastruktur. | - |
3.5.4 Konklusion
Syddansk Universitet har i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 35 procent, en stigning i antallet af årselever på 46 procent og en stigning i antal færdiguddannede på 32 procent. Syddansk Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen i perioden 2005-2009.
I 2009 har Syddansk Universitet etableret en spinout-virksomhed og haft underskud på ca. 2,2 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter.
Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at universitetet har opfyldt sit mål i udviklingskontrakten for 2008-2009 for samarbejde med professionshøjskolerne.
3.6 Fysiske rammer
3.6.1 Bygningsmasse
Syddansk Universitets bygninger lejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør i 2010 ca. 217.000 m² eller ca. 82 procent af Syddansk Universitets samlede bygningsareal.
Tabel 3.6.1.1 nedenfor viser Syddansk Universitets eksisterende bygningsmasse opgjort i brutto-m2.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Lejet af UBST(m2)* | 204.497 | 212.221 | 213.331 | 216.610 | 216.697 |
| Heraf m2 laboratorier, jf. Unilab. | 66.000 | 66.000 |
3.6.2 Status på nybyggeri
Baseret på Syddansk Universitets udbygningsplan fra 2007 for Campus Odense er der igangsat eller planlagt igangsat byggerier i størrelsesordenen 38.000 m² brutto. Det største af de endnu ikke opførte byggerier udgøres af nybyggeriet til brug for Teknisk Fakultet, der i dag har til huse på Niels Bohrs Allé uden for Campus. Byggeriet indgår som led i den såkaldte Odenserokade, hvis realisering i øjeblikket er under afklaring.
Herudover er udbygningerne af bygning 37 og 38 under realisering. Udbygningen af bygning 37 skal huse Institut for Biokemi og Molekylær Biologi BMB.
Byggeafsnit 38 II skal sikre undervisningslokaler i form af grupperum, holdlokaler samt multirum.
Nybyggeriet til brug for Samfundsvidenskab, bygning 40, medfører en samling af Samfundsvidenskab.
Bygning 39 kommer til at rumme funktioner for idrætsfaciliteter på universitetet. Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningscentret Research in Childhood Health, Klinisk Biomekanik, Forskningsinitiativ for Fysioterapi og Fysisk Aktivitet samt Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er enheder, der skal samles i bygningen.
Ud over byggerierne på Campus Odense indeholdt i udbygningsplanen, har Syddansk Universitets behov for flere centralt placerede holdlokaler medført en bestilling af en omfattende ombygning af samt en mindre tilbygning til universitetets hovedkompleks.
I sammenhæng med den planlagte opførelse af nyt universitetshospital syd for Campus Odense, ønskes Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i Winsløwparken flyttet til et planlagt nybyggeri i tilknytning til det nye universitetshospital. Syddansk Universitets nuværende Sundhedsvidenskabelige Fakultet bor i dag side om side med det eksisterende universitetshospital. Flytningen til nybyggeriet på Campus sker med henblik på at bibeholde og udbygge synergien ved samplaceringen.
Der gennemføres i øjeblikket en projektkonkurrence for det samlede byggeri i samarbejde med Region Syddanmark. Syddansk Universitet lejer i dag ca. 40.000 m² af Universitets- og Bygningsstyrelsen i Winsløwparken. Disse forventes opsagt i forbindelse med udflytningen. Erstatningsbyggeriet til Sundhedsvidenskabeligt Fakultet forventes at få en tilsvarende størrelse. Opførelsen af nybyggeriet til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet finansieres delvist via midler afsat til laboratoriegenopretninger, jf. nedenfor under pkt. 3.6.4.
Syddansk Universitets Campus i Kolding er i dag placeret i et privat lejemål. Universitetet har bestilt opførelse af et SEA-erstatningsbyggeri på ca. 14.000 m². Der er gennemført en konkurrence for SEA-erstatningsbyggeriet.
Syddansk Universitets vision er at bygge et universitet, der bliver en synlig og aktiv aktør i regionens udvikling med international horisont, og som med en placering tæt på Designskolen og Kolding Uddannelses Center skal være med til at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø.
Syddansk Universitets aktiviteter på Campus i Slagelse er stigende. Det har medført, at det kniber med pladsen i de hidtidige SEA-bygninger på Willemoesvej i Skolefirkanten. Der er ikke i området mulighed for yderligere udvidelse. Derfor har universitetet besluttet pr. 1. januar 2011 at flytte Campus til et større privat lejemål, der ligger nært ved Slagelse Station.
3.6.3 Vedligehold
Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008, jf. tabel 3.6.3.1 nedenfor.
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 0,02 % | 14,27 % | 49,94 % | 35,23 % | 0,52 % | 0,00 % |
| 2006 | 3,15 % | 8,97 % | 50,42 % | 37,46 % | 0,00 % | 0,00 % |
| 2005 | 17,71 % | 18,64 % | 14,96 % | 48,45 % | 0,24 % | 0,00 % |
Tilstandskarakteren fra bygningssynet viser, at Syddansk Universitets bygningsmasse har en middel god/under middel stand.
Der er i 2010 gennemført en meget stor mængde mindre vedligeholdelsesprojekter. Syddansk Universitet har ydet en stor og aktiv indsats dels i forhold til at få så mange projekter gennemført som muligt, og dels gennem en god og sikker økonomistyring både i forhold til leverandører og i forhold til regnskabet til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det er lykkedes Syddansk Universitet at lukke statusarkene for vedligehold for år 2005, 2006 og 2007-2008 i indeværende år. Syddansk Universitet er således det eneste universitet, der er så langt med gennemførelsen af vedligeholdelsesprojekter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har været meget tilfredse med indsatsen og samarbejdet.
Der er i efteråret 2010 påbegyndt energimærkning samt ventilationseftersyn af Universitets- og Bygningsstyrelsens bygninger.
3.6.4 Laboratorieundersøgelsen
I forlængelse af den gennemførte laboratorieundersøgelse har Syddansk Universitet i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen udarbejdet en investeringsplan, der samlet redegør for disponeringen af de afsatte laboratoriemidler til genopretning af universitetets laboratorielokaler.
I år 2010 er den overordnede planlægning af laboratoriemoderniseringer sat igang på baggrund af den udarbejdede investeringsplan.
Winsløwparken:
Syddansk Universitets udflytningsplan fra Winsløwparken finder sted som led i opførelsen af nybyggeri i tilknytning til det nye universitetshospital. Dette indebærer, at de afsatte midler til modernisering af laboratorier i Winsløwparken overføres til nybyggeriet.
Campus, Østsiden:
Første del af laboratoriemoderniseringen på Campusvej 55 er “Østsiden” på Institut for Fysik og Kemi. I perioden 2010-2014 skal der gennemføres modernisering i 5 etaper (Ø1, Ø2, Ø3, Ø4A og Ø4B). I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet et byggeprogram for etape Ø1 og Ø2. Selve udførelsen forventes at starte i september 2011. Der arbejdes på at få tidsplanen tilpasset instituttets ønsker i forhold til undervisning/forskning mv. i lokalerne. Både bygningsområdet samt brugerne har ydet en meget stor og aktiv indsats i forbindelse med laboratoriemoderniseringen.
Campus, Vestsiden:
Anden del af laboratoriemoderniseringen på Campusvej 55 er “Vestsiden”, som omfatter forskellige institutter. Forudsætningen for at opstarte laboratoriemoderniseringen på Vestsiden er opførelsen af bygning 41, som skal anvendes til ”swing space”. Tidsplanen på anden del af laboratoriemoderniseringen bliver derfor afhængig af afleveringen af denne bygning. Programmering af bygning 41 er igangsat og aktstykke forventes forelagt Finansudvalget medio 2011. I aktstykket orienteres der om nybyggeriet til brug for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bygningen vil efter modernisering af Vestsiden skulle bruges af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som en del af udflytningsplanerne fra Winsløwparken.
Af tabel 3.6.4.1 og 3.6.4.2 fremgår Syddansk Universitets andel i Unilab-puljen samt fordelingen og status på erstatningsbyggeri og genopretninger.
| Areal m2 | %-fordeling | Moderniseringsudgift | %-fordeling | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| SDU | 63.926 | 11 | 622,9 | 11 | 10.400 kr./m2 |
| Ialt | 556.000 | 100 | 5.856.000.000 | 100 | 10.500 kr./m2 |
| Moderniseringer iht. Investeringsplan | Igangsatte projekter | |
|---|---|---|
| Erstatningsbyggeri | 222,9 | 2,7 |
| Igangsatte projekter** | 400,0 | 88,0 |
3.6.5 Konklusion
Syddansk Universitet står overfor en vækst, der aktuelt og i de kommende år resulterer i et stigende lokalebehov. Det forventes således, at Syddansk Universitets bygningsmasse, herunder SEA-areal, i den kommende årrække vil stige markant.
Det senest gennemførte tilstandssyn af Syddansk Universitets bygningsmasse viser, at bygningerne har en middel/under middel god stand.
Gennemførelsen af laboratoriemoderniseringerne vil løfte standarden for Syddansk Universitets laboratoriemasse, især ved opførelsen af nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som erstatning for lokalerne i Winsløwparken.