6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d. uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d. uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre et generationsskifte på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d. evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Følgende ph.d.-skoler ved Syddansk Universitet indgår i undersøgelsen:

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Syddansk Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget… Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

Syddansk Universitet har, som anført i universitetets udviklingskontrakt, organiseret forskeruddannelsen i fem fakultære ph.d.-skoler:

Samtidig udbydes en række forskeruddannelsesprogrammer, og universitetet indgår i en række tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer.

På Syddansk Universitet er der på alle fakulteter forskellig praksis og ansvarsfordeling mellem ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne for udpegning af vejledere.

Ansvarsfordeling for godkendelse af ph.d.-planer mellem ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne beskrives således på de respektive fakulteter:

Ansvarsfordelingen for udbud af kurser mellem ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne er på Syddansk Universitet således:

Kvalitetssikring

Arbejdet med kvalitetssikring i ph.d.-skolen og forskeruddannelsesprogrammerne varetages på fakulterne således:

Der er ikke gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skolerne ved Det Tekniske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. På det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder Syddansk Universitet på forslag til principper for den internationale evaluering af ph.d.-skolerne, og fælles rammer for ph.d.-skolernes fremtidige udvikling. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet har indført evaluering af ph.d.-afhandlingernes kvalitet. Bedømmelsesudvalget bliver, efter afhandlingen er bedømt, og forsvaret er afviklet, bedt om at udfylde et spørgeskema med afkrydsningsmuligheder omhandlende det generelle indtryk af afhandlingens faglige niveau sammenlignet med internationale standarder.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ikke gennemført egentlige internationale evalueringer, men ph.d.skolen deltager i organisationen ORPHEUS – Organization for PhD Education in Biomedicine and Health Sciences in the European System, hvis formål bl.a. er at udvikle internationale kvalitetsmål for ph.d.-uddannelsen. Ph.d. skolen bidrager aktivt til organisationens arbejde med formulering af kvalitetsmål og med udarbejdelse af objektive og håndterbare metoder til kvalitetsmåling.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Syddansk Universitet er steget siden 2006. Syddansk Universitet har for den viste periode mere end opfyldt sine mål for ph.d.-optag opstillet i universitetets udviklingskontrakter, jf. tabel 6.2.1 nedenfor.

Tabel 6.2.1: Optag på ph.d.-uddannelsen jf. Syddansk Universitets udviklingskontrakt, 2006-2010, antal
2006 20073 20083 2009 2010
Mål1 115 142 174 193 210
Realiseret optag2 140 152 212 222 246
1: Kilde: Syddansk Universitets udviklingskontrakter 2006-2008 og 2008-2010. 2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret). 2010-optaget er oplyst af Syddansk Universitetet og dækker perioden 1. okt. 2009 - 30. sep. 2010

På landsplan har der også været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2 nedenfor.

Tabel 6.2.2: Tilgangen til ph.d.-uddannelsen, 2007-2009, antal
2007 2008 2009
Syddansk Universitet
Humaniora 25 25 16
Naturvidenskab 37 44 45
Samfundsvidenskab 20 17 26
Sundhedsvidenskab 47 90 107
Teknisk videnskab 23 36 28
I alt 152 212 222
Alle universiteter
Humaniora 206 200 179
Naturvidenskab 501 545 630
Samfundsvidenskab 229 230 261
Sundhedsvidenskab 463 546 585
Teknisk videnskab 448 536 555
I alt 1.847 2.057 2.210
Note: * Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle.
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.- registeret).
Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Syddansk Universitet og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. Dette gælder inden for alle hovedområder.

Tabel 6.2.3: Antal ph.d.-studerende
2007 2008 2009
Syddansk Universitet
Humaniora 115 109 100
Naturvidenskab 144 157 170
Samfundsvidenskab 67 72 80
Sundhedsvidenskab 204 249 316
Teknisk videnskab 53 70 88
I alt 583 657 754
Alle universiteter
Humaniora 879 919 918
Naturvidenskab 1.770 2.020 2.288
Samfundsvidenskab 1.057 1.137 1.242
Sundhedsvidenskab 1.830 2.015 2201
Teknisk videnskab 1405 1613 1853
I alt 6.941 7.704 8.502
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 724 ph.d.-studerende er indskrevet på Syddansk Universitet, mod de oven for angivne 754 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Syddansk Universitet med 29 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4.

Tabel 6.2.4: Tildelte ph.d.-grader, 2007-2009
2007 2008 2009
Syddansk Universitet
Humaniora 17 16 20
Naturvidenskab 18 26 27
Samfundsvidenskab 14 9 17
Sundhedsvidenskab 29 42 36
Teknisk videnskab 4 14 6
I alt 82 107 106
Alle universiteter
Humaniora 123 131 142
Naturvidenskab 278 264 313
Samfundsvidenskab 144 126 142
Sundhedsvidenskab 274 330 370
Teknisk videnskab 243 276 252
I alt 1.062 1.127 1.219
* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle. Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

I 2009 var der 122 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Syddansk Universitet. Det er en kraftig stigning fra 2007, hvor der var 71. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 16,2 pct. af det samlede antal ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel

6.2.5. Bedømt i forhold til andele på landsplan 2007 til 2009 adskiller Syddansk sig ikke væsentligt.

Tabel 6.2.5: Internationale studerende på hele ph.d.-uddannelser i Danmark, 2007-2009, antal og procent
2007 2008 2009
Antal Pct. af alle studerende Antal Pct. af alle studerende Antal Pct. af alle studerende
Syddansk Universitet
Humaniora 10 8,7 13 11,9 13 13,0
Naturvidenskab 24 16,7 35 22,3 40 23,5
Samfundsvidenskab 7 10,4 10 13,9 15 18,8
Sundhedsvidenskab 17 8,3 20 8,0 23 7,3
Teknisk videnskab 13 24,5 20 28,6 31 35,2
I alt 71 12,2 98 14,9 122 16,2
Alle universiteter
Humaniora 64 7,3 78 8,5 88 9,6
Naturvidenskab 275 15,5 350 17,3 467 20,4
Samfundsvidenskab 84 7,9 112 9,9 142 11,4
Sundhedsvidenskab 108 5,9 131 6,5 144 6,5
Teknisk videnskab 365 26,0 519 32,2 621 33,5
I alt 896 12,9 1.190 15,4 1.462 17,2
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

66 procent af dem, der begyndte på en ph.d.-uddannelse på Syddansk Universitet i 2004 havde fuldført inden for 5 år, jf. tabel 6.2.6 nedenfor. Dette er nogenlunde på niveau med andelen på universiteterne samlet set, som var på 65 procent. Heller ikke i denne henseende adskiller Syddansk Universitet sig væsentligt fra landsgennemsnittet. Hovedområdemæssigt kan det dog bemærkes, at en større andel fuldfører på samfundsvidenskab på Syddansk Universitet end på alle landets samfundsvidenskabelige ph.d.-forløb. Forskellen er på 18 procentpoint. Samtidig er andelen, der afbryder, 2 procentpoint lavere på Syddansk Universitet. Med til bedømmelsen hører dog, at antallet af ph.d.-studerende på samfundsvidenskab påbegyndt 2004 på Syddansk Universitet blot udgør 19, hvorfor ovenstående konklusioner skal tages med forbehold for de udsving et så lille antal observationer kan give.

Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over de personer, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

Tabel 6.2.6 Andel fuldførte ph.d.-forløb med grad og andel afbrudte forløb angivet i procent af påbegyndte forløb i år 2004 (Forløbenes udfald er målt 5 år efter de er påbegyndt)
Hovedområde Syddansk Universitet, procent Alle universiteter, procent
Humaniora
Afbrudt uden grad 15 12
Fuldført med grad 48 51
I gang 37 36
I alt 100 100
Naturvidenskab
Afbrudt uden grad . 4
Fuldført med grad 65 65
I gang 35 31
I alt 100 100
Samfundsvidenskab
Afbrudt uden grad 5 7
Fuldført med grad 68 50
I gang 26 43
I alt 100 100
Sundhedsvidenskab
Afbrudt uden grad 17 6
Fuldført med grad 74 72
I gang 9 22
I alt . 100
Teknisk videnskab
Afbrudt uden grad 11 11
Fuldført med grad 78 72
I gang 11 17
I alt . 100
I alt
Afbrudt uden grad 10 8
Fuldført med grad 66 65
I gang 24 27
I alt 100 100
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er på Syddansk Universitet på niveau med landet som helhed, jf. tabel 6.2.7.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d. studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Syddansk Universitet) ca. 3 måneder. Dette er på niveau med det tilsvarende orlovsomfang for alle universiteter taget under et.

Tabel 6.2.7: Gennemsnitlig fuldførelsestid fra start til opnået ph.d.-grad 2007-2009, antal studieår
Fuldførelsesår 2007 2008 2009
Syddansk Universitet
Humaniora 4,1 4,1 3,7
Naturvidenskab 3,8 4,1 3,8
Samfundsvidenskab 3,4 3,8 4,0
Sundhedsvidenskab 4,2 4,2 4,4
Teknisk videnskab 4,0 4,1 3,8
I alt 3,9 4,1 4,0
Alle universiteter
Humaniora 4,4 4,3 4,5
Naturvidenskab 4,1 4,1 4,1
Samfundsvidenskab 3,5 4,2 4,5
Sundhedsvidenskab 4,0 4,0 4,1
Teknisk videnskab 3,9 3,8 3,7
I alt 4,0 4,0 4,1
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

På Syddansk Universitet har de fem fakulteter forskellig grad af fokus på at forbedre gennemførelsen på ph.d.-uddannelsen.

6.3 Konklusion

Syddansk Universitet har opfyldt målet i udviklingskontrakten for ph.d.-optaget i 2008-2010.

Den gennemsnitlige gennemførelsestid for de fuldførte i 2009 er på Syddansk Universitet på niveau med landet som helhed. Syddansk Universitets fakulteter arbejder i varierende grad på at forbedre gennemførelsestiden og gennemførelsesprocenten ved bl.a. at tilbyde de studerende regelmæssige samtaler og tilbyde eller pålægge vejlederne kurser.

Syddansk Universitet har organiseret forskeruddannelsen i fem ph.d.-skoler. De fem ph.d.-skoler er uafhængige og har forskellig ansvarsfordeling samt principper for kvalitetssikring og sikring af gennemførelse.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder med forslag til principper for en international evaluering af ph.d.-skolerne, og med fælles rammer for ph.d.-skolernes fremtidige udvikling.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at Syddansk Universitet i 2010 opfylder målet for ph.d. optaget. Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af arbejdet med gennemførelsestid og gennemførelsesprocent på Syddansk Universitets forskellige ph.d. skoler. Universitets og Bygningsstyrelsen forventer, at Syddansk Universitets arbejde med kvalitetssikringen af ph.d.- uddannelserne og med internationale evalueringer vil blive videreudviklet og gennemført på alle Syddansk Universitets ph.d. skoler og Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne heraf.

Denne side er kapitel 6 af 12 til publikationen "Rapport om Syddansk Universitet - Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.