7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent-målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi

Syddansk Universitet har flere campusområder fordelt i hele landet. Det største campus er i Odense. Syddansk Universitet lægger vægt på, at alle campusområder fremstår som noget attraktivt både i en akademisk kontekst i det lokalmiljø, de indgår i.

Konkret har Syddansk Universitet flere byggesager i gang, som understøtter dette, og flytter Syddansk Universitets aktiviteter fra tidligere hospitaler eller folkeskoler ind i moderne og mere attraktive arealer. F.eks. Syddansk Universitet Koldings byggeprojektet, som forventes genoptaget i begyndelsen af 2011.

Syddansk Universitet arbejder også på at skabe et campusmiljø i Esbjerg bl.a. i samarbejde med Aalborg Universitet. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense by. Konkret skal der bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. Her handler det om at åbne faciliteter op til fælles brug mellem institutionerne samt at skabe flerfunktionalitet, f.eks. boliger og servicetilbud i området. Det har i den forbindelse vist sig at være vanskeligt at forene samtlige interesser.

Det er formuleret som en mission for fællesområdets bygningsområde, at området har ansvaret for at tilvejebringe egnede og fremtidssikrede rammer for universitets aktiviteter. Der sker en løbende opgradering af bygningsrammer og inventar, så universitet altid fremtræder velfungerende og smukt. I den forbindelse kan nævnes studenterbar, studieområder, holdlokaler, studentergrupperum og kantiner.

Syddansk Universitet indgår med rektor i en arbejdsgruppe med kommunaldirektør, regionsdirektør, hospitalsdirektør, direktør for Freja Ejendomme og direktør for Forskerparken i en fælles arbejdsgruppe angående Vidensbydelsprojektet. Gruppen udformer fælles strategi, og samarbejdet herom er velfungerende.

Syddansk Universitet vil bygningsmæssigt kunne håndtere et øget optag ved, at universitetet har fokus på, at der skal være tilstrækkeligt antal undervisningslokaler. Syddansk Universitet vil desuden løbende udvide bygningsmassen, og Syddansk Universitet vil etablere en central lokaleplanlægning understøttet af elektronisk lokalestyring samt eventuelt udvide åbningstiden for at sikre en høj udnyttelse af lokalerne.

Status for aktiviteter i Syddansk Universitets campusbyer

Syddansk Universitet arbejder målbevidst på at øge aktiviteterne i campusbyerne. Det sker gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

Esbjerg:

Der er en fortsat dialog om opfølgningen på den gennemførte analyse af den fremtidige universitetstilstedeværelse i Esbjerg.
Der afventes konkrete initiativer fra Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling. På de samfundsvidenskabelige uddannelser var der tilfredsstillende søgning i sommeren 2010, herunder på den nye uddannelse i sociologi og kulturforståelse.
Relativ lav søgning til de humanistiske og sundhedsfaglige uddannelser, dog stor søgning på kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

Kolding:

Campussen afventer byggeriet af det nye hus i Kolding, der forventes at give en større eksponering og dermed afledt stigning i studenteroptag samt forbedrede mulighederne for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i Kolding.

Sønderborg:

Det nye Alsion har medført en stor stigning i optaget på ingeniøruddannelserne.
Det nye Alsion har desuden medført et velfungerende miljø omkring Institut for Grænseregionsforskning.
Pt. er der stor usikkerhed om det grænseoverskridende uddannelsessamarbejde.

Slagelse:

Stort optag på de erhvervsøkonomiske uddannelser i 2010.
Fysisk flytning fra Willemoesvej til Sdr. Stationsvej har et meget stort potentiale i forhold til større optag og nye uddannelsesaktiviteter samt større synlighed i lokalområdet.
Campussen er fortsat under forskningsmæssig opbygning.

København:

Stor synlighed om SIF’s forskningsaktiviteter.
Institut fortsat under transition til et universitetsinstitut.
Potentielt udbud af uddannelser.

Udbygningsplaner i. Odense:

Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i tilknytning til Nyt OUH.
TEK flyttes til Campusvej.
Bygning til Institut for Idræt og Biomekanik.
Samling af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Bygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Generel udbygning af Campus Odense med forskerpark, infrastruktur mv.

Det er Syddansk Universitets overbevisning, at rekrutteringen vil blive styrket gennem udbygningen af Campus Odense. Med nyt teknisk fakultet, nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet, Nyt Odense Universitethospital og en forsker- videnspark vil området fremstå som en ny bydel summende af aktivitet, ny viden, nye uddannelser og nye jobs. Herigennem vil Syddansk Universitets visioner om at være det foretrukne universitet i Danmark for studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere i ind- og udland blive styrket.

Syddansk Universitet udbyder et begrænset antal uddannelser i campusbyerne. For alle uddannelser gælder, at der er tilhørende forskningsmiljøer, der sikrer den nødvendige forskningsbasering. Der er dermed relativt smalle faglige profiler på campusserne. Med de tildelte ressourcer er der sikret kritisk masse i hvert af de videnskabelige miljøer. I enkelte tilfælde er der etableret samarbejde med andre uddannelsesmiljøer om uddannelser. Det gælder f.eks. i Esbjerg, hvor der udbydes en uddannelse i miljøplanlægning i fællesskab med Aalborg Universitet. I Sønderborg er der et uddannelsessamarbejde med Flensborg Universitet om et antal uddannelser.

På forskningsområdet er der en række samarbejdsrelationer til andre uddannelsesinstitutioner. I mange tilfælde er de knyttet gennem personlige kontakter, mens de i andre er institutions- eller institutbaserede.

Syddansk Universitet forsøger at sikre sammenhængen og integrationen af forskere og studerende imellem sine forskellige lokaliteter ved at sørge for gratis transport mellem campusserne ved arrangementer, hvor Syddansk Universitet er arrangør. Herudover er der et fagligt fællesskab i forskningsmiljøerne og en fælles betjening af fællesområdet (de tværgående områder).

7.2 Laboratoriemidler

Planlægningen af to erstatningsbyggerier til brug for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er igangsat. 2/3 af UNI-lab midlerne på Syddansk Universitet bruges på genopretning af eksisterende laboratorielokaler. Gennemførelsen af laboratoriemoderniseringerne vil løfte standarden for Syddansk Universitets laboratoriemasse. Standarden vil især blive hævet med opførelsen af et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som erstatning for lokalerne i Winsløwparken. Universitetets laboratoriemidler bruges desuden på genopretning af eksisterende laboratorielokaler.

I forbindelse med den omfattende renovering af laboratorier har universitetet benyttet muligheden for at finde løsninger, der optimerer energieffektivitet, og løsninger, der samler faglige miljøer, som kan drage fælles nytte af udstyr og viden.

7.3 Synergi og flere funktioner

Attraktivt miljø og mødesteder

Syddansk Universitet opgraderer løbende det fysiske studiemiljø og har generelt et højt niveau mht. kunst og møbler i alle bygninger. Pt. fokuserer de på at ombygge gangarealer og biblioteker til at understøtte gruppe- og studiearbejde.

I det løbende arbejde med at tilpasse eksisterende og planlægge nye bygninger indgår overvejelser om det pågældende bygningsanlægs fremtidssikring. I dette planlægningsarbejde inddrages brugere, Universitets- og Bygningsstyrelsens udviklingsafdeling såvel som eksterne eksperter.

I flere studier indgår forløb med problemorienteret projektarbejde (PBL). Det har betydet, at der i nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for grupper omfattende alle de studerende i et område. Andre studiemiljøer har behov for studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet. Andre områder igen ser sig bedst tilgodeset med tilbud om studiezoner placeret i den store bygning: bibliotek, på læsesale, i lommer, i kantiner eller i sofagrupper.
Opmærksomheden på det projektorienterede studie har også givet anledning til udvikling af to projektrum for hold. Der er tale om to større lokaler (70 – 100 m2), hvor flere grupper (6-10) dels kan arbejde gruppevis, dels med støtte fra interaktive redskaber, kan interagere med de andre grupper. Disse lokaler indgår i byggeri, der forventes klar efteråret 2011.
I forbindelse med bygningernes drift og opgradering inddrages de studerende løbende gennem Syddansk Universitets studie- og undervisningsmiljøundersøgelse. Bl.a. forslag om inddragelse af de nære udendørsarealer, som vil blive forsøgt udført i den kommende tid.

Campus lov – flere funktioner

Institut for Idræt og Biomekanik er nationalt førende inden for begrebet, Active living, dvs. integration af kropslig udfoldelse i dagligdagen. Syddansk Universitet har projekteret en bygning dedikeret til dette emne, ligesom der planlægges anlæg af en større offentlig park, hvor active living vil blive demonstreret. Det er planen, at andre af universitets fagområder vil blive illustreret i form af park- og haveanlæg. Således apotekerhaven, amfiscenen til koncerter og poetry slam, naturvidenskabelige og religiøse fænomener. Nyt OUH er allerede involveret i overvejelserne omkring active living med henblik på genoptræning af patienter. Der er på Campus overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger.

På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund. Selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. Desuden rummer bygningsanlægget en velfungerende forskerpark.

I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling. Med opførelsen af dette vil universitetet have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. Bygningen vil desuden have større nærhed til banegården og de rekreative kvaliteter, der ligger ved åen, havnen og bymidten.

I Slagelse har Syddansk Universitet netop indrettet en ny afdeling på banegården. Derved er opnået stor synlighed, bedre lokaler og høj tilgængelighed for hele regionen.

7.4 Universitetets position i by og region

Syddansk Universitet har netop aftalt med Universitets- og Bygningsstyrelsen at lave en ”designmanual” for Odense Campus. Det skal ses som en forpligtende aftale med kommunen, der kan gøre det lettere at lave længerevarende planløsninger. Konkret bruges den til at regulere den fysiske udformning af campus, og er den første af slagsen for et dansk universitet.

Odense Kommunes Kommuneplan beskriver, at Odense fortsat skal være en attraktiv uddannelsesby, som er internationalt kendt for at tilbyde individuelle uddannelsesløsninger, et attraktivt bymiljø og gode beskæftigelsesmuligheder for studerende og færdiguddannede. De ser sig selv som en legende by, hvor leg og læring er et gennemgående tema, der kan aflæses konkret i de aktiviteter, der finder sted blandt andet på uddannelsesinstitutionerne.

Kommunen ønsker samtidig at etablere flere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og lign. i bymidten. I Odense virker universitet sammen med Nyt Odense Universitetshospital, forskerpark og Odense Kommune som en betydelig vidensgenerator. Beliggenheden med to busruter og nær motorvejen gør stedet velforbundet med resten af Danmark. Der er planlagt etablering af en letbane fra centrum til området. Letbanen vil have sin rute ned midt gennem universitetsområdet.

Universitets afdelinger i den Syddanske Region har en vigtig lokal funktion som udbyder af videregående uddannelser. Det betyder, at flere unge i en årgang påbegynder en videregående uddannelse. De tre af fem afdelinger ligger umiddelbart ved jernbanen og overordnet vejnet.

7.5 Bæredygtighed

Syddansk Universitet gennemfører en energimærkning i 2010/2011. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under Energimærkningsordningen (EMO).

ESCO-projekt er ligeledes igangsat. ESCO-partnerskaber er energipartnerskaber med private ESCO-partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO-firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.

Syddansk Universitet deltager i Universitets- og Bygningsstyrelsens arbejde om energieffektivisering. Universitet har gennemført en Klimadag med fokus på, hvorledes universitets ansatte og studerende kan inddrages i arbejdet med energioptimering.

Universitets fokus på energioptimering har betydet, at der er realiseret et fald i det samlede energiforbrug samtidig med, at arealerne er vokset.

7.6 Konklusion

Syddansk Universitet har aktiviteter i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse, København og Odense. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense. Der skal her bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. I Slagelse er Syddansk Universitet flyttet til Sdr. Stationsvej ved jernbanen. Syddansk Universitet arbejder på at øge aktiviteterne i campusbyerne gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

Syddansk Universitet vil bygningsmæssigt kunne håndtere et øget optag, ved at universitetet har fokus på, at der skal være tilstrækkeligt antal undervisningslokaler. Syddansk Universitet vil desuden løbende udvide bygningsmassen, og Syddansk Universitet vil etablere en central lokaleplanlægning understøttet af elektronisk lokalestyring samt eventuelt udvide åbningstiden, for at sikre en høj udnyttelse af lokalerne.

Syddansk Universitet arbejder med integration af problemorienteret projektarbejde (PBL) i byggeriet. I nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for hold, studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet samt studiezoner placeret centralt på bibliotek, læsesale mv.

Syddansk Universitet har på Campus i Odense overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger. På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund, og selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling, der vil have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. I Slagelse har Syddansk Universitet indrettet en ny afdeling ved banegården, der derved har opnået stor synlighed og høj tilgængelighed for hele regionen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Syddansk Universitets strategi i forhold til regional tilstedeværelse på det fysiske område og integration med bymiljøerne er sammenhængende og gennemført på et højt kvalitetsniveau. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil se frem til at se de forventede positive konsekvenser af disse tiltag. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Syddansk Universitets arbejde med at sikre et bygningsmæssigt fundament for et øget optag ved at øge bygningsmassen samt sikre en høj udnyttelse af lokalerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har et særdeles godt samarbejde med Syddansk Universitet om alle aspekter af den fysiske planlægning.