Bilag

Naturvidenskab

– undervisning, kommunikation og organisation

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Aarhus Universitet

14. december 2009

Society needs a strong base of scientifically literate workers and citizens, and what is taught at tertiary level must reflect the skills that are needed in the economy as a whole. These include the so called "soft skills" vital to efficient insertion [of science and technolo gy] into the world outside the university, including communication, project management, and teamwork

OECD/Global Science Forum, "Encourging Student Interest in Science and Technology Studies" (2008), s.101

Resumé

Påtrængende behov for nye scienceuddannelser

I Danmark er der alvorlig mangel på naturvidenskabelige undervisere i både gymnasiet og grundskolen, og der er udsigt til, at undervisningens kvalitet vil falde. Ligeledes er der et uopfyldt behov for højuddannet arbejdskraft med nye kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi. Løses disse problemer ikke, undergraver vi fundamentet for velstand og demokrati.

Der er således påtrængende behov for nye initiativer. Derfor lancerer Aarhus Universitet et kompleks af nye scienceuddannelser, som fra 2011 skal uddanne fremtidens undervisere i de naturvidenskabelige fag, samt uddanne unge til i andre sammenhænge at arbejde med naturvidenskab og mennesker. Dele af en ny bacheloruddannelse og en uddannelse til naturfagslærer i grundskolen udbydes i samarbejde med Læreruddannelsen i Århus / VIA University College.

I gymnasiesektoren er der allerede tydelig mangel undervisere i de naturvidenskabelige fag. Med den nuværende produktion af kandidater fra universiteterne vil denne mangel vokse voldsomt i takt med at en generation af gymnasielærere går på pension.

På mange læreruddannelser er de naturfaglige miljøer i hastig fordi antallet af lærerstuderende, som tager en linjefagsuddannelse i de naturvidenskabelige fag, er mere end halveret på bare to år – på den seneste årgang har kun 7 % valgt naturfag som første linjefag. Det betyder, at Danmark pt. uddanner alt for få lærere i de naturvidenskabelige fag. Det harmonerer ikke med, at regeringen vil naturfagene til et indsatsområde i folkeskole og gymnasium.

Situationen kalder banebrydende nytænkning for at sikre kvalificerede naturvidenskabelige lærere. De fem nye uddannelser er resultatet af sådan tænkning. Med udgangspunkt i en fælles bacheloruddannelse giver de nye uddannelser mulighed for at vælge fem overbygninger, som specialiserer de studerende i undervisning i grundskole eller gymnasium, kommunikation, administration/ledelse eller videnskabsstudier.

De nuværende naturvidenskabelige universitetsuddannelser arbejder mod den rene, naturvidenskabelige faglighed, hvor de nødvendige mellemmenneskelige relationer udgør en tavs basis, som uddannelserne ikke forholder sig direkte til. Men der er brug for unge mennesker, som har en stor indsigt i det naturvidenskabelige, og som samtidig kan arbejde med naturvidenskab i forskellige menneskelige og samfundsmæssige sammenhænge, som undervisere, formidlere, administratorer, analytikere osv. I USA er der vok sende fokus på sådanne uddannelser, som giver solid naturvidenskabelig ballast, samtidig med at de udvikler vigtige “soft skills”. Herhjemme har bl.a. Dansk Industri og Videnskabsministeriet peget at kombina tionsuddannelser mellem naturvidenskab og humaniora/samfundsfag i de tertiære uddannelser vil kunne fastholde flere unge, som har både naturvidenskabelige og humanistiske/samfundsmæssige interesser, ikke mindst unge kvinder.

De nye Århus-uddannelser kombinerer naturvidenskab med humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, som giver de ekstra kompetencer og belyser naturvidenskaberne samfundsmæssigt, historisk og filosofisk. I læreruddannelserne integreres naturvidenskabelig og faglighed, de nye lærere får en klar profil som eksperter i at undervise i deres fag, samtidig med at de kan arbejde sammen med andre fag. Det er målet at tydeliggøre uddannelserne til gymnasie og grundskolelærer som karrierevej og give dem større prestige, så de kan være identitetsskabende og attraktive for studerende, der ønsker at arbejde som undervisere.

Uddannelserne er:

- Sciencebachelor (3 år)

- Sciencelærer i grundskolen med tre linjefag (2+2 år)

- Sciencelærer i gymnasiet med to fag samt pædagogik og praktik (3+3 år)

- Sciencemanager (3+2 år)

- Sciencekommunikator (3+2 år)

- Science studies (3+2 år)

Bacheloruddannelsen – herunder uddannelsen til sciencelærer i grundskolen – udbydes (med forbehold for positiv akkreditering) fra 2011 og kandidatuddannelserne fra 2014.

Den globale udbredelse af vidensamfundet betyder, at Danmark oplever stigende konkurrence hvad angår videnproduktion og innovation. Den tiltagende mangel kvalificerede undervisere sætter Danmark under endnu et pres. Et pres, som kan afhjælpes – og kvaliteten af fremtidens undervisning i naturvidenskab sik res hvis det lykkes at rekruttere unge, som har evnerne for at naturvidenskab og kommunikation og lysten til at arbejde med mennesker og formidling. En læring og lyst, som de nye uddannelser på Aarhus Universitet og Læreruddannelsen i Århus vil danne rammen om.

For yderligere information kontakt dekan Erik Meineche Schmidt telefon 8942 3376 eller mail ems@science.au.dk.

Se desuden bilag for mere udførlig beskrivelse af uddannelserne, baggrunden for dem og grundlaget for rekruttering af studerende.

Århus, december 2009

Erik Meineche Schmidt
Dekan
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Aarhus Universitet

Nye scienceuddannelser

Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, planlægger fra sommeren 2011 at udbyde en række nye naturvidenskabelige uddannelser, hvor naturvidenskabelig faglighed integreres med humanisti ske og samfundsfaglige kompetencer.

En ny treårig bacheloruddannelse vil være indgang til en række jobrettede overbygninger, herunder tre nye kandidatuddannelser samt uddannelser til underviser i naturvidenskabelige fag (sciencelærer) i gymnasiet eller grundskolen. Det første år på uddannelsen er ens for alle, uanset hvilken afslutning på uddannelsen man ender med at vælge. De studerende, der ønsker at uddanne sig til undervisere, følges ad de to første år og kan vente til starten af uddannelsens tredje år med at vælge, om de vil arbejde i grundskolen eller i gymnasiet. Uddannelserne blive tilrettelagt, så det vil være muligt at supplere en grundskolelæreruddannelse til en gymnasielæreruddannelse med mindst mulig ekstra studietid.

Bacheloruddannelsen og uddannelsen til sciencelærer i grundskolen udbydes i samarbejde mellem Læreruddannelsen i Århus / VIA University College og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Endvidere vil den nye bacheloruddannelse give adgang til en af de eksisterende cand.scient. uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Med en vis faglig supplering er det muligt at skifte fra en eksisterende bacheloruddannelse til de nye uddannelser.

Behov for nye naturvidenskabelige uddannelser

Som det blandt andet fremhæves i rapporten “Encouraging Student Interst in Science and Technology Studies” (OECD/Global Science Forum 2008), er der et voksende behov for at uddanne unge, der kan kombinere naturvidenskabelig viden med såkaldte “soft skills” inden for kommunikation, ledelse og samarbejde.

Rapporten peger endvidere at nye naturvidenskabelige uddannelser, hvor der også vægt på naturvidenskabens kulturelt bærende rolle, dels vil forbedre naturvidenskabsfolks mulighed for at udfylde nye roller i samfundet, dels vil kunne få en positiv indflydelse rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser.

Naturvidenskab i nye faglige sammenhænge

Det er et væsentligt fælles træk for de nye scienceuddannelser, at de uddanner unge til at arbejde med naturvidenskab OG mennesker. I eksisterende naturvidenskabelige uddannelser indgår selvfølgelig masser af relationer mellem mennesker, i form af samarbejde, kommunikation, og organisering. Men i forhold til de eksisterende uddannelsers formål er sådanne relationer implicitte, uden for uddannelsens egentlige dagsorden. De en tavs basis for arbejdet med at udfolde den centrale, rene naturvidenskabelige fag lighed.

I de nye scienceuddannelser indgår kurser i at formidle, undervise, kommunikere, organisere og analysere naturvidenskab som integrerede komponenter. De studerende uddannes altså ikke til at arbejde i – eller inden for – naturvidenskaberne, men til at arbejde MED dem, som undervisere, formidlere, administratorer eller analytikere. Men det vil ikke være muligt at udføre sådanne opgaver kvalificeret og selvstændig vis uden et fundament i form af solid naturvidenskabelig viden og indsigt i, hvordan der arbejdes inden for væggene i mindst en naturvidenskabelig disciplin. Derfor indeholder den nye bacheloruddannelse kurser i “klassisk” naturvidenskabelig faglighed svarende til ca. halvandet års studium, hvor de studerende følger kurser fra de eksisterende uddannelser. For at opfylde intentionerne med den nye uddannelse vil det være nødvendigt sideløbende at give de studerende historisk, filosofisk og samfundsfaglig viden om, hvorledes naturvidenskaberne indgår i udviklingen af samfund og kultur (se diagram over sammensætningen af den nye bacheloruddannelse på s. 5).

Uddannelserne vil derfor være præget af en ny faglig identitet, hvor der arbejdes med naturvidenskab i en menneskelig og/eller samfundsmæssig sammenhæng, og hvor det derfor er essentielt, at der udvikles en kombination af naturvidenskabelige og ikke-naturvidenskabelige kompetencer. De nye uddannelser vil således stille brede krav til de studerende, som dels skal være i stand til – og have lyst til – at lære en naturvidenskabelig disciplin på universitært niveau, og dels skal være i stand til – og have lyst til – at arbejde med discipliner som undervisning, kommunikation, psykologi, projektstyring, forvaltning, historie, filosofi, etc.

En bacheloruddannelse med mange valgmuligheder

Ved starten af bacheloruddannelsen skal den studerende vælge sin faglige toning i form af et centralt fag, der udgør den studerendes naturvidenskabelige fundament. På længere sigt skal man kunne vælge vilkårligt naturvidenskabeligt fag, men i første omgang vil udvalget være begrænset til matematik, fysik, biologi, kemi og (forventes det) geografi. Den del af undervisningen, der ikke hører til det valgte, centrale fag, er fælles for alle bachelorstuderende på første år. Ved begyndelsen af andet år skal de studerende foretage faglige valg, der enten fører i retning af undervisning eller i retning af administration / kommunikation / science studies.

Muligheder efter 3 års bacheloruddannelse

Afhængigt af de valg, som den studerende foretager, kan bacheloruddannelsen give kvalifikationer til bl.a. at arbejde som undervisningsassistent, lærervikar, videnformidler oplevelsescentre eller museer, museumsassistent, projektkoordinator eller informationsmedarbejder i et firma eller en organisation.

Den nye bacheloruddannelse giver desuden adgang til en række professionsrettede overbygninger:

Sciencelærer i gymnasiet: En professionsrettet naturvidenskabelig kandidatuddannelse, der giver faglig og pædagogisk undervisningskompetence i to naturvidenskabelig fag. Ligesom den nuværende uddannelse til gymnasielærer tager seks år. Forskellen er, at den foreslåede uddannelse til sciencelærer omfatter en række nye fag, samt at både den praktiske og den teoretiske del af pædagogikum er integreret i uddannelsen. Desuden er der afsat tid på sidste studieår til en udslusningsproces til jobbet som underviser. Kombinationen af integreret pædagogikum, praktik og udslusningsproces vil muligheder for at udvikle nye modeller for samarbejde mellem universitet og gymnasium i forbindelse med praktik og ansættelse. For eksempel forventes det, at kandidaterne modtager løn i praktikperioder (se diagram over uddannelse til sciencelærer i gymnasiet s. 6).

Sciencelærer i grundskolen: En uddannelse til professionsbachelor med 3 naturfaglige linjefag: Et stort og to mindre, hvoraf det ene oplagt kunne være natur/teknik. De to linjefag kan vælges mellem fagene matematik, fysik/kemi, biologi, geografi. Det store linjefag er sammenfaldende med “det centrale fag”. (Hvis en grundskolelærer vælger fysik/kemi som det centrale fag, hvorefter der suppleres op med kemi på uddannelsen tredje år.) Uddannelsen til sciencelærer i grundskolen er et supplement til den eksisterende læreruddannelse.

Sciencekommunikator: Femårig kandidatuddannelse med vægt på formidling og kommunikation i naturvidenskab. Uddannelsen som sciencekommunikator skal kandidaterne i stand til at formidle og an vende naturvidenskabelig forskning i en lang række sammenhænge. Kandidaterne vil få en solid uddannelse i et sciencefag, samtidigt med at de viden om og redskaber til kommunikation og samarbejde. Mange vil kunne finde arbejde som videnskabsformidlere dvs. som videnskabsjournalister, naturvejledere, museumsformidlere, informationsmedarbejdere ved forskningsinstitutioner, videnstunge virksomheder, NGO og lign. Andre vil kunne indgå i teams af forskere, og andre til at løse konkrete opgaver, hvor kommunikation og samarbejde spiller væsenlig en rolle f. eks. i forbindelse med projektarbejde. Andre igen vil kunne finde arbejde i offentlige institutioner.

Sciencemanager: Femårig kandidatuddannelse med vægt på analyse, udvikling, rådgivning og ledelse i naturvidenskabelige sammenhænge. Sciencemanageruddannelsen skal sætte kandidaterne i stand til at anvende og lede naturvidenskabelig forskning i erhvervsmæssige, organisatoriske og administrative sammenhænge. Ligesom sciencekommunikatoruddannelsen vil kandidater hér have en solid et faguddannelse inden for science. Derudover har de opnået tværfaglige kompetencer til at rådgive organisere og administrere naturvidenskabelige fagområder og projekter. Kandidaterne vil kunne finde arbejde inden for en lang række videns og innovationsbrancher, og de vil kunne indgå i såvel privat som halv- og heloffenlig administration af naturvidenskaberne og teknologi. De vil være særligt egnet til at fremstå implementeringen af ny viden og teknologi i erhverv, organisationer og forvaltning.

Science Studies: Femårig kandidatuddannelse i videnskabshistorie, videnskabsfilosofi, videnskabssociologi og teknologihistorie. Science Studies-uddannelsen rummer også en solid uddannelse i et sciencefag. Her udover vil kandidaterne opnå faglige kompetencer indenfor videnskabshistorie, filosofiog sociologi samt teknologihistorie, der sætter dem i stand til at søge forskeruddannelse i disse fagområder. Kandidaterne vil også kunne finde ansættelse inden for en lang række andre sektorer som undervisning, formidling og administration, sådan som mange års erfaringer med eksisterende kandidatuddannelse i videnskabs- og teknologihistorie har vist. Det nye ved Science Studies uddannelsen i forhold til eksisterende kandidatuddannelse er, at den også giver kandidaterne viden og redskaber med filosofisk og sociologisk tilsnit.

Rekruttering og adgangskrav

En lang række rapporter og undersøgelser peger på et voksende behov i de vestlige lande for at uddanne unge med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer. Rekrutteringen til de eksisterende teknisk-naturvidenskabelige uddannelser ser dog ikke ud til at vokse i en takt, der vil opfylde behovet, snarere tvært imod. Derfor er det vigtigt, at de nye uddannelser kan rekruttere fra grupper af dygtige unge, der i øjeblikket fravælger en naturvidenskabelig eller teknisk karriere. Særligt er det at rekruttere unge til uddannelsernes om underviser i hhv. grundskolenoggymnasiet. På begge uddannelsesniveauerer mangelen kvalificerede undervisere i de naturvidenskabelige fag allerede alvorlig, og den vil blive katastrofal, hvis der ikke tages nye initiativer, både kort sigt og – som dette initiativ – på længere sigt. På langt sigt kan kvaliteten i undervisningen i de naturvidenskabelige fag kun opretholdes, hvis det lykkes at rekruttere tilstrækkeligt med unge, der besidder en kombination af evner for at lære naturvidenskab, evner til at kommunikere og indgå i sociale sammehænge samt lyst til at formidle og undervise.

De nye uddannelser tilrettelægges så der ved indgangen til uddannelserne er mange åbne muligheder. Bortset fra valget af centralt fag, kan man vente ét, to eller tre år med at træffe bindende valg i sin uddannelse. Samtidigt vil naturvidenskabelige fag fra første dag blive kombineret med fag af humanistisk og samfundsfagligt tilsnit, så de studerende umiddelbart får en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde med science i samfundsmæssig eller anden menneskelig kontekst. Der er derfor forventningen, at de nye uddannelser vil være i stand til at tiltrække grupper af egnede og motiverede studerende, hivs værdisæt blot ikke harmonerer med forestillinger om en “traditionel” videnskabelig karriere. Altså unge, som med det nuværende udbud af uddannelser fravælger en naturvidenskabelig uddannelse til trods for, at de finder naturvidenskab interessant og forstår naturvidenskabernes afgørende rolle for velfærd og problemløsning i samfundet, globalt så vel som lokalt.

Adgangskravene til den ny bacheloruddannelse er ikke endeligt fastlagt, men kan forventes få et niveau svarende til de nuværende adgangskrav til naturvidenskabelige bacheloruddannelser.

Der kan således forventes rekruttering fra mindst fem grupper til de nye uddannelser:

1. Studerende, der har studentereksamen med naturvidenskabelige fag (inkl. matematik) på et niveau, der opfylder universiteternes nuværende adgangskrav. Da de nuværende kraver en smule forskellig fra fag til fag, kan det ikke fastslås præcist, hvor stor denne gruppe er. Men ved at se på fagkombinationen ABB (A-niveau i matematik og B-niveau i fysik og kemi, eller højere) kan man få et fingerpeg om gruppens størrelse:
   12008 var der 5.829 elever (heraf 3.979 fra stx og 1.850 fra htx), som tog studentereksamen med denne fagkombination. Heraf blev 1.407 (24 %) samme år blev optaget på en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Der er så ledes et stor gruppe af studerende som det potentielt vil være muligt at rekruttere fra.
2. Studerende, der allerede i den nuværende situation finder beskæftigelse som tofagslærer i gymnasiet. Denne gruppe er i de sidste mange år blevet mindre og mindre. At standse den faldende tendens vil blandt andet kræve, at uddannelsen til gymnasielærer får den tilstrækkelige prestige og identitet, så det sikres, at de studerende, der rent faktisk har evner og interesse for de vigtige jobs som lærer i gymnasiet og grundskolen, finder støtte i deres studievalg, og kan vælge en profileret, målrettet og identitetsskabende uddannelse.
3. Studerende, der påbegynder en naturvidenskabelig uddannelse ved universitetet, men holder op og skifter til en læreruddannelse. På læreruddannelsen i hhus udgør studerende, der er skiftet fra el universitetsstudium til læreruddannelsen, i øjeblikket 20-30 % af det naturfaglige linjehold. Under de nuværende forhold kan de ikke overføre kredit fra universitetsuddannelsen tillæreruddannelsen. En del af disse studerende vil naturligt og under mere overskuelige studieforhold finde sig til relte på den nye bacheloruddannelse.
4. Studerende, der påbegynder en læreruddannelse, men holder op, fordi de ikke finder uddannelsen tilstrækkeligt udfordrende.
5. Studerende, der ikke har ABB, men finder de nye muligheder for at arbejde med naturvidenskab så tiltrækkende, at de er villige til at supplere deres studieretningsfag gennem faglige suppleringskurser, som det for eksempel er tilfældet med medicinuddannelsen.

Rekruttering og uddannelse af lærere er de vigtigste enkeltfaktorer for kvaliteten i et uddannelsessystem

I en analyse af de 25 skolesystemer i verden, som klarer sig bedst i internationale undersøgel- ser af elevernes læring, slås det fast, at de tre vigtigste faktorer for at sikre høj kvalitet i et skolesystem er:

• Getting the right people to become teachers
• Developing them into effective instructors
• Ensuring that the system is able to deliver the best possible instruction for every child

(How the world s best-performing school systems come out on top. McKinsey&Company. September 2007)

Behovet for de nye uddannelser

Flere og bedre sciencelærere til grundskole og gymnasium

Et vigtigt mål med den nye uddannelse lil scienceunderviser i grundskolen er at initiere og understøtte en udvikling i naturfagsundervisningen i skolen, som den er anbefalet i den række af nationale og internationale rapporter om kvaliteten af naturfagsundervisning i Danmark og Europa¹. Rapporterne giver anbefalinger til hvordan naturfagsundervisningen mest effektivt styrkes ved at uddanne flere og bedre naturfaglige lærere:

Lærerkampetencer i hele uddannelsessystemet styrkes gennem sammenhængende uddannelser, fokus på formidling og fagdidaktik og forbedrede efteruddannelsesmuligheder. Få sigt skal et sammenhængende læreruddannelsessystem baseres på en overlapmodel. (Etfælles løft s.2)

Forandringen består i at styrke det naturfaglige og naturfagsdidaktiske indhold i læreruddannelsen gennem øget samarbejde mellem relevante forskningsmiljøer, ligesom der skal skabes en veldefineret vej mellem uddannelsen til grundskolelærer og gymnasielærer for at sikre et sammenhængende læreruddannelsessystem.

Dette skal sammenholdes med, at optagelsen af studerende på læreruddannelsen i løbet af perioden 2001-2008 er faldet fra 4232 til 2708, samtidig med at karaktergennemsnittet for den gruppe, der optages, er faldende. Ikke overraskende er gennemførelsesprocenten også faldet, fra 64 % til 59 %. Ikke alene uddanner vi altså færre og færre, der er også en tendens til, at det er de bedste, der bliver væk fra uddannelsen. På naturfagsområdet er situationen særligt katastrofal, idet der på den seneste årgang kun er 7 %, der har valgt naturfag som første linjefag (67 %valgte dansk og 26 % matematik). I forhold til situationen før den nye læreruddannelseslov trådte i kraft i sommeren 2008, er antallet af lærerstuderende, der tager en linjefagsuddannelse i fagene fysik/kemi, natur/leknik, biologi og geografi, mere end halveret og på mange læreruddannelsesinstitutioner er de naturfaglige miljøer under opløsning, fordi der ikke er studerende nok til at lærerne kan beskæftiges.

Nye professionsrettede masteruddannelser i USA

I forbindelse med vedtagelsen af The America COMPETES Act (2007) nedsatte The National Academy of Sciences en komite, der undersøgte behovet for udbud af nye Professional Science Master (PSM) uddannelser i USA. Komiteen konkluderede blandt andet:

Higher education institutions are responding to the in- creased need for professionals who bring both scientific knowledge and professional skills to the workplace by developing professional science master s programs in the natural sciences that provide:

• Advanced education in the sciences;
• Opportunities for more interdisciplinary training, often in informatics, computation, or engineering, than a typical science degree;
• Hands-on experiential learning through internships and team projects;
• Professional skills and experience in communication, teamwork, project management, business administration, innovation and commercialization, legal and regulatory issues, ethics, and/or the international environment; and
• Strong links with employers in industry, government, and nonprofits through external advisory boards, curriculum development, internships/co-ops, mentoring, sponsored team projects, and employment.

Examples of PSM programs that were presented to the committee showed that professional master s education in the sciences can provide tailored, cost-effective, and attractive education and training to meet student and employer needs.

Professional master s programs can and do attract students who want to work in nonacademic sectors, inter- disciplinary careers, teamoriented environments, managerial or other professional-level positions, or emerging areas of science and scientific discovery.

(Executive Summary: Science Professionals: Master’s Education for a Competitive World. Committee on Enhancing the Master’s Degree in the Natural Sciences, National Research Council, 2008) http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=12064

Læreruddannelsens profil er åbenlyst mere humanistisk end naturvidenskabelig, og det er derfor ikke realistisk at den udtalte mangel, der vil blive på naturfagslærere, kan løses gennem rekruttering via den eksisterende læreruddannelse, rekruttering af meritlærere eller efter-og videreuddannelse af lærere, der allerede er ijob.

På gymnasieområdet er der allerede nu mærkbar mangel på kvalificerede undervisere i de naturvidenskabelige fag. En af grundene er, at en stadig mindre andel af de naturvidenskabelige kandidater, der uddannes fra universiteterne, ender med at undervise i gymnasiet. 12004 blev omkring 20 %af den samlede naturvidenskabelige kandidatproduktion fra Aarhus Universitet hurtigt ansat i gymnasiet 12009 var andelen svundet ind til omkring 10 %.² Denne udvikling er uholdbar.

Af 123 ubesatte stillinger i gymnasieskolen i 2009 er mere end de 80 inden for naturvidenskab. Problemet har været omtalt flere gange og kobles ofte med lærerkorpsets aldersfordeling. For eksempel skrev Gymnasieskolen i foråret om det forventede pensionist-boom:

Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er omkring 1.600 gymnasielærere i løbet af de sidste fem år gået på pension. Omkring 2.500 lærere vil forlade gymnasierne i løbet af de næste fem år. Samtidig vokser elevtallet på grund af de stigende ungdomsårgange, så der i samme tidsrum vil blive brug for ca. 1.000 ekstra lærere. Det giver et samlet hul på 3.500 lærere …. Manglen på lærere rammer bredt, men fysik, matematik og historie er blandt de fag i det almene gymnasium, der ser ud til atfå de største problemer. I de tre fag er henholdsvis 22 procent, 21 procent og 19 procent aflærerne i dag 60 år eller ældre og vil derfor gå på pension inden for de kommende år.³

En forespørgsel i efteråret 2009 blandt rektorer ved stx-gymnasierne i Region Midtjylland, viser et forventet behov for nyansættelser i 2010 i de naturvidenskabelige fag (inkl. matematik) på lidt over 80 stillinger. Det tyder på, at man på landsplan kan forvente et behov på op imod 400 nyansættelser, et behov som slet ikke kan opfyldes med den nuværende uddannelsesrate.

I lyset af problemets alvor har Danske Universiteter, UVM, GL og Gymnasieskolernes Rektorforening i fællesskab taget et initiativ for at få tilvejebragt et tilfredsstillende statistisk materiale om lærerbestand, afgang og behov, studenterbestand og afgangsprognoser. Resultaterne forventes at foreligge inden udgangen af 2009

Professionsrettede sciencekompetencer

I fremtidens globaliserede vidensamfund skal Danmark leve af viden og innovation. Den største stigning i efterspørgslen på højtuddannet arbejdskraft vil være inden for videns-og teknologitunge erhverv. Selvom der er sket en stigning på 4,7 % i perioden 2000-2005 i antallet af kandidater med en naturvidenskabelig og ingeniørfaglig videregående uddannelse, vil der fortsat være mangel på højtuddannet arbejdskraft inden for disse fagområder.⁴ En nylig fremskrivning foretaget af Danske Erhverv forudsiger, at der vil mangle ca. 3.000 højtuddannede inden for områderne teknik og natur/veterinær i år 2015, mens det tilsvarende tal for 2030 er ca. 14000.⁵

Hvor scienceuddannelser tidligere typisk var rettet mod en forsker- eller undervisningskarriere, søger sci encekandidater i dag et meget bredere udvalg af karrierer. Og der er behov for kandidater med naturviden skabelige kompetencer inden for mange professioner. Mange opnår gennem deres ansættelse kompetenceudvikling, der gør dem i stand til at varetage jobs med behov for brede kommunikations-, organisatoriske og analytiske kompetencer. Eftersom kompetence-og jobspeldret for sciencekandidater allerede i dag er meget bredt og varieret – og eftersom denne tendens forventes at fortsætte fremover – vil det af flere grunde være hensigtsmæssigt at tilbyde nogle af de professionsretlede kompetencer i nye scienceudddannelser.

I 2002 gennemførte Dansk Industri en undersøgelse af fremtidens kompetencebehov i den globale videnbaserede industri med særligt fokus på medarbejdere med videregående naturvidenskabelig og teknik uddannelse.⁶ Undersøgelsen byggede på interviews med erhvervsfolk. Den konkluderede, at tre typer af kompetencer-her forstået som viden og færdigheder, der sætter medarbejderen i stand til at formulere, vurdere og løse en given problemstilling -vil være højt efterspurgte på fremtidens arbejdsmarked

1. Disciplin-og problemløsningskompetencer: Kernen af naturvidenskabelige/tekniske kompetencer, dvs. forståelse for at bruge specialiserede, faglige viden og evner i forhold til konkrete, afgrænsede problemer og/eller projekter.
2. Relationskompetence Viden om og evne til at bringe den faglige disciplin-og problemkompetence i spil i forhold til kolleger og i forhold til eksterne samarbejdspartnere
3. Omverdenskompetence Evne til at integrere samfunds-og erhvervsforståelse i ovennævnte kompetencer.

Anbefalingerne fra Dansk Industri var medvirkende til, at en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet i 2002 efterspurgte “kombinationsuddannelser mellem naturvidenskab og humaniora/samfundsfag i de tertiære uddannelser”.⁷ Sådanne uddannelser ville kunne fastholde flere unge, som har både naturvidenskabelige og humanistiske/samfundsmæssige interesser, ikke mindst unge kvinder. Dermed vil der ikke bare komme en generel øgning i udbuddet af kandidater med naturvidenskabelige disciplin-og problemløsningskompetencer, men også i udbuddet af kandidater, der igennem deres uddannelse kombinerer disciplin-og problemløsningskompetencer med relations-og omverdenskompetencer.

Samme konklusioner om sammenhænge mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelsesstrukturen optræder I en nylig rapport om fremtidens behov for sciencekandidater udsendt af OECD:

Professional skills and cross disciplinary studies should be promoted in higher S&T education. Over specialisation and the lack of elements of social dimension in the curriculum can deter some groups of stu dents from pursuing tertiary S&T studies. In addition, skills such as communication, project management or teamwork are also increasingly valued in S&T careers. New programmes with an enlarged vision of S&T have proved to be more attractive to many students, especially young women.⁸

Den udvidede vision for scienceuddannelser, som her nævnes, rummer mange forskellige elementer. OECD-rapporten peger blandt andet på, at der fremover vil være stigende behov for at inkludere mere “bløde” kompetencer såsom kommunikation, filosofi, samarbejde mm., i scienceuddannelserne. Det skal ske for at gøre kandidater mere direkte anvendelige i mange flere erhverv.

Institutioner og samarbejde

Centrale dele af uddannelserne udbydes i samarbejde mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Læreruddannelsen i Århus / VIA-UC (UÅ).

I planlægning og afvikling af uddannelserne vil der blive trukket på fakultetets mangeårige erfaring med at forny og gennemføre uddannelser på højt fagligt niveau. Ikke mindst på erfaringerne med at udvikle de nye ingeniøruddannelser -bacheloruddannelser såvel som kandidatuddannelser -som er sket i tæt samarbejde mellem fakultetet og Ingeniørhøjskolen i Århus. Undervisere fra forskellige undervisningskulturer og forskellige institutionelle baggrunde har her med succes arbejdet sammen om at opfylde fælles uddannelsesmæssige mål.

LIA er landets største læreruddannelse og har selvsagt lang erfaring med at uddanne undervisere og i at organisere praktik og samarbejde med praktikskoler. På naturfagsområdet er LIA ikke ramt af de reduktioner i lærerkorpset, som på grund af faldende tilmeldinger til de naturfaglige linjefag har ramt lignende institutioner andre steder. Ei’faringsmæssigt og med hensyn til menneskelige resurser er udgangspunktet for samarbejdet omkring de nye uddannelser således det bedst mulige.

I forbindelse med uddannelser til sciencekommunikator og sciencemanager forventer Det Naturvidenskabelige Fakultet at indgå i samarbejde med andre enheder ved Aarhus Universitet.

Fodnoter

¹ Nils o. Andersen m.fl. (2003) Fremtidens naturfaglige uddannelser; Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen (2006) Fremtidens naturfag i folkeskolen; Dansk Naturvidenskabsfonnnidling (2006) Science Team K-erfaringer og anbefalinger; Danmarks Lærerforening (2007) Naturfag - en udfordring for alle; Arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed (2008) Etfæfles løft; Jonathan Osborne & Justin Dillon (2008) Science Education in Europe: Critical Ret/ections. ARepart to the Nuffield Foundation; Directorate-General for Research (2007) Science Educalion NOW: ARenewed Pedagogy for Ihe Fulure.

² Det Naturvidenskabelige Fakultets egne beskæftigelsesundersøgelser i hhv. 2004 og 2009

³ Gymnasieskolen: 08/2009

⁴ Directorate-General for Research (2008) Amore research-intensive and integrated European Research Area: Science, Technology, and Competitiveness key figures report 2008/9, s. 58; N. Groes m.fl. (2004) Akademikernes arbejdsløshed og indtjening - brikker til et mønster, s. 73-76.

⁵ Dansk Erhverv (2009) Fremfidsscenarier for efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft i Danmark.

⁶ Dansk Industri (2002) Analyse af kompetencebehov under forandring i den globale videnbaserede industri med særlig fokus på medarbejdere med en videregående naturvidenskabelig og teknisk videnskabelig uddannelse.

⁷ Arbejdsgruppe for fysik og kemi (2002) Naturvidenskab-for-alle.

⁸ OECD/Global Science Forum, Encouraging Student Interesting Science and Technology (2008), s.116.

Denne side er kapitel 12 af 12 til publikationen "Rapport om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2011.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.