8. Fordeling af ansvar og roller (internt mellem universitetets ledere og i forhold til interne kollegiale organer)
Der kan være op til seks forskellige organisatoriske enheder på et universitet:
- rektoratet (der ledes af rektor),
- fakultetet (der ledes af dekanen),
- den faglige enhed på hovedområdeniveau (der ledes af direktøren),
- instituttet (der ledes af institutlederen),
- den faglige enhed på institutniveau (der ledes af sektorchefen) og
- ph.d.-skolen (der ledes af ph.d.-skolelederen).
Enhederne er placeret på tre forskellige niveauer: Rektoratsniveauet (rektoratet), hovedområdeniveauet (fakultetet og den faglige enhed på hovedområdeniveau) og institutniveauet (instituttet, den faglige enhed på institutniveau og ph.d.-skolen).
Lederen af en underordnet enhed refererer til (og henter sin myndighed fra) lederen af den overordnede enhed (den enstrengede ledelsesstruktur).
Lederen af den enkelte enhed varetager de ledelsesfunktioner, som falder naturligt inden for den pågældende enhed. Universitetsloven har som forudsætning, at en leder af en overordnet enhed udviser videst mulig respekt for lederen af den underordnede enheds ret til at lede den pågældende enhed. Derfor skal for eksempel dekanen som udgangspunkt alene varetage de forhold, der er relevante for fakultetet som sådan, og ikke gribe til detailstyring af det enkelte institut. Herudover bør en leder af en overordnet enhed være opmærksom på for eksempel at informere og konsultere ledere af underordnede enheder i relevante sager. Det omvendte bør naturligvis også ske.
8.1 Studielederen og institutlederen
Studielederen er den eneste af de ledere, der omtales i universitetsloven, som ikke er leder af en organisatorisk enhed. Studielederen kan derfor betegnes som funktionsleder. Studielederen er til forskel fra de øvrige ledere (med undtagelse af ph.d.-skolelederen) ikke ansat, men udpeget af dekanen efter indstilling fra det berørte studienævn. Studielederens funktionsområde er det samme som studienævnets, og studielederens funktionsområde inddrager ofte flere institutter (og eventuelt faglige enheder på institutniveau).
Selvom studielederen er funktionsleder, indgår han/hun som de øvrige ledere i den enstrengede ledelsesstruktur og refererer til dekanen.
Studielederen har, jf. universitetslovens § 18, stk. 5, ”… til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.” Dekanen kan i øvrigt delegere andre opgaver til studielederen, så længe opgaverne ikke rækker videre end definitionen af studielederhvervet.
Studielederen har ofte ledelseskompetencer på tværs af institutter, og der kan derfor opstå spørgsmål om grænsefladen mellem studieleder og institutleder(e)s ledelseskompetencer. Studielederen har alene ledelseskompetence inden for undervisning og prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Kompetenceoverlap mellem studielederen og institutledere er derfor alene relevant inden for disse områder. Følgende eksempel kan illustrere problemet: En studieleder ønsker at benytte to lektorer til undervisning. Lektorerne har tjenestested på hhv. institut A og institut B. Imidlertid ønsker institutlederen for institut B at benytte den lektor, der er tilknyttet institut B, til en bestemt forskningsopgave. Forskningsopgaven vil medføre, at lektoren ikke kan varetage den undervisning, som studielederen ønsker.
Efter universitetsloven er det institutlederen, der har det formelle ansvar for den undervisning, som instituttet leverer. Det er derfor også institutlederen, der – med ansvar over for dekanen – beslutter, hvordan instituttets undervisningsforpligtelse bedst opfyldes, herunder hvilke ansatte der skal løse bestemte undervisningsopgaver.
Det er oplagt, at en velfungerende studielederfunktion forudsætter et tæt samarbejde mellem studielederen og de berørte institutledere, herunder at institutlederne har en forståelse for studielederens funktion.
8.2 De kollegiale organer
Beslutningskompetencen på universitetet udgår som udgangspunkt fra rektor. Rektor delegerer – som forudsat i universitetsloven – kompetence til sine underordnede ledere, herunder institutlederne.
Universitetsloven har dog overladt visse beslutningskompetencer direkte til universitetets akademiske kollegiale organer, det vil sige akademisk råd, studienævn og ph.d.-udvalg. For eksempel træffer studienævn og ph.d.-udvalg beslutning om merit og (visse) dispensationer. Der kan ikke delegeres kompetence fra den enstrengede ledelsesstruktur til de akademiske kollegiale organer. En institutleder kan derfor ikke delegere beføjelser til et studienævn. De akademiske kollegiale organers kompetencer kan som udgangspunkt heller ikke lægges over i den enstrengede ledelsesstruktur.
Fælles for de akademiske kollegiale organer er, at deres beslutningskompetencer er veldefinerede og oftest angår forhold, der ikke (direkte) vedrører en organisatorisk enhed som for eksempel et institut. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en sag skal afgøres af et kollegialt organ eller af en leder, er der formodning for, at afgørelsen træffes af lederen.
Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og kan som sådan intervenere i alle sager, der vedrører universitetet, medmindre andet følger af universitetsloven (direkte eller indirekte). Bestyrelsen vil dog for eksempel ikke generelt kunne overtage den daglige ledelse af et institut eller anden organisatorisk enhed, da dette vil stride mod de forudsætninger, som loven opstiller for ledelsen af enhederne.
Fodnoter
6. Hvis den eller de uddannelser, som studielederen er tilknyttet, kun berører en enkelt organisatorisk enhed (institut), kan det bestemmes, at studielederen skal referere til den pågældende institutleder, jf. bemærkningerne til universitetslovens § 18. I alle andre tilfælde refererer studielederen til dekanen. Reference til flere institutledere vil være et brud på den enstrengede ledelsesstruktur.
7. Jf. universitetslovens §§ 16 b og 18.
8. Jf. dog universitetslovens § 14, stk. 10, og § 16, stk. 9.