3 Processen
Hele processen fra de første skitser og ideer i programfasen til ibrugtagning og drift af det færdige byggeri i brugsfasen skal tilrettelægges, så der opnås størst mulig energieffektivitet i det færdige byggeri.
Energieffektivitet skal derfor inddrages i planlægningen af byggeriet allerede fra de tidligste faser i byggeriet. Dette fordi frihedsgraderne i forhold til de energimæssige løsningsmuligheder falder drastisk i løbet af byggeriets fremdrift ligesom omkostningerne ved at gøre byggeriet energieffektivt forøges kraftigt. Figur 1 illustrerer denne tendens. Bemærk, at der sker en gradvis stigning i omkostningerne frem til udførselsfasen som primært dækker udgifter i forbindelse med omprojektering og evt. forsinkelser. Herefter stiger omkostningerne markant, hvilket afspejler, at der i tilgift til nævnte skal foretages re-investeringer i teknologi.
Det skal bemærkes at selvom omkostningerne ved at gøre bygningen energieffektiv stiger i løbet af byggeriets faser, så er det ikke muligt at opnå den samme potentielle høje energieffektivitet når processen startes senere end i programfasen.
I det følgende gennemgås de særlige krav til processen som knytter sig til denne vejledning. Kravene er opdelt på de forskellige faser i byggeriet - Programfasen, Forslagsfasen, Projekteringsfasen, Udførselsfasen og Brugsfasen svarende til rådgivningens faser som beskrevet i ABR 89.
Figur 1: Energimæssige frihedsgrader og omkostninger ved at opnå energieffektivitet afhængigt af byggeriets faser.
3.1 Programfasen
I programfasen skal bygherren i samarbejde med rådgiveren og andre interessenter opstille en klar målsætning for byggeriet herunder for energieffektiviteten.
Målsætningen skal være entydig, konkret og målbar således at denne på ethvert tidspunkt kan sammenlignes med byggeprojektets aktuelle status.
Målsætningen kan bestå af flere delmål ligesom der kan opstilles prioriteringer i forhold til forskellige energitiltag.
Udgangspunktet for målsætningen for energieffektiviteten er minimumskravene som beskrevet i afsnit 2 i nærværende vejledning.
I særlige tilfælde kan disse dog afviges, men dette skal i så fald ske på baggrund af en begrundet beslutning taget i samarbejde imellem brugeren og Universitets- og Byggestyrelsen. Begrundelsen kan baseres på såvel tekniske som økonomiske og fredningsmæssige argumenter og skal underbygges af kvalificerede analyser herunder analyser af alternative forslag.
Kravene kan ligeledes skærpes i forhold til minimumskravene i afsnit 2. Dette kan besluttes af UBST og brugeren.
Målsætningen skal opstilles på baggrund af en dialog imellem bygherre og brugerrepræsentanter samt eventuelle fageksperter indenfor energieffektivitet. Målsætningen skal i nødvendigt omfang understøttes af for-analyser som kan kvalificere beslutningsgrundlaget.
Målsætningen for energieffektiviteten indføjes som et selvstændigt punkt i byggeprogrammet og danner dermed grundlag for de projekterendes planlægning af byggeriet.
Byggeprogrammet skal indeholde en oversigt som beskriver omfanget af arbejder som skal udføres i brugsfasen for at dokumentere at det realiserede byggeri lever op til målsætningerne.
3.2 Forslagsfasen og projekteringsfasen
For at sikre at målsætningen for energieffektiviteten følges i løbet af forslagsfasen og projekteringsfasen skal emnet behandles som et selvstændigt punkt på bygherremøder og projekteringsmøder.
De projekterende skal derfor løbende udarbejde energibehovsberegning for byggeriet i henhold til SBi-anvisning 213: Bygningers Energibehov. Energibehovsberegningen skal løbende ajourføres ved ændringer i projektet, som har energimæssige konsekvenser. Ved aflevering af byggeriet ved start af brugsfasen skal energibehovsberegningen svare til forholdene i det faktiske byggeri.
3.2.1 Forslagsfasen
Ved opstart af forslagsfasen skal bygherren tage initiativ til et møde hvor de projekterende informeres i detaljer om målsætningen for energieffektiviteten samt fremgangsmåder i forbindelse med analyser.
Herefter udarbejder rådgiverne mindst 2-3 relevante alternativer på skitseniveau, som skal afdække de samlede energimæssige muligheder i byggeriet. Alternativerne analyseres, justeres og optimeres separat og ligeværdigt. For hvert alternativ bestemmes de økonomiske konsekvenser og rentabiliteten for de enkelte tiltag.
Inden der tages endelig beslutning om hvilket alternativ, der skal arbejdes videre med, afholdes der en workshop, hvor alternativerne fremlægges for bygherre, brugerrepræsentanter og inviterede eksterne fageksperter. Formålet med workshoppen er, at få det bedst mulige beslutningsgrundlag for at vælge det mest energieffektive alternativ at arbejde videre med. De projekterende skal på workshoppen fremlægge fordele og ulemper ved de enkelte alternativer, og pege på det alternativ de synes, er det bedste at arbejde videre med. I forbindelse med workshoppen er det de eksterne fageksperters opgave at stille kritiske spørgsmål til alternativer og beslutninger.
Efter workshoppen træffer bygherren og de projekterende beslutning om hvilket alternativ, der konkret skal arbejdes videre med. Om nødvendigt kan det være nødvendigt at udarbejde nye alternativer og gentage workshoppen.
Efter at det bedste alternativ for det videre arbejde er valgt udarbejdes dispositionsforslaget. Dette skal følge Danske Ark og FRI: Ydelsesbeskrivelser - Byggeri og Planlægning fra April 2006 samt i tilgift indeholde:
-
Skitseberegning af energibehov i henhold til SBi-anvisning 213 inkl. understøttende beregninger og beskrivelse af forudsætninger.
-
Skitseberegning af energibehov til andre systemer og apparatur som ikke er medtaget i ovenstående og som er omfattet af krav i afsnit 2. inkl. beskrivelse af forudsætninger.
-
Nødvendige økonomiske beregninger (overslag) i henhold til krav i afsnit 2.
Som opstart til projektforslaget vurderes det afleverede dispositionsforslag af bygherre og dennes rådgivere og der afholdes i forlængelse heraf en evalueringsworkshop hvor bygherre, rådgiver, brugerrepræsentanter og inviterede eksterne fageksperter deltager. På denne baggrund beslutter bygherren grundlaget for det videre arbejde med projektforslaget.
Herefter udføres projektforslaget i henhold til Danske Ark og FRI: Ydelsesbeskrivelser -Byggeri og Planlægning fra April 2006 inkl. ekstra beregninger og som beskrevet under dispositionsforslag.
3.2.2 Projekteringsfasen
I projekteringsfasen detailprojekteres byggeriet. I forbindelse med detailprojektering fastlægges det endelige valg af løsninger.
Fasen startes med at projektforslaget vurderes efter samme model som dispositionsforslaget således, at grundlaget for forprojekt og hovedprojekt kan besluttes.
Før endelig aflevering af hovedprojekt gennemgås og vurderes projektet igen efter samme model som ovenfor.
Herefter færdiggøres hovedprojektet. Der afleveres herunder endelig energibehovsberegning for byggeriet og beregning af rentabiliteten for de valgte løsninger og for relevante alternative løsninger inklusive løsninger, som opfylder pejlemærkerne i denne vejledning.
Hovedprojektet skal indeholde en oversigt som beskriver det nødvendige omfang af arbejder som skal udføres i brugsfasen for at dokumentere at det realiserede byggeri lever op til målsætningerne.
3.3 Udførelsesfasen
Ved opstart af udførselsfasen skal de projekterende rådgivere i samarbejde med bygherren tage initiativ til et møde hvor de udførende informeres i detaljer om målsætningen for energieffektiviteten samt de energimæssige tiltag som skal sikre målsætningen.
For at sikre at målsætningen for energieffektiviteten følges i løbet af udførselsfasen skal emnet be-handles som et selvstændigt punkt på byggemøder.
Udførelsen af byggeriet må ikke påbegyndes, før den endelige design af bygning og systemer er fastlagt, og løsningerne er optimeret med hensyn til energieffektivitet.
Under udførelsen af byggeriet må der ikke laves ændringer, som kan påvirke energieffektiviteten for byggeriet, uden at det samtidig dokumenteres at de nye løsninger mindst giver samme energieffektivitet for byggeriet som det oprindelige projekt.
De udførende skal have tilstrækkelig og dokumenteret viden om udførelsen af energieffektivt byggeri.
Der skal være omhyggelig kvalitetssikring af alle løsninger under udførelsen. De udførende skal løbende aflevere dokumentation for kvalitetssikringen under byggeriets udførelse.
3.4 Brugsfasen
3.4.1 Aflevering
Ved afleveringen skal det kontrolleres, at byggeriet har den aftalte energieffektivitet. Kontrollen ved afleveringen skal mindst omfatte:Kontrol af bygningsdelenes varmeisolering og kuldebroer om nødvendigt ved brug af termovision.
Kontrol af bygningens lufttæthed.
Kontrol af rør- og kanalisolering herunder isolering af fx armaturer, aggregater, beholdere og pumper.
Kontrol af ventilationsanlæg fx luftstrøm, elforbrug og varmegenvinding.
Kontrol af belysningsanlæg fx elforbrug og belysningsniveau.
Kontrol af solafskærmning.
Kontrol af særlige installationer fx kølemaskiner.
Kontrol af automatik fx følere, manøvreorganer, indstillingsværdier og indregulering.
3.4.2 Ibrugtagning
I forbindelse med indflytning tager bygherre i samarbejde med de projekterende rådgivere initiativ til et informationsmøde hvor brugerne informeres om projektets historie, om målsætningen for energieffektiviteten samt om eventuelle specielle forhold som gælder for bygningen som kræver medvirken eller forståelse fra brugerne.
I den første periode efter ibrugtagningen foretages der omhyggelig registrering af alle anlægs funktion. For at acceptere et anlægs funktion skal det fungere fejlfrit i 30 på hinanden følgende døgn. Ved kontrol af et anlægs funktion kan det være nødvendigt at etablere ekstra målepunkter ud over dem, der måtte være indbygget i et eventuelt CTS-anlæg. Det er de projekterendes ansvar at beskrive omfanget af alle målepunkter i hovedprojektet.
Kontrollen af et anlægs funktion skal ske under relevante udeklimaforhold. Om nødvendigt må kontrollen udføres eller gentages på et andet tidspunkt på året.
3.4.3 Driftskontrol
For at sikre bygningens energieffektivitet under almindelig brug skal der udføres omhyggelig og vedvarende driftskontrol. God driftskontrol forudsætter, at der er etableret de nødvendige målepunkter. Se pejlemærke om etablering af målepunkter.
Senest efter et års normal drift sammenlignes det målte energiforbrug med det forventede energibehov. Inden sammenligningen foretages justeres det forventede energibehov til de faktiske driftsforhold i bygningen fx vedrørende brugstid og rumtemperatur.
Som en del af driftskontrollen indsamles viden om brugernes tilfredshed med indeklimaet.