Udlandsstipendieordningen - Statusopgorelse

| Forside | | Bund |

Resumé

Rapporten gør status over udlandsstipendieordningen 15 måneder efter ordningens indførelse.

1. Resumé

2. Introduktion til statusopgørelsen

• 2.1. Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningen
• 2.2. Statusopgørelsens indhold

3. Præsentation af ordningens omfang

• 3.1. Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium
• 3.2. Hvilke lande tager de studerende til
• 3.3. Forhåndsgodkendt merit versus faktisk godkendt merit efter endt ophold med udlandsstipendium
• 3.4. Tildelt støtte i ordningens andet år

4. Forslag til justeringer i udlandsstipendieordningen

• 4.1. Vejledning i forhold til hele uddannelser og kontrol af studiemæssig fremdrift og afslutning
• 4.2. Ville kunne have - samarbejdsaftaler
• 4.3. Grænsen for udlandsstipendium - 120 ECTS-points
• 4.4. Beregning af studieafgift i udenlandsk valuta
• 4.5. Takststruktur og udlandsstipendiets størrelse
• 4.6. Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne
• 4.7. Administrative barrierer for at rejse ud og studere i udlandet
• 4.8. Øvrige forhold der bør ses på

5. Det økonomiske aspekt i udlandstipendieordningen

• 5.1. Tildelte beløb i udlandsstipendium til studerende
• 5.2. SU-Styrelsens administration af udlandsstipendieordningen
• 5.3. Universiteternes administration af udlandsstipendieordningen

Kolofon
Hele publikationen som PDF [137.5 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Resumé

I forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006 blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, som danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelse i udlandet. Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som en del af en videregående uddannelse i Danmark.

Udlandsstipendieordningen trådte i kraft 1. juli 2008 og reguleres af SU-loven. Af bemærkningerne til lovforslaget om udlandsstipendieordningen fra foråret 2007 fremgår det, at der 15 måneder efter lovens ikrafttræden udarbejdes en statusopgørelsefor udlandsstipendieordningen. Statusopgørelsen skal inddrage søgemønstre, merit m.v. i ordningens første år og optaget i ordningens andet år. Det fremgår yderligere, at statusopgørelsen skal danne udgangspunkt for en drøftelse af ordningens konsekvenser for universiteternes økonomi.

Ministerierne har sammen med Danske Universiteter vurderet, at det endnu er for tidligt at vurdere udlandsstipendieordningens effekt for universiteternes økonomi. Denne vurdering afventer i stedet udarbejdelsen af en evaluering af ordningen tre år efter dens indførelse.

Ud over ovenstående emner er det fundet hensigtsmæssigt, at statusopgørelsen også behandler de første indvundne erfaringer med ordningen med henblik på at lægge op til en politisk drøftelse af eventuelle ændringer af udlandsstipendieordningen.

Statusopgørelsen er blevet udarbejdet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-Styrelsen) og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Der har i forbindelse med udarbejdelsen været nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra Danske Universiteter, Kulturministeriets Rektorer, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Erhvervsskoler, de internationale kontorer på uddannelsesinstitutionerne, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, SU-Styrelsen, CIRIUS og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse har i alt 629 studerende påbegyndt et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution med udlandsstipendium, mens 226 har påbegyndt en hel kandidatuddannelse. Flest studerende med udlandsstipendium til studieophold læser ved en samfundsvidenskabelig uddannelse (55 procent), mens det samme gælder for ca. 65 procent af de studerende på en hel kandidatuddannelse. Næstflest studerende tager ud på en humanistisk uddannelse - 20 procent af de studerende på studieophold og 18 procent af de studerende på hele kandidatuddannelser.

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009

Størstedelen af de hele kandidatuddannelser, der er tildelt udlandsstipendium, har en varighed på ét år svarende til 60 ECTS-point dette gælder for 69 procent af de 226 påbegyndte kandidatuddannelser.

Ordningens andet år: Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere udviklingen i anvendelsen af udlandsstipendieordningen, da den først trådte i kraft for 15 måneder siden. Sammenligner man alligevel, hvor mange der er påbegyndt et studieophold med udlandsstipendium i juli-oktober i henholdsvis 2008 og 2009, er der flere, der er påbegyndt et studieophold i disse fire måneder i 2009 end i 2008. I 2009 er 452 påbegyndt et studieophold, mens 369 påbegyndte i 2008. Det er en vækst på 83 studieophold, svarende til 22 procent.

I forhold til de hele kandidatuddannelser viser de første tal umiddelbart, at færre er påbegyndt en hel kandidatuddannelse i perioden - 223 i 2008 og 169 i 2009. Imidlertid er det endnu ikke alle ophold, der er registreret, og det forventes at tallene for hele kandidatuddannelser vil stige for perioden. Ser man i stedet på indkomne ansøgninger til hele kandidatuddannelser, som SU-Styrelsen har modtaget, er der modtaget 258 ansøgninger i perioden marts-august 2008, mens der er modtaget 352 i perioden marts-august 2009. Det er en vækst på 36 procent. Dette indikerer, at der vil være flere, der tager ud på en hel kandidatuddannelse i ordningens andet år.

Lande: De studerende har især modtaget udlandsstipendium til de engelsksprogede lande, og de mest populære destinationer er USA, Australien og Storbritannien. 26 procent af de studerende på studieophold har valgt at tage til USA, mens 25 procent har valgt at tage til Australien. For de hele kandidatuddannelser har hele 56 procent af de studerende valgt at tage til Storbritannien, mens 12 procent har valgt Australien.

Merit: På grund af den korte tid ordningen har kørt, er der endnu kun registreret 158 studieophold, som har fået godkendt den faktiske merit. Af de 158 ophold er der i gennemsnit blevet godkendt 1 ECTS-point mindre end det forhåndsgodkendte. Fordelt på hovedområder er der større variation i forskellen mellem den forhåndsgodkendte merit og den faktisk godkendte merit i ECTS-point. For hovedområderne naturvidenskab, matematik og informationsteknologi godkendes i gennemsnit 6 ECTS-point færre, end hvad der var forhåndsgodkendt. I gennemsnit blev al den forhåndsgodkendte merit godkendt på hovedområderne sundhed og velfærd samt ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion.

Lister: Hvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søges om udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fire lister, som tilsammen udgør listen over godkendte uddannelser: Universitetslisten, Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste og Samarbejdsaftalelisten.

Det er også muligt at få udlandsstipendium til udenlandske kandidatuddannelser, som ikke er på en af de fire lister. I så fald skal et dansk universitet, professionshøjskole, ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurdere kvaliteten af den udenlandske kandidatuddannelse, og om de i princippet ville kunne have en samarbejdsaftale med den pågældende kandidatuddannelse i udlandet. Bliver den pågældende uddannelse godkendt ud fra dette kriterium, kan den studerende tildeles udlandsstipendium til den udenlandske kandidatuddannelse, hvis den studerende i øvrigt lever op til betingelserne for at modtage udlandsstipendium.

• Universitetslisten består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (THES top 100) suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (THES top 400). Listen er baseret på THES QS World University Ranking, som udarbejdes årligt for TIMES Higher Educational Supplement.
• Kulturministeriets liste består af de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, som i Danmark hører under Kulturministeriet.
• Undervisningsministeriets liste er en suppleringsliste for professionsbachelorer. Undervisningsministeriets professionsbachelorer kan også søge optagelse på en hel kandidatuddannelse via universitetslisten eller via samarbejdsaftalelisten.
• Samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske kandidatuddannelser, der er omfattet af en samarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet.

De tre faste lister bliver revideret hvert år, mens samarbejdsaftalelisten revideres løbende. 32 procent af de studerende, der læser en hel kandidatuddannelse i udlandet via udlandsstipendium, er taget ud via ville kunne have - samarbejdsaftaler, frem for at vælge en uddannelse fra en af de fire lister. Endnu flere har valgt at tage ud via Universitetslisten (41 procent), mens 7 procent af de studerende har valgt at tage ud via Kulturministeriets liste. Sidstnævnte tal skal sammenholdes med, at de studerende ved en af Kulturministeriets uddannelser i Danmark udgør ca. 2 pct. af det samlede antal studerende, der har mulighed for at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet. Det skal nævnes, at de studerende frit kan vælge, hvilken liste de vil tage ud gennem, og for eksempel kan studerende fra Undervisningsministeriets uddannelser have valgt at tage ud via en af de andre lister.

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009

Økonomi: I det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse er der samlet set blevet tildelt ca. 22 mio.kr. i udlandsstipendium ca. 9,8 mio. kr. til hele kandidatuddannelser og ca. 12,2 mio.kr. til studieophold. Beløbet udgør ikke nødvendigvis hele det tildelte udlandsstipendium, de studerende kan forventes at få, da de studerende på længerevarende uddannelser får tildelt støtte hvert halve år.

Studerende der læser på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i udlandet, og får den laveste af Videnskabsministeriets tre taxametersatser, har fået dækket en mindre del af deres undervisningsafgift til den udenlandske uddannelse, end studerende der studerer en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse. Udlandsstipendiet dækker på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser mellem 50 og 70 procent af den faktiske studieafgift. På de naturvidenskabelige uddannelser dækker udlandsstipendiet stort set hele studieafgiften.

SU-Styrelsen, som administrerer ordningen, har fået bevilget 2,7 mio. kr. i 2008 (2008-priser) til dette. I 2009 er der bevilget 1,6 mio. kr. til administration (2008- priser).

Universiteterne har for 2009 fået tildelt et midlertidigt tilskud til administrationen af udlandsstipendieordningen på 5.000 pr udlandsstipendieaktivitet. Beløbet skønnes for 2009 at udgøre ca. 4 mio. kr.

Overvejelser om eventuelle justeringer i udlandsstipendieordningen Der er i forbindelse med arbejdet med statusopgørelsen, og særligt drøftelserne i den nedsatte referencegruppe, identificeret forslag til eventuelle justeringer i ordningen. Fire af forslagene kræver ændringer i SU-lovens bestemmelser om udlandsstipendium:

1. Fremdrifts- og afslutningsdokumentation. Vejledningsforpligtigelsen for de danske uddannelsesinstitutioner omfatter en kontrol af den studiemæssige fremdrift hos den uddannelsessøgende efter det første år, hvis uddannelsen varer mere end ét år, samt at uddannelsen er afsluttet som forventet. Da det er SU-styrelsen, der har ansvaret for den endelige tildeling af udlandsstipendiet, opfattes reglen om vejledningsinstitutionens kontrol blot som et ekstra bureaukratisk mellemled mellem den studerende og SU-styrelsen.

2. Ville kunne have - samarbejdsaftaler Hvis en studerende ønsker at læse en uddannelse i udlandet, som ikke er på en af de fire lister, og får uddannelsen godkendt som en såkaldt ville kunne have - samarbejdsaftale, bliver den pågældende uddannelse tilført samarbejdsaftalelisten. Det opfattes som et problem, at uddannelserne, når de først er kommet på denne liste, forbliver der uden senere kvalitetskontrol. Til sammenligning er de andre uddannelser på samarbejdsaftalelisten baseret på de danske uddannelsesinstitutioners løbende samarbejder med udenlandske universiteter, og der sker fornyelse af de andre lister hvert år.

3. Uddannelsens normering må ikke overskride to år/120 ECTS-point Der kan kun gives udlandsstipendium til maksimalt to år/120 ECTS-points. Der er efter udlandsstipendieordningens ikrafttræden eksempler på studerende, der har fået afslag på udlandsstipendium som følge af, at deres uddannelse i udlandet har været normeret til lidt mere end to år/120 ECTS-point, hvilket opfattes som værende uhensigtsmæssigt.

4. Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne

Der kan gives udlandsstipendium til studieophold af en varighed på maksimalt 60 ECTS-point i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse. Der har været fremsat ønske om, at udlandsstipendieordningen ændres, således at studerende på de to-årige erhvervsakademiuddannelser kun kan få udlandsstipendium på deres tredje semester, altså et semester svarende til 30 ECTS-point. Arbejdet med statusopgørelsen har også ledt til en række forslag, som ikke kræver lovændring. Nogle af forslagene vil kræve en ændring af SU bekendtgørelsen, mens andre forslag blot kræver en ændring af nogle arbejdsprocedurer eller eksempelvis en forbedring af hjemmesider. Følgende forslag er kommet:

1. Den nuværende midlertidige ordning med, at universiteterne modtager 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet som tilskud til administrationen af udlandsstipendieordningen, skal gøres permanent og også gælde professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.
2. At udviklingen i uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler følges nøje de næste par år med henblik på at kunne vurdere udlandsstipendieordningens konsekvenser for udvekslingsaftalerne i den kommende tre-års evaluering af ordningen.
3. At professionshøjskolerne skal drøfte godkendelsen af ville kunne have - samarbejdsaftaler med en anden instans end universiteterne, eller at samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne gøres mere hensigtsmæssigt.
4. At udbyttet af ville kunne have - samarbejdsaftalerne bliver undersøgt mere omfattende i den kommende tre års evaluering af udlandsstipendieordningen.
5. At vekselkurserne, som benyttes til at omregne de udenlandske studieafgifter, bliver fastsat oftere end én gang årligt.
6. At SU-Styrelsens hjemmeside over udlandsstipendieordningen forbedres på nogle specifikke punkter.
7. At kendskabet til udlandsstipendieordningen udbredes mere til især de studerende ved erhvervsakademier og professionshøjskoler.

2. Introduktion til statusopgørelsen

2.1. Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningen

I forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006 blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, som danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelse i udlandet. Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som en del af en videregående uddannelse i Danmark.

Der ydes udlandsstipendium svarende til maksimalt 2 års studier, svarende til 120 ECTS-points dog for studerende på erhvervsakademiuddannelser kun op til et års studier, svarende til 60 ECTS-points.

Der ydes støtte til at betale hele eller dele af de undervisningsafgifter, der opkræves på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dog ydes maksimalt støtte svarende til det beløb, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for at gennemføre uddannelsen i Danmark.

Formålet med udlandsstipendiet er at få flere danske studerende til at studere i udlandet. Inden udlandsstipendieordningens indførelse var antallet af danske studerende, der kunne tage på et studieophold på et udenlandsk universitet med brugerbetaling, uden selv at betale, begrænset af det ligevægtskrav, der typisk er indbygget i de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftaler. Ligevægt betyder i denne sammenhæng, at der ikke kan rejse flere danske studerende ud, end den udenlanske uddannelsesinstitution sender til Danmark.

Hvis en studerende ønskede at tage et studieophold, der ikke var dækket af uddannelsesinstitutionernes etablerede samarbejdsaftaler, eller der ikke var nok udlændinge, der ønskede at tage til den studerendes danske universitet, eller den studerende ønskede at læse en hel kandidatuddannelse på et udenlandsk universitet, måtte de selv finansiere eventuelle undervisningsudgifter, fx via legater eller egenbetaling.

2.2. Statusopgørelsens indhold

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om udlandsstipendieordningen fra foråret 2007, at der 15 måneder efter ordningens ikrafttræden udarbejdes en status for udlandsstipendieordningen. Statussen, som skal danne udgangspunkt for forligskredsens drøftelse af ordningen, skal inddrage søgemønstre, merit m.v. i ordningens første år og optaget i ordningens andet år. Det fremgår yderligere, at statusopgørelsen skal danne udgangspunkt for en drøftelse af ordningens konsekvenser for universiteternes økonomi.

Undervisnings- og Videnskabsministeriet har drøftet statusopgørelsens indhold med Danske Universiteter. Universiteterne har oplyst, at der endnu ikke kan indhentes tilstrækkelige oplysninger til at vurdere udlandsstipendieordningens effekt for universiteternes økonomi, da det er erfaringen, at internationaliseringsordninger først når deres leje efter en indkøringsperiode. Det tager tid at opbygge viden om ordningerne, og de studerende har en relativ lang planlægningshorisont i forhold til at tage til udlandet. Ministerierne er enige i den vurdering, og derfor afventer en egentlig vurdering af udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi den evaluering af ordningen, som skal udarbejdes tre år efter ordningens indførelse.

Ud over ovenstående emner er det fundet hensigtsmæssigt, at statusopgørelsen også behandler de første indvundne erfaringer med ordningen, med henblik på at lægge op til en politisk drøftelse af eventuelle ændringer af udlandsstipendieordningen.

Statusopgørelsen er blevet udarbejdet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-Styrelsen) og Universitets- og Bygningsstyrelsen. For at få alle relevante synspunkter med i statusopgørelsen, har der været nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra Danske Universiteter, Kulturministeriets Rektorer, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Erhvervsskoler, de internationale kontorer på uddannelsesinstitutionerne, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, SU-Styrelsen, CIRIUS og Universitets- og Bygningsstyrelsen. En sammenfatning af referencegruppens forslag til justeringer af udlandsstipendieordningen fremgår af kapitel 4.

3. Præsentation af ordningens omfang

I dette kapitel præsenteres en række statistiske opgørelser for at vise omfanget af udlandsstipendieordningen det første år efter dens indførelse. Opgørelserne dækker studieophold og ophold på hele kandidatuddannelser med udlandsstipendium, hvor uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution er påbegyndt inden for det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse, dvs. perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009.

Med hensyn til hvor mange der har søgt udlandsstipendium det andet år efter ordningens omfang, vil dette blive belyst i det omfang, det er muligt. Der er endnu kun gået nogle få måneder af ordningens andet år, så det er begrænset, hvor mange data der på nuværende tidspunkt er til rådighed for denne periode.

3.1. Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium

Det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse har i alt 629 studerende påbegyndt et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution med udlandsstipendium, mens 226 har påbegyndt en hel kandidatuddannelse (jf. tabel 3 og 4). Lidt over halvdelen af de studerende, som er på studieophold, studerer ved en samfundsvidenskabelig uddannelse (ca. 55 procent), mens det samme gælder for ca. 65 procent af de studerende på en hel kandidatuddannelse. Næstefter de samfundsvidenskabelige uddannelser er der flest studerende, som tager ud på en humanistisk uddannelse. Dette gælder for 20 procent af de studerende på studieophold og 18 procent af de studerende på hele kandidatuddannelser.

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009. Oplysninger om hovedområde er baseret på registrene for udlandsstipendium. Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Tabel 4. Hele uddannelser fordelt på hovedområde for den udenlandske uddannelse

Kilde: SU-Styrelsen. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Over halvdelen (61 procent) af studieopholdene har en varighed på 4-6 måneder ca. ét semester. Der er dog også en del, som tager på kortere studieophold og heriblandt nok især sommerkurser. Ophold på til og med tre måneder udgør en tredjedel af alle studieophold med udlandsstipendium (jf. figur 1). Størstedelen af de hele kandidatuddannelser, der er tildelt udlandsstipendium til, har en varighed på ét år svarende til 60 ECTS-point. Således er 69 procent af de 226 påbegyndte kandidatuddannelser ét-årige, mens kun ca. 13 procent er toårige. De resterende ca. 18 procent har en varighed på mellem ét til halvandet år.

Kilde: SU-Styrelsen. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Der foreligger endnu ikke opgørelser over, hvor mange studerende der samlet set er taget på studieophold i studieåret 2008/09, og det er derfor ikke muligt at se, hvordan udviklingen har været i det samlede antal studieophold i udlandet, efter udlandsstipendieordningen er blevet indført. Men ser man på antallet af studieophold de foregående seks år, har dette ligget på omkring 4.500 til 5.100 studieophold (jf. figur 2.). Sættes det i relation til de 629 studieophold med udlandsstipendium det første år efter ordningens indførelse, er det et relativt højt antal studerende, der er taget ud med udlandsstipendium

Kilde: CIRIUS. Anm.: Studieåret er her opgjort for perioden 31/9 til 1/10 i året. Data for året 2008/09 foreligger ikke endnu.

I forhold til det samlede antal studerende på hele kandidatuddannelser i udlandet er det allerede nu muligt at se udviklingen efter udlandsstipendieordningens indførelse, da der foreligger tal for, hvor mange studerende der er tilgået en hel kandidatuddannelse i udlandet det seneste år. Der har samlet set været et fald i tilgangen af studerende på hele kandidatuddannelser fra 2002/03 til 2007/08, men i det seneste år efter udlandsstipendieordningens indførelse - er der sket en stigning. Der ses en stigning i perioden 2007/08 til 2008/09 fra 328 til 414 studerende, der læser på en hel kandidatuddannelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Dette er det største antal tilgåede studerende til hele kandidatuddannelser i de seneste syv år, og der er derfor grund til at antage, at udlandsstipendieordningen har bevirket en stigning i det samlede antal danske studerende, der tager ud og læser en hel kandidatuddannelse i udlandet.

De studerende på hele kandidatuddannelser med udlandsstipendium udgør ca. 55 procent af det samlede antal studerende, der er taget ud for at læse en hel kandidatuddannelse i udlandet med SU i 2008/09. Dette betyder, at over halvdelen af de studerede, der er påbegyndt en hel kandidatuddannelse i udlandet det seneste år, har modtaget udlandsstipendium.

3.2. Hvilke lande tager de studerende til

Fælles for de studerende, der har modtaget et udlandsstipendium til enten et studieophold eller en hel kandidatuddannelse er, at det er engelsksprogede lande, der især virker tiltrækkende for studerende på udlandsstipendieordningen. De mest populære destinationer er USA, Australien og Storbritannien. Dog er prioriteringen af landene forskellig alt afhængig af, om det er studieophold eller hele kandidatuddannelser.

Studerende, der modtog udlandsstipendium til et studieophold i det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse, har USA som favoritland, hvilket svarer til 26 procent, lige efterfulgt af Australien med 25 procent. Studerende, der læser en hel kandidatuddannelse i udlandet, har Storbritannien som favoritland. Således skulle 56 procent af de studerende, som fik tildelt et udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, læse i Storbritannien. Efter Storbritannien kommer Australien, hvor 12 procent af de studerende, som modtog udlandsstipendium til en hel uddannelse, læste.

Kilde: SU-Styrelsen.

Kilde: SU-Styrelsen.

3.3. Forhåndsgodkendt merit versus faktisk godkendt merit efter endt ophold med udlandsstipendium

For størstedelen af de studerende, der er påbegyndt en uddannelse med udlandsstipendium i det første år efter ordningens indførelse, gælder, at de endnu ikke har fået registreret, hvor mange ECTS-points de har fået meritgodkendt for deres studier i udlandet. En af årsagerne er, at det kan tage lang tid fra den studerende er kommet hjem fra udlandsopholdet, og til de får deres studier meritgodkendt. De studerende skal efter hjemkomsten søge meritgodkendelse på deres danske uddannelse, og det kan tage noget tid inden studienævnene, som skal godkende meritten, mødes og behandler ansøgningen. Samtidig kan der være godkendt merit, som endnu ikke er registreret, og som derfor ikke tæller med i de opgørelser, der foreløbigt findes.

Der er indtil videre registreret 158 ophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, hvor studierne er afsluttet, og der er sket en faktisk meritgodkendelse. Disse ophold er ikke nødvendigvis fuldstændig repræsentative for alle, som tager ud med udlandsstipendium, og billedet kan ændre sig efterhånden, som der bliver indmeriteret flere studieophold. Ikke desto mindre er det vurderingen, at dette billede kan afspejle nogle tendenser.

Ser man på de 158 studieophold, hvor godkendelsen af faktisk merit er registreret, er der i gennemsnit blevet godkendt 1 ECTS-point mindre end det forhåndsgodkendte, hvilket fremgår af tabel 5. Opdelt på hovedområder er der større variation i forskellen mellem den forhåndsgodkendte merit og den faktisk godkendte merit i ECTS-point. Den største forskel findes på hovedområderne naturvidenskab, matematik og informationsteknologi. I gennemsnit godkendes her 6 ECTSpoint færre, end hvad der var forhåndsgodkendt. For hovedområderne sundhed og velfærd samt ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion godkendes i gennemsnit al den forhåndsgodkendte merit.

Kilde: SU-Styrelsen

3.4. Tildelt støtte i ordningens andet år

Det er fortsat for tidligt at vurdere, hvordan det er gået med tildelt udlandsstipendium i det andet år efter ordningens indførelse. Sammenligner man, hvor mange der er påbegyndt et studieophold med udlandsstipendium i juli-oktober i henholdsvis 2008 og 2009, er der flere, der har påbegyndt et studieophold i disse fire måneder i 2009 end i 2008. I 2009 har 452 påbegyndt et studieophold, mens 369 har påbegyndt i 2008.

For de hele kandidatuddannelser ser det umiddelbart ud til, at færre har påbegyndt en hel kandidatuddannelse i perioden - 223 i 2008 og 169 i 2009. Da det imidlertid endnu ikke er alle ophold, der er registreret, vil tallene for hele kandidatuddannelser stige for perioden. Antallet af indkomne ansøgninger til hele kandidatuddannelser, som SU-Styrelsen har modtaget fra studerende, der ønsker at læse en hel kandidatuddannelse med udlandsstipendium, er således steget. Sammenlignes de to perioder marts-august 2008 og marts-august 2009, viser det sig, at SU-Styrelsen har modtaget flest ansøgninger i 2009 352 i 2009 og 258 i 2008. Dette indikerer, at der faktisk er flere, der er taget ud på en hel kandidatuddannelse i ordningens andet år end i ordningens første år.

Det er desuden blevet påpeget af medlemmer i referencegruppen fra universiteterne, at det også er deres erfaring, at der siden udlandsstipendieordningens opstart er et stigende antal studerende, der ønsker at tage ud med udlandsstipendium. Det anføres yderligere, at det tager et halvt til et helt år at planlægge et ophold på et udenlandsk universitet, og planlægningsperioden er speciel lang, hvis man ønsker at tage ud og læse en hel kandidatuddannelse. Det tager også tid at få ordningen spredt blandt de studerende. Forventningen er derfor, at der i løbet af de første par år efter ordningens indførelse vil kunne ses en stigning i antallet af studerende, der får tildelt udlandsstipendium.

Kilde: SU-Styrelsen

4. Forslag til justeringer i udlandsstipendieordningen

I det følgende fremføres en række forslag til justeringer i udlandsstipendieordningen med henblik på at afklare, om der er behov for at ændre på eller tilpasse ordningen her godt et år efter, at ordningen blev indført. Et væsentligt input til dette afsnit stammer fra referencegruppen, som er blevet nedsat i forbindelse med udlandsstipendieordningens indførelse, og som i forbindelse med udarbejdelsen af statusrapporten har haft lejlighed til at komme med deres indvundne erfaringer med ordningen og fremføre forslag til justeringer. Forslagene kan samles under følgende overskrifter:

• 4.1 Vejledning i forhold til de hele uddannelser og kontrol af studiemæssig fremdrift og afslutning
• 4.2 Ville kunne have - samarbejdsaftaler
• 4.3 Grænsen for udlandsstipendium - 120 ECTS-points
• 4.4 Beregning af studieafgift i udenlandsk valuta
• 4.5 Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne
• 4.6 Takststruktur og udlandsstipendiets størrelse
• 4.7 Administrative barrierer for at rejse ud og studere i udlandet
• 4.8 Øvrige forhold der bør ses på

Indledende skal det nævnes, at flere medlemmer fra referencegruppen tilkendegiver, at udlandsstipendieordningen har givet de studerende bedre muligheder for at studere på udenlandske uddannelsesinstitutioner, som de finder attraktive. Via ordningen har de studerende fået bedre muligheder for at søge udenlandske uddannelser, der understøtter den studerendes specifikke faglige profil. Medlemmer af referencegruppen fra universiteterne påpeger desuden, at det med udlandsstipendieordningen er blevet muligt for langt flere studerende at tage studieophold i populære studielande, hvor universiteterne ikke har nok udvekslingsaftaler til at dække de studerendes behov og ønsker om at studere i udlandet. Samtidig understreger medlemmer i referencegruppen fra professionshøjskolerne, at udlandsstipendieordningen har langt flere fordele end ulemper, og de anbefaler absolut, at ordningen skal fortsætte med enkelte administrative justeringer.

Der er imidlertid udtrykt bekymring fra medlemmer af referencegruppen fra både universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om, hvilke konsekvenser udlandsstipendieordningen kan have for uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler. Bekymringen går på, om udlandsstipendieordningen på længere sigt kan have den konsekvens, at færre studerende vil benytte sig af uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, eller at det kan blive svært at forny eller indgå aftaler. Indførelsen af ordningen kan på lang sigt medføre, at udenlandske institutioner vil foretrække at modtage danske studerende på udlandsstipendium - og dermed modtage direkte betaling - frem for via en udvekslingsaftale med en dansk uddannelsesinstitution. Desuden kan en konsekvens af udlandsstipendieordningen være, at de studerende i fremtiden vil fravælge udvekslingsophold i andre lande end de mest populære studiedestinationer som England, USA og Australien.

Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt på de mere langsigtede konsekvenser af udlandsstipendieordningen for udvekslingsaftalerne. Der vil derfor fortsat være fokus på dette område, og i den evaluering, der skal udarbejdes tre år efter udlandsstipendieordningens indførelse, vil det være muligt at analysere området nærmere. Det indtryk, som medlemmer af referencegruppen fra universiteterne giver udtryk for, peger foreløbigt i både positiv og negativ retning. På den positive side nævnes, at udlandsstipendieordningen har betydet, at nogle uddannelsesinstitutioner mener, at deres forhandlingsposition i forhold til at indgå udvekslingsaftaler er blevet forbedret. Der er blevet lavet udvekslingsaftaler med attraktive universiteter, som ikke tidligere har villet indgå aftale, mod, at de danske uddannelsesinstitutioner også sender betalende studerende. Fordelen ved dette er, at de danske uddannelsesinstitutioner kan sende flere studerende til populære universiteter, som de allerede kender. Samtidig kan samarbejdsaftalelisten være attraktiv at komme på for de udenlandske uddannelsesinstitutioner, da de ved at indgå udvekslingsaftaler kan blive tilført listen og dermed også modtage betalende studerende fra Danmark.

Af mere negative konsekvenser nævnes, at nogle af de parter, der er indgået udvekslingsaftaler med, kan risikere at opsige aftalen, når de finder ud af, at de kan få betalende studerende i stedet for. Samtidig kan den sproglige mangfoldighed i udlandsopholdene begrænses, da færre studerende vil læse på f.eks. tysk, fransk eller italiensk, nu hvor det er blevet muligt at rejse ud med udlandsstipendium til populære engelsksprogede lande. Hensigten med de traditionelle udvekslingsaftaler har bl.a. været at komplimentere de mangesidede uddannelsesforløb, der findes på uddannelsesinstitutionerne, og tilbyde en bred vifte af aftaler i hele verden.

4.1. Vejledning i forhold til de hele uddannelser og kontrol af studiemæssig fremdrift og afslutning

Tilrettelæggelsen af ordningen: De danske uddannelsesinstitutioner skal vejlede uddannelsessøgende om uddannelser på kandidatniveau i udlandet, herunder kvaliteten af uddannelserne, som uddannelsesinstitutionerne har samarbejdsaftaler med. Ønsker en studerende udlandsstipendium til en udenlandsk institution, der ikke er omfattet af en samarbejdsaftale, skal den uddannelsesinstitution, som den uddannelsessøgende har taget sin bacheloruddannelse fra, vejlede den uddannelsessøgende. Vejledningen omfatter følgende:

• Valg af uddannelse
• Uddannelsesforløbets relevans i forhold til den danske uddannelse (valg af fag m.v.)
• Generel vejledning om danske uddannelsesregler og deres forhold til udenlandske uddannelsesregler.

Vejledningsforpligtigelsen for de danske uddannelsesinstitutioner omfatter samtidig en kontrol af den studiemæssige fremdrift hos den uddannelsessøgende efter det første år, hvis uddannelsen varer mere end ét år, samt at uddannelsen er afsluttet som forventet.

Det er præciseret, at vejledningsforpligtigelsen ikke omfatter praktiske forhold vedrørende gennemførelse af den konkrete uddannelse i udlandet.

En betingelse for at kunne få udlandsstipendium er, at den studerende kan modtage uddannelsesstøtte til uddannelsen efter de gældende regler i SU-loven, der bl.a. angiver, at;

• Uddannelsen skal være offentligt anerkendt i studielandet og skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.
• Uddannelsen skal være tilrettelagt som et fuldtidsstudie og vare mindst et sammenhængende undervisningsår.
• Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan give job i Danmark uden supplerende uddannelse eller kurser.
• Uddannelsen skal være ulønnet.

Det er SU-Styrelsen, som efter disse regler skal godkende, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte, og først når uddannelsen er SUgodkendt, kan der tildeles udlandsstipendium.

Der er således en række forhold omkring den udenlandske uddannelsesinstitution, som SU-Styrelsen godkender, inden den studerende kan få tildelt udlandsstipendium. Disse forhold er uddannelsesinstitutionerne således ikke forpligtiget til at vejlede om.

Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Danske Universiteter finder det principielt problematisk, at universiteterne har ansvaret for at vejlede danske studerende om muligheden for at tage en hel uddannelse i udlandet. De finder det også problematisk, at de skal vurdere kvaliteten af uddannelser på udenlandske universiteter, som de er i en form for konkurrence med. På nuværende tidspunkt mener Danske Universiteter dog ikke, at der findes et realistisk alternativ til den valgte løsning. Hvis opgaven blev lagt ud til en anden instans, ville disse sandsynligvis skulle trække på universiteternes ekspertise og kendskab til universiteterne i udlandet.

I forhold til selve vejledningen har medlemmer i referencegruppen fra universiteterne påpeget, at de oplever, at flere studerende får en forkert opfattelse af, hvad uddannelsesinstitutionernes vejledningsforpligtigelse omfatter. Det, at en uddannelse er godkendt til udlandsstipendium, kan opfattes som en blåstempling af, at det vil være en god idé at gennemføre den med henblik på at have gode beskæftigelsesmuligheder i Danmark og andre steder. Vejlederne føler sig dermed til tider taget til indtægt for mere end den vejledning, de har mulighed for at give. Dette gælder især i forhold til ville kunne have - samarbejdsaftalerne , som bliver behandlet yderligere i afsnit 4.2.

Selvom vejledningsproblematikken er størst vedr. ville kunne have - aftalerne, er der også en udfordring omkring hele kandidatuddannelser på de udenlandske universiteter, som det danske universitet har en samarbejdsaftale med. Årsagen er, at samarbejdsaftalerne ikke er indgået med det primære sigte at sikre adgang til at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet. Det afgørende er i stedet forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde. De danske universiteter har derfor primært vurderet de udenlandske universiteter i forhold til, om det kan være frugtbart for danske studerende at tage et studieophold ved det udenlandske universitet som led i den danske uddannelse, og om der er gode forskningsmæssige grunde til at samarbejde. Det har sjældent været et parameter, om det udenlandske universitets samlede kandidatuddannelser er gode/dårlige som hele forløb.

Medlemmer af referencegruppen fra universiteterne finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at de skal kontrollere de studerendes studiemæssige fremdrift på hele kandidatuddannelser, der tager mere end et år. Opfattelsen er, at universiteterne blot bliver et ekstra bureaukratisk led mellem de studerende og SUStyrelsen, som ellers har ansvaret for den endelige tildeling af udlandsstipendiet. Danske Universiteter støtter dette synspunkt og mener, det vil lette sagsgangene for både universiteterne og SU-Styrelsen, hvis dette ansvar flyttes til SUStyrelsen.

Endelig anfører Danske Universiteter, at en økonomisk kompensation for vejledningsarbejdet er nødvendig, hvis ikke udlandsstipendieordningen skal flytte ressourcer fra studerende, der læser i Danmark til studerende, der læser i udlandet via udlandsstipendieordningen. Det er derfor Danske Universiteters synspunkt, at den nuværende midlertidige ordning med, at universiteterne modtager 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet, skal gøres permanent.

Erhvervsakademierne anfører, at administrationsbyrden er tungere, hvis de studerende ønsker at tage ud med udlandsstipendium end ved udvekslingsaftaler. De er derfor utilfredse med, at deres institutioner ikke modtager 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet ligesom universiteterne.

4.2. Ville kunne have - samarbejdsaftaler

Den faktiske tilrettelæggelse: Hvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søges om udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fire lister, som tilsammen udgør listen over godkendte uddannelser: Universitetslisten, Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste og Samarbejdsaftalelisten.

Det er også muligt at få udlandsstipendium til udenlandske kandidatuddannelser, som ikke er på en af de fire lister. I så fald skal et dansk universitet, professionshøjskole, ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurdere kvaliteten af den udenlandske kandidatuddannelse og om de i princippet ville kunne have en samarbejdsaftale med den pågældende kandidatuddannelse i udlandet. Bliver den pågældende uddannelse godkendt ud fra dette kriterium, kan den studerende tildeles udlandsstipendium til den udenlandske kandidatuddannelse, hvis den studerende i øvrigt lever op til betingelserne for at modtage udlandsstipendium. Danske uddannelsesinstitutioner, som ikke udbyder kandidatuddannelser (en dansk professionshøjskole, en dansk ingeniørhøjskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), drøfter disse spørgsmål om den faglige kvalitet på den udenlandske kandidatuddannelse med det eller de danske universiteter, der samarbejdes med inden for det pågældende faglige område.

• Universitetslisten består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (THES top 100) suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (THES top 400). Listen er baseret på THESQS World University Ranking, som udarbejdes årligt for TIMES Higher Educational Supplement.
• Kulturministeriets liste består af de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, som i Danmark hører under Kulturministeriet.
• Undervisningsministeriets liste er en suppleringsliste for professionsbachelorer. Undervisningsministeriets professionsbachelorer kan også søge optagelse på en hel kandidatuddannelse via universitetslisten eller via samarbejdsaftalelisten.
• Samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske kandidatuddannelser, der er omfattet af en samarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet.

De tre faste lister bliver revideret hvert år, mens samarbejdsaftalelisten revideres løbende. Det står de studerende frit for, hvilke af de fire lister de vælger at tage ud via. Det ses af tabel 7, at en forholdsvis høj andel af de studerende vælger at tage ud via en ville kunne have - samarbejdsaftale frem for at vælge en uddannelse fra en af de fire lister - nemlig 32 procent. En endnu højere andel har dog valgt at tage ud via Universitetslisten (41 procent), mens 7 procent af de studerende har valgt at tage ud via Kulturministeriets liste. Da de studerende ved en af Kulturministeriets uddannelser i Danmark udgør ca. 2 pct. af det samlede antal studerende, der har mulighed for at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan det faktum, at 7 procent tager ud på en kulturministeriel uddannelse i udlandet opfattes som værende et relativt højt antal.

At så relativt få er taget ud gennem Undervisningsministeriets liste er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der ikke er nogen uddannelsessøgende til hele kandidatuddannelser, som har en uddannelsesbaggrund fra en af Undervisningsministeriets uddannelser. Studerende fra Undervisningsministeriets uddannelser kan, som nævnt, have valgt at tage ud via en af de andre lister.

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009.

Ser man på, hvad det er for universiteter, de studerende tager ud på, hvis de vælger selv at finde en uddannelse via ville kunne have - samarbejdsaftalerne, fordeler de 72 hele uddannelser sig på 52 forskellige universiteter. Over halvdelen (60 procent) af de 72 uddannelser dækker over uddannelser på engelske universiteter, mens de resterende 40 procent for størstedelens vedkommende omfatter uddannelser, der ligger i andre europæiske lande eller Australien (4 uddannelser) og USA (4 uddannelser). De lande, som de studerende tager ud og læser i gennem ville kunne have - samarbejdsaftalerne, adskiller sig derfor ikke særligt fra de lande, som de studerende ellers tager ud og læser en hel kandidatuddannelse i gennem en af de fire lister.

Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Professionshøjskolerne finder det uhensigtsmæssigt, at de skal drøfte spørgsmål om den faglige kvalitet på den udenlandske uddannelse med det eller de danske universiteter, der samarbejdes med inden for det pågældende faglige område. Det foreslås i stedet, at CIRIUS involveres i godkendelsen af ville kunne have - samarbejdsaftalerne. Årsagen til dette er, at professionshøjskolerne har oplevet problemer med at få de danske universiteter til at foretage en vurdering af, om de kan godkende de udenlandske kandidatuddannelser, som deres studerende ønsker at modtage udlandsstipendium til.

CIRIUS påpeger i forlængelse af dette forslag, at de ikke har et systematisk kendskab til videregående uddannelsesinstitutioner i udlandet. I stedet mener CIRIUS, at der bør findes en ordning, der sikrer et hensigtsmæssigt samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne om disse spørgsmål

Kvalitetskontrol af ville kunne have - samarbejdsaftalerne: I forhold til kvalitetskontrollen af ville kunne have - samarbejdsaftalerne påpeger universiteterne, at denne ikke er ligeså effektiv, som ved udvekslingsaftalerne. Hvis en dansk uddannelsesinstitution har en udvekslingsaftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution, foregår der en løbende kontrol af den udenlandske uddannelsesinstitution. Kontrollen sker blandt andet via tilbagemeldingen fra den studerende, som har opholdt sig ved den udenlandske uddannelsesinstitution. Opstår der utilfredshed med den udenlandske uddannelse, eller opfattes den ikke mere som faglig relevant i forhold til den danske uddannelse, nedlægges samarbejdsaftalen.

Der kan desuden i forhold til nogle samarbejdsaftaler være et fagligt forskningssamarbejde mellem den danske uddannelsesinstitution og den udenlandske uddannelsesinstitution, som også medvirker til at kvalitetskontrollere uddannelsen. I forhold til ville kunne have - samarbejdsaftalerne bliver uddannelsen vurderet én gang, men der er ingen løbende kontrol af uddannelsen. Dette opfattes som et problem, især fordi de studerende forventer, at en godkendelse af den udenlandske uddannelse indebærer mere end den reelt gør. Det forventes, at godkendelsen er en slags garanti for, at det vil være en jobmæssig god idé at tage den udenlandske uddannelse (jvf. også diskussionen fra afsnit 3.1.om, at de studerende tager vejledningen for mere end den reelt kan bære).

Danske Universiteter har bemærket, at studerende der tager ud via en ville kunne have - samarbejdaftale udgør en betydelig andel (32 procent) af det samlede antal udlandsstipendiemodtager til en hel kandidatuddannelse. De ser en række udfordringer i forhold til at kvalitetssikre studieophold, der bygger på den præmis, at intet dansk universitet har en samarbejdsaftale om den givne uddannelse i udlandet men at en samarbejdsaftale muligvis kunne have eksisteret. Derfor foreslår Danske Universiteter, at udbyttet af den del af ordningen, som vedrører "ville kunne have - samarbejdsaftalerne, bliver undersøgt mere omfattende i den kommende tre års evaluering af udlandsstipendieordningen.

Det påpeges samtidig, at det er problematisk, at den udenlandske uddannelse bliver stående på listen uden regelmæssigt at blive kontrolleret, hvis den først én gang er blevet godkendt til listen. Dette til forskel fra ministeriernes lister, som fornys hvert år eller samarbejdsaftalelisten, der er baseret på universiteternes løbende samarbejde med de udenlandske universiteter. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved, om kvalitetssikringen af de universiteter, der bliver tilføjet samarbejdslisten ud fra de studerendes ønsker og på grundlag af en enkeltstående kvalitetsvurdering, lever op til samme kvalitetskrav som de øvrige universiteter på listen.

Om Undervisningsministeriets liste bemærker Professionshøjskolernes Rektorkollegium, at de ønsker at denne bliver opdateret løbende, ligesom samarbejdsaftalelisten, i stedet for kun at blive opdateret en gang om året.

Sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlingstiden vurderes til at være væsentlig længere ved en ville kunne have - samarbejdsaftale, end når uddannelsen allerede er på listen. De studerende oplever sagsgangene som en planlægningsmæssig udfordring, idet de i dette tilfælde både skal orientere sig i forhold til deres uddannelsesinstitutions og til SUStyrelsens sagsgange. Den lange sagsbehandlingstid i forhold til disse aftaler skyldes dels, at fagmiljøerne på uddannelsesinstitutionerne skal have mulighed for at kvalitetssikre den udenlandske uddannelse, dels at det efterfølgende kan tage noget tid for SU-Styrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen at godkende uddannelsen, inden den kan komme på listen.

Sagsbehandlingstiden er speciel lang i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at undersøge, om den pågældende uddannelse svarer til en uddannelse i Danmark, som ville høre under Kulturministeriet. Kulturministeriet har dimensioneret deres uddannelser, hvilket betyder, at der er sat en øvre grænse for, hvor mange studerende der kan læse uddannelserne, og det er derfor ikke ønskeligt, hvis de studerende uden begrænsninger kan læse kunstneriske uddannelser under Kulturministeriets ressort ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. Der er således alene mulighed for at få udlandsstipendium til en hel uddannelse inden for Kulturministeriets ressort på et lille antal topklasse institutioner på Kulturministeriets liste, og derfor er der løbende behov for at sikre, at nye ville kunne have - samarbejdsaftaler ikke i virkeligheden hører til på Kulturministeriets liste.

4.3. Grænsen for udlandsstipendium - 120 ECTS-points

Der kan gives udlandsstipendium til maksimalt 120 ECTS-points, normalt svarende til 2 års uddannelse. Dette har medført, at nogle studerende har fået afslag på udlandsstipendium til uddannelser, der har en lidt længere normeret varighed/ højere normering end 2 år/120 ECTS-points. Flere udenlandske kandidatuddannelser er normeret til mere end 120 ECTS-points, og det har derfor været foreslået, at ordningen ændres og gøres mere fleksibel, således at det bliver muligt at få udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, selvom den er normeret til mere end 2 år og/eller har en højere normering end 120 ECTS-points.

4.4. Beregning af studieafgift i udenlandsk valuta.

Den faktiske tilrettelæggelse: Studieafgifter som der søges udlandsstipendium til at betale, og som er opgivet i fremmed valuta, omregnes til danske kroner på baggrund af vekselkurserne, som er fastsat af Nationalbanken pr. 1. april hvert år. Reglen gælder både for studieophold og hele uddannelser.

4.5. Takststruktur og udlandsstipendiets størrelse

Den faktiske tilrettelæggelse: Både i forhold til studieophold og hele uddannelser kan de danske studerende maksimalt få det beløb i udlandsstipendium, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for en lignende uddannelse i Danmark. Det er altså en tænkt takstindplacering af den udenlandske uddannelse i den danske takststruktur, der afgør det maksimale udlandsstipendium. Hensigten med dette er at sikre, at ordningen er udgiftsneutral set i et samfundsmæssigt perspektiv, og at danske studerende, som læser på den samme udenlandske uddannelse, modtager det samme beløb. For at lette denne proces er der udarbejdet en vejledning vedr. takstindplacering. Som en del af denne vejledning er de relevante takster indført i den internationale uddannelsesgruppering (ISCED), som bruges til international uddannelsesstatistik af FN, OECD og EU. I forhold til hele kandidatuddannelser er de relevante takster i øvrigt anført på listen over universiteternes samarbejdsaftaler, Undervisningsministeriets supplerende liste og Kulturministeriets liste.

Ser man på, hvor meget de studerende selv må lægge til i egenbetaling, fordi det tildelte udlandsstipendium ikke kan dække det fulde beløb, er det især inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, at der er en stor egenbetaling. Udlandsstipendiet dækker på disse uddannelser mellem ca. 50 og 70 procent af den faktiske studieafgift. På de naturvidenskabelige uddannelser dækker udlandsstipendiet stort set hele studieafgiften (jf. tabel 8.).

Tabel 8: Forskellen mellem tildelt udlandstipendium og faktisk betalte studieafgift (egenbetaling) til studieophold fordelt på den udenlandske uddannelses hovedområde

Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Medlemmer af referencegruppen fra universiteterne nævner to problematikker i forhold til takstindplaceringen og udlandsstipendiets beløbsstørrelse. Det ene er arbejdsgangen i forbindelse med at takstindplacere de udenlandske uddannelsesinstitutioner. Det andet er, at nogle studerende har en høj egenbetaling. I forhold til det første oplever uddannelsesinstitutionerne, at det kan være svært at takstindplacere de udenlandske uddannelser. Dette gælder især ved tværfaglige kurser eller uddannelser, der ligger i gråzonen mellem Kulturministeriet og Videnskabsministeriet.

Det kan derfor være utilfredsstillende ikke fra starten af planlægningsfasen at kunne vejlede de studerende i, hvilke beløb de kan modtage i udlandsstipendium. Af dette følger, at det kan være svært for nye studerende selv at regne sig frem til, hvor mange penge de kan få i udlandsstipendium. Da beløbets størrelse er en afgørende faktor for valg af universitet, giver dette forhold en usikkerhed i planlægningen af studieopholdet.

I forhold til det andet punkt selve udlandsstipendiets størrelse vurderes nogle af taksterne at være for lave i forhold til at dække uddannelser på de oversøiske universiteter i f.eks. USA, Canada, Australien og New Zealand. Nogle studerende opgiver derfor på forhånd, da de ikke er sikre på at kunne få nok legatmidler til at dække differencen. Selvom udlandsstipendieordningen har givet de studerende meget bedre muligheder for at få dækket deres udgifter ved udlandsophold, kan det økonomiske aspekt derfor fortsat være en begrænsning.

Danske Universiteter ønsker dog at fastholde princippet for det nuværende system, hvor satserne for udlandsstipendium følger de danske uddannelsestaxametre. De mener fortsat, at ordningen bør være omkostningsneutral, således at taksten for at læse på en uddannelse i udlandet ikke overstiger taxametertilskuddet for en tilsvarende dansk uddannelse.

4.6 Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne

Den faktiske tilrettelæggelse: Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse kan højest gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.

Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Erhvervsakademierne anfører, at det rent tidsmæssigt er meget vanskeligt at få plads i det danske studie til et udenlandsk studieophold i løbet af det første studieår. De foreslår derfor, at det på de to-årige erhvervsakademiuddannelser maximalt bør være muligt at tage på studieophold i et semester, og at dette ikke bør være i det første år af studiet eller det sidste semester som er praktik/hovedprojekt semester.

4.7. Administrative barrierer for at rejse ud og studere i udlandet

Tilrettelæggelsen af ordningen: Ønsker den uddannelsessøgende at søge om udlandsstipendium til studieophold, skal han/hun sende ansøgning om udlandsstipendium til den danske uddannelsesinstitution. Ansøgningen vedlægges uddannelsesinstitutionens forhåndsgodkendelse af merit for studieopholdet, dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for optagelse, der kan være betinget af betaling, dokumentation for studieafgiftens størrelse, samt hvad studieafgiften dækker. Der kan tidligst søges om udlandsstipendium 12 måneder før, studieopholdet starter.

Ansøgning om udlandsstipendium til hele uddannelser skal den uddannelsessøgende sende til SU-Styrelsen. Også her kan der tidligst indgives ansøgning 12 måneder før uddannelsens start. I første omgang bliver udlandsstipendiet tildelt foreløbigt på baggrund af faktura fra den udenlandske uddannelsesinstitution. Det tildeles først endeligt, når den uddannelsessøgende kan fremvise en kvittering fra den udenlandske uddannelsesinstitution. Udlandsstipendiet kan tidligst udbetales to måneder før studiet påbegyndes.

Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Der er især to forhold, der relaterer sig til administrationen af udlandsstipendieordningen, som medlemmer af referencegruppen fremhæver som en hæmsko for de studerende, der ønsker at rejse ud med udlandsstipendium. Det ene er den dokumentation, der kræves for at få tildelt udlandsstipendium, som opfattes som en stor og besværlig byrde. Det andet som følger i forlængelse heraf er, at de studerende kan have problemer med at skaffe dokumentationen til tiden og i rigtig rækkefølge og derfor risikerer store økonomiske udlæg, inden den foreløbige tildeling af stipendiet falder på plads.

CIRIUS har for nyligt gennemført en undersøgelse af danske studerendes udlandsophold, der bl.a. belyser, hvorfor der ikke er flere, der tager af sted på udlandsophold. Undersøgelsen dækker ikke studerende, der har modtaget udlandsstipendium, men studerende der er rejst ud, inden det var muligt at modtage udlandsstipendium. De studerende blev spurgt om årsagerne til, at de ikke var rejst ud. Det fremgår heraf, at 62 pct. af de studerende, der havde planlagt et ophold, men alligevel ikke kom af sted, har svaret, at en årsag hertil var, at det var svært at organisere. Universiteterne er enige i, at selv med etableringen af udlandsstipendieordningen kan det set med de studerendes øjne være kompliceret og tidskrævende at arrangere et studieophold eller en hel uddannelse i udlandet.

Der stilles således en række krav fra både hjeminstitutionen og fra SU-Styrelsen om forskellig dokumentation. Oven i dette kommer kravene fra den udenlandske uddannelsesinstitution i forbindelse med optagelsen: Frembringelse af diverse dokumenter, sprogtest, mm.

Syddansk Universitet skriver om de studerende:De oplever, at den verden de tager ud til, hvor alt er elektronisk og ikke opdelt i 3 stadier med optagelsesbrev, faktura og kvittering, ikke lever op til den verden, Styrelsen forventer, de agerer i. Derfor skal de bruge utrolig meget tid på at indsamle dokumentation, når de skal kunne dokumentere enten optagelse, pris eller gennemført betaling. I mange tilfælde er det en stor ekstra belastning for den studerende at få den nævnte dokumentation, da den går på tværs af det udenlandske universitets administrative rutiner .

Endvidere nævner medlemmer af referencegruppen, at de studerende ofte først får udbetalt udlandsstipendium efter, at de allerede har betalt studieafgiften på den udenlandske uddannelsesinstitution og derfor ofte har store udlæg i en periode. Hvis udlandsstipendiet først udbetales meget tæt på studiestart, kan det være et problem, da studieafgiften på den udenlandske uddannelse f.eks. skal være betalt, inden der kan søges om visum.

Det økonomiske aspekt er således stadig en barriere for nogle studerende, som ikke har mulighed for at lægge pengene ud selv.

4.8. Øvrige forhold der bør ses på

I bestræbelserne på at lette arbejdet for de studerende, der ønsker at tage ud med udlandsstipendium og få endnu flere studerende til at rejse ud via ordningen, er der forskellige forslag til, hvordan ordningen kan forbedres. De forslag, der nævnes i dette afsnit, er forslag, der ikke har lovgivningsmæssig eller bekendtgørelsesmæssig karakter, men er forhold, som ministerierne og SU-Styrelsen kan arbejde videre med.

SU-Styrelsen har en hjemmeside med det formål at vejlede de studerende om udlandsstipendieordningen. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne nævner nogle punkter, som de ønsker forbedret på hjemmesiden:

• Det skal gøres klart, at alle lister med de udenlandske uddannelsesinstitutioner kan benyttes af alle uanset, hvilken institution den studerende kommer fra. Studerende fra professionshøjskolerne tror ofte fejlagtigt, at de kun kan tage ud via Undervisningsministeriets liste.
• At der for relevante afsnit på hjemmesiden hvor procedurerne er forskellige for studerende der kommer fra henholdsvis universiteterne og professionshøjskolerne og erhvervsakademierne udarbejdes tekst, der henvender sig direkte til studerende fra professionshøjskoler og erhvervsakademier.
• Sagsgangene i forhold til at modtage udlandsstipendium bør tydeliggøres endnu mere end de er. Det er svært for de studerende og institutionerne at forstå papirgangene.

Generelt er der behov for at udbrede viden om udlandsstipendieordningen. Efterhånden som flere studerende kommer tilbage til Danmark efter at have læst på en uddannelsesinstitution i udlandet med udlandsstipendium, vil der opstå større kendskab til ordningen og de muligheder, den giver. Der er imidlertid fortsat få studerende, som læser på en erhvervsakademieuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse i Danmark, som tager på studieophold med udlandsstipendium. Det er også blandt disse studerende, at der er mindst viden om ordningen.

5. Det økonomiske aspekt i udlandsstipendieordningen

Udlandsstipendieordningen reguleres i SU-loven og administreres af SUStyrelsen. Derudover har uddannelsesinstitutionerne en række administrative opgaver, de skal varetage i forhold til de danske studerende, der ønsker at søge om udlandsstipendium til studier i udlandet. Økonomiafsnittet vil belyse:

• Tildelte beløb i udlandsstipendium til studerende
• SU-Styrelsens administration af udlandsstipendieordningen
• Universiteternes administration af udlandsstipendieordningen

5.1. Tildelte beløb i udlandsstipendium til studerende

I det første år efter udlandsstipendieordningens indførelse er der samlet set blevet tildelt ca. 22 mio.kr. i udlandsstipendium ca. 9,8 mio. kr. til hele kandidatuddannelser og ca. 12,2 mio.kr. til studieophold (jvf. tabel 7.). Beløbene dækker tildelt udlandsstipendium til studerende, som er påbegyndt den udenlandske uddannelse i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. Beløbet udgør ikke nødvendigvis hele det tildelte udlandsstipendium, de anførte personer kan forventes at få, da de studerende på længerevarende uddannelser får tildelt støtte hvert halve år.

Tabel 9. Tildelte beløb i udlandsstipendium til studieophold og hele kandidatuddannelser

Kilde: SU-Styrelsen. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.

Med hensyn til de økonomiske ressourcer, der tildeles de studerende i udlandsstipendium, er ordningen udgiftsneutral set i et samfundsmæssigt perspektiv. De 22 mio. kr., der er tildelt i ordningens første år, er således ikke en ekstra omkostning for staten. De 22 mio.kr. kan derimod ses som det maksimale beløb, som ordningen har flyttet fra danske uddannelsesinstitutioner til udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Omkostningen for staten i forhold til udlandsstipendieordningen er de omkostninger, der går til ordningens administration på henholdsvis SU-Styrelsen og på uddannelsesinstitutionerne.

5.2. SU-Styrelsens administration af udlandsstipendieordningen

Udlandsstipendieordningen trådte, som tidligere nævnt, i kraft 1. juli 2008 og reguleres af SU-loven, hvorfor det er SU-Styrelsen, som administrerer den. SUStyrelsen har indtil dato fået bevilget 2,7 mio. kr. i 2008 (2008-priser) til administration af ordningen og heraf 0,7 mio. kr. til lønsum. I 2009 er der bevilget 1,6 mio. kr. (2008-priser) til administration og heraf 1,2 mio. kr. i lønsum.

Tabel 10. Bevilget midler til SU-Styrelsens administration af udlandsstipendieordningen

De bevilgede midler afspejler, at ordningen første trådte i kraft i midten af 2008, og at det første egentlige, hele driftsår derfor er 2009. Det bevilgede beløb til øvrig drift i 2008 er inklusiv midler til it-udvikling, der skal udgøre teknologiunderstøttelsen af administrationen af ordningen. Det er i forbindelse med Finansloven for 2008 aftalt mellem SU-Styrelsen, Undervisningsministeriets departement og Finansministeriet, at SU-Styrelsen kan opspare (den nødvendige del af) de 2,0 mio. kr. givet som øvrig driftsmidler til ordningen i 2008 til brug for fremtidige afdrag på gæld optaget til investeringer i it-systemer.

5.3. Universiteternes administration af udlandsstipendieordningen

I efteråret 2008 blev det besluttet, at universiteterne i 2009 ville få tildelt et tilskud til administrationen af udlandsstipendieordningen på 5.000 pr udlandsstipendieaktivitet. På baggrund af udviklingen i aktiviteten det første år efter start af ordningen skønnes beløbet for 2009 at udgøre ca. 4 mio. kr. Videnskabsministeren har givet tilsagn om, at en eventuel videreførelse af dette tilskud skal inddrages i forhandlingerne om fordeling af globaliseringsmidler.

Fodnoter

Tallene stammer fra SU-Styrelsen. Antallet af ansøgninger viser kun hvor mange ansøgninger der er modtaget, og ikke hvor mange der rent faktisk bliver godkendt og får tildelt udlandsstipendium. Der kan også være flere ansøgninger fra en studerende, hvilket opgørelsen ikke tager højde for. Det var muligt at indsende ansøgninger om udlandsstipendium til studieophold eller hele kandidatuddannelser med start den 1. juli eller derefter allerede inden, ordningen trådte i kraft, og derfor modtog Styrelsen for Staten Uddannelsesstøtte allerede ansøgninger fra starten af 2008.

Der er eksempelvis en del studerende, der har en professionsbacheloruddannelse fra en af Undervisningsministeriets uddannelser, som tager ud gennem Universitetslisten.

Kolofon

Titel:
Udlandsstipendieordningen - Statusopgorelse

Emneord:
Udlandsstipendieordning

Resumé:
Rapporten gør status over udlandsstipendieordningen 15 måneder efter ordningens indførelse.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Udlandsstipendieordningen - Statusopgorelse".
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.