2. Introduktion til statusopgørelsen
2.1. Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningen
I forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006 blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, som danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelse i udlandet. Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som en del af en videregående uddannelse i Danmark.
Der ydes udlandsstipendium svarende til maksimalt 2 års studier, svarende til 120 ECTS-points dog for studerende på erhvervsakademiuddannelser kun op til et års studier, svarende til 60 ECTS-points.
Der ydes støtte til at betale hele eller dele af de undervisningsafgifter, der opkræves på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dog ydes maksimalt støtte svarende til det beløb, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for at gennemføre uddannelsen i Danmark.
Formålet med udlandsstipendiet er at få flere danske studerende til at studere i udlandet. Inden udlandsstipendieordningens indførelse var antallet af danske studerende, der kunne tage på et studieophold på et udenlandsk universitet med brugerbetaling, uden selv at betale, begrænset af det ligevægtskrav, der typisk er indbygget i de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftaler. Ligevægt betyder i denne sammenhæng, at der ikke kan rejse flere danske studerende ud, end den udenlanske uddannelsesinstitution sender til Danmark.
Hvis en studerende ønskede at tage et studieophold, der ikke var dækket af uddannelsesinstitutionernes etablerede samarbejdsaftaler, eller der ikke var nok udlændinge, der ønskede at tage til den studerendes danske universitet, eller den studerende ønskede at læse en hel kandidatuddannelse på et udenlandsk universitet, måtte de selv finansiere eventuelle undervisningsudgifter, fx via legater eller egenbetaling.
2.2. Statusopgørelsens indhold
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om udlandsstipendieordningen fra foråret 2007, at der 15 måneder efter ordningens ikrafttræden udarbejdes en status for udlandsstipendieordningen. Statussen, som skal danne udgangspunkt for forligskredsens drøftelse af ordningen, skal inddrage søgemønstre, merit m.v. i ordningens første år og optaget i ordningens andet år. Det fremgår yderligere, at statusopgørelsen skal danne udgangspunkt for en drøftelse af ordningens konsekvenser for universiteternes økonomi.
Undervisnings- og Videnskabsministeriet har drøftet statusopgørelsens indhold med Danske Universiteter. Universiteterne har oplyst, at der endnu ikke kan indhentes tilstrækkelige oplysninger til at vurdere udlandsstipendieordningens effekt for universiteternes økonomi, da det er erfaringen, at internationaliseringsordninger først når deres leje efter en indkøringsperiode. Det tager tid at opbygge viden om ordningerne, og de studerende har en relativ lang planlægningshorisont i forhold til at tage til udlandet. Ministerierne er enige i den vurdering, og derfor afventer en egentlig vurdering af udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi den evaluering af ordningen, som skal udarbejdes tre år efter ordningens indførelse.
Ud over ovenstående emner er det fundet hensigtsmæssigt, at statusopgørelsen også behandler de første indvundne erfaringer med ordningen, med henblik på at lægge op til en politisk drøftelse af eventuelle ændringer af udlandsstipendieordningen.
Statusopgørelsen er blevet udarbejdet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-Styrelsen) og Universitets- og Bygningsstyrelsen. For at få alle relevante synspunkter med i statusopgørelsen, har der været nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra Danske Universiteter, Kulturministeriets Rektorer, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Erhvervsskoler, de internationale kontorer på uddannelsesinstitutionerne, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, SU-Styrelsen, CIRIUS og Universitets- og Bygningsstyrelsen. En sammenfatning af referencegruppens forslag til justeringer af udlandsstipendieordningen fremgår af kapitel 4.