International mobilitet
En stigende del af de universitetsstuderende vælger at tage på et studieophold som en del af deres uddannelse. Bologna-processen følger et erklæret mål, om at der skal være fri mobilitet for studerende og forskere, og at de europæiske videregående uddannelser skal være attraktive for studerende og forskere fra andre verdensdele. Bologna-processen har gjort Danmark mere gennemskueligt som uddannelsesland. I dette kapitel gennemgås tallene for danske studerendes ophold i udlandet og udenlandske studerende i Danmark
Udvekslingsbalancen
Antallet af danske studerende, der tager til udlandet som en del af deres studier, har generelt været stigende igennem en årrække. Der var i studieåret 2007/2008 i alt 3.678 universitetsstuderende, der tog et udlandsophold som en del af deres studie. Dette er en stigning på 10 procent i forhold til antallet af udlandsophold i studieåret 2000/2001. Tallet dækker over alle ophold af studiemæssig karakter, der gives merit for, og tallet inkluderer derfor også studerendes praktikophold og kombinerede praktik- og studieophold.
Ligesom antallet af danske studerende i udlandet har været stigende, er der et stigende antal internationale studerende, der kommer til Danmark på et studieophold. Der var i alt 5.013 internationale studerende, der havde et studieophold på et dansk universitet i studieåret 2007/2008. Antallet af udenlandske studieophold er dermed steget med hele 68 procent siden studieåret 2000/2001.
Figur 25: Balance mellem danske studerende på studieophold i udlandet (udgående) og internationale studerende på studieophold i Danmark (indgående)
Kilde: CIRIUS
Figur 25 viser, at der siden 2002 har været et stigende ”underskud” på udvekslingsbalancen, hvor antallet af internationale studerende i Danmark stiger mere end antallet af danske studerende i udlandet. Eksempelvis var antallet af studerende i Danmark fra Australien, New Zealand og Stillehavsøerne under halvt så stort som antallet af danske studerende i samme område. Ligeledes var antallet af studerende fra Danmark i Afrika næsten fem gange større end studerende fra de afrikanske lande.
De fleste studieophold sker inden for Europa. Ud af de 3.678 danskere, der havde et udlandsophold i 2007/2008, var 1.931 i et andet europæisk land. På samme vis var 3.834 ud af 5.013 internationale studerende i Danmark fra et europæisk land.
Figur 26: Internationale studerende som del af totalt antal studerende i landet i 2006
Kilde: OECD; ‘Education at a Glance’
Danmark har internationalt ikke førertrøjen på, når man ser på andelen af internationale studerende. Danmark er dog på niveau med resten af Norden og Holland. Australien, der her har den største andel internationale studerende, ses også i den foregående tabel som et land danske studerende ynder at læse i.
Nedenstående figur 27 sætter de udrejsende i forhold til størrelsen på deres hovedområde. Som det fremgår af figuren, svarer antallet af udrejsende studerende på det samfundsvidenskabelige hovedområde til 46 procent af den årlige kandidatproduktion. Tilbøjeligheden til at tage et udlandsophold som en del af studierne er klart størst hos de samfundsvidenskabelige og humanistiske studerende, mens det sundhedsvidenskabelige studerende relativt sjældent har et udvekslingsophold.
Figur 27: Udrejsende (2007/2008) fordelt på hovedområder i procent af antal fuldførte kandidater
Kilde: Antal udrejsende fra CIRIUS, antal fuldførte Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik.
Studerende på en hel uddannelse
Internationale studerende kommer ikke blot på studieophold på de danske universiteter. En stor gruppe internationale studerende vælger at læse en hel uddannelse i Danmark. Tabel 35 viser bestanden af internationale studerende på hel uddannelse på de danske universiteter. Som det fremgår af tabellen, var der i 2007 4.687 internationale studerende indskrevet på en hel universitetsuddannelse i Danmark. Der er over dobbelt så mange 41 internationale studerende på hel uddannelse i Danmark i 2007 i forhold til 2000. Tallene dækker over udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
| Tabel 35: Internationale studerende på en hel universitetsuddannelse i Danmark 2000-2007 | ||||||||
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Humaniora | 451 | 514 | 543 | 580 | 616 | 660 | 707 | 725 |
| Naturvidenskab | 276 | 308 | 351 | 512 | 598 | 677 | 700 | 680 |
| Samfundsvidenskab | 641 | 791 | 921 | 1.159 | 1.341 | 1.643 | 1.725 | 1.585 |
| Sundhedsvidenskab | 469 | 580 | 690 | 810 | 935 | 1.033 | 1.101 | 1.118 |
| Teknisk videnskab | 340 | 437 | 566 | 777 | 921 | 996 | 825 | 579 |
| I alt | 2.177 | 2.63 | 3.071 | 3.838 | 4.411 | 5.009 | 5.058 | 4.687 |
| Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik | ||||||||
I takt med at flere internationale studerende fuldfører en kandidatgrad, er der også en større andel, som udvandrer inden et år efter fuldførelse. 53 procent af de internationale fuldførte kandidater i 2005 er udvandret igen indenfor et år, mens 28 procent får beskæftigelse i Danmark. De tilsvarende tal for 2001 er 42 og 43 procent.
| Tabel 36: Fuldførte internationale studerende på hel uddannelse i Danmarks status 1 år efter fuldførelse af kandidatgrad fordelt på fuldførelsesår | ||||||||||||
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | |
| Beskæftigede | 78 | 38% | 100 | 27% | 116 | 28% | 171 | 31% | 193 | 27% | 269 | 31% |
| I udd annelse | * | * | 4 | 1% | 7 | 2% | 6 | 1% | 6 | 1% | * | * |
| Ledige | 5 | 2% | 12 | 3% | 9 | 2% | 7 | 1% | 10 | 1% | 11 | 1% |
| Udenfor arbejdsstyrken | 18 | 9% | 45 | 12% | 39 | 9% | 46 | 8% | 90 | 13% | 112 | 13% |
| Udvan dret | 100 | 48% | 186 | 51% | 220 | 53% | 290 | 53% | 389 | 54% | 433 | 50% |
| Uoplyst | 4 | 2% | 19 | 5% | 22 | 5% | 26 | 5% | 26 | 4% | 42 | 5% |
| I alt | 207 | 100% | 366 | 100% | 413 | 100% | 546 | 100% | 714 | 100% | 869 | 100% |
| Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik | ||||||||||||
Der er også danskere, som tager på hel uddannelse i udlandet.
| Tabel 37: Danske støttemodtagere (ekskl. studieophold) i udlandet 2004-2007 | ||||
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Bachelorer | 2.824 | 2.591 | 2.34 | 2.242 |
| Kandidater | 948 | 885 | 830 | 846 |
| I alt | 3.772 | 3.476 | 3.17 | 3.088 |
| Kilde: SU-styrelsen | ||||
Mellem 2004 og 2007 er antallet af støttemodtagere i udlandet faldet. Størstedelen af støttemodtagerne er bachelor-studerende.
Udlandsstipendieordningen
lt har 507 personer modtaget udlandsstipendium - 335 personer til et studieophold, som et led i en dansk uddannelse og 172 til en hel kandidatuddannelse.
| Tabel 38: Tildelt udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser 2008 og 2009 | |||||
Studieophold |
Hele uddannelser |
I alt |
|||
| 2008 | 335 | 172 | 507 | ||
| 2009 | 140 | 121 | 261 | ||
| Kilde: SU-styrelsen. Data er opgjort den 7. februar 2009. | |||||
Det er hovedsageligt studerende ved Videnskabsministeriets uddannelser, der vælger at tage et studieophold i udlandet (93 procent af studerende på studieophold). Det er muligt at modtage udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fire positivlister: Universitetslisten, Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste, og Samarbejdsaftalelisten.
Det er også muligt at få udlandsstipendium til udenlandske uddannelser og universitet, som ikke er på en af de fire lister. I så fald skal et dansk universitet vurdere kvaliteten af den udenlandske uddannelse, og om de i princippet ville kunne have haft en samarbejdsaftale vedrørende den pågældende uddannelse i udlandet.
Universitetslisten består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (THES top 100) suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (THES top 400). Listen er baseret på THES – QS World University Ranking 2008, som udarbejdes årligt for TIMES Higher Educational Supplement. Kulturministeriets liste består af de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, som i Danmark hører under Kulturministeriet, mens Undervisningsministeriets liste er en suppleringsliste for professionsbachelorer. Sidst indeholder samarbejdsaftalelisten de udenlandske uddannelser, der er omfattet af en samarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet. De fire lister revideres hvert år.
Lidt under halvdelen af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, har valgt at studere på et udenlandsk universitet, som står på universitetslisten nemlig 43 procent. Den anden halvdel af de studerede har enten fået tildelt udlandsstipendium til en uddannelse, der er blevet godkendt til at ”kunne have en samarbejdsaftale” (28 procent) eller til en uddannelse, der er på samarbejdsaftalelisten (21 procent). Som tillæg til de 21 procent, der tager ud på en uddannelse, som er på samarbejdslisten, kan nævnes, at der er nogle universiteter, som både er på universitetslisten og samarbejdslisten. Dette gælder for 18 af de udenlandske universiteter, som de studerende har fået udlandsstipendium til. 8 procent er taget ud på en hel uddannelse, der findes på Kulturministeriets liste. Det skal dog ses i forhold til, at Kulturministeriets uddannelser udgør en lille del af kandidatuddannelserne. Ingen er per 7. februar taget ud på en hel uddannelse fra Undervisningsministeriets liste.
Universitetskandidaters udvandring
Når nyuddannede tager til udlandet har det både sine fordele og ulemper. På den ene side er det godt, at danske kandidater tilegner sig de kompetencer, der kræves for, at Danmark kan begå sig i en globaliseret verden. På den anden side er det problematisk, hvis for mange bliver i udlandet, og Danmark derfor ikke kan få gavn af netop de kompetencer. Nedenstående tabel viser andelen af kandidater, der vælger at rejse til udlandet, fordelt på de respektive hovedområder.
Gennemsnitligt er 10 procent af de nyuddannede i 2006 i udlandet pr. 1. januar 2007. Men dette tal dækker over store forskelle mellem de forskellige hovedområder.
| Tabel 39: Procentandel dimittender, der ikke er i Danmark 1. januar året efter dimission 2005 og 2006 | |||
| 2005 | 2006 | Ændring fra 2005 til 2006 |
|
|---|---|---|---|
| Teknisk videnskab | 15% | 16% | 1% |
| Samfundsvidenskab | 8% | 10% | 2% |
| Naturvidenskab | 8% | 10% | 2% |
| Alle kandidater | 8% | 10% | 2% |
| Sundhedsvidenskab | 7% | 8% | 1% |
| Humaniora | 5% | 5% | 0% |
| Teologi | 3% | 4% | 1% |
| Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen | |||
Kandidater med tekniske uddannelser er den gruppe, der oftest vælger at rejse ud efter endt uddannelse. Herefter følger samfundsvidenskab og naturvidenskab. Teknisk videnskab og naturvidenskab er efterspurgte kompetencer alle steder, hvilket også gælder for visse samfundsvidenskabelige økonomi- og handelsuddannelser. Der er også mange fra den tekniske gruppe, der tager en hel eller dele af en ph.d.-uddannelse i udlandet. Der er i et vist omfang også tale om udlændinge, der rejser tilbage til hjemlandet efter afsluttet uddannelse. Få fra det teologiske og humanistiske område vælger at rejse til udlandet. Andelene er her på 4-5 procent. Trods gode beskæftigelsesmuligheder også i udlandet er det kun 8 procent fra det sundhedsvidenskabelige område, der vælger at rejse. Her spiller de særligt gode jobmuligheder og krav til efteruddannelse i Danmark ind. 36 procent af de udvandrede i 2002 er hjemme i Danmark fire år efter. Denne andel er faldet gennem de sidste seks år. Otte år efter udvandring er cirka 52 procent hjemme i Danmark igen.
| Tabel 40: Andel hjemvendte efter fire og otte år fordelt på udvandringsår | ||||||||||
| Hjemvendt efter fire år | Hjemvendt efter otte år | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1997 |
1998 |
1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 1997 |
1998 | 1999 | |
| Humaniora | 55% | 51% | 38% | 36% | 40% | 33% | 34% | 60% | 59% | 43% |
| Naturvidenskab | 59% | 59% | 50% | 34% | 40% | 34% |
35% |
64% | 64% | 54% |
| Samfundsvidenskab | 56% | 60% | 53% | 46% | 46% | 41% | 39% | 63% | 67% | 59% |
| Sundhedsvidenskab | 51% | 45% | 45% | 40% | 38% | 34% | 39% | 53% | 51% | 48% |
| Teknisk videnskab | 52% | 48% | 42% | 41% | 40% | 39% | 36% | 56% | 51% | 48% |
| Andet | 40% | * | * | * | 60% | 20% |
20% |
60% | * | * |
| I alt | 55% | 54% | 47% | 40% | 42% | 37% | 37% | 60% | 60% | 52% |
| Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen | ||||||||||