Universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser
I dette kapitel beskrives de væsentligste tendenser indenfor en af universiteternes hovedopgaver i det danske samfund, nemlig det at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser. Universiteternes uddannelser består af en 3- årig bacheloruddannelse, som kan efterfølges af en 2-årig kandidatuddannelse. Efter kandidatuddannelsen kan man læse en 3-årig ph.d.-uddannelse. Denne ordning kaldes 3+2+3-ordningen. Overgangen fra 5-årige (udelte) kandidatuddannelser til 3-årige bachelor og 2-årige (delte) kandidatuddannelser er løbende blevet indfaset på de danske universiteter. Naturvidenskab var de første i 1993. Medicin, tandlæge og dyrlægeuddannelsen gik som de sidste over til modellen i 2005. Derfor er der stadig nogle studerende, som studerer på en 5-årig (udelt) kandidatuddannelse.
Antal studerende: Bestand, tilgang og fuldførte
Som tabel 26 viser, var der i 2007 cirka 114.000 bachelor- og kandidatstuderende på de danske universiteter. Studerende på humaniora og samfundsvidenskab udgør tilsammen over to tredjedele af den samlede bestand. Studerende på Aarhus og Københavns Universitet udgør over halvdelen af den samlede bestand.
Tabel 26: Bestanden på universitetsuddannelser fordelt på universiteter og hovedområder 2007 |
||||||
Humaniora |
Naturvidenskab |
Samfundsvidenskab |
Sundhedsvidenskab |
Teknisk
videnskab |
I alt |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 2.927 |
837 |
2.898 |
134 |
3.273 |
10.069 |
| Aarhus Universitet | 14.029 |
3.447 |
8.455 |
2.793 |
132 |
28.856 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 54 |
23 |
.. |
. |
4.323 |
4.400 |
| Handelshøjskolen i København | 2.410 |
. |
10.143 |
. |
. |
12.553 |
| IT-Universitetet i København | . |
872 |
122 |
. |
.. |
994 |
| Københavns Universitet | 13.868 |
8.964 |
8.782 |
5.102 |
4 |
36.720 |
| Roskilde Universitetscenter | 3.297 |
800 |
3.169 |
10 |
. |
7.276 |
| Syddansk Universitet | 4.855 |
1.750 |
4.159 |
2.090 |
358 |
13.212 |
| I alt | 41.440 |
16.693 |
37.728 |
10.129 |
8.090 |
114.080 |
| Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen | ||||||
| Anm: Bestanden er per 1/10 2007. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. | ||||||
Den samlede bestand af bachelor- og kandidatstuderende har været stigende i hele perioden fra 1999 til 2007. Fra 1999 til 2007 er bestanden steget med 18 procent. Nedenstående figur 13 viser denne udvikling for de enkelte hovedområder.
Figur 13: Bestanden på universitetsuddannelser fordelt på hovedområder 1999-2007
Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Bestanden er per 1/10. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
De danske universiteter optog i 2007 cirka 19.000 studerende. Tabel 27 viser, hvorledes tilgangen fordelte sig på universiteter og hovedområder. Tallene dækker over tilgangen til universiteternes 3-årige bacheloruddannelser. Som det fremgår af tabel 27 havde Københavns Universitet det største optag med næsten 5.300 nye studerende.
| Tabel 27: Tilgang til universitetsuddannelserne fordelt på universiteter og hovedområder 2007 | ||||||
| Humaniora | Natur- | Samfunds- | Sundheds- | Teknisk | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| videnskab | videnskab | videnskab | videnskab | |||
| Aalborg Universitet | 587 | 172 | 608 | 84 | 789 | 2.24 |
| Aarhus Universitet | 1.74 | 695 | 1.693 | 388 | 18 | 4.534 |
| Danmarks Tekniske Universitet | . | . | . | . | 626 | 626 |
| Handelshøjskolen i København | 637 | . | 1.753 | . | . | 2.39 |
| IT-Universitetet i København | . | 31 | . | . | . | 31 |
| Københavns Universitet | 1.864 | 1.283 | 1.325 | 811 | . | 5.283 |
| Roskilde Universitetscenter | 521 | 109 | 528 | . | . | 1.158 |
| Syddansk Universitet | 1.174 | 315 | 924 | 345 | 58 | 2.816 |
| I alt | 6.523 | 2.605 | 6.831 | 1.628 | 1.491 | 19.078 |
| Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets-og Bygningsstyrelsen | ||||||
| Anm: Tallene dækker over tilgangen pr 1/10 til bachelor-og udelte kandidatuddannelser, der hører under Videnskabsministeriet. | ||||||
Siden 1999 er det årlige optag på universitetsuddannelserne steget med ca. 2.500 personer fra 16.652 i 1999 til 19.078 i 2007, svarende til en stigning på 15 procent.
Figur 14: Tilgangen til universitetsuddannelser fordelt på hovedområder 1999-2007
Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Tallene dækker over tilgangen pr 1/10 til bachelor- og udelte kandidatuddannelser, der hører under Videnskabsministeriet.
De største hovedområder har igennem hele perioden været samfundsvidenskab og humaniora. Figur 14 opsummerer udviklingen på hovedområderne i perioden 1999-2007:
| Tabel 28: Tilgangen til universitetsuddannelser fordelt på forældres højeste uddannelse 2000-2007 | ||||||||
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Grundskole | 1.27 | 1.143 | 1.234 | 1.206 | 1.113 | 1.118 | 1.038 | 1.029 |
| Gymnasiel | 301 | 359 | 362 | 361 | 473 | 423 | 444 | 495 |
| Erhvervsfaglig | 4.36 | 4.329 | 4.427 | 4.521 | 4.393 | 4.64 | 4.475 | 4.629 |
| Kort videregående | 922 | 936 | 974 | 981 | 943 | 1.067 | 1.079 | 1.158 |
| Mellemlang videregående | 4.62 | 4.682 | 4.507 | 4.839 | 4.746 | 4.901 | 5.018 | 5.393 |
| Lang videregående | 3.242 | 3.349 | 3.265 | 3.485 | 3.505 | 3.639 | 3.945 | 4.295 |
| Ukendt | 1.844 | 1.805 | 1.829 | 2.052 | 2.138 | 2.31 | 2.293 | 2.079 |
| I alt | 16.559 | 16.603 | 16.598 | 17.445 | 17.311 | 18.098 | 18.292 | 19.078 |
| Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets-og Bygningsstyrelsen | ||||||||
| Anm: Tallene dækker over tilgangen pr 1/10 til bachelor-og udelte kandidatuddannelser, der hører under Videnskabsministeriet. | ||||||||
Blandt dem, som påbegynder en universitetsuddannelse, er der flest, der har forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse. Der er også mange, hvis forældre har en erhvervsfaglig eller lang videregående uddannelse.
| Tabel 29: Procent kvinder blandt tilgangen til universiteterne 2007 | ||||||
| Humaniora | Natur-videnskab | Samfunds- videnskab | Sundheds- videnskab | Teknisk videnskab | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 68% | 33% | 60% | 74% | 25% | 48% |
| Aarhus Universitet | 66% | 43% | 47% | 69% | 28% | 56% |
| Danmarks Tekniske Universitet | . | . | . | . | 31% | 31% |
| Handelshøjskolen i København | 67% | . | 48% | . | . | 53% |
| IT-Universitetet i København | . | 13% | . | . | . | 13% |
| Københavns Universitet | 65% | 60% | 58% | 72% | . | 63% |
| Roskilde Universitet | 73% | 52% | 53% | . | . | 62% |
| Syddansk Universitet | 65% | 49% | 49% | 63% | 17% | 57% |
| I alt | 66% | 51% | 51% | 69% | 27% | 56% |
| Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets-og Bygningsstyrelsen | ||||||
| Anm: Tallene dækker over tilgangen pr 1/10 til bachelor-og udelte kandidatuddannelser, der hører under Videnskabsministeriet. | ||||||
Kvinder er i overtal blandt tilgangen til universitetsuddannelser. Der er dog forskelle mellem hovedområder og universiteter. Teknisk videnskab er det eneste hovedområde, hvor der er overtal af mænd. Mænd er også i overtal på IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Til gengæld er der stor overvægt af kvinder på sundhedsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Der er også et stort overtal af kvinder på Københavns og Roskilde Universiteter.
Cirka 11.200 studerende fuldførte en bacheloruddannelse i studieåret 2006/2007. Halvdelen af disse bachelorer kom fra enten Københavns Universitet eller Aarhus Universitet. Antallet af fuldførte bachelorer steg med 61 procent fra 1999 til 2007. Den store stigning skyldes både en reel stigning i uddannelsesaktiviteten og overgangen til 3+2+3 modellen.
Figur 15: Fuldførte bachelorer fordelt på hovedområder 1999-2007
Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Fuldførte er fra 1/10 til 30/9 det pågældende år. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriet.
I løbet af studieåret 2006/2007 fuldførte over 12.000 studerende en kandidatuddannelse på de danske universiteter. Over halvdelen af alle nye kandidater kom fra enten Københavns eller Aarhus Universitet.
| Tabel 30: Fuldførte kandidater i 2007 fordelt på universiteter og hovedområder | ||||||
Humaniora |
Naturvidenskab |
Samfundsvidenskab |
Sundhedsv-idenskab |
Tekniskvidenskab |
I alt |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 327 |
98 |
298 |
. |
636 |
1.359 |
| Aarhus Universitet | 1.169 |
386 |
688 |
383 |
19 |
2.645 |
| Danmarks Tekniske Universitet | . |
4 |
. |
. |
810 |
814 |
| Handelshøjskolen i København | 166 |
. |
1.331 |
. |
. |
1.497 |
| IT-Universitetet i København | . |
234 |
62 |
.. |
. |
296 |
| Københavns Universitet | 1.051 |
919 |
867 |
690 |
. |
3.527 |
| Roskilde Universitetscenter | 413 |
85 |
393 |
. |
. |
891 |
| Syddansk Universitet | 301 |
209 |
283 |
266 |
99 |
1.158 |
| I alt | 3.427 |
1.935 |
3.922 |
1.339 |
1.564 |
12.187 |
| Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen | ||||||
| Anm: Fuldførte er fra 1/10 2006 til 30/9 2007. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. | ||||||
Figur 16: Antal fuldførte kandidater 1999 – 2007
Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Fuldførte er fra 1/10 til 30/9 det pågældende år. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Det samlede fuldførelsestal er siden 1999 steget med omkring 5.000 kandidater, svarende til en stigning på cirka 67 procent. Antallet af fuldførte er steget indenfor samtlige hovedområder.
Alder ved optag og fuldførelse
Som det fremgår af figur 17 var ca. to tredjedele af de nye studerende i 2009 under 22 år. Andelen er steget stødt siden 2002. Det fremgår klart af figur 17, at der er store forskelle mellem de fem hovedområder. Andelen af nye studerende under 22 år er markant højere end gennemsnittet på de teknisk- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvor hele 71,8 og 72,0 procent er 21 år eller yngre. Det tilsvarende tal for teologi er 29,9 procent, ligesom andelen også er forholdsvis lav på humaniora med 56,7 procent.
Figur 17: Andel nyoptagne studerende under 22 år i procent fordelt på hovedområder
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
Figur 18: Andel nyoptagne studerende fordelt på aldersgrupper og lande i 2006
Kilde: OECD. Anm: Internationale tal medtager professionsbachelorer, hvilket kan trække gennemsnitsalderen op for Danmarks vedkommende.
Danmark har en lav andel nyoptagne studerende, der er under 22 år, hvis man sammenligner med andre lande – også sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande, med undtagelse af Island. Man kan se fra figur 17, at andelen er steget i Danmark efter 2006, så det forventes, at Danmark forbedrer sin position i de kommende år. De internationale tal kan ikke direkte sammenlignes med de nationale tal, da de internationale tal medtager professionsbachelorer.
Figur 19 viser en sammenligning af alder ved fuldførelse af den første mellemlange eller lange videregående uddannelse. I Danmark er de studerende gamle ved fuldførelse i forhold til andre lande. Dog ligger Sverige, Tyskland og Finland dårligere end Danmark. Danmark ligger internationalt set bedre, når det gælder alder ved fuldførelse, end når det gælder alder ved optagelse. Dette indikerer, at de unge danske elever kommer lidt hurtigere igennem uddannelsen end de unge svenske og tyske elever.
Figur 19: Aldersfordeling ved fuldførelse i 2006
Kilde: Eurostat.
Anm: Igen skal der tages højde for når man sammenligner med de nationale tal, at der i de internationale tal er medtaget professionsbachelorer.
Mellem 1999 og 2004 steg gennemsnitalderen for kandidater med et år, mens den mellem 2004 og 2007 faldt igen, så gennemsnitsalderen i 2007 var 29,4. Gennemsnitsalderen er derfor på vej ned mod det samme niveau som i 1999. Ligesom ved optagelsesalder kan relativt få kandidater med en meget høj gennemførselsalder have en uforholdsmæssig stor indflydelse på den gennemsnitlige kandidatalder. Medianalderen for fuldførte kandidater er derfor noget lavere, men den har dog også været stigende indtil 2004 og derefter faldende.
Der er væsentlige forskelle på hovedområdernes mediankandidatalder. Det humanistiske område har den højeste medianalder, som i 2007 var på 29,5 år. De teknisk videnskabelige uddannelser har laveste kandidatalder, som i 2007 var på 26,4 år.
Figur 20: Medianalder for fuldførelse af kandidatuddannelse
Kilde: Indberetningerne til Danmarks Statistik (INTE). Beregningerne er udført af Univeristets- og bygningsstyrelsen.
Fuldførelsestider og studieprogression
Den samlede studietid for et bachelor- og kandidatforløb er beregnet nedenfor. Opgørelsen er lavet ved – på personniveau – at sammensætte den studietid, de fuldførte kandidater har haft. Hvis personen har fuldført en 2- årig (delt) kandidatuddannelse, og tidligere har fuldført en bachelor, summeres studietiden for de to uddannelser. Hvis en person med en fuldført 2-årig (delt) kandidatuddannelse ikke tidligere har fuldført en bachelor, beregnes studietiden for den person ikke. For personer, der har fuldført en 5-årig (udelt) kandidatuddannelse, tælles studietiden på denne uddannelse. Den beregnede studietid er uden eventuelle venteperioder eller overlap mellem bachelor og kandidat.
Figur 21: Gennemsnitlig studietid for universitetsforløb (bachelor + kandidat)
Kilde: Indberetningerne til Danmarks Statistik (INTE). Beregningerne er udført af Universitets- og bygningsstyrelsen.
Anm: Den normerede studietid for universitetsuddannelser (bachelor + kandidat) er 5 år med undtagelse af dyrlæge (5,5 år) og læge (6 år).
Tallene dækker over Videnskabsministeriets uddannelser. Udlændinge er ikke inkluderet. Der bliver ikke taget hensyn til evt. merit.
Igennem den undersøgte periode har der været et fald i den gennemsnitlige studietid inden for alle hovedområder.
Hver resourceudløsende studerende har i gennemsnit bestået cirka 42 ECTS-point om året. Et studie er normeret til 60 ECTS-point om året, så en studerende består per år omkring 70 procent af, hvad et studie er normeret til. I alt har det ligget stabilt mellem 2005 og 2007.
| Tabel 31: Gennemsnitligt antal ECTS per ressourceudløsende elev fordelt på universiteter | |||
| 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | 32,7 |
32,1 |
32,1 |
| Roskilde Universitet | 43,3 |
43,1 |
38,2 |
| Københavns Universitet | 39,7 |
39,7 |
39,1 |
| Handelshøjskolen i København | 42,2 |
40,1 |
39,6 |
| Syddansk Universitet | 41,6 |
43,0 |
43,1 |
| Aarhus Universitet | 41,3 |
41,2 |
44,4 |
| Aalborg Universitet | 46,1 |
48,3 |
45,2 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 48,3 |
44,0 |
46,6 |
| I alt | 41,9 |
41,7 |
41,7 |
| Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter | |||
Der er forskel mellem universiteterne på, hvor mange ECTS, de studerende består om året. På IT-Universitetet bestod de studerende i gennemsnit omkring 32 ECTS-point, mens de på Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet bestod over 45 ECTS-point.
| Tabel 32: Gennemsnitligt antal ECTS per ressourceudløsende elev fordelt på hovedområder | |||
| 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 39,0 | 43,5 | 40,6 |
| Samfundsvidenskab | 42,7 | 45,1 | 42,1 |
| Teknisk- og naturvidenskab | 41,8 | 43,5 | 41,1 |
| Sundhedsvidenskab | 47,6 | 48,4 | 44,6 |
| I alt | 41,9 | 41,7 | 41,7 |
| Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiter | |||
| Anm. RUC har i 2006 ikke kunnet opdele på hovedområder. | |||
Forskellen mellem hovedområder er ikke så stor. Dog består de studerende på sundhedsvidenskab flere ECTSpoint om året end på de andre hovedområder.
Fuldførelseprocenter
I 2007 var det 70 procent af de studerende, der påbegyndte en bacheloruddannelse, der senere fuldførte en bacheloruddannelse. Fuldførelsesprocenten er lavest på humaniora. De kvindelige bachelorstuderende har generelt højere fuldførelsesprocenter end deres mandlige medstuderende.
På den delte (2-årige) kandidatuddannelse er fuldførelsesprocenten højere, i 2007 var gennemførsels-procenten på delte (2-årige) kandidatuddannelser 81 procent. Kvinder har også her en højere fuldførelsesprocent end mændene.
| Tabel 33: Fuldførelsesprocenter for bachelorstuderende, fordelt på hovedområder og køn | |||||||
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvidenskab | 71% | 70% | 69% | 70% | 71% | 71% | 73% |
| Humaniora | 63% | 61% | 63% | 65% | 66% | 65% | 67% |
| Teknisk videnskab | . | . | . | 74% | 71% | 72% | 72% |
| Naturvidenskab | 61% | 61% | 62% | 62% | 66% | 69% | 69% |
| Sundhedsvidenskab | 72% | 77% | 76% | 80% | 73% | 66% | 68% |
| I alt | 66% | 65% | 66% | 68% | 69% | 69% | 70% |
| Mænd | 64% | 63% | 63% | 65% | 66% | 66% | 67% |
| Kvinder | 67% | 68% | 68% | 70% | 71% | 71% | 72% |
| Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase | |||||||
| Anm. Fuldførelsesprocenten er ikke beregnet for teknisk videnskab i 2001- 2003, da der ikke var mange teknisk videnskabelige bachelorstuderende på det tidspunkt. | |||||||
Blandt fagområderne er fuldførelsesprocenten højest på sundhedsvidenskab, mens den er lavest på humaniora og samfundsvidenskab.
| Tabel 34: Fuldførelsesprocenter for kandidatstuderende (delte 2-årige), fordelt på hovedområder og køn | |||||||
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvidenskab | 83% | 82% | 81% | 80% | 80% | 79% | 81% |
| Humaniora | 76% | 79% | 79% | 78% | 79% | 77% | 76% |
| Teknisk videnskab | 77% | 76% | 77% | 79% | 84% | . | . |
| Naturvidenskab | 85% | 86% | 84% | 86% | 86% | 86% | 87% |
| Sundhedsvidenskab | 89% | 86% | 88% | 91% | 92% | 94% | 94% |
| I alt | 81% | 81% | 81% | 81% | 82% | 80% | 81% |
| Mænd | 79% | 79% | 78% | 79% | 80% | 78% | 80% |
| Kvinder | 82% | 83% | 83% | 83% | 83% | 82% | 82% |
| Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase | |||||||
Status efter afbrud
Når en studerende falder fra en universitetsuddannelse, begynder mange på en ny uddannelse igen. Efter et år har lidt over en tredjedel af de afbrudte enten fuldført eller er i gang med en anden videregående uddannelse, det vil sige enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Figur 22: Procent af de afbrudte bachelorer eller 5-årige (udelte) kandidater, som anden videregående uddannelse inden for fem år. Opgjort på år for afbrud.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Andel af årgang med lang videregående uddannelse
Siden 1990 er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en lang videregående uddannelse, steget fra 9,9 procent til 17,8 procent.
Figur 23: Andel af en ungdomsårgang, som forventes at fuldføre en lang videregående uddannelse (procent)
Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse.
Anm: Tallene er baseret på Undervisningsministeriets model for unges uddannelsesadfærd. Tallene viser hvor stor en andel af de nuværende elever i folkeskolens 8. klasse, der vil få en lang videregående uddannelse, hvis deres uddannelsesadfærd er lig adfærden hos de nuværende studerende.
Andelen, der forventes at fuldføre en lang videregående uddannelse, er steget for både mænd og kvinder. Stigningen har dog været størst for kvinderne, der er steget fra 9,6 procent af en årgang til 20,1 procent af en årgang. Andelen af mænd, der forventes at fuldføre en lang videregående uddannelse, er i samme periode steget fra 10,2 procent til 15,6 procent.
Figur 24: Andel 25-34-årige, der har fuldført en videregående uddannelse i 2006. Udvalgte lande.
Kilde: OECD - ’Education at a Glance 2008’.
Når man sammenligner Danmark med andre lande i forhold til andel 25-34-årige, der har fuldført en videregående uddannelse i 2006, ligger Danmark med 41 procent på niendepladsen blandt OECD-landene. Udover de udvalgte lande i figur 24, ligger også Canada, Japan, New Zealand og Korea foran Danmark. Hvis man ikke medtager de korte videregående uddannelser ligger Danmark på femtepladsen, kun overgået af Norge, USA, Holland og Korea.