5 ÅRSAGER TIL FRAFALD
I dette afsnit vil fokus være på årsagerne til frafald blandt de ph.d. studerende. Indledningsvis ses der på en række generelle udsagn om ph.d. uddannelsen og en sammenligning af de to gruppers besvarelser henholdsvis gruppen af frafaldne ph.d. studerende og gruppen af gennemførte ph.d.ere. De selvrapporterede årsager til frafald undersøges efterfølgende nærmere og understøttes endvidere af erfaringer fra den kvalitative del af undersøgelsen.
Alle analyser i dette afsnit er endvidere brudt ned på studieretning. Resultaterne fremgår af bilagene.
5.1 Generelle udsagn om ph.d.-studiet
Figur 4 og 5 nedenfor viser, hvordan henholdsvis frafaldne ph.d. studerende og gennemførte ph.d.ere vurderer en række generelle udsagn, der omhandler forskellige forhold ved ph.d. studiet. Udsagnene er rangordnet efter, hvor mange procent der er enige eller meget enige i det pågæl dende udsagn.
Det fremgår således af figur 4, at størstedelen af begge grupper mener, at en god vejledning er vigtig for, om man fuldfører ph.d. uddannelsen. Sær ligt blandt de frafaldne ph.d. studerende er der enighed (96 %). Derfor er det interessant, at 66 % af de gennemførte ph.d.ere mod 64 % af de fra faldne vurderer, at vejledningen på uddannelsen har været svag og/eller utilstrækkelig.
Det udsagn, der er næststørst enighed om i de to grupper, er, at tilværel sen som ph.d. studerende er for ensom og isoleret. Der er omtrent lige mange i de to grupper, som er enige eller meget enige i dette, dog er der lidt flere i gruppen af gennemførte ph.d.ere, som er enige heri.
Endvidere erklærer halvdelen af hver af de to grupper sig enige i, at der er faglige mangler ved det miljø, man indgår i. Størstedelen af de to grupper mener heller ikke, at kulturen på uddannelsen er god. Dette gælder især for de frafaldne. Senere vil aspekter ved forskningsmiljøet blive uddybet mere grundigt.
Figur 4: Generelle udsagn om ph.d.-studiet.
Der er generelt ikke iøjnefaldende forskelle på tværs af grupperne på andelene, der har svaret, at de er enige eller meget enige i udsagnene. Det kan således konkluderes, at det ikke er forskellige holdninger til udsagnene, som er afgørende i forhold til at forklare, hvem der er faldet fra. De punkter, hvor der er størst forskel mellem gruppernes holdninger, er som nævnt ovenfor spørgsmålet om den gode vejledning og udsagnet vedrørende kulturen på uddannelsen, samt om der er for meget fokus på forskning i ph.d. forløbet i forhold til egen begrundelse for at tage uddannelsen, hvor flere i gruppen af frafaldne erklærer sig enige heri. Der er dog kun tale om en lille andel af de studerende.
Figur 5: Generelle udsagn om ph.d.-studiet
5.2 Selvrapporterede årsager til frafald
De frafaldne ph.d.ere er blevet bedt om angive årsagerne til, at de valgte at afbryde deres ph.d. studie.
Figur 6 og 7 viser, hvilke selvrapporterede årsager der har været afgørende for at afbryde ph.d. uddannelsen. På en skala fra 1 til 7, hvor 1 er lig med ”Helt uden betydning” og 7 er lig ”Altafgørende”, har de frafaldne ph.d. studerende vurderet forskellige forholds betydning for afbrydelsen. Figur 6 og 7 viser den gennemsnitlige besvarelse for hvert enkelt af de vurderede forhold.
I Figur 6 og 7 hører de fleste frafaldsårsager til i gruppen af frafaldsårsager, som der kan gøres noget ved. De få øvrige frafaldsårsager, der indgår i fi gurerne, er: Overgang til mere attraktiv beskæftigelse, beslutning om i ste det at udarbejde doktordisputats samt til dels personlige forhold. Personlige forhold dækker dog over eksempelvis stress og barsel, og det er derfor ikke entydigt, om det er elementer, som kan forebygges i ph.d. forløbet.
Det fremgår, at manglende lyst til at fortsætte er den vigtigste årsag til frafald. Den manglende lyst må dog formodes ofte at skulle ses i sammen hæng med andre forhold, således at andre årsager har betydet, at man grundlæggende ikke har lyst. Manglende lyst kan derfor ses som et udtryk for ønsket om at afbryde mere end som en grund i sig selv.
Svag og/eller utilstrækkelig vejledning har næsten lige så stor betydning, når der ses på årsager til frafald på tværs af uddannelser. Inden for studieretningerne samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, jordbrug og veterinær samt humaniora er svag og/eller utilstrækkelig vejledning den vigtigste år sag til, at de ph.d. studerende falder fra. Vejledningen har dog også stor betydning for frafaldet blandt ph.d. studerende inden for naturvidenskab og teknisk videnskab. Da det er et forhold, det er muligt konkret at forbedre og sandsynligvis også en vigtig frafaldsårsag, er det interessant at se nær mere på forskellige aspekter herved. Ligeledes er det interessant at se på forskelle i svarprocenter studieretningerne imellem, da forskelle kan være med til at forklare forskellen i frafaldsprocenter fra uddannelsessted til uddannelsessted.
Derudover nævnes en ensom og isoleret tilværelse som ph.d. studerende, overgang til mere attraktiv beskæftigelse samt en dårlig struktur på ph.d. uddannelsen som de vigtigste årsager til frafald. Overgang til attraktiv beskæftigelse indgår som nævnt under positivt frafald.
De gennemførte ph.d.ere, der i spørgeskemaet har svaret, at de er på et tidspunkt har overvejet at stoppe, er også blevet spurgte om årsager hertil. Tendensen er stort set den samme for de 25 % af gennemførte ph.d.ere, der på et eller andet tidspunkt har overvejet at stoppe. I alt 148 ud af de 600 gennemførte ph.d.ere har angivet, at de på et tidspunkt overvejede at afbryde deres ph.d. uddannelse.
Ved sammenligning med resultaterne fra Forskerakademiets rapport fra 1999, er der forskel på de selvrapporterede årsager til frafald på tværs af studieretninger. Hvor denne undersøgelse viser, at svag og/eller utilstræk kelig vejledning på tværs af studieretninger er den vigtigste frafaldsårsag udover manglende lyst til at fortsætte, er der i undersøgelsen fra 1999 stør re forskel på frafaldsårsager på tværs af studieretninger. Således viste un dersøgelsen fra 1999, at manglende finansiering spillede en afgørende rolle inden for humaniora og inden for samfundsvidenskab var det især en en som tilværelse som forsker, der betød noget. Inden for sundhedsvidenskab var den vigtigste årsag i undersøgelsen fra 1999 valget at i stedet for at indlevere en doktordisputats. Kun i forhold til naturvidenskab opgives manglende lyst i begge undersøgelser som den vigtigste frafaldsårsag.
Figur 6: Årsager til frafald
Figur 7: Årsager til frafald fortsat
5.2.1 Studieledernes forståelse af frafaldsårsager
Interviewene med studielederne viser, at de til dels har en god forståelse for, hvilke ting der har betydning for frafaldet blandt de ph.d. studerende. Undtagelsen herfor er, at de forskellige aspekter ved forskningsmiljøet generelt ikke nævnes, aspekter som ellers i høj grad dominerer i de ovenstå ende figurer – for eksempel dårlig struktur, faglige mangler ved miljøet, dårligt forskningsmiljø og en dårlig social kultur. Én nævner dog, at rammerne ikke er gode nok blandt andet som følge af undervisningskrav og en irritation blandt de ph.d. studerende over at have en mellemstatus mellem studerende og ansatte. En anden udtaler endvidere, at en frafaldsårsag kan være manglende interesse fra instituttets side.
Studielederne er klar over, at vejledning er en vigtig faktor, i forhold til om man gennemfører, og flere nævner således også dette som en frafaldsår sag. Det kan for eksempel være et problem med kemien mellem vejleder og den ph.d. studerende eller manglende konkrete planer. Dette uddybes i de følgende afsnit om vejledning.
Derover er der en tendens til, at studielederne vægter ydre faktorer, når de skal forklare frafald, og dermed faktorer som de ikke selv kan gøre noget ved. Mange nævner eksempelvis årsager, som at de ph.d. studerende har fået anden beskæftigelse, har valgt at skrive disputats i stedet for, ikke skulle være begyndt, ikke kan få det gjort færdigt, har fået psykiske problemer undervejs, og at kvinderne går på barsel. Om end disse faktorer spiller en vigtig rolle, er det i forhold til de fleste eksempler nødvendigt at se dem som delvis sammenhængende med miljø og vejledning.
5.3 Manglende vejledning som årsag til frafald?
I dette afsnit vil forskellige aspekter ved vejledning blive undersøgt mere dybdegående, da dette synes at være blandt de væsentligste årsager til frafald. Det drejer sig om selve kvaliteten af vejledningen, kontakt med vejlederen samt faste procedurer for vejledningsforløbet.
Hver tabel viser svarfordelingen for henholdsvis de frafalde ph.d. studerende og gennemførte ph.d.ere. Forskelle på de to gruppers oplevelser og erfaringer med ph.d. forløbet generelt og vejledningen i særdeleshed kan være med til at forklare frafaldet. Derfor inddrages svarfordelingen blandt de gennemførte ph.d.ere også i undersøgelsen.
5.3.1 Kvaliteten af vejledning
De to gruppers holdning, til hvorvidt vejledningen på ph.d. uddannelsen har været god, fremgår af tabel 13. Konklusionerne i afsnittet skal dog læses med det forbehold, at resultaterne kan være et udslag af efterrationalisering.
Der er stor forskel på de to gruppers opfattelse af, om kvaliteten af vejledningen har været god. Således svarer 66 % af de gennemførte ph.d.ere, at de er enige eller meget enige i dette udsagn. Til sammenligning gælder det te kun for 32 % af de frafaldne ph.d. studerende. Dette er interessant, ikke mindst set i lyset af at 96 % af de frafaldne ph.d. studerende og 84 % af de gennemførte som nævnt mener, at en god vejledning er vigtig for, om man gennemfører (se Figur 4).
47 % af de frafaldne er direkte uenige eller meget uenige i, at kvaliteten er god mod kun 18 % af de gennemførte. Der er store udsving i tilfredsheden på tværs af de frafaldne. Blandt frafaldne studerende fra teknisk videnskab er kun 11 % enige i, at kvaliteten af vejledningen var god ingen har svaret, at de var meget enige. 40 % af de frafaldne inden for sundhedsvidenskab var derimod enige eller meget enige i udsagnet. På trods af at svag og/eller utilstrækkelig vejledning nævnes som en vigtig frafaldsårsag på tværs af alle studieretninger, kan svarfordelingen være et udtryk for, at kvaliteten trods alt er bedre på sundhedsvidenskab end på teknisk videnskab.
Sundhedsvidenskab var også den studieretning, der opnåede den største tilfredshed med kvaliteten af vejledningen i Forskerakademiets frafaldsanalyse fra 1999. Hvad der er mere interessant er dog, at respondentgruppen fra teknisk videnskab den gang var lige så tilfreds, hvor denne gruppe nu er den mindst tilfredse. Når tilfredsheden med kvaliteten af vejledningen for gruppen af frafaldne og gennemførte sammenlignes med svarfordelingen fra 1999, er det overordnede billede det samme.
Tabel 13: Kvaliteten af den vejledning, jeg modtog, var god
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Meget enig | 8 % | 29 % | 20 % |
| (35) | (172) | (207) | |
| Enig | 24 % | 37 % | 31 % |
| (104) | (219) | (323) | |
| Hverken eller | 22 % | 17 % | 19 % |
| (95) | (101) | (196) | |
| Uenig | 25 % | 13 % | 18 % |
| (109) | (79) | (188) | |
| Meget uenig | 22 % | 5 % | 12 % |
| (96) | (28) | (124) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (439) | (599) | (1038) |
I tabel 14 nedenfor ses de to gruppers holdning til, om de manglede sparring i forhold til deres projekt. Det er tilfældet for flertallet af de frafaldne ph.d. studerende, hvor 68 % således siger, at de er enige eller meget enige i, at de manglede sparring. Omvendt mener godt halvdelen (uenig og meget uenig er svarende til 51 %) af de gennemførte, at de fik nok sparring i forhold til deres projekt. Igen er der således stor forskel på de to grupper. Blandt de frafaldne er der også store forskelle. Særligt inden for jordbrug og veterinærvidenskab og samfundsvidenskab var de frafaldne ph.d. studerende enige eller meget enige i, at de manglede sparring. Dette var tilfældet for 75 % på jordbrug og veterinærvidenskab, 73 % af responden terne på samfundsvidenskab samt 71 % på humaniora.
Tabel 14: Jeg manglede sparring i forhold til mit projekt
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Meget enig | 31 % | 11 % | 19 % |
| (136) | (63) | (199) | |
| Enig | 37 % | 25 % | 30 % |
| (162) | (151) | (313) | |
| Hverken eller | 15 % | 14 % | 14 % |
| (64) | (81) | (145) | |
| Uenig | 12 % | 33 % | 24 % |
| (52) | (197) | (249) | |
| Meget uenig | 6 % | 18 % | 13 % |
| (26) | (106) | (132) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (440) | (598) | (1038) |
Tabel 15 viser respondenternes holdning til, om omfanget af vejledning i ph.d. forløbet var tilstrækkeligt. Igen er der modsatrettede tendenser for de to grupper. Således er 56 % af de gennemførte ph.d.ere enige eller meget enige i, at omfanget af vejledningen var tilstrækkeligt mod kun 26 % af de frafaldne. Størst er tilfredsheden med omfanget blandt de frafaldne inden for sundhedsvidenskab, hvor 37 % har svaret, at de var enige eller meget enige. Inden for jordbrug og veterinær retningen gælder det tilsvarende kun for 12 % af de frafaldne.
Tabel 15: Omfanget af vejledning, jeg fik, var tilstrækkeligt
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Meget enig | 6 % | 20 % | 14 % |
| (27) | (122) | (149) | |
| Enig | 20 % | 36 % | 29 % |
| (86) | (215) | (301) | |
| Hverken eller | 16 % | 21 % | 19 % |
| (69) | (124) | (193) | |
| Uenig | 37 % | 19 % | 26 % |
| (161) | (113) | (274) | |
| Meget uenig | 22 % | 4 % | 12 % |
| (97) | (25) | (122) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (440) | (599) | (1039) |
5.3.2 Kontakt til vejleder
Da omfang af kontakt til vejleder er en mere konkret målestok end eksempelvis den enkelte respondents vurdering af om omfanget var tilstrækkeligt, er det interessant at se på forskelle mellem de to hovedgrupper samt på tværs af studieretninger.
Nedenstående tabel viser, hvor ofte de to grupper af henholdsvis frafaldne og gennemførte var i kontakt med deres vejleder(e) inklusiv telefonisk kontakt, e mail mv.. Blandt de gennemførte ph.d.ere har 21 % haft dagligt eller næsten dagligt kontakt med vejlederen(e). Dette er kun tilfældet for 13 % af de frafaldne. Der er generelt en tendens til, at de frafaldne ph.d. studerende har haft mindre kontakt med deres vejleder(e) end de gennem førte. 26 % af de frafaldne har haft kontakt med deres vejleder(e) sjældne re end en gang hver måned mod kun 17 % af de gennemførte. Særligt in den for naturvidenskab og sundhedsvidenskab har de frafaldne ph.d. studerende haft meget kontakt med vejlederen. Den laveste grad af kontakt findes på humaniora og samfundsvidenskab, hvor henholdsvis 38 % af de frafaldne fra humaniora og 35 % fra samfundsvidenskab har svaret, at de har været i kontakt med vejlederen sjældnere end hver måned. Omfanget af vejlederkontakt kan således formodes at have en sammenhæng med de højere frafaldsprocenter fra netop disse to studieretninger.
Det samme billede gjorde sig gældende i Forskerakademiets frafaldsanalyse fra 1999. I den nye undersøgelse er der dog større forskel på, i hvilken grad de frafaldne og gennemførte ph.d. studerende har mødtes med deres vejleder. Her er der generelt hyppigere kontakt til vejleder blandt de gennem førte end frafaldne.
Tabel 16: Hvor ofte var du i kontakt med din(e) vejleder(e) inkl. telefonisk kontakt, e-mail mv.?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Dagligt eller næsten dagligt | 13 % | 21 % | 18 % |
| (56) | (127) | (183) | |
| Flere gange ugentligt | 16 % | 24 % | 21 % |
| (72) | (145) | (217) | |
| En gang om ugen | 14 % | 14 % | 14 % |
| (63) | (84) | (147) | |
| En eller et par gange om måne den | 31 % | 24 % | 27 % |
| (136) | (146) | (282) | |
| Sjældnere | 26 % | 17 % | 21 % |
| (115) | (100) | (215) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (442) | (602) | (1044) |
5.3.3 Faste procedurer for vejledningsforløbet.
De næste to tabeller omhandler procedurerne ved vejledningsforløbet. Der er her tale om f.eks. faste møder og deadlines. Det fremgår af tabel 17 ne denfor, at størstedelen af respondenterne i begge grupper svarer ’nej’ til, om der var faste procedurer for vejledningsforløbet. Således gælder dette for 87 % af de frafaldne og 76 % af de gennemførte ph.d.ere. Om end lidt flere af de gennemførte ph.d.ere har haft faste procedurer for vejlednings forløbet, er der ikke tale om lige så store forskelle på de to grupper i forhold til dette punkt som ved de øvrige spørgsmål om vejledning. Særligt indenfor samfundsvidenskab mangler der faste procedurer, hvor kun 5 % har svaret, der var faste procedurer.
Tabel 17: Var der faste procedurer for vejledningsforløbet, f.eks. faste møder, deadlines eller lignende?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja | 13 % | 24 % | 19 % |
| (57) | (142) | (199) | |
| Nej | 87 % | 76 % | 81 % |
| (384) | (458) | (842) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (441) | (600) | (1041) |
I forhold til spørgsmålet om, i hvilken grad vejlederen efterlevede de procedurer der var for vejledningsforløbet, er svarfordelingen for de to grupper mere varierende. Tabel 18 viser fordelingen. Det fremgår, at flere blandt de gennemførte mener, at procedurerne blev efterlevet. Dette gælder i høj grad eller nogen grad for 71 % af de gennemførte mod kun 47 % af de frafaldne.
Tabel 18: I hvilken grad efterlevede din vejleder procedurerne for vejledningsforløbet?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| I høj grad | 13 % | 35 % | 26 % |
| (41) | (172) | (213) | |
| I nogen grad | 34 % | 36 % | 35 % |
| (111) | (179) | (290) | |
| I mindre grad | 27 % | 20 % | 23 % |
| (88) | (100) | (188) | |
| Slet ikke | 27 % | 9 % | 16 % |
| (87) | (44) | (131) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (327) | (495) | (822) |
5.3.4 Koordinering med vejleder før start på ph.d.-uddannelsen
Respondenterne har ligeledes vurderet udsagn vedrørende koordinering med vejlederen før start på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er lig med ”Slet ikke” og 7 er lig ”I meget høj grad”. Figur 8 og 9 nedenfor viser den gennemsnitlige besvarelse på de to udsagn for henholdsvis de frafaldne og de gennem førte ph.d.ere.
Figur 8 viser den gennemsnitlige besvarelse i forhold til udsagnet, om hvor vidt man talte med sin vejleder om sine forventninger til ph.d. uddannelsen inden start. Det fremgår af figuren, at der blandt de gennemførte ph.d.ere har været en bedre forventningsafstemning med vejleder inden start end blandt de frafaldne. Værdien er 3,7 for de gennemførte og 3,1 for de frafaldne. Blandt de frafaldne har der i højest grad været en forventningsafstemning med vejleder inden start ved studieretningen teknisk videnskab (3,8). Det er sket i lavest grad for ph.d. studerende ved samfundsviden skab (2,8). Sammenholdt med, at samfundsvidenskab er en af de studieretninger med mindst vejlederkontakt, kan det således igen være med til at forklare det relativt høje frafald på samfundsvidenskab.
Da de studerende, som nævnt i afsnittet om ph.d. forløbet, har meget for skellige forventninger, kan man formode, at en forventningsafstemning med vejlederen inden start kan være med til at give en vis tryghed. Det er derfor interessant, at graden af forventningsafstemning har været lavere blandt de frafaldne ph.d. studerende. Dog går skalaen fra 1 til 7, og der er således plads til forbedringer i forbindelse med forberedelse til studiet i forhold til begge grupper.
Figur 8: Forventningsafstemning med vejleder inden start på ph.d.-uddannelsen
Figur 9 viser den gennemsnitlige besvarelse for, om de to grupper har koordineret deres projekt med vejleder inden start. Også ved koordinering med vejleder i forhold til projektet har det fungeret bedre for gruppen af gennemførte ph.d.ere.
Den gennemsnitlige værdi for de gennemførte er 4,5 mod 3,7 for de fra faldne. Det tyder således på, at de, der gennemfører, ofte kommer bedre fra start. Igen er det dog muligt at forbedre besvarelserne for begge grupper. Der er stor forskel på graden af koordinering på tværs af studieretninger. Ph.d. studerende ved sundhedsvidenskab har her den højeste gen nemsnitsværdi på 4,4. Også her opnår samfundsvidenskab den laveste gennemsnitsbesvarelse, som er på 3,2. I forhold til studerende ved samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab stemmer resultaterne fra disse to figurer godt overens med resultatet af analysen af forholdet mellem forventninger og erfaringer, hvor sundhedsvidenskab fik den højeste gennemsnitlige svarværdi og samfundsvidenskab den laveste (se 4.2). Det kan undre, at de studerende inden for de tekniske ph.d. uddannelser talte mest med vejlederen om forventninger inden start og alligevel havde den laveste grad af overensstemmelse mellem forventninger og erfaringer. Det er dog nødvendigt at tage højde for, at de gennemsnitlige svarværdier er relativt lave for alle studieretninger i forhold til disse to spørgsmål.
Figur 9: Koordinering af projekt med vejleder inden start
5.3.5 Betydningen af en individuel studieplan
De næste to tabeller omhandler spørgsmål vedrørende den individuelle studieplan. Tabel 19 nedenfor viser, hvor store andele af henholdsvis frafaldne og gennemførte ph.d.ere, der har fået fastsat en individuel studieplan som foreskrevet i ph.d. bekendtgørelsen. Det fremgår dog, at dette kun er til fældet for 48 % af de frafaldne ph.d. studerende og 71 % af de gennemførte.
Ved sammenligning med Forskerakademiets frafaldsanalyse fra 1999 frem går det, at andelen af de frafaldne, der har fået lavet en individuel studieplan inden for de første 6 9 måneder, er blevet mindre – i 1999 gjaldt det for 60 % af de frafaldne mod 48 % i dag.
Blandt de frafaldne er det især studerende, der har været tilknyttet studieretningen sundhedsvidenskab, som har manglet den obligatoriske studie plan.
Tabel 19: Blev der inden for de første 6-9 måneder af studiet fastsat en individuel studieplan for din ph.d.-uddannelse?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja | 48 % | 71 % | 61 % |
| (211) | (173) | (636) | |
| Nej | 52 % | 29 % | 39 % |
| (227) | (425) | (400) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (438) | (598) | (1036) |
I tabel 20 ses respondenternes vurdering af, hvor vigtigt det er, at en individuel studieplan fastsættes. Blandt de frafaldne ph.d. studerende mener 87 % af de adspurgte, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der fastsættes en studieplan – inden for jordbrug og veterinærvidenskab er det endda 100 %. Det gælder også for 78 % af de gennemførte ph.d.ere på tværs af studieretninger.
I betragtning af at kun halvdelen af de frafaldne ph.d. studerende har fået lavet en individuel studieplan, anbefales det, at der rettes op på dette, da det antages, at det kan have betydning for frafaldsprocenten.
Tabel 20: Hvor vigtigt mener du, at der er, at der fastsættes en individuel studieplan?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Meget vigtigt | 43 % | 34 % | 38 % |
| (191) | (202) | (393) | |
| Vigtigt | 44 % | 44 % | 44 % |
| (194) | (262) | (456) | |
| Mindre vigtigt | 9 % | 17 % | 14 % |
| (41) | (104) | (145) | |
| Slet ikke vigtigt | 1 % | 3 % | 2 % |
| (3) | (19) | (22) | |
| Ved ikke | 3 % | 2 % | 2 % |
| (14) | (12) | (26) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (443) | (599) | (1042) |
5.3.6 Vejledning – Den kvalitative undersøgelse
Som tallene viser, spiller vejledning en betydelig rolle i ph.d. studerendes uddannelsesforløb. God såvel som dårlig vejledning nævnes gentagne gange som dominerende i den enkeltes oplevelse af ph.d. forløbet – både blandt de gennemførte og frafaldne. Hvad der opleves som god eller dårlig vejledning, er dog generelt individuelt, men følgende omdrejningspunkter er efter den kvalitative undersøgelse væsentlige at bemærke:
5.3.6.1 En god start
I mange tilfælde spiller vejlederen en vigtig rolle i forbindelse med at spore den studerende ind på selve det at tage en ph.d. uddannelse. Flere nævner, at det var vejlederens indledende interesse for deres faglighed, der satte skub i deres tanker om at tage en ph.d. uddannelse – typisk efter et godt specialeforløb hos samme vejleder.
’Jeg havde fået færten af noget, der var interessant, og det kunne jeg ikke gøre inden for specialet. Jeg tror, vi var meget enige – også om specialet. Jeg havde en utrolig dygtig vejleder. Der opstår bare dialog, og så siger man; skal det være os to? Han var den, jeg havde behov for og omvendt.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra hu maniora)
På denne måde fungerer specialevejlederne lidt som talentspejdere, og flere af de adspurgte deltagere i den kvalitative analyse nævner, at de oplevede det som smigrende og som et skulderklap, at de blev opfordret til at ansøge om en ph.d. stilling. Den positive opmærksomhed fra vejleder betyder for mange, at de ansøger om et ph.d. stipendiat.
’Man kan sige, det var dem, der gik til mig. Det gik meget hurtigt, og der var meget smiger – man følte sig næsten som en af Guds udvalgte.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)
Et minus ved denne rekrutteringstendens er, at flere af de frafaldne ph.d. studerende nævner, at de i bakspejlet kan se, at deres overvejelser, inden de påbegyndte forløbet, ikke var grundige og gennemtænkte nok. Flere nævner, at de forventede, det var en slags forlænget speciale, hvilket ikke opleves som tilfældet og overraskede nogle.
’Jeg tænkte ikke nok. Jeg regnede med, at det ville være speciale tre år mere.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra jordbrug og veteri nærvidenskab)
En anden frafalden ph.d. studerende erindrer:
’For mig var det emnet – og at der så kom en uddannelse bag, det ved jeg ikke, om jeg var klar over. (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)’
5.3.6.2 Vigtigt med forventningsafstemning
Mange taler om, at det er vigtigt med en klar forventningsafstemning, inden selve forløbet går i gang. Som det fremgik af den kvantitative undersøgel se, er det dog langt fra alle som får gjort dette. Flere nævner i fokusgruppeinterviewene, at manglende eller ukonstruktiv vejledning er en af de væsentligste medvirkende faktorer til, at de afbryder deres ph.d. uddannelse før tid.
Generelt efterlyses der mere og bedre strukturering af det (indledende) forløb. Her gælder det, at forventninger mellem vejleder og den ph.d. studerende i højere grad afstemmes – både i forhold til den faglige retning, der initieres i ph.d. forløbet, og i forhold til relationen mellem vejleder og den studerende.
’For at forbedre forholdene, så er det den første forventningsafstemning, der er virkelig vigtig! Der skal være delmål og noget, man skal leve op til. Gerne helt ned på ugebasis.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)
En god og grundig indledende kontakt med vejleder er vigtig, og for langt de fleste deltagere gælder det, at de efterlyser en større grad af overensstemmelse mellem den studerende og vejleder dette både i forhold til deres individuelle faglige interesser og gensidige forventninger til selve vejledningsforløbet.
For dem, der på forhånd kender deres vejleder, handler denne forvent ningsafstemning i høj grad om at sikre, at begge parter ikke går ind til noget med ’falske forhåbninger’. Flere nævner, at de på grund af manglende forventningsafstemning undervejs i processen oplevede, at de ikke havde et godt samarbejde med vejleder som forventet. Dette leder i de fleste tilfælde til frustration og skuffelse, hvilket gør det sværere at komme igennem det planlagte ph.d. forløb.
’Hun var ikke inde i fagområdet, så jeg kunne ikke bruge hende til noget – og det havde helt klart en betydning. Hun prøvede heller ikke at holde på mig. En god vejleder kunne måske have gjort det.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)
5.3.6.3 Utilstrækkelig vejledning
Dårlig vejledning får ofte en central plads i frafaldne ph.d. studerendes fortællinger. Det kan også ses i sammenhæng med, at svag og/eller mangelfuld vejledning i den kvantitative undersøgelse nævnes som en af de vigtigste frafaldsårsager. Et dårligt vejledningsforløb kan dog være mange ting.
Ambitionsniveau
Et for højt ambitionsniveau hos vejleder, hvor vejleders forventninger og ambitioner til den ph.d. studerendes forløb overstiger det realistiske, kan betyde, at vejledningsforløbet opleves negativt, og ph.d. forløbet bliver sværere at komme igennem.
’Jeg har haft en vejleder, der ville stige i graderne, hvis de studerende var gode. Man kan sige, at han levede gennem os, og det var for hårdt.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
Et for lavt ambitionsniveau eller manglende fagligt engagement hos vejle der opleves ligeledes negativt og uinspirerende. Der er dog en tendens til, at studerende, der færdes i et givtigt forskningsmiljø, i mindre grad bliver påvirket af dette. Men alle på tværs af studieretninger nævner, at det er vigtigt, der er overensstemmelse mellem egne og vejlederes faglige interesser.
’Og så havde jeg en vejleder, der gik for lidt til mig – der ikke tog det alvorligt. Jeg kom ikke så meget videre, selv om han var sød. Han tog ikke initiativ til noget.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
Mangel på faglig sparring og evaluering
At komme godt igennem et ph.d. forløb kræver god planlægning af tid og ressourcer, og generelt efterlyses vejlederens hjælp til at lave en realistisk plan for forløbet.
Det handler ikke så meget om, at man gerne vil have nogle bestemte faste procedurer og formaliserede gange for, hvornår og hvordan vejledningen skal foregå, men mere om at vejleder skaber rammerne for en kontinuerlig faglig sparring og evaluering.
En løbende evaluering og statusopsamling mellem vejleder og den ph.d. studerende opleves som positivt og som et udtryk for både faglig og personlig interesse. Når evalueringen foretages løbende, er det ligeledes muligt at fange, hvis den ph.d. studerende er ved at falde bagud i forhold til den samlede tidsplan og/eller er ved at begive sig ud af uhensigtsmæssige faglige veje, og der kan således foretages justeringer, inden det er for sent og uoverskueligt for den ph.d. studerende.
Den mere løbende evaluering kan potentielt også bidrage til at nedtone den udbredte følelse af ensomhed, der ofte beskrives som en del af ph.d. forløbet, ved at den ph.d. studerende i højere grad føler, at vejlederen er ’med’ i projektet og dermed ikke oplever at sidde helt så alene med dette.
’Sat lidt på spidsen, så følte jeg kun, at jeg så ham en gang hvert halve år. Jeg skrev, hvordan det gik, og han skrev under. Jeg havde håbet, at vi kunne tale sammen en halv til en hel time en gang om ugen og tale, om hvor jeg skulle sætte ind for at nå forventningerne. Jeg havde brug for at sparre lidt – både fagligt og personligt. ’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
Individuel studieplan
Den individuelle studieplan, der ligger i starten af ph.d. uddannelsen, ople ves snarere som formalia end som en egentlig plan, der hjælper den ph.d. studerende løbende i forløbet.
’Planen var så overordnet, at den var ubrugelig, og der blev ikke fulgt op på den.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra jordbrug og veterinærvidenskab)
Derudover fremgår det af den kvantitative undersøgelse, at kun 48 % af de frafaldne ph.d. studerende har fået lavet en individuel studieplan. Realistiske målsætninger, planlægning og løbende evaluering nævnes igen og igen som vigtige elementer i et godt vejledningsforløb.
Samarbejde
Et positivt samarbejde mellem den ph.d. studerende og vejleder er vigtigt for et godt ph.d. forløb og opleves generelt at bidrage til øgede chancer for at fuldføre ph.d. uddannelsen. Både på det personlige og det faglige plan kan der dog opstå problemer, der komplicerer forløbet.
I forhold til det faglige samarbejde handler problemerne ofte om forskellige faglige interesser og splittelse i forhold til, hvilken retning ph.d. afhandlingen skal bevæge sig i. Mange nævner også personlige uoverensstemmelser som frustrerende. Der kan her være tale om mangel på gensidig faglig og menneskelig respekt og anerkendelse. Generelt kan det dog være svært helt at adskille de personlige uoverensstemmelser fra de faglige samarbejdsproblematikker.
Flere vejledere
På nogle fag er det meget normalt at have flere vejledere, hvilket både op leves positivt og negativt.
Det opleves positivt, at man kan bruge én vejleder til én type problematikker og en anden vejleder til andre typer af spørgsmål. Dette er tilfældet, når de forskellige vejledere har samme interesser i forhold til ph.d. forløbet, sådan at de opleves at spille sammen i stedet for at modarbejde hinanden. Tendensen er, at de ph.d. studerende, der ikke føler en tilknytning til miljø et omkring dem, omtaler flere vejledere mere positivt end de ph.d. studerende, der indgår i andre faglige konstellationer, hvor de får dækket behovet for faglig sparring.
Især hvis den ph.d. studerende skriver sin afhandling på tværs af fagretninger eller institutter, opleves det som negativt at have flere vejledere. Årsagen hertil er, at der kan være en tendens til, at vejlederne trækker i forskellige faglige retninger, hvilket skaber forvirring og frustration for den ph.d. studerende.
Et godt vejledningsforløb med flere vejledere kræver et samarbejde på tværs af faglige interesser og strukturerede rammer for vejledningen.
’… på intet tidspunkt mødtes jeg med begge mine vejledere. Så det blev mere en ad hoc-agtig struktur, og det var ikke særlig smart.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra naturvidenskab)
Generelt omtales en todeling af vejlederrollen i form af en faglig vejleder og en procesvejleder som en god idé. Der er forståelse for, at man som vejleder kan være god til delelementer i vejledningsforløbet uden nødvendigvis at være god til alle dele i forløbet.
’Det skal være mere opdelt og ikke sådan, at alle laver alt – det bliver ikke godt.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra naturviden skab)
5.3.6.4 Den gode vejleder
På tværs af studieretninger karakteriseres god vejledning som:
- Fagligt engagement
- Kontinuerlig faglig sparring og evaluering, herunder hjælp til sortering og kvalificering af den ph.d. studerendes idéer.
- Vejleder skal derudover være den naturlige indgang til fagligt netværk og villig til at introducere den ph.d. studerende for relevante samarbejdspartnere.
En god vejleder sætter den ph.d. studerende i fokus og følger løbende interesseret med i den ph.d. studerendes proces.
’Vejlederen skal have kendskab til det og skal ville bruge tid sammen med den studerende. Og så et formøde, hvor man kan snakke holdninger.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)
I diskussionen om, hvordan man generelt kan forbedre ph.d. forløbet, nævnes uddannelse af vejledere ofte som en mulighed. Der efterlyses kvalificeret vejledning, hvor vejleder/vejledere både kan håndtere processen og det faglige indhold i ph.d. forløbet. Som det fremgår i afsnittet om studiele dernes holdning til vejledningsaspektet, er flere fakulteter også begyndt at fokusere på vejlederuddannelser.
5.3.6.5 Studieledere om vejledning
Generelt er der på tværs af studieretninger en erkendelse blandt studiele derne af, at vejledningselementet har stor betydning for frafaldet. Mange af dem nævner således forholdet til vejlederen som en af årsagerne, når der spørges til, hvorfor de tror, at nogen studerende springer fra. De fleste af studielederne siger også i forlængelse heraf, at det er vejledningsområdet, der skal ske forbedringer på, hvis man skal mindske frafaldet.
Der er forskel på, hvad fakulteterne gør for at forbedre vejledningen, og i hvilken grad de har fokus på dette. Der er flere steder inden for de sidste år indført vejlederkurser – altså en uddannelse for vejledere. Andre studieledere nævner, at det er noget, de overvejer at indføre. Formålet med vejlederkurset er at sætte fokus på kvalitet. Nogen har endvidere indført introduktionskurser til de studerende, for at de studerende ligeledes kan blive forberedt til studiet.
Flere ytrer tilfredshed med de faste procedurer, som ph.d. bekendtgørelsen fastlægger, det er dog lidt forskelligt, i hvor høj grad der er faste procedurer, som er styrende for vejledningsforløbet. I denne sammenhæng foreslås det, at der udover fokus på procedurer sker en styrkelse af kontakten mellem vejleder og den studerende. Dette ses som en måde at styrke vejledningen på generelt.
Nogle ser problemet i forhold til vejledningen som et spørgsmål om kemi mellem vejleder og studerende, mens andre mener, der mere er tale om en mere generelt uklar vejlederrolle, og at det derfor er nødvendigt at få skabt en vejlederkultur. En studieleder udtaler, at vejlederne generelt er dygtige, men ikke pædagogiske nok. Ifølge en af studielederne er problemet, at vejlederen opfatter sig selv som én, man kan spørge til råds, i stedet for som én der skal holde øje med den studerende. Han mener ikke, at vejlederne er helliget opgaven i tilstrækkelig grad. Ifølge denne studieleder er dét, de studerende ønsker, en mere konkret vejledning, hvilket er i overensstemmelse med, hvad flere både blandt de frafaldne og de gennemførte ph.d.ere har ytret. Han taler for, at de studerende skal have en uddannelsesstilling frem for den mere traditionelle forskerstilling.
Studielederne gør flere ting for at rette op på et dårligt forhold mellem vejleder og studerende. Det kan for eksempel være ved at sørge for en ny vejleder eller en bi-vejleder, når der opstår problemer. Flere udtaler også, at det er vigtigt at gøre meget ud af halvårsvurderinger. En studieleder anbefaler, at studielederen årligt afholder en samtale med de ph.d. studerende. Selvom det er tidskrævende, anses det for en god måde at få løst eventuelle konflikter mellem vejleder og den ph.d. studerende og opfange andre problemer som forårsager, at forløbet ikke kører, som det skal. En anden foreslår, at man kan forbedre vejledningen ved at lave mere artikelbaserede afhandlinger i samarbejde med vejlederen, på den måde knyttes vejlederen også til den studerende i højere grad. Et tredje forslag er en vejlederkontrakt mellem den studerende og vejlederen, der blandt andet fast lægger, hvor tit man skal mødes.
Studielederne har i høj grad fokus på vejledningsområdet, der er en af de betydeligste årsager til frafald. Man kan dog overveje, om det sker i til strækkelig grad, og om der gøres den rigtige indsats.
5.4 Forskeruddannelsesmiljø som årsag til frafald?
Som nævnt under punkt 5.1 er der enighed på tværs af de to grupper om, at tilværelsen som ph.d. studerende er for ensom og isoleret. Dette er holdningen hos 68 % af de gennemførte og 65 % af de frafaldne ph.d. studerende. Omtrent halvdelen af de to grupper er således også enige eller meget enige i, at der er faglige mangler ved miljøet, og kun 27 % af de gennemførte og 19 % af de frafaldne ph.d. studerende mener, at der er en god kultur.
Dette skal også ses i sammenhæng med (se Figur 6) at disse aspekter ved forskeruddannelsesmiljøet fremhæves som selvrapporterede årsager til fra fald. Miljø er ligesom vejledning et område, man kan forbedre, og derfor vil de frafaldne ph.d. studerende og gennemførte ph.d.eres holdninger til mil jøet blive undersøgt i de følgende underafsnit.
5.4.1 Fælles faglige forskningsmiljøer
I tabel 21 nedenfor ses svarfordelingen for de to grupper i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de indgik i et fælles fagligt forskningsmiljø på deres respektive indskrivningsinstitution. Da miljøet nævnes som en vigtig selvrapporteret årsag til frafald, er det interessant at undersøge eventuelle forskelle mellem de to grupper.
Som det fremgår af tabellen, er der store forskelle. Således har 57 % af de gennemførte ph.d.ere indgået i et fælles fagligt forskningsmiljø i løbet af deres studietid mod kun 32 % af de frafaldne. Det tyder derfor på, at det spiller en vigtig rolle for gennemførelsen, om man har været en del af et fælles fagligt miljø. Den samme tendens gjorde sig gældende i undersøgelsen fra 1999.
Det tyder også på, at der er stor forskel på, i hvilken grad de frafaldne ph.d. studerende afhængigt af studieretning har indgået i et fælles fagligt forskningsmiljø. Blandt de frafaldne er det især tidligere ph.d. studerende fra teknisk videnskab, som ikke har været en del af et fælles fagligt forskningsmiljø. Kun 5 % af respondenterne fra teknisk videnskab har svaret, af de er enige eller meget enige i dette udsagn. Tilsvarende har 52 % af de frafaldne ph.d. studerende fra sundhedsvidenskab svaret, at de er enige eller meget enige.
Tabel 21: Jeg indgik i et fælles fagligt forskningsmiljø på min indskrivningsinstitution
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Meget enig | 6 % | 25 % | 17 % |
| (27) | (150) | (177) | |
| Enig | 26 % | 32 % | 29 % |
| (112) | (189) | (301) | |
| Hverken eller | 16 % | 15 % | 16 % |
| (71) | (91) | (162) | |
| Uenig | 22 % | 16 % | 18 % |
| (95) | (94) | (189) | |
| Meget uenig | 31 % | 12 % | 20 % |
| (134) | (72) | (206) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (439) | (596) | (1035) |
5.4.2 Forskeruddannelsesmiljøet som årsag til frafald? – Den kvalitative undersøgelse
Som den kvantitative undersøgelse viser, spiller forskningsmiljøet i høj grad ind på de ph.d. studerendes holdning til ph.d. uddannelsen. Med udgangspunkt i den kvalitative undersøgelse ses der nærmere på, hvad der, set med de studerendes øjne, karakteriserer miljøet, og hvordan miljøet væg tes.
5.4.2.1 Ensomhed og isolation
Holdningen blandt fokusgruppedeltagerne er hos de fleste på tværs af studieretninger, at ph.d. forløbet er præget af ensomhed. Her kan der være tale om social såvel som faglig ensomhed. Ved social ensomhed forstås eksempelvis, at man sidder spredt og på hvert sit kontor bag lukkede døre. Ved den faglige ensomhed forstås endvidere, at man mangler nogen at diskutere faglige ting med og interaktionen med andre studerende.
’Der var en, der sagde: Har du brug for en hjælpende hånd, så sidder den for enden af din arm.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra humaniora)
En frafalden ph.d. studerende fra teknisk videnskab om det sociale net værk:
’Jeg manglede i den grad et socialt netværk. Der var også brug for et socialt netværk med faglighed i. Og det var et problem at der ikke var nogen, der vidste noget. Det var vanskelige forhold.’ (citat af fra falden ph.d. studerende fra teknisk videnskab)
Nogen mener, at man selv er nødt til at skabe de sociale netværk, og at det ikke er noget, man får foræret. De fleste har gode erfaringer med kurser og konferencer, det er således specielt i hverdagen, at ensomheden og isolationen hersker.
’De kurser jeg var på, der var jeg indskrevet på et godt miljø. Faget er ikke så stort, så derfor kendte nogen af os hinanden i forvejen. Det fungerede rigtig godt. Et færdigt program vi blev meldt ind på. Det gav et godt indspark, når vi var af sted men ikke i hverdagen.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvi denskab)
Forholdet mellem de ph.d. studerende og de fastansatte kan også være anstrengt. Nogen har erfaret, at man ikke skal forvente hjælp af de fastansatte, og at de ikke involverer sig.
’Et machomiljø, man skal ikke forvente hjælp. Jeg har prøvet, at de sagde, hvis du ikke kan det, så er du ikke berettiget til at være ph.d.-studerende. De er mere optaget af at puste sig op fagligt end af at hjælpe.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvi denskab)
En anden frafalden ph.d. studerende udtaler:
’Ph.d.ere er guldgravere – de andre sidder og sælger guldet. Man er bare billig arbejdskraft, man fodrer dem med viden, men de profilerer sig selv på det og involverer ikke sig selv i det.’ (citat af frafal den ph.d. studerende fra jordbrug og veterinærvidenskab)
Der er dog andre, der ikke genkender sådanne beskrivelser af forholdet.
5.4.2.2 Faglige netværk og fællesskaber
Der er generelt enighed om, at faglige netværk er en god ting, og flere ser det endda som en nødvendighed for at gennemføre og for at skabe et godt resultat. Der er en forventning, om at ph.d. forløbet vil være præget af individualitet og fordybelse, hvilket fungerer for nogen, mens andre mener, at man ikke skal forske alene.
’Mine forventninger var meget, at det var supernørdet og meget individuelt. Og det levede det op til, og det passede mig meget fint. På mit institut var der ingen, der interesserede sig for det overhovedet – ingen ros eller anerkendelse. Det var jeg forberedt på, og jeg havde ingen problemer med det.’ (citat af gennemført ph.d.er fra humaniora)
En anden gennemført ph.d.er siger:
’Det er teamwork og det kræver samarbejde at skabe et godt resultat. Du kan ikke forske alene.’ (citat af gennemført ph.d.er fra sam fundsvidenskab)
De fleste efterlyser et bedre fagligt miljø. Det er kun få, der har været til knyttet forskerskoler eller andre typer af faglige netværk. Flere af dem, der har været tilknyttet, ser det dog som en god ting og som en god måde at komme i kontakt med andre ph.d. studerende på. Det er ikke nok at sam arbejde med vejlederen. For andre har problemet endvidere været, at vej lederen ikke har været til stede.
Et problem, der nævnes i forhold til at skabe eller vedligeholde eksisterende netværk, er, at stemningen i universitetsverdenen ofte er konkurrencepræget. Der er forbehold mod at skulle dele sine resultater med andre, og en anden deltager karakteriserer møderne som ’prale sessions’. Det er dog individuelt, om fokusgruppedeltagerne ser det konkurrenceprægede miljø som en dårlig ting. Det er også svært at have faglige netværk, når miljøerne er små, holdningen er således, at det er nemmere at skabe netværk i større miljøer. Idéen om styrkede faglige fællesskaber betragtes dog som god.
’Man får større berøringsflader. På statskundskab havde vi ph.d.-seminarer to gange årligt. De havde prøvet at køre det hver 14. dag, men der var ikke tid. Så det kan ske, der var nogen, der ville hver
14. dag, men man er nødt til at have større grupper, så nogen kan komme og andre blive væk.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra samfundsvidenskab)
Endelig, har de frafaldne ph.d. studerende og gennemførte ph.d.ere, som har arbejdet i laboratorier i løbet af deres ph.d. forløb, gode erfaringer hermed.
5.4.2.3 Arbejdspres
Erfaringerne med arbejdspres i løbet af ph.d. forløbet er mange og individuelle. På trods af de mange forskellige synspunkter, er der i dette afsnit fokus på en sammenfatning af de forskellige aspekter, som er med til at lægge pres på de studerende i hverdagen.
En stor del både blandt de frafaldne og gennemførte ph.d.ere giver udtryk for, at de oplever et pres undervejs i deres ph.d. forløb. Det skyldes blandt andet for lidt tid og en følelse af at være bagud. Mange mener ikke, at det er muligt at blive færdig til tiden, og flere siger også i denne sammenhæng, at det er deres erfaring, at det er usædvanligt, at de studerende afleverer til tiden. Dog ønsker de fleste ikke, at uddannelsen skal vare længere end tre år, da tidshorisonten kan være svær at overskue.
Der er en frihed i forløbet på godt og ondt. På grund af stor frihed føler flere også, at de aldrig får tid til at holde fri.
’Man er konsekvent bagud og føler, man burde have lavet mere. Hvis man overvejer en øl om fredagen eller at spise morgenmad sammen – man stopper det. Der er noget, der skal nås. Jeg havde ikke tid til at lave det, jeg skulle.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra jordbrug og veterinærvidenskab)
En anden frafalden ph.d. studerende om sine oplevelser:
’Det var alt for uoverskueligt og løst og ukendt. Jeg kan nikke genkendende til det der med, at man aldrig nåede at holde fri. Fordi man er så fri.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra teknisk vi denskab)
Flere oplever også et pres ved, at der på en gang er et krav om, at man skal fordybe sig og samtidig networke og publicere. På trods af at flere savner sparring, kan det at skulle sætte tid af til deltagelse i forskerskoler også føles som et problem. Krav til størrelse på afhandling, og nogen steder også en forventning om at afhandlingen skal udgives på forlag, skaber også et pres på den ph.d. studerende.
På flere uddannelsesinstitutioner er det normalt, at de studerende måles på artikler og papers, som skal laves undervejs i projektet. Her eftersøger flere også konkret vejledning til, hvordan de skal udarbejdes. Der er en tendens til en forventning om, at man kan alt fra start af.
’Der er de der krav, og man bliver målt på artikler, for ellers hedder det sig, at man ikke laver noget. Og så sådan nogen som mig, som ikke er så hurtig; hvorfor kan man ikke få lidt mere tid? Ikke så stift, det skulle tilrettelægges efter tid og evner.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra teknisk videnskab)
Undervisning er et andet forhold, der kan opleves at tage tid fra fordybelsen. Mange mener, at det er sjovt at undervise, og de betragter undervisningselementet som en god ting ved deres ph.d. forløb og som en god erfaring at have med sig.
Andre ser undervisningen som noget, der skal overstås – et tidsspilde. Flere nævner, at man nemt føler sig som billig arbejdskraft, og at man bare ses som en ressource. Denne oplevelse hænger for fleres vedkommende sam men med, at man som ph.d. studerende ofte får til opgave at undervise inden for et emne, som ikke falder direkte sammen med ens forskningsom råde, og som man derfor ikke nødvendigvis interesserer sig for – eller ved særligt meget om.
Uanset hvilket synspunkt man har på undervisningen, kan det dog ses som endnu en ting, der skal gøres i en travl hverdag – ikke mindst tager det lang tid at forberede sig til undervisningen, særligt hvis undervisningens emneområde ikke som udgangspunkt er velkendt stof for den ph.d. studerende.
Nogen omtaler også miljøet som præget af konkurrence. Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at man får følelsen af at være en dårlig forsker, hvis man går hjem fra arbejde kl. 16, når andre sidder der til sent om aftenen. Følelsen af, at kollegerne ses som konkurrenter, er en anden måde, hvorpå konkurrenceelementet kommer til udtryk på. Igen er det individuelt, om det ses som et problem.
’Miljøet var ikke særligt godt, og ensomheden var massiv. Man har ingen kolleger og kun konkurrenter – folk nedgør det, hinanden laver – man hjælper ikke hinanden, men rakker ned på hinanden i stedet for.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra naturvidenskab)
En frafalden studerende fra sundhedsvidenskab udtaler:
’Miljøet var kompetitivt, men for mig var det aldrig et problem.’ (citat af frafalden ph.d. studerende fra sundhedsvidenskab)
Blandt de frafaldne fokusgruppedeltagere er der nogen, som er gået ned med stress. Dog er der også flere af de gennemførte ph.d.ere, som nikker genkendende til dette. Stress kan være en reaktion på den hårde hverdag, således nævnes det også af en gennemført ph.d.er som en psykisk belastning at sidde alene, hvor dynamikken mangler. En anden færdig ph.d.er mener, at usikkerheden omkring fremtiden, blandt andet på grund af indbyrdes konkurrence, også er et stresselement.
’Til forskel fra et almindeligt job er det jo ikke særlig dynamisk meget af tiden. Man sidder med sin computer, og det er en psykisk belastning for mange. Nogen gange kan man blive misundelig på kassedamen, fordi de har fri, når de går hjem. På universitetet er der altid noget at tage sig til og læse.’ (Citat af gennemført ph.d.er fra samfundsvidenskab)
En anden gennemført ph.d.er om arbejdsmiljøet:
’Og det der er allermest stressende, er usikkerheden omkring, hvad man skal bruge den til – fordi det er jo så svært at blive adjunkt. Det er stressende, at man er i skarp konkurrence og vidste, at chancerne var så små.’ (Citat af gennemført ph.d.er fra huma niora)
Et løsningsforslag, der går igen i forhold til at afhjælpe en del af det pres, der er på de ph.d. studerende, er muligheden for at tale med nogen. Det kan være en fra miljøet, her anbefales det dog, at det er en, der er mere fri end vejlederen. Et anden forslag er, at man kan komme til at tale med en psykolog, så der er mulighed for at tale bredt om de problemer, man eventuelt står med.
5.4.3 Studieledere om forskningsmiljøet
I forbindelse med interview med studieledere er emnet forskningsmiljø, herunder de faglige fællesskaber, også blevet berørt. Her er det interes sant, at studielederne ikke overvejer forskningsmiljøet som specifik årsag til frafald, når de øvrige resultater peger i denne retning.
Det er generelt holdningen blandt de interviewede studieledere, at et godt forskningsmiljø er vigtigt. Flere udtaler således også, at det er et punkt, der fokuseres på fra fakulteternes side. Eksempelvis ved etablering af forskerskoler og faglige netværk. Kun én studieleder erkender, at der ikke er noget godt forskningsmiljø inden for det pågældende institut.
Det kan dog også være udtryk for, at mange af studielederne ikke har øje for, hvad der ifølge de ph.d. studerende er vigtigt at fokusere på ved forsk ningsmiljøet. Dette synspunkt bygger ikke mindst på det faktum, at flere studieledere mener, at det netop er forskningsmiljøet, som de studerende ville fremhæve, hvis de skulle fremhæve gode ting ved ph.d. forløbet. Andre har dog specifikt fået gode tilbagemeldinger på aktiviteter i forskerskoler. Nogle studieledere erkender også, at der er ensomhed forbundet med et ph.d. forløb, men forskellen på studieledernes og de ph.d. studerendes syn på ensomheden er muligvis, at dette ikke nødvendigvis ses som noget, der skal rettes op på ved miljøet. Det er dog som nævnt heller ikke alle ph.d. studerende, der har oplevet ensomheden som et problem.
Flere studieledere fortæller, at der de sidste par år er arbejdet på at styrke arbejdsmiljøet. Da størstedelen af de ph.d. studerende, der har indgået i undersøgelsen, er stoppet eller har gennemført tidligere, end disse forbedringer er sket, er det muligt, at de udtaler sig om andre miljøer end dem, der findes i dag.
Da de interviewede studieledere ikke repræsenterer alle de indskrivningsin stitutioner, som de gennemførte og frafaldne ph.d. studerende har været indskrevet på, bør konklusionerne også af denne grundlæses med visse forbehold.
5.5 Finansiering som årsag til frafald
I ovenstående viser Figur 7, hvilke selvrapporterede årsager der har været afgørende for at afbryde ph.d. uddannelsen. På en skala fra 1 til 7, hvor 1 er lig med ”Helt uden betydning” og 7 er lig ”Altafgørende”, er den gennemsnitlige vurdering af finansieringens betydning for afbrydelsen målt til 2,7. Om end finansieringen ikke synes at være den afgørende faktor for særligt mange af de frafaldne ph.d. studerende, vil der i dette afsnit blive set nærmere på dette forhold, da finansieringen er et punkt, hvor det er muligt at skabe forbedringer.
Tabel 22 viser svarfordelingen for spørgsmålet, om hvorvidt de to grupper havde rimelige driftsmidler til de udgiftsposter, der var nødvendige for ph.d. uddannelsen. Det fremgår af tabellen, at størstedelen af de to grupper havde rimelige driftsmidler. Således svarer 71 % af de frafaldne og 79 % af de gennemførte ’ja, absolut’ eller ’ja, stort set’ til, at det var tilfældet. Der er dog lidt færre i gruppen af frafaldne, der finder, at driftsmidlerne var rimelige. Der er ikke signifikante forskelle på tværs af studieretningerne.
Ved sammenligning med Forskerakademiets frafaldsanalyse fra 1999 er konklusionen den samme.
Tabel 22: Havde du rimelige driftsmidler til de udgiftsposter, der var nødvendige for din ph.d.-uddannelse?
| Frafald | Gennemførte | Total | |
|---|---|---|---|
| Ja, absolut | 29 % | 38 % | 34 % |
| (128) | (231) | (359) | |
| Ja, stort set | 42 % | 41 % | 41 % |
| (186) | (244) | (430) | |
| Nej, i underkanten | 14 % | 14 % | 14 % |
| (60) | (86) | (146) | |
| Nej, langt fra | 11 % | 7 % | 9 % |
| (49) | (40) | (89) | |
| Ved ikke | 5 % | 0 % | 2 % |
| (20) | (1) | (21) | |
| Total | 100 % | 100 % | 100 % |
| (443) | (602) | (1045) |