Byggedirektoratet – Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

VIRKSOMHEDSREGNSKAB

RESULTATANALYSE

Statsvirksomhed mio. kr.	2000 Regnskab	2001 Regnskab	2001 Budget	2001 Budget - Regnskab	2002 Budget
Indtægter	41,8	1.205,0	1.199,1	-5,9	1.248,5
Nettotal (tilskud)	15,1	0,0	0,0	0,0	0,0
Huslejeindtægter	19,3	1.189,9
Driftsindtægter	7,4	3,1
Renter		12,0
Udgifter	48,5	1.211,6	1.199,1	-12,5	1.248,5
Renter	0,9	660,1
Afdrag		446,0
- heraf ekstraordinært		130,0
Vedligeholdelse	2,4	67,1
Løn	18,8	19,0
Forsikring		8,7
Øvrige driftsudgifter	26,4	10,7
Resultat	-6,7	-6,6	0,0	-6,6	0,0

Note: ovenstående er ekskl. myndighedsenheden

Byggedirektoratet har i resultatkontrakten for 2001-2004 tre overordnede mål:

1. en effektiv forvaltning af statslige forsknings- og uddannelsesejendomme,
2. en kompetent bygherrevirksomhed vedrørende nye eller ændrede lokalebehov på det statslige forsknings- og uddannelsesområde,
3. en aktiv og effektiv myndighedsfunktion som markant statslig ejendomsbesidder og bygherre.

I overensstemmelse hermed kan Byggedirektoratets virksomhed opdeles i 3 hovedområder
1. Ejendomsforvaltning
2. Bygherrevirksomhed
3. Myndighedsenhed

Hertil kommer tværgående funktioner som
4. Hjælpefunktioner
5. Generel ledelse og administration

Myndighedsfunktionen er i modsætning til de øvrige områder finansieret ved en bevilling på finansloven.

I det følgende gennemgås årets resultatmål i henhold til resultatkontrakten for 2001-2004. Denne kontrakt var foreløbig, da det var forudsat i resultatkontakten, at der i løbet af 2001 skulle ske visse justeringer af resultatmålene, når der er indhøstet erfaringer med den nye huslejeordning. Som følge af ressortændringen i november 2001 er der endnu ikke indgået en ny resultatkontrakt med departementet, men dette forventes at ske i løbet af 2002 med virkning for perioden 2002-2005.

1. Ejendomsforvaltningen

Hovedopgaverne for ejendomsforvaltningen har i 2001 været at indgå lejekontrakter med samtlige lejere og igangsætte en ordning, der sikrer en fornuftig løbende vedligeholdelse af bygningerne. Der er således i 2001 indgået lejekontrakter og udmeldt vedligeholdelsesbevillinger til de enkelte lejere for i alt 95 mio. kr. Derudover er der ved udbud fundet en ordning, således at der fremover gennemføres årlige bygningssyn, der skal prioritere vedligeholdelsesbehovet.

Driftsregnskab

Driftregnskab for Ejendomsforvaltning mio. kr.	1999	2000	2001
Bevillingsfinansieret område
Indtægter	2,9	1,5
Udgifter	3,0	1,8
Overskud for bevillingsfinansieret område	-0,1	-0,3
Markedsstyret område
Indtægter	0,6	1,1	1.202,0
Udgifter	0,2	0,2	1.182,7
Overskud	0,4	0,9
Årets overskud	0,3	0,6	19,3

Driftsregnskabet for ejendomsadministrationen udviser et overskud på 19,3 mio. kr. Overskuddet skyldes især at områderne bygherrevirksomhed, hjælpefunktioner og ledelse stort set ikke har indtægter, og at Byggedirektoratets administration derfor fortrinsvis finansieres af ejendomsforvaltningens indtægter.

Anvendt på ejers vedligeholdelse i 2001

mio. kr. Institutionsnavn	Bevilget	Udbetalt	Forv. restudg
Aarhus Universitet	18,3	0,1	18,1
Den Danske Filmskole	0,2	0,0	0,2
Den Farmaceutiske Højskole	4,1	0,3	3,8
Det Fynske Musikkonservatorium	0,1	0,1	0,0
Det Jyske Musikkonservatorium	0,1	0,0	0,1
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium	0,2	0,0	0,1
Københavns Universitet	27,1	3,4	23,7
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole	8,3	0,6	7,8
Kunstakademiets Arkitektskole	1,0	0,0	1,0
Rytmisk Musikkonservatorium	0,0	0,1	0,0
Roskilde Universitetscenter	3,9	0,3	3,6
Syddansk Universitet	10,3	1,8	8,5
Statens Pædagogiske Forsøgscenter	0,7	0,0	0,7
Statens Teaterskole	0,1	0,0	0,1
Vestjysk Musikkonservatorium	0,4	0,0	0,4
Arkitektskolen i Aarhus	0,2	0,2	0,0
Aalborg Universitet	6,4	1,4	5,0
Dansk Polarcenter	0,1	0,0	0,1
Øvrige	14,5	0,0	14,5
I alt	95,9	8,4	87,5

Byggedirektoratet har i 2001 anvendt i alt 8,4 mio. kr. på vedligeholdelse. Mindreforbruget i forhold til bevillingen på 95,9 mio. kr. skyldes primært at institutionerne fik udmeldingerne meget sent på grund af indkøring af huslejeordningen samt Finansministeriets udgiftsstop, og derfor ikke har kunnet nå at anvende pengene. Det forventes, at dette indhentes i 1. halvdel af 2002, således at alle de udmeldte arbejder fra 2001 er gennemført med udgangen af 2002.

Udover ejers vedligeholdelse er der udbetalt ca. 57 mio. kr. som tilskud til universiteternes vedligeholdelsesforpligtelse. Der er således anvendt i alt ca. 65 mio. kr. til vedligeholdelse i 2001.

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 1: Udarbejdelse af systembeskrivelser og servicemål for Byggedirektoratets ejendomsforvaltning

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	840,0	0,0	0,0	0,0
Udgifter (Inkl. Løn)	176.400	0,00	0,00	0,00	70%

 For så vidt angår vedligeholdelsesstyringen er der udarbejdet retningslinier for Byggedirektoratets vedligeholdelsessyn. Retningslinierne vurderes at være 100 % opfyldt. For så vidt angår systembeskrivelse af vedligeholdelsesstyringen vurderes dette med en opfyldelsesgrad på 50 %.

Udarbejdelse af retningslinier og mål for kontraktforvaltning er ikke udarbejdet i en samlet og struktureret form, men der er udarbejdet notater og forskellige dokumenter indenfor området, som på sigt kan indgå i en mere struktureret form i Kvalitetstyringsregi. Målopfyldelsesgrad vurderes til 30 %.

På resultatkontrakten for 2001 var det forventet, at der i alt skulle bruges 220 timer, og at arbejdet skulle afsluttes i efteråret 2001. Vi må efterfølgende konstatere, at opgaven var klart undervurderet, men forventer, at arbejdet vil være afsluttet i foråret 2002. Resultatmålet vil ikke være medtaget i den nye reviderede resultatkontrakt.

Resultatmål 4: Aktiv porteføljestrategi – herunder markedsføring- og udbygningsstrategi ved statslige uddannelsesinstitutioner

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	441,0	800,0	600,0	0,0
Udgifter (Inkl. Løn)	86.090	200.000	175.000	0,00	30%

Der er udarbejdet en afhændelsesoversigt indeholdende oplysninger om Byggedirektoratets ledige eller evt. kommende ledige bygninger og salgbare grundarealer.

Oversigten indeholder oplysninger om ejendommenes forventede salgspris, restgæld samt forventede kontante provenu ved salg. Målopfyldelse vurderes til 60 %.

Der er kun delvist udarbejdet oversigt samt strategi for areal- og udbygningsudvidelser. Målopfyldelse vurderes til 10 %.

Resultatmålet vil blive videreført i den reviderede resultatkontrakt i justeret form.

2. Bygherrevirksomheden

En af Byggedirektoratets hovedopgaver er at forsyne forsknings- og uddannelsessektoren med bygninger, der løser de nuværende og fremtidige brugeres lokalebehov, og som også opfylder samfundets krav til statslige ejendomsinvesteringer, statsbyggeloven, mv.

Ved indførelse af huslejeordningen var der en række anlægsprojekter, som var godkendt af Folketinget, og som Finansministeriet garanterede huslejekompensation. Efterhånden som disse byggerier færdiggøres, vil den fulde effekt af huslejeordningen kunne måles, idet nybyggerier herefter alene besluttes ved en overordnet prioritering på de enkelte forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Eftersom lejerne har frit leverandørvalg vil brugertilfredshed være afgørende for Byggedirektoratets bygherrevirksomhed, i 2001 er der startet brugertilfredshedsundersøgelser der i 2002 bliver en integreret del af projekterne.

Driftsregnskab for bygherrevirksomheden

Driftsregnskab for Bygherrevirksomheden mio. kr.	1999	2000	2001
Bevillingsfinansieret område:
Indtægter	14,2	10,9
Udgifter	14,8	13,1
Overskud for bevillingsfinansieret område	-0,5	-2,1
Markedsstyret område:
Indtægter	2,2	1,8	2,9
Udgifter	1,9	2,1	9,9
Overskud	0,4	-0,3
Årets overskud	-0,1	-2,5	-7,1

Note: som følge af omorganisering, og dermed omflytning mellem hovedområder kan der ikke ske sammenligning over årene.

Bygherrevirksomheden viser et underskud på 7,1 mio. kr. i 2001. Byggedirektoratets statsvirksomhed finansieres ved at lejerne betaler et administrationsbidrag via huslejen. For rådgivning af institutioner og ministerier udenfor huslejeordningen opkræves honorar enten efter byggeudgifter eller efter medgået tid. Der er således ikke for byggesager under huslejeordningen et bidrag til bygherrefunktionen før der opkræves husleje. Derved vil bygherrevirksomheden altid have underskud.

Aktivitetsoversigt for bygherrevirksomheden

Priser i indeks 159 mio. kr.	Totaludgift	Heraf statsudgift	Årets anlægsudgift	Forventet restudgift
Københavns Universitet (ekskl. ikke vedtagne etaper)	1.959,1	1.934,1	332,0	986,2
Aarhus Universitet	396,0	390,3	11,9	111,0
Syddansk Universitet	484,4	484,4	33,0	206,9
Roskilde Universitetscenter	346,4	346,4	46,6	109,6
Aalborg Universitet	124,9	124,9	1,8	120,7
Handelshøjskolen i København	860,2	189,9	9,4	67,6
Danmarks Farmaceutiske Højskole	131,1	131,1	8,7	2,8
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole	713,0	708,6	85,5	83,4
IT-Højskolen	381,8	381,8	85,2	295,3
Danske institutter i udlandet, Athen	0,5	0,5	0,5	0,0
Byggedirektoratet (Tværg.byggebev.)	7,0	7,0	0,6	3,9
For Undervisningsministeriet	202,0	202,0	30,6	52,8
Total	5.404,4	4.698,9	615,3	1.987,5

Der er i 2001 afsluttet 8 større byggerier med en samlet udgift på 442,6 mio. kr. og et merforbrug på 1,8 mio. kr. Derudover er der afsluttet en række mindre opgaver bla. vedrørende renovering af procesventilation.

Bygherrevirksomheden har desuden udført en række opgaver for andre statslige og private institutioner, bl.a. afholdelse af konkurrencerne til Det Kgl. Teaters nye skuespilhus på Kvæsthusbroen og en udbygning af Ordrupgaardmuseet samt 2. etape af udbygningen af Handelshøjskolen i København. Endvidere har man iværksat forberedelse af et fælles nordatlandisk kulturcenter på Christianshavn for Færøerne, Island, Grønland og Danmark (Den Nordatlandiske Brygge).

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 5. Etablering og opfyldelse af succeskriterier for Byggedirektoratet´s bygherrevirksomhed

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	112,5	100	100	100
Udgifter (Inkl. Løn)	77.518	100.000	100.000	100.000	80%

 Byggedirektoratet har i 2001 i to større nybygningssager fastlagt succeskriterierne, nemlig IT- Højskolen og Det Bioteknologiske center på Tagensvej.

På IT-højskolen er kriterierne kvalitet og tid overholdt, medens det endnu ikke kan afklares, om de to resterende kriterier kan overholdes, idet byggeriet først forventes ibrugtaget i 2003.

Der er gennemført 2 ud af 3 evalueringer af et eksternt firma.

I forbindelse med Det Bioteknologiske center på Tagensvej er de 4 succeskriterier ligeledes fastlagt, men da sagen endnu er i den indledende fase – dispositionsforslaget – er det for tidligt at evaluere.

På baggrund af erfaringer vil succeskriterier blive iværksat på de øvrige byggesager. Der søges tilvejebragt målemetoder, der gør det muligt hurtigere at evaluere opfyldelsen af succeskriterierne.

Målopfyldelse i 2001 vurderes til 80 %.

Der er ikke anvendt særlig mange timer direkte på resultatmålet, idet hovedparten af ressourceforbruget indgår som en del af den almindelige opgavevaretagelse i bygherrevirksomheden. Resultatmålet videreføres i resultatkontraktperioden 2002-2005.

Resultatmål 6: Udvikling af bygherrerollen

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	428,0	500	500	500
Udgifter (Inkl. Løn)	266.792	250.000	250.000	250.000	60%

 Udvikling af bygherrerollen foregår løbende i kontoret bl.a. ved de såkaldte ”torsdagsmøder”, som afholdes hver 14. dag. På hvert møde drøftes et i forvejen udvalgt tema, som belyses særligt indgående gennem en dialog mellem projektgruppernes medarbejdere. Resultatet af drøftelserne fastholdes enten gennem udarbejdelse af notater eller forbedringsforslag, som vurderes af kvalitetsstyringsudvalget og eventuelt indarbejdes i kontorets kvalitetsstyringssystem.

Der har været afholdt i alt 16 temamøder i løbet af året.

Byggedirektoratet vil arbejde videre inden for:

1. Tidlig udbud i stor- eller hovedentreprise
Konkret har man ikke endnu færdigudviklet en procedure til tidlige udbud, idet der ikke i 2001 har været konkrete byggerier, som var velegnede. Procedure vedrørende tidligt udbud på projektforslag/forprojekt har været under forberedelse i efteråret, og kontoret forventer en procedurebeskrivelse herfor medio 2002. Flere sager forventes udbudt tidligt i 2002.

2. OPS-offentligt/privat samarbejde
er under forberedelse i forbindelse med IT-højskolen, hvor det er hensigten at lave en parkeringskælder i samarbejde med de øvrige naboer i området.

De øvrige udbudsmuligheder er endnu ikke afprøvet, idet man endnu ikke har haft en sag, som skønnes velegnet til afprøvning. I 2004 forventes afprøvet 2 projekter

Målopfyldelse vurderes til 60%

Resultatmålet videreføres i resultatkontraktperioden.

Resultatmål 7: Justering, implementering og certificering af kvalitetsstyringssystem i Byggekontoret samt udbygning til at omfatte hele Byggedirektoratet

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	1.456,5	1.500	1.500	1.500
Udgifter (Inkl. Løn)	872.549	800.000	800.000	800.000	100%

 Første del af resultatmålet er opfyldt, idet Byggekontoret af Dansk Standard den 10. maj 2001 blev certificeret i henhold til ISO 9001 / 2000. Kvalitetsstyringssystemet er således indført som en integreret del af Byggekontorets opgaveløsninger.

Dansk Standard auditerer kontoret to gange årligt, hvilket skete første gang efter certificeringen den 24. oktober 2001. Auditbesøget resulterede i en forlængelse af certifikatet, og kontorets indsats vurderedes i auditrapporten således:

- at systemet stadig overholder kravdokumentationen.
- at systemdokumentationen stadig er implementeret i tilfredsstillende omfang.
- at systemet fortsat generelt virker egnet og effektivt i forhold til virksomhedens forhold og anvendte processer.

Målopfyldelse i 2001 vurderes til 100%

Erfaringerne fra Byggekontoret indgår ved videreudvikling af systemet til at gælde Byggedirektoratets opgaveområder som et hele – herunder opgavefordeling og koordination.

3. Myndighedsenheden

Driftsregnskab

mio. kr.	2000 Regnskab	2001 Regnskab	2001 Budget	2001 Budget - Regnskab	2002 Budget
Udgifter	0,0	4,9	5,1	0,2	5,1
Lønninger		3,8	4,0	0,2	4,0
Øvrige driftsudgifter		1,1	1,1	0,0	1,1
Resultat	0,0	4,9	5,1	0,2	5,1

Myndighedsenheden, som er et bevillingsfinansieret område med en bevilling i 2001 på 5,1 mio. kr., har i 2001 haft et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 8: Forsøg og udvikling i øvrigt

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	1.615,5	2.000	2.000	2.000
Udgifter (Inkl. Løn)	411.868	516.980	518.000	519.000	100%

Der er etableret en tilgængelighedsguide i samarbejde med Undervisningsministeriet.

Der er etableret et kortgrundlag med grafisk visning af adgangsforhold i terræn for handicappede til to konkrete bygninger ved henholdsvis Aarhus Universitet og Roskilde Universitetscenter.

En webløsningen forventes implementeret primo 2002, således at projektet kan være afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2002 - i overensstemmelse med tidsplanen.

Projektet ”Rum, Form og Funktion” er igangsat. Opgaven er at videreføre og formidle projekter vedr. tilpasning af de fysiske rammer til nye pædagogiske principper indledt med tre konkurrencer om folkeskolebyggerier i Roskilde, Odense og Svendborg. Der er truffet aftale med Undervisningsministeriet om videreførelse af arbejdet efter ressortændringen.

Der planlægges desuden igangsat et projekt vedr. undervisningsarealers indretning ved Aalborg Universitet.

Der er opstillet strateginotat for Byggedirektoratets Udviklings- og Forsøgsvirksomhed. Heri indgår en plan for iværksættelse af forsøg vedr. bl.a. miljø- og energibesparende projekter.

I forbindelse med udbygningen af Københavns Universitet på Amager (KUA) etableres et avanceret ventilationsanlæg baseret på naturlig/hybrid ventilation. Projektet vil blive evalueret i en efterfølgende driftsfase mhp. videreudvikling inden for andre universiteter og efterfølgende udbygningsetaper ved Københavns Universitet.

Der er iværksat indledende arbejder vedr. forsøg med etablering af anlæg for grundvandskøling, og taget initiativ til opstilling af procedure for igangsætning og vurdering af potentielle udviklingsprojekter vedr. alternative energiformer ved universiteterne.

Eftersom de opstillede handlingsplaner for de enkelte delprojekter er opfyldt vurderes resultatmålet til at være opfyldt 100%. Resultatmålet forventes videreført i den reviderede resultatkontrakt.

4. Hjælpefunktioner

Hjælpefunktioner omfatter økonomi- og regnskabsfunktion, personaleadministration, betjentfunktion, lokaleudgifter, journal og lignende interne funktioner.

Driftsregnskab

Driftsregnskab for Hjælpefunktioner mio. kr.	1999	2000	2001
Omkostningsbaseret område
Indtægter			0,3
Udgifter	6,7	7,4	16,4
Årets overskud	- 6,7	- 7,4	-16,2

Note: som følge af omorganisering, og dermed omflytning mellem hovedområder kan der ikke ske sammenligning over årene.

Udgifterne til hjælpefunktioner er i 2001 på 16,4 mio. kr. Heraf udgør udgifter til IT-drift og udvikling samt Byggedirektoratets lokaleudgifter knap halvdelen. Stigningen i forhold til 2000 skyldes, at Byggedirektoratet, som omtalt, med huslejeordningen har fået en række nye opgaver; udbetalingsfunktion, huslejeopkrævning, nyt kontorsystem – herunder omlægning af journalen. Derudover er der i hjælpefunktioner i 2001 indregnet udgifter til eksempelvis personale- og lønadministration, bibliotek samt de fællesudgifter, som i 2000 var fordelt til indtægtsdækket virksomhed og ejendomsadministrationen.

1.000 kr.	1999	2000	2001
Hjælpefunktioner	6.657	7.440	16.165
Hjælpefunktioner i % af bruttoudgifter	9,33%	9,28%	44,75%

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 2: Udarbejdelse af økonomistyringssystem (likviditetsstyring, FL-bidrag, regnskabsaflæggelse, finansiering mv.)

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	550,5	0,0	0,0	0,0
Udgifter (Inkl. Løn)	105.797	0,00	0,00	0,00	100%

Der er løbende gennem 2001 gennemført de nødvendige tilpasninger til Byggedirektoratets ændrede behov vedr. økonomistyring som følge af indførelse af huslejeordningen. Bl.a. er der i efteråret 2001 ibrugtaget et nyt redskab til likviditetsstyring, som fremover forventes anvendt i alle byggesager.

I resultatkontrakten for 2001 var der et forventet timeforbrug på i alt 8.500 timer fordelt over tre år, som også indeholdt tid til nødvendig kompetenceudvikling. Det vurderes, at målet er opfyldt 100% for 2001, men at arbejdet med tilpasningen fortsat vil pågå i de kommende år, bl.a. i form af to nye resultatmål vedr. ledelsesinformation og udarbejdelse af et likviditetsstyringssystem.

Resultatmål 3: Implementering af Navision – automatiske huslejeindbetalinger via PBS/SKB

	2001	BO-1	BO-2	BO-3	Årets målopfyldelse
Timeforbrug	1.314,0	0,0	0,0	0,0
Udgifter (Inkl. Løn)	305.340	0,00	0,00	0,00	90%

Byggedirektoratet overgik som planlagt til Navision Stat den 1. juli 2001. Samtidig blev vi koblet på Jyske-NetBank, således at stort set alle betalinger foregår herfra.

Idet institutionerne endnu ikke har tilsluttet sig JyskeNetBank (eller lign.) har det ikke været muligt at etablere automatiske opkrævninger i 2001. Det er planen, at institutioner skal opkobles i løbet af 2002, således at de automatiske opkrævninger kan indføres i 2002.

Implementeringen har krævet betydelige ressourcer, bl.a. i form af ændrede arbejdsprocedurer, ny regnskabsinstruks og kontoplan, udarbejdelse af åbningsbalance etc. Derudover har samtlige regnskabsmedarbejdere gennemgået et omfattende kursusforløb, således er der udover de 1.314 er timer anvendt 1.374 timer til kompetenceudvikling i NavisionStat. Resultatmålet vil ikke blive videreført i 2002.

5. Generel ledelse og administration

Generel ledelse og administration vedrører direktionen eksklusiv personaleadministration, og eksklusiv direktørens timeforbrug på myndighedsfunktionen.

Driftsregnskab

Driftregnskab for Generel ledelse og administration mio. kr.	1999	2000	2001
Omkostningsbaseret område
Indtægter
Udgifter	3,0	3,8	2,6
Årets overskud/videreførsel	-3,0	-3,8	-2,6

Udgifterne til generel ledelse og administration er faldet med 1,2 mio. kr. fra 2000 til 2001. Faldet skyldes primært, at der i forhold til 2000 er udgifter, der er flyttet fra generel ledelse og administration til hjælpefunktioner, fx løn- og personaleadministration. Derudover var der i 2000 indregnet udgifter til nye kontorchefer. Disse udgifter er i 2001 indregnet under de enkelte kontorer. Derimod er der i 2001 indregnet udgifter til en ledelsessekretær, som blev ansat med udgangen af 2000.

1.000 kr.	1999	2000	2001
Generel ledelse og administration	3.003	3.801	2.567,7
Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter	20,69%	18,16%	7,18%

KAPITALREGNSKAB

Oversigt over bevægelser på status i 2001 1.000 kr.
Primosaldo	13.004.899
- byggekredit	685.752
'+ køb	73.705
' - salg	35.150
'+ værdiforøgende investeringer	584.979
- tab	52.300
Ultimosaldo	14.261.885

- Primosaldo dækker ejendomme under huslejeordningen med udgangspunkt i ejendomsvurderingerne foretaget af Ejendomsmæglerselskabet Gaarde A/S primo 2001.

- Byggelån optages i forbindelse med byggeri på en særlig byggekredit i Jyske Bank via Statens Koncern Bank. Efter byggeriets afslutning overføres byggelånet til hovedlånet

- Byggedirektoratet kan som udlejningsvirksomhed foretage ejendomskøb og salg. For eksempel: køb af grund i Ørestaden i forbindelse med opførelse af IT-højskolen samt salg af grund til Erhvervsministeriet. Der er solgt jord til Erhvervsministeriet i Universitetsparken i København og ved Århus Universitet til anvendelse til forskerpark. Aktivering ved belåning af statsgrunde (modsvarer salg) ved anvendelse til bebyggelse er ikke medtaget.

- Værdiforøgende investeringer angår investeringer i ejendomsporteføljen på grund af om-, ny- og tilbygninger.
- Tabet skyldes lukning af bygning i Aalborg som følge af svampeangreb samt funktionel forældelse af bibliotek i Roskilde.

Kapitalbalance 2001 1.000 kr.
Aktiver		Passiver
Bygningsværdi	14.261.885	Rentebærende gæld
- heraf igangv. byggerier	1.344.436	st. lån	12.498.570
		byggekredit	1.302.679
Tilgodeh. ved salg	10.000	anden gæld	35.543
Huslejerestancer	7.048	Gæld vedr. køb af varer og tj.ydelser	604.920
Andre tilgodehavender	473	Mellemregning	249.288
		Egenkapital	393.335
		Anvendt medfinansiering	41.756
Indeståender	798.770	Videreførsel	61.600
Videreført medfinansiering	51.300
Nationalbanken	60.016	Difference	1.799
I alt	15.189.491		15.189.491

- I Bygningsværdien indgår en jordværdi på i alt 2.030 mio. kr.
- Den rentebærende gæld består af:
- Et hovedlån (st. lån) til finansiering af den initiale ejendomsportefølje og kan forøges til finansiering af investeringer mod forøget huslejeindtjening ved køb og salg af ejendomme samt færdiggjorte ny- om- og tilbygninger. Hovedlånet indekseres med finanslovens PL-opregning og forrentes med 5 pct. p.a. og afdrages med 2 pct. p.a.
- Et byggelån optaget i forbindelse med byggerier. Hvor lånerenten er diskontoen + 2,5 pct. + en evt. tillægsrente (pt. 0 pct.).
- En kassekredit til almindelig drift, der forrentes med diskontoen + 3,5 pct. + en evt. tillægsrente (pt. 0 pct.)

Evt. overskydende likviditet kan placeres til en rente svarende til diskontoen.

PERSONALE OG ORGANISATION

Organisationsstruktur for Byggedirektoratet

På baggrund af de nye opgaver, som Byggedirektoratet skulle varetage fra 1.januar 2001, blev Byggedirektoratet omorganiseret, bl.a. blev der oprettet et nyt kontor, Kontoret for Lokaleservice.

Enhederne i organisationen omfatter følgende:

Direktør, ledelsessekretariat og myndighedsenhed

Direktøren er ansvarlig for statsvirksomhedens samlede drift og for overordnet personaleledelse.

Ledelsessekretariatet betjener Byggedirektoratets ledelse.

Sekretariatet registrerer opgaver for minister og departement, forestår intern kommunikation og koordinerer og følger op på ledelsesbeslutninger og opgaver mellem kontorerne.

Sekretariatet udarbejder strategiske udviklingsplaner og har ansvar for resultatkontrakten.

Endvidere forestår sekretariatet rekruttering af medarbejdere samt tilrettelægger politik og overordnede rammer for personaleudvikling.

Myndighedsenheden varetager Undervisningsministeriets repræsentation i SEF og andre statslige fora for lokaleforvaltning og byggeri. Myndighedsenheden sørger for udvikling af og erfaringsopsamling vedrørende lokaler til uddannelse, Byggedirektoratets deltagelse i generel forsøgsvirksomhed i byggeriet og formidling heraf.

Endelig varetager myndighedsenheden generelle opgaver vedrørende arbejdsmiljø -herunder tilgængelighed, opgaver vedrørende energi og ydre miljø i relation til de fysiske rammer samt dokumentations-, biblioteks- og arkivfunktion og IT-funktion for myndighedsenhedens opgaver.

Kontor for Lokaleservice

Lokaleservice indgår aftaler om leje af eksisterende og eller nye lokaler. Udarbejder tilbud på lejeløsninger og markedsfører Byggedirektoratets muligheder for at imødekomme lokalebehov.

Kontoret forestår den direkte kontakt til lejere, administration af lejekontrakter og ejendomsadministration i bred forstand.

Har det overordnede ansvar for prioritering og anvendelse af midler til bygningsvedligeholdelse herunder udbud af og opfølgning på bygningssyn, langsigtet budgetteringsstrategi og udnyttelse af erfaringsopsamling.

Varetager forhold i relation til bygningsforsikring.

Forhandler og indgår aftaler vedrørende køb og salg af grunde og ejendomme - ejendomsmæglerfunktion.

Afdækker løbende behov for udbud og udlicitering af driftsforhold mv.

Indsamler og vedligeholder samt operationaliserer driftsrelaterede informationer om Byggedirektoratets ejendomsmasse. Kontoret er ansvarlig for Byggedirektoratets interne brugerservice – herunder indkøb og reception og IT-funktion for kontorets opgaver.

Byggekontor.

Byggekontoret er ansvarlig for Byggedirektoratets bygherrevirksomhed, udvikling af bygherrerollen og erfaringsformidling herom.

Afdækker areal- og udbygningsmuligheder.

Sørger for udvikling og bistand i forbindelse med beskrivelse, programmering og konsekvensberegninger af byggeprojekter. Varetager byggerelaterede udbud - herunder EU-udbud. Erfaringsopsamling samt generel formidling herom.

Udvikler, implementerer og sørger for certificering af Byggedirektoratets kvalitetssikringssystem.

Varetager bygherrerådgivning og IT-funktion for kontorets opgaver.

Økonomikontoret.

Har ansvaret for udarbejdelse af bevillingslove og budgetter.

Sørger for ekstern og intern regnskabsaflæggelse og afrapportering.

Udvikler økonomistyringssystemer og controllerfunktion og varetager byggeregnskab samt udbetalingsfunktion.

Opgør og ajourfører kapitalarkiv/status.

Varetager tingsretlig sikring og dokumentation af Byggedirektoratets ejerforhold.

Kontoret er ansvarlig for personaleadministration - herunder lønbudget og -forhandlinger.

Varetager Byggedirektoratets journalfunktion og IT-funktion for kontorets opgaver samt koordinering af den samlede IT-anvendelse i Byggedirektoratet.

Årsværksforbruget for Byggedirektoratet

Personaleforbruget har været stigende i 2001, idet Byggedirektoratet har fået besat de i 2000 ledigblevne stillinger samtidig med, at der er gennemført rekruttering af nye medarbejdere til de nye opgaver.

Årsværksforbrug for Byggedirektoratet ekskl. Myndighedsenheden	1998	1999	2000	2001
Lønramme
38	1,0	1,0	1,0	0,5
37	2,5	3,0	3,0	3,0
36	3,5	4,5	2,4	3,5
Øvrige	48,0	44,3	44,9	44,0
I alt	55,0	52,8	51,3	51,0

Note: Årsværksforbruget er opgjort på baggrund af de faktiske udbetalte lønninger og er inkl. regnskabselever, midlertidige ansatte, ansatte under særlige vilkår og timelønnet personale.

Med hensyn til årsværksforbruget i 1998 indgår årsværksforbruget for de medarbejdere, der i 1997 til og med 1. kvartal 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje med den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

Årsværksforbrug for myndighedsenheden	2001
Lønramme
38	0,5
37	0,0
36	2,5
Øvrige	6,0
I alt	9,0

Myndighedsenhedens selvstændige årsværksregnskab i dette års virksomhedsregnskab, skyldes dens selvstændige område på finansloven 2001. Fraværet af tal fra tidligere års virksomhedsregnskaber skyldes da også myndighedsenhedens korte tidsmæssige virke.

Byggedirektoratet har siden 1984 haft elever til oplæring i Byggedirektoratets økonomiske kontor.

Årsværksforbrug for elever	1998	1999	2000	2001
Årsværk BD	55,0	52,8	51,3	60,0
Elever	1,3	1,7	1,0	1,3
Procentuel andel	2,4	3,2	1,9	2,2

Note: Pr. 1. september 2001 er der ansat to regnskabselever i økonomikontoret én i budgetenheden og én i regnskabsenheden.

Som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har Byggedirektoratet haft fast tilknyttet hjælp i form af ansatte under puljejobordninger og/eller individuel jobtræning.

Årsværksforbrug for ansatte under særlige vilkår	1998	1999	2000	2001
Årsværk BD	55,0	52,8	51,3	60,0
Ansatte under særlige vilkår	1,8	1,8	0,9	0,8
Procentuel andel	3,3	3,4	1,8	1,3

Note: For de medarbejdere, der i 1998 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje er årsværksforbruget fastsat på baggrund af den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

Afgang og tilgang af medarbejdere

Tilgang og afgang samt det samlede antal medarbejdere	Tilgang	Afgang	Netto	Ultimo
1997				62
1998	4	11	-7	55
1999	7	10	-3	52
2000	9	5	4	56
2001	14	8	6	62

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår, men ekskl. timelønnet personale.

Udbetalt over- og merarbejde

Udbetalt over- og merarbejde i mio. kr.	1998	1999	2000	2001
Overarbejde	0,1	0,1	0,1	0,0
Merarbejde	0,4	0,7	0,5	0,1
Procentuel andel	0,5	0,8	0,6	0,1

Note: Beløbene i 1998 indeholder ikke, den i årene 1997-1998, 40%-afgift på over- og merarbejde.

Det markante fald i over-/merarbejdsudbetalingen i 2001 kan bla. tilskrives den øgede tilgang og ansættelse af medarbejdere i de ledige stillinger. Den positive tilgang af medarbejdere har frigivet arbejdsressourcer, og dermed har det været muligt at nedbringe over-/merarbejdsudbetalingen i Byggedirektoratet i 2001.

Sygefravær

Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder	1998	1999	2000	2001
Ansatte	55	52	56	62
Sygedage	398,0	284,5	434,0	429,5
Pr. person	7,2	5,5	7,8	6,9

Note: Det gennemsnitlige antal sygedage er inklusive medarbejdere fra myndighedsenheden.

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår, men ekskl. timelønnet personale. I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår ikke fraværet for barns 1. sygedag.

Der er således sket et fald i de gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder fra 2000 til 2001.

	antal personer
0 sygedage	7
1 – 3 sygedage	17
4 – 10 sygedage	25
11 – 20 sygedage	8
Over 20 sygedage	5
Personer i alt	62

Note: Sygefraværsprofilen er inklusiv myndighedsenheden, således at tabellen er et billede af det samlede sygefravær i Byggedirektoratet 2001.

Som det fremgår af ovenstående tabel er der 5 personer med over 20 sygedage, svarende til ca. 10%. Der vil blive afholdt en samtale med disse 5 personer.

Kompetenceudvikling

Byggedirektoratet har i 2001 anvendt 3.646,5 timer på kompetenceudvikling, svarende til ca. 59 timer pr. medarbejder. Der er i alt anvendt 474.531 kr. til kompetenceudvikling.

Kompetenceudviklingen har primært været rettet mod to områder; PC-kørekort og NavisionStat, således er der i alt anvendt 276.468 kr. og 1.374 timer til NavisionStat, fordelt på i alt 18 personer.

Antal medarbejdere med PC-kørekort 2001

Antal PC-kørekortsmoduler	Heraf antal PC-kørekort
117	8

Derudover er tre personer tilmeldt MPA/MBA forløb, hvoraf den ene har forventet studieafslutning januar 2003, mens de to andre har forventet studiestart sommeren 2002.

GRØNT REGNSKAB

Ejendomsmassen skal løbende vedligeholdes og fornyes, så den til enhver tid kan leve op til brugernes forventninger. Tilsvarende skal nybyggeriet være på forkant med udviklingen og over en lang periode leve op til forsknings- og uddannelsesmæssige funktionskrav.

Disse overordnede målsætninger bør løses med udgangspunkt i en hensyntagen til miljøet. Begrebet miljø skal forstås bredt, og omfatter både det eksterne og det interne miljø.

Som led heri er der afsat midler til udviklings- og forsøgsvirksomhed på disse områder.

Strategien for minimering af miljøbelastningen omfatter dels nybygnings- og dels vedligeholdelsestiltag, som det søges at gøre målbare. Derimod omfatter miljøindsatsen og regnskabet ikke driften af bygninger, der varetages af lejerne.

Nybyggeri - Miljørigtig projektering

For at sikre inddragelsen af miljøhensynet har Byggedirektoratet formuleret særlige miljøkrav, der skal opfyldes i forbindelse med gennemførelse af byggeprojekterne.

Kravene er angivet i ”Byggedirektoratets krav til miljørigtig projektering”, der indgår i kontraktforholdet i de enkelte byggeprojekter. I alle byggeprojekter skal rådgiverne gennemføre en miljøvurdering, der omfatter hele byggeriets livscyklus fra planlægning over byggeprocessen via driften til destruktionen.

Som led i kvalitetssikringen af Byggedirektoratets ydelser vil kravene blive justeret, og der vil blive indført simple evalueringsmodeller af denne generelle miljøindsats.

Særlige indsatsområder

Udover de ovennævnte generelle miljøhensyn vil Byggedirektoratet for hvert større byggeprojekt udvælge et miljøområde med henblik på en særlig indsats. Der er fokuseret på følgende forhold:

1. Det eksterne miljø

- reduktion af energi- og materialeforbrug
- inddragelse af alternative ressourcer og teknologier i forbindelse med etablering og drift af bygningerne, fx:

1. Hybrid ventilation

Der er iværksat forsøg med hybrid ventilation (naturlig og mekanisk ventilation i kombination) ved universiteterne i København og Roskilde. Projekterne bliver efterfølgende evalueret med henblik på erfaringsopsamling og videreførelse i kommende byggerier.

2. Grundvandskøling

Ved Syddansk Universitet er iværksat indledende undersøgelser med henblik på etablering af grundvandskøling i forbindelse med klimatisering af installationstunge lokaler med stor varmeudvikling. Dette projekt forventes at danne grundlag for gennemførelse/afprøvning af lignende projekter vedrørende alternative energiformer ved de øvrige institutioner under Byggedirektoratet.

2. Det interne miljø

- miljøfaktorernes indflydelse på arbejds- og undervisningsmiljøet, herunder handicappedes tilgængelighedsforhold, fx:

1. Procesventilationsanlæg

Byggedirektoratet har i 2001 afsluttet et omfattende miljøprojekt, der vedrører renovering af procesventilationsanlæg i laboratorier ved samtlige landets universiteter - ekskl. anlæg ved Danmarks Tekniske Universitet samt mindre færdiggørelsesarbejder ved Københavns Universitet.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en vejledning om ”Procesventilation på universiteter og højere læreanstalter”, der oprindelig var tænkt som gode råd og anbefalinger til institutionernes brugerne – studerende, lærere og forskere. Vejledningen er desuden blevet meget efterspurgt inden for både offentlige og private laboratorievirksomheder, og er nu udsendt i et oplag på over 2.000.

2. Handicappedes tilgængelighed

2.1 Tilgængelighedsguide – Tgu
I løbet af 2001 har Byggedirektoratet gennemført registreringer af tilgængelighedsforholdene for handicappede ved alle institutioner under huslejeordningen. Resultatet er bearbejdet og lagt ud på internettet under betegnelsen Tilgængeligheds-guide – (tgu.dk), der er oprettet af Undervisningsministeriet. Siden rummer registrering af alle undervisningsinstitutioner under Undervisningsministeriet samt forsknings- og undervisningsbygninger under Byggedirektoratet.

Via en internetopkobling kan studerende over hele landet på tgu.dk søge oplysninger om tilgængelighedsforholdene ved de enkelte studier.

2.2 Geografisk informationssystem – GIS

I forbindelse med gennemførelsen af tgu-projektet er det besluttet at udføre et pilotprojekt, der har til formål at illustrere adgangsvejene til institutionernes bygninger via internettet og ved brug af digitale kort suppleret med luftfotografier.

Pilotprojektet er begrænset til bygninger ved Aarhus Universitet og Roskilde Universitetscenter.

Evaluering

De enkelte projekter vil blive evalueret med henblik på opstilling af en samlet plan for en effektiv miljøindsats inden for hele Byggedirektoratets ejendomsportefølje.

PÅTEGNING

Virksomhedsregnskabet giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen). F.s.v. angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39 opfyldt.

Den 2. april 2002

Direktør Lars Ole Hansen

Byggedirektoratet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling’s påtegning af virksomhedsregnskabet for 2001 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.

Den 2. april 2002

Niels R. Korsby

BILAG 1

Bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer

Bevillingsafregning, statsvirksomhed

Byggedirektoratets statsvirksomhed omfatter al drift vedrørende huslejeordningen blandt andet administration, huslejeindtægter.

Hovedkonto 20.11.21. Byggedirektoratet Mio. kr.
Resultatopgørelse - indeværende år
Bevilling (B+TB)	0,0
Regnskab	6,6
Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms
Bevillingstekniske omflytninger
Årets underskud	- 6,6
Opgørelse af akkumuleret resultat
Akkumuleret overskud ultimo forrige år	17,3
Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år	- 0,4
Årets underskud	- 6,6
Disponeringsmæssige omflytninger
Disposition, overskud som bortfalder
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år	10,3

Byggedirektoratet har i 2001 haft et merforbrug på 6,6 mio. kr. Merforbruget er en del af et ekstraordinært afdrag på det stående lån på 130,0 mio. kr.

Regnskabsmæssige forklaringer 2001 for § 20.11.21. Byggedirektoratet (Statsvirksomhed)

§ 20.11.21. Byggedirektoratet mio. kr.	Afvigelse tabel 10095 (="årets overskud")	Primo 2001 saldo (Bevil.afr. pkt. 13)	Korrektion ved bevillings afregningen	RF-Korrektion	Ny ultimo 2001-saldo
10. Alm. virksomhed	105,7	16,9	-112,2	0	10,3
40. Finansiering	-98,3	0,0	98,3	0	0,0
70. Resultat	-13,9	0,0	13,9	0	0,0
I alt nettoudgift	-6,6	16,9	0,0	0	10,3

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

ad. 10. Alm. virksomhed
Afvigelsen på 105,7 mio. kr. skyldes primært et mindreforbrug vedrørende vedligeholdelse af Byggedirektoratets ejendomsportefølje på 97,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører både udvendig vedligeholdelse og manglende udbetaling af vedligeholdelsesbidrag til lejers vedligeholdelsesforpligtelse. Derudover har vi haft et merforbrug på ca. 5,3 mio. kr. til konsulentydelser og indkøb af IT-udstyr. Endelig har vi haft en uventet renteindtægt på 12,0 mio. kr. og en mindre huslejeindtægt på 7,0 mio. kr.

ad. 40. Finansiering
Afvigelsen på 98,3 mio. kr. skyldes det ekstraordinære afdrag på det stående lån på 130,0 mio. kr. Derudover er Byggedirektoratets stående lån mindre en forudsat som følge af nogle enkelte justeringer af værdierne samt at der på FL2001 var indregnet bygninger, der rettelig tilhørte Undervisningsministeriet. Derved bliver renter og afdrag mindre end forudsat med ca. 30,0 mio. kr.

ad. 70. Resultat
Afvigelsen 13,9 mio. kr. skyldes et større tab en forudsat. Tabet vedrørende to bygninger ved Aalborg Universitet med svampeangreb på 37,3 mio. kr. og funktionel forældelse af det tidligere bibliotek ved Roskilde Universitetscenter på 15,0 mio. kr.

Bevillingsafregning, anlæg

§ 20.11.22. Byggedirektoratet mio. kr.	Udgifter	Indtægter
Resultatopgørelse - indeværende år
Bevilling (B+TB)	816,4	915,8
Regnskab	658,7	25,2
Afvigelse mellem bevilling og regnskab	157,7	890,7
Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms	0	0
Bevillingstekniske omflytninger	-173,9	173,9
Årets underskud	-16,2	-716,8
Opgørelse af akkumuleret resultat
Korrektion i forbindelse med kontoændringer	72,5	0
Akkumuleret overskud primo 2001	72,5	0
Årets overskud	-16,2	0
Akkumuleret overskud ultimo 2001	56,4	0
Disponeringsmæssige omflytninger	0	0
Disposition, overskud som bortfalder	-5,1	0
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år	51,3	0

Regnskabsmæssige forklaringer 2001 for § 20.11.22. Byggedirektoratet (Anlægsbev.)

§ 20.11.22. Byggedirektoratet mio. kr.	Afvigelse tabel 10095 (="årets overskud")	Primo 2001 saldo (Bevil.afr. pkt. 13)	Korrektion ved bevillings afregningen	RF-Korrektion	Ny ultimo 2001-saldo
10. Anlægsregulering (st.kt.31)	0,0	1,9	-1,9	0	0,0
14. Projektering og igangsætning ) af nye arbejder (st.kt.31	0,0	0,2	-0,2	0	0,0
20. Investeringer (st.kt.31) 20. Investering indtægt (st.kt 42)	173,9 99,9	0 0	-173,9 -99,9	0 0	0,0 0,0
30. Låntagning (st.kt 31) 30. Låntagning indtægt (st.kt. 88)	0,0 790,8	0,0 0	0,0 -790,8	0 0	0,0 0,0
40. Medfinansiering af institutioner (st.kt 31)	-16,2	67,5	0,0	0	51,3
50. Afdrag på prioritetsgæld (st.kt.81)	0,0	0,1	-0,1	0	0,0
52. Renovering af bygninger (st.kt.31)	0,0	2,8	-2,8	0	0,0
I alt udgift	157,7	72,5	-5,1	0	51,3
I alt indtægt	890,7	0,0	-890,7	0	0,0

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

Ad 10. Anlægsregulering
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen.

Ad 14. Projektering og igangsætning af nye arbejder
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen.

Ad 20. Investeringer
Afvigelsen på 173,9 mio. kr. på udgifter skyldes, at byggeaktiviteten har været mindre end forudsat. Dette skyldes primært forsinkelse i betalingerne vedrørende KUA udbygning og IT-højskolen. Afvigelsen på 99,9 mio. kr. vedrørende indtægter skyldes, at der alene er solgt areal for 35 mio. kr. Byggedirektoratet forventer at sælge for de resterende knap 100,0 mio. kr. i de kommende år.

Ad 30. Låntagning
Ved ibrugtagning af de enkelte byggerier flyttes lånet fra byggekreditten til det stående lån. Som følge af at de sidste betalinger falder efter ibrugtagning, er der ikke i 2001 sket udbetaling af byggekreditten med det stående lån.

Ad 40. Medfinansiering af institutioner
Københavns Universitet, KUA udbygning
På FL 2001 indgik en bevilling på 27,9 mio. kr. for KU`s medfinansiering. På TB 2001 blev årets medfinansiering på 27,9 mio. kr. tilbageført til Københavens Universitets driftsbevilling jf. Akt. 232 30/5. 2001.

Forbruget i 2001 på 26,0 mio. kr. er finansieret af den videreførte beholdning på 41,8 mio. kr.

Danmarks Tekniske Universitet, renovering af procesventilation
På FL 2001 indgik en bevilling på 12,1 mio. kr. for DTU`s medfinansiering. Der var en primobeholdning på 12,1 mio. kr. I forbindelse med opgørelsen af den under Danmarks Tekniske Universitet beskrevne mellemregning med Staten, vil der blive taget stilling til om bevillingen skal udbetales eller bortfalde som følge af DTU`s overgang til selveje.

Syddansk Universitet, tilbygning i Esbjerg
På TB 2001 blev der overført 13,5 mio. kr. fra SDU`s driftsbevilling vedrørende Esbjerg Kommune og Ribe Amts tilskud jf. Akt 231 30/5 2001.

Af bevillingen blev der i 2001 anvendt 2,2 mio. kr. og 11,3 mio. kr. videreføres til 2002.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, modernisering (højhuset)

Forbruget i 2001 på 13,5 mio. kr. er finansieret af den videreførte beholdning. Medfinansieringen er hermed forbrugt fuldt ud.

Ad 50. Afdrag på prioritetsgæld
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen

Ad 52. Renovering af bygninger
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen.

Bevillingsafregning, myndigheds- og forvaltningsopgaver

Hovedkonto 20.11.23. Myndigheds- og forvaltningsopgaver Mio. kr.	Nettoudgifter Lønsum	Øvrig drift	I alt
Resultatopgørelse - indeværende år
Bevilling (B+TB)	4,0	1,1	5,1
Regnskab	3,8	1,1	4,9
Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms			0,0
Bevillingstekniske omflytninger			0,0
Årets overskud			0,2
Opgørelse af akkumuleret resultat
Akkumuleret overskud ultimo forrige år			0,0
Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år			0,0
Årets overskud			0,2
Disponeringsmæssige omflytninger			0,0
Disposition, overskud som bortfalder			0,0
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år			0,2

Byggedirektoratet varetager for ministeriet en række myndighedsopgaver, hvortil der i 2001 blev givet en bevilling på 5,1 mio. kr. Aktiviteterne er opført på en særskilt konto i finansloven. Der har i 2001 været en mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Bevillingsafregning, statslige anlægsforpligtelser

Som statslig bygherre har Byggedirektoratet en række forpligtelser med hensyn til forsøgs- og udviklingsbyggeri og kunstnerisk udsmykning. Bevillingen på 10,0 mio. kr. årligt er opført på en særskilt anlægskonto i finansloven.

Hovedkonto 20.11.24. Statslige anlægsforpligtelser (Anlægsbev.) Mio. kr.	2001
Resultatopgørelse - indeværende år
Bevilling (B+TB)	10,0
Regnskab	1,9
Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms
Bevillingstekniske omflytninger
Årets overskud	8,1
Opgørelse af akkumuleret resultat
Akkumuleret overskud ultimo forrige år	11,6
Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år	0
Årets overskud	8,1
Disponeringsmæssige omflytninger
Disposition, overskud som bortfalder
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år	19,8

Der er for 2001 et akkumuleret mindreforbrug på 19,8 mio.kr. Mindreforbruget fordeler sig med 10,1 mio. kr. til kunstnerisk udsmykning og 9,6 mio. kr. til forsøgs- og udviklingsbyggeri.

Ultimobeholdningen på kunstnerisk udsmykning skyldes, at huslejeordningen medførte et behov for at redefinere administrationen af bevillingerne. Som en følge heraf blev igangsætningen af nye projekter i forbindelse med Byggedirektoratets anlægsaktiviteter udskudt til 2002. Derudover vedrører 3,5 mio. kr. kunstnerisk udsmykning vedrørende KUA-udbygningen, idet beløbet udmeldes samlet mens projektets gennemførelse forløber over en årrække.

Med hensyn til ultimobeholdningen på udviklings- og forsøgsbyggeri skyldes den et behov for at redefinere strategi- og målsætning for anvendelse af bevillingerne. Derfor er der relativt sent i 2001 meldt bevillinger ud til projekter, der desuden ofte forløber over en årrække.

BILAG 2

Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

Igangværende anlægsprojekter mio. kr.	Hjemmel	Bygge- start	Forventet afslutnings- tidspunkt	Totaludgift (indeks 164,9)	Statsudgift (indeks 164,9)	Årets udgift	Forventet restudgift (indeks 164,9)
Københavns Universitet
KUA. Udbygning (inkl. grundkøb)	Akt 212 1999	1996	2005	-	1.101,7	245,6	540,1
Geocenter	FL 1999 mv.	1996	2003	-	222,6	60,6	42,5
Nørre Campus	Akt 302 1996	1996	2002	-	64,3	0,0	0,0	*
Renovering af Østervoldkomplekset	FL 1999	1999	2002	-	45,3	11,3	2,7
Bioteknologisk Forskningscenter	Akt 146 2000	2000	2005	-	494,2	7,6	415,9
Lundbeckfonden, Opførelse af auditorium	Akt 22 2001	2001	2005	25,0	0,0	0,0	25,0
Renovering af procesventilation (del af Renovering og hovedistandsættelse)	Akt 232 2000	1996	2002	-	30,4	4,6	1,6
Kunstnerisk udsmykning	Finansloven		2002	-	0,7	0,0	0,0
Aarhus Universitet
Universitets- og Vennelystparken	Akt 263 1997	1996	2002	-	64,6	2,4	0,0	*
Retsmedicinsk Institut	Akt 266 1998	1998	2003	-	56,4	0,0	56,4
Omlægning af vej i Universitetsparken	FL 1998	1998	2002	-	2,4	0,1	0,0	*
Nybyggeri i Universitetsparken	FL 2000	2000	2005	-	51,9	0,0	51,9
Tilbygning til konferencecenter	Akt 89 2000	2000	2003	5,7	0,0	3,1	2,6
Mindre byggearbejder	Finansloven	1996	2002	-	6,7	1,2	0,1	*
Syddansk Universitet
Tilbygning og ombygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet	Akt 299 1994	1994	2002	-	55,4	0,1	0,1
Udbygning, Campus	Akt 87 1997	1996	2002	-	206,9	20,9	3,4
Winsløw Parken, 2. etape	FL 2000	2000	2005	-	117,6	2,6	114,4
Ombygn. og udvidelse i Sønderborg og Esbjerg	FL 2000	2000	2003	-	26,1	0,0	26,1
Udvidelse til Samfundsfag på Campus	Akt 234 2001	2000	2004	-	72,6	8,7	62,9
Roskilde Universitetscenter
Udbygningsplan 2. etape	Akt 137 1999	1999	2002	-	92,3	36,4	6,5
Udbygningsplan 3. og 4. etape	Akt 282 2001	2001	2004	-	110,6	7,5	103,1
Aalborg Universitet
Renovering af Langagervej-komplekset	FL 2000	2000	2004	-	63,8	0,0	63,8
Nybyggeri til bioteknologi	FL 2000	2000	2004	-	59,6	1,8	56,9
Afdrag på prioritetsgæld	Finansloven			-	0,0	0,0	0,0
Handelskjøjskolen i København
Nybyggeri (Statsandelen)	Akt 333 1995	1994	2002	551,0	110,2	0,0	0,0
Nybyggeri, 2. etape (Statsandelen)	FL 2000	2000	2004	300,0	60,0	0,0	59,9
Etablering af Solbjerg Plads	FL 2000	2000	2002	9,2	9,2	0,0	7,7
Danmarks Farmaceutiske Højskole
Renovering af procesventilation	Akt 173 1999	1998	2002	-	34,7	8,3	2,8
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Modernisering	Akt 208 1998	1992	2003	-	636,4	59,1	56,3
Omlægning fra damp til fjernvarmevand	Akt 211 1999	1999	2003	16,7	12,3	4,8	0,1
Renovering af kontorer i højhuset	Akt 259 2000	2000	2002	-	9,0	4,1	3,6
Genopførelse af auditorium	FL 2001	2001	2004	-	31,2	7,9	23,3
Afdrag på prioritetsgæld	Finansloven			-		0,0
Mindre byggearbejder	Finansloven	1999	2003	-	10,0	4,1	0,1
Renovering og hovedistandsættelse	Finansloven	2000	2001	-	6,5	4,8	0,0	*
IT-Højskolen
Nybyggeri	Akt 227 2001	2000	2004	-	381,8	85,2	295,3
Byggedirektoratet
Kunstnerisk udsmykning - KUA 1.etape	Finansloven	2000			5,0	0,6	3,6
Afdrag på prioritetsgæld - Bråbyvej 45, Haslev	Finansloven	2000			0,7	0,0	0,3
Renovering af bygninger (flere sager)	Finansloven	2000			1,3	0,0	0,0
I alt				907,6	4.212,7	593,4	1.987,5

* Note: I forbindelse med indførelsen af huslejeordningen bortfalder bevillingerne til projektet under institutionens anlægskonto, hvorfor restudgiften vedr. 1 årseftersyn og lign. i 2002 afholdes under § 19.11.05. Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (Statsvirksomhed)

BILAG 3

Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

mio. kr.	Seneste hjemmel	Byggestart	Totaludgift (indeks 164,9)	Årets udgift
Københavns Universitet
Køb af areal til Niels Bohr Instituttet
Totaludgift iflg. Akt, indeks 156	Akt 75 1999	1999	2,7
- Indeksregulering			0,0
- Projektændring			0,0
Revideret totaludgift, indeks 164,9			2,7	0,0
Ombygning af H.C. Ørsteds Instituttet
Totaludgift iflg. Akt, indeks 156	Finansloven	1999	9,0
- Indeksregulering			0,0
- Projektændring			0,4
Revideret totaludgift, indeks 164,9			9,4	2,0
Fra rådighedspuljer:
Mindre byggearbejder	Finansloven	1999	4,5	0,3
Aarhus Universitet
Auditorium til samfundsfag
Totaludgift iflg. Akt, indeks 138	Akt 352 1995	1994	47,5
- Indeksregulering			6,5
- Projektændring			-1,5
Revideret totaludgift, indeks 164,9			52,5	4,8
Ortopædisk Hospital
Totaludgift iflg. Akt, indeks 150	Akt 268 1998	1996	78,9
- Indeksregulering			3,3
- Projektændring			-1,2
Revideret totaludgift, indeks 164,9			81,0	0,2
Renovering og ombygn. af Randersvej 1A
Totaludgift iflg. Akt, indeks 156	Akt 188 1999	1999	9,1
- Indeksregulering			0,2
- Projektændring			-0,2
Revideret totaludgift, indeks 164,9			9,1	0,0
Renovering af Procesventilation
Totaludgift iflg. Akt, indeks 156	Akt 173 1999	1996	59,9
- Indeksregulering			0,0
- Projektændring			-0,8
Revideret totaludgift, indeks 164,9			59,2	0,0
Fra rådighedspuljer:
Mindre byggearbjder	Finansloven		6,3	0,0
Projektering	Finansloven	2000	0,2	0,0
Syddansk Universitet
Nybyggeri i Kolding Programmering
Totaludgift iflg. Akt, indeks 140	Finansloven	2000	0,5
- Indeksregulering			0,0
- Projektændring			-0,5
Revideret totaludgift, indeks 164,9			0,0	0,0
Fra rådighedspuljer:
Mindre byggearbejder	Finansloven	2000	3,0	0,0
kunstnerisk udsmykning	Finansloven	1997	1,5	0,7
Projektering	Finansloven	1998	1,2	0,0
Roskilde Universitetscenter
Udbygningsplan 1. etape
Totaludgift iflg. Akt, indeks 142	Akt 29 1996	1995	118,4
- Indeksregulering			8,0
- Projektændring			5,8
Revideret totaludgift, indeks 164,9			132,3	0,1
Fra rådighedspuljer:
Renovering og hovedistandsættelse	Finansloven	2000	8,6	1,6
Kunstnerisk Udsmykning	Finansloven	1999	1,6	0,9
Projektering	Finansloven	2000	1,0	0,0
Udvikling og Forsøgsbyggeri	Finansloven	2000	0,1	0,1
Aalborg Universitet
Fra rådighedspuljer:
Projektering	Finansloven	2000	0,2	0,0
Udvikling og forsøgsbyggeri	Finansloven	1999	1,3	0,0
Handelshøjskolen i København
Fra rådighedspuljer:
Mindre byggearbejder	Finansloven	2000	1,1	0,0
Andre Byggearbejder	Finansloven	1999	9,4	9,4
Danmarks Farmaceutiske Højskole
Nybyggeri
Totaludgift iflg. Akt, indeks 150	Akt 153 1998	1996	93,9
- Indeksregulering			2,8
- Projektændring			-0,2
Revideret totaludgift, indeks 164,9			96,4	0,4
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Fra rådighedspuljer:
Projektering	Finansloven	2000	3,2	0,7
Danske Institutter i udlandet
Fra rådighedspuljer:
Renovering og hovedistandsættelse	Finansloven	2000	0,5	0,5
			442,6
I alt mindreforbrug for 6 afsluttede større byggeprojekter			4,4
I alt merforbrug for 2 afsluttede større byggeprojekter			6,2
Samlet merforbrug for 8 afsluttede større byggeprojekter			1,8

BILAG 4

Oversigt over Byggedirektoratets ejendomsværdier/låneforhold pr. 1. januar 2001

Værdien er fastsat efter aftale med Finansministeriet efter en vurdering foretaget af ejendomsmæglerfirmaet Gaarde A/S

mio. kr. Institution	Prioritetsgæld primo 2001	Anden gæld primo 2001 *	Ejendomsværdi/ Hovedlån primo 2001
Danmarks Farmaceutiske højskole			444,0
Kunstakademiet i København			195,9
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium	1,1		109,3
Københavns Universitet	4,1		5.032,1
Den Danske Filmskole			65,3
Rytmisk Musikkonservatorium			49,8
Statens Teaterskole			70,4
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole	0,5		1.260,2
Roskilde Universitetscenter			495,1
Det fynske Musikkonservatorium			18,0
Syddansk Universitet	16,1		1.382,2
Vestjydsk Musikkonservatorium			42,5
Arkitektskolen i Aarhus			174,4
Det Jyske Musikkonservatorium			47,8
Aarhus Universitet			2.171,7
Aalborg Universitet	14,1	0,7	1.321,3
Statens Pædagogiske Forsøgscenter			32,7
Dansk Polarcenter			28,9
Diverse			26,6
I alt	35,9	0,7	12.968,3

* Anden gæld vedrører hovedsageligt statslån

Denne side er kapitel 8 af 8 til publikationen "Byggedirektoratet – Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001".
Version nr. 1.0 af 06-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.