BR 08 Kap. 2 Ubebyggede arealer
Parkeringspladser for personer med handicap
UBST kvalitetskrav for parkeringspladser for personer med handicap
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Der skal udlægges (reserveres) tilstrækketdge parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område | BR 08 2.6.2, stk. 1 | Krav | Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan resultere i uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne samt synshandicappede. | C | UBST krav |
| Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke frittdggende enfamitdehuse og sommerhuse i sommerhusområder. | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Krav | C | UBST krav | |
| Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | Den ekstra bredde på 1 m gør det mutdgt at flytte over i en kørestol eller bruge stokke ved siden af bilen. Et tilstødende areal i samme niveau kan indgå i den totale bredde på p-pladsen | C | UBST krav |
| Handicapparkeringspladser bør placeres så nær indgangen som mutdgt | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | Vejledende maksimal afstand er 30 m | C | UBST krav |
| Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | Belægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. | C | UBST krav |
Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med tdft bag på  |
BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | Pladser til kassebiler og minibusser bør være ca. 4,5 x 8 m, så de kan benyttes af biler med tdft i siden eller bagpå. En plads på 2,5 x 8 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækketdg bredt til en tdft i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes eller udtdgnes med rampe. | C | UBST krav |
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm.  |
BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | Kanten må max være 25 mm, så den kan passeres af personer i kørestol. Kanthøjden bør bevares af hensyn til synshandicappede, som kan følge den med en hvid stok, fx langs en kantsten. | C | UBST krav |
| DS-håndbog 105 ”Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henbtdk på handicappedes færden” indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henbtdk på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed. | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | DS-håndbog 105 ”Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henbtdk på handicappedes færden” indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder P-pladser. | C | UBST krav |
| Der henvises endvidere til ”Færdselsregler for alle” fra Vejdirektoratet. | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | ”Færdselsregler for alle” fra Vejdirektoratet indeholder mange eksempler på udformning i praksis. | C | UBST krav |
| Tabel 2.6.2.3. Antal parkeringspladser til personer med handicap. | SBi-anv. 216 | Vejl. | Tabellen nedenfor viser, hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindetdge biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. | B | UBST krav |
| Max hældning på p-plads 1:40 (25 mm. pr. m) | DS 105 | Vejl. | Større hældning gør det vansketdgt at manøvrere og kan få kørestole til at rulle væk | B | UBST krav |
| Kantsten o.tdgn udtdgnet fra p-plads | DS 3028 | Vejl. | Gør det mutdgt at komme fra parkeringsplads til gangarealer og indgange | B | UBST krav |
| Hældning af udtdgning max. 1:10 (100 mm pr m ) | DS 3028 | Vejl. | Stejlere hældninger end 1:10 kan give en risiko for at vælte med kørestolen | B | UBST krav |
Afmærkning med tavle E 33 og E 23  |
Vejregel | Vejl. | De almindetdge afmærkningsskilte er lette at få øje på og fortæller, at pladsen er reserveret | B | UBST krav |
Afmærkning med symbol V23 på kørebane  |
Vejregel | Vejl. | Markerer at pladsen er reserveret | B | UBST krav |
| Parkeringsanlæggets størrelse | Handicappladser til alm. biler | Handicappladser til kassebiler 3,5 x 5,0 m 4,5 x 8,0 m |
|---|---|---|
| 1-9 | 1 | |
| 10-25 | 1 | 1 |
| 26-50 | 1 | 2 |
| 51-75 | 2 | 2 |
| 76-100 | 2 | 3 |
| 101-150 | 3 | 3 |
| 151-200 | 3 | 4 |
| 201-500 | 4 | 4 |
| 501-1000 | 4 | 5 |
*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:
Kvalitetsniveau C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau
Kvalitetsniveau B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv.
Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov
Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap | C | UBST krav |
| Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Større bredder kan være hensigtsmæssige. fx tillader en bredde på 1,5 m en person i kørestol og en gående at passere hinanden. Op mod 80 % af personer i kørestol kan vende 180 grader. | C | UBST krav |
| Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed | C | UBST krav |
| Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Det skal være muligt at komme rundt på de ubebyggede arealer og til indgange uden at møde trin | C | UBST krav |
| Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | C | UBST krav | |
| Der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Sikrer at personer i de fleste manuelle kørestole kan vende | C | UBST krav |
| Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | En hældning på 1:20 (50 mm pr m) og en længde på max 12 m. kan overvindes af de fleste kørestolsbrugere | C | UBST krav |
| Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes til at holde fast i. | C | UBST krav |
| Hjulværn opsættes i en højde på ca. 0,2 m i begge sider af ramper | SBi-anv. | Hjulværnet forhindrer en kørestolsbruger i at køre ud over kanten af rampen | B | UBST krav |
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| DS-publikationen ”Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden” indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og - sikkerhed | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Vejl. | DS-håndbog 105 ”Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden” indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder adgangsveje. | C | UBST krav |
| Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne. | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Vejl. | En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (200 mm pr. m). | C | UBST krav |
| Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i ’Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed’ (Vejdirektoratet, 2003). | SBi-anv. 216 | Vejl. | B | UBST krav | |
| Ved bygninger med mange brugere anbefales et adgangsareal med en fri gangbredde på mindst 1,8 m. | DS 3028 | Vejl. | Tillader to kørestolsbrugere at passere hinanden uden besvær | A | UBST krav |
| Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen på bygninger, anbefales afsluttet på en måde, der forhindrer indtrængen af fugt i bygningen | SBi-anv. 216 | Vejl. | En 0,2 m dyb rende, som adskiller soklen fra terrænet anbefales som del af sikringen. Der henvises til Byg-Erfa erfaringsblad 01 12 19. | B | UBST krav |
| Mindre niveauspring udlignet med max. hældning 1:10 (100 mm pr. m) | SBi-anv. 216 | Vejl. | Er der tale om en kantstensrampe anbefales det, at en lodret kant på 25-30 mm bevares, så personer med synshandicap kan følge hele kantstenen med den hvide stok | B | UBST krav |
| Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. | SBi-anv. 216 | Vejl. | Se krav i BR kap. 3.2.3, stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. | B | UBST krav |
*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:
Kvalitetsniveau C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau
Kvalitetsniveau B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv.
Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov
Trapper på adgangs og tilkørselsarealer
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Ramper kan suppleres med trin | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Trin er ikke et krav, men udføres de, skal mål på grund og stigning overholdes. | C | UBST krav |
| Stigning på trin højst 150 mm | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | C | UBST krav | |
| Grund på trin mindst 300 mm | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Grunden måles fra trinforkant til trinforkant. | C | UBST krav |
| Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes både til at holde fast i samt som sikkerhed mod at køre ud over rampekanten. | C | UBST krav |
| Trappeformlen for udendørs trapper overholdt | SBi-anv. 216 | Vejl. | En håndregel siger, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 grund + 2 stigning = 650-700 mm | B | UBST krav |
| Trapper med lav hældning, hvis der er mange brugere | SBi-anv. 216 | Vejl. | Fx i offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder, hvor stigningen kan være fx være ca. 135 mm og grunden ca. 400 mm. | B | UBST krav |
| Trapper anbefales udført med ens grund og stigning over hele forløbet | SBi-anv. 216 | Vejl. | Varierende størrelser kan betyde øget faldrisiko. | B | UBST krav |
| Trinflader bør være vandrette, fald max. 1:40 (25 mm pr m) | SBi-anv. 216 | Vejl. | Lukkede trapper og trapper i terræn bør have et lille, udadgående fald på max. 1:40 (25 mm pr m) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren | B | UBST krav |
| Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. | SBi-anv. 216 | Vejl. | Se krav i BR kap. 3.2.3, stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. | B | UBST krav |
Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde  |
BR 08 2.6.3, stk. 3 | Krav | Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes | C | UBST krav |
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve  |
BR 08 2.6.3, stk. 3 | Krav | Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap. 3.2.2 (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. | C | UBST krav |
For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, bør trappen afskærmes med trappeværn så en fri højde på 2,2 m opnås  |
BR 08 2.6.3, stk. 3 | Vejl. | Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 m fri højde anbefales afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 m og 1,2 m, så f.eks. personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside. | C | UBST krav |
Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. |
BR 08 2.6.3, stk. 3 | Vejl. | Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. | C | UBST krav |
| Lukkede stødtrin på trapper | SBi-anv. 216 | Vejl. | Trapper, der forsynes med lukkede stødtrin uden fremspring, er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, f.eks. halvsidigt lammede | B | UBST krav |
*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:
Kvalitetsniveau C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau
Kvalitetsniveau B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv.
Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov
Taktil adskillelse og markering
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i ’Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed’ (Vejdirektoratet, 2003). | SBi-anv. 216 | Vejl. | B | UBST krav | |
| Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer | BR 07 2.6.3, stk. 3 | Krav | Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende | C | UBST krav |
Ledelinjer på åbne pladser  |
SBi-anv. 216 | Vejl. | Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. | B | UBST krav |
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
Synlig ledelinje  |
SBi-anv. | Suppl. vejl. | Brug for eksempel en lys taktil belægning, hvis den omgivende belægning er mørk, eller omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter NCS-farvesystemet), da forskellen med tiden udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle. | B | UBST krav |
| God følbarhed | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end seende tror, hvis de skal kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som dokumenteret er brugbare. En ledelinje med med en bredde på ca. 40 cm og 4 langsgående profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx testet med godt resultat. | B | UBST krav |
| Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm | B | UBST krav |
Start og slutning af ledelinje markeret med opmærksomhedsfelt  |
SBi-anv. | Suppl. vejl. | B | UBST krav | |
| Ubrudt linjemarkering | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 opmærksomhedsfelter | B | UBST krav |
| Opmærksomhedsfelter ved fare | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Belægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter. | B | UBST krav |
| Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens eller fodgængerfeltets bredde. | SBi-anv. 216. | Vejl. | Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. | B | UBST krav |
| Opmærksomhedsfelt ved retningsskift | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Belægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. Størrelse min. 90 x 90 cm | B | UBST krav |
| Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. | B | UBST krav |
| Retningsskift ca. 90 grader | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, anbefales | B | UBST krav |
| Retningsorienteriende belysning | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Belysning kan fungere som supplerende ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber. | B | UBST krav |
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Vedligeholdelse | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for sne, is og blade. | B | UBST krav |
| Udlægningsprincipper | SBi-anv. | Suppl. vejl. | Der er udførlige beskrivelser af udlægningsprincipper i Dansk Blindesamfunds bog ”Tilgængelighed i detaljen”, der også findes på nettet. | B | UBST krav |
| Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde | BR 07 2.6.3, stk. 3 | Krav | Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes | C | UBST krav |
*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:
Kvalitetsniveau C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau
Kvalitetsniveau B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv.
Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov
Belægninger på adgangs- og tilkørselsarealer
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Handicapparkeringspladser bør have fast jævn belægning | BR 08 2.6.2, stk. 3 | Vejl. | Belægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. | C | UBST krav |
| Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap | C | UBST krav |
| Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. | BR 08 2.6.3, stk. 2 | Krav | Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed. Belægningerne friholdes så vidt muligt for afløbsbrønde og brønddæksler. Eventuelle afløbsrender udføres så passager er niveaufri. |
C | UBST krav |
Ledelinjer på åbne pladser  |
SBi-anv. 216 | Vejl. | Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. | B | UBST krav |
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kvalitet* | UBST standard |
|---|---|---|---|---|---|
| Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde | BR 08 2.6.3, stk. 3 | Krav | Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes | C | UBST krav |
| Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve |
BR 08 2.6.3, stk. 3 | Krav | Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap. 3.2.2 (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. | C | UBST krav |
| Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke sikres mod at gå gennem trinfladerne og førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. |
BR 08 2.6.3, stk. 3 | Vejl. | Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. | C | UBST krav |
| Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. |
BR 08 3.2.1 stk. 2 | Krav | Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. Belægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led højst 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen) |
C | UBST krav |
*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 216:
Kvalitetsniveau C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau
Kvalitetsniveau B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv.
Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov