4. Forslag til justeringer i udlandsstipendieordningen
I det følgende fremføres en række forslag til justeringer i udlandsstipendieordningen med henblik på at afklare, om der er behov for at ændre på eller tilpasse ordningen her godt et år efter, at ordningen blev indført. Et væsentligt input til dette afsnit stammer fra referencegruppen, som er blevet nedsat i forbindelse med udlandsstipendieordningens indførelse, og som i forbindelse med udarbejdelsen af statusrapporten har haft lejlighed til at komme med deres indvundne erfaringer med ordningen og fremføre forslag til justeringer. Forslagene kan samles under følgende overskrifter:
- 4.1 Vejledning i forhold til de hele uddannelser og kontrol af studiemæssig fremdrift og afslutning
- 4.2 Ville kunne have - samarbejdsaftaler
- 4.3 Grænsen for udlandsstipendium - 120 ECTS-points
- 4.4 Beregning af studieafgift i udenlandsk valuta
- 4.5 Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne
- 4.6 Takststruktur og udlandsstipendiets størrelse
- 4.7 Administrative barrierer for at rejse ud og studere i udlandet
- 4.8 Øvrige forhold der bør ses på
Indledende skal det nævnes, at flere medlemmer fra referencegruppen tilkendegiver, at udlandsstipendieordningen har givet de studerende bedre muligheder for at studere på udenlandske uddannelsesinstitutioner, som de finder attraktive. Via ordningen har de studerende fået bedre muligheder for at søge udenlandske uddannelser, der understøtter den studerendes specifikke faglige profil. Medlemmer af referencegruppen fra universiteterne påpeger desuden, at det med udlandsstipendieordningen er blevet muligt for langt flere studerende at tage studieophold i populære studielande, hvor universiteterne ikke har nok udvekslingsaftaler til at dække de studerendes behov og ønsker om at studere i udlandet. Samtidig understreger medlemmer i referencegruppen fra professionshøjskolerne, at udlandsstipendieordningen har langt flere fordele end ulemper, og de anbefaler absolut, at ordningen skal fortsætte med enkelte administrative justeringer.
Der er imidlertid udtrykt bekymring fra medlemmer af referencegruppen fra både universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om, hvilke konsekvenser udlandsstipendieordningen kan have for uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler. Bekymringen går på, om udlandsstipendieordningen på længere sigt kan have den konsekvens, at færre studerende vil benytte sig af uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, eller at det kan blive svært at forny eller indgå aftaler. Indførelsen af ordningen kan på lang sigt medføre, at udenlandske institutioner vil foretrække at modtage danske studerende på udlandsstipendium - og dermed modtage direkte betaling - frem for via en udvekslingsaftale med en dansk uddannelsesinstitution. Desuden kan en konsekvens af udlandsstipendieordningen være, at de studerende i fremtiden vil fravælge udvekslingsophold i andre lande end de mest populære studiedestinationer som England, USA og Australien.
Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt på de mere langsigtede konsekvenser af udlandsstipendieordningen for udvekslingsaftalerne. Der vil derfor fortsat være fokus på dette område, og i den evaluering, der skal udarbejdes tre år efter udlandsstipendieordningens indførelse, vil det være muligt at analysere området nærmere. Det indtryk, som medlemmer af referencegruppen fra universiteterne giver udtryk for, peger foreløbigt i både positiv og negativ retning. På den positive side nævnes, at udlandsstipendieordningen har betydet, at nogle uddannelsesinstitutioner mener, at deres forhandlingsposition i forhold til at indgå udvekslingsaftaler er blevet forbedret. Der er blevet lavet udvekslingsaftaler med attraktive universiteter, som ikke tidligere har villet indgå aftale, mod, at de danske uddannelsesinstitutioner også sender betalende studerende. Fordelen ved dette er, at de danske uddannelsesinstitutioner kan sende flere studerende til populære universiteter, som de allerede kender. Samtidig kan samarbejdsaftalelisten være attraktiv at komme på for de udenlandske uddannelsesinstitutioner, da de ved at indgå udvekslingsaftaler kan blive tilført listen og dermed også modtage betalende studerende fra Danmark.
Af mere negative konsekvenser nævnes, at nogle af de parter, der er indgået udvekslingsaftaler med, kan risikere at opsige aftalen, når de finder ud af, at de kan få betalende studerende i stedet for. Samtidig kan den sproglige mangfoldighed i udlandsopholdene begrænses, da færre studerende vil læse på f.eks. tysk, fransk eller italiensk, nu hvor det er blevet muligt at rejse ud med udlandsstipendium til populære engelsksprogede lande. Hensigten med de traditionelle udvekslingsaftaler har bl.a. været at komplimentere de mangesidede uddannelsesforløb, der findes på uddannelsesinstitutionerne, og tilbyde en bred vifte af aftaler i hele verden.
4.1. Vejledning i forhold til de hele uddannelser og kontrol af studiemæssig fremdrift og afslutning
Tilrettelæggelsen af ordningen: De danske uddannelsesinstitutioner skal vejlede uddannelsessøgende om uddannelser på kandidatniveau i udlandet, herunder kvaliteten af uddannelserne, som uddannelsesinstitutionerne har samarbejdsaftaler med. Ønsker en studerende udlandsstipendium til en udenlandsk institution, der ikke er omfattet af en samarbejdsaftale, skal den uddannelsesinstitution, som den uddannelsessøgende har taget sin bacheloruddannelse fra, vejlede den uddannelsessøgende. Vejledningen omfatter følgende:
- Valg af uddannelse
- Uddannelsesforløbets relevans i forhold til den danske uddannelse (valg af fag m.v.)
- Generel vejledning om danske uddannelsesregler og deres forhold til udenlandske uddannelsesregler.
Vejledningsforpligtigelsen for de danske uddannelsesinstitutioner omfatter samtidig en kontrol af den studiemæssige fremdrift hos den uddannelsessøgende efter det første år, hvis uddannelsen varer mere end ét år, samt at uddannelsen er afsluttet som forventet.
Det er præciseret, at vejledningsforpligtigelsen ikke omfatter praktiske forhold vedrørende gennemførelse af den konkrete uddannelse i udlandet.
En betingelse for at kunne få udlandsstipendium er, at den studerende kan modtage uddannelsesstøtte til uddannelsen efter de gældende regler i SU-loven, der bl.a. angiver, at;
- Uddannelsen skal være offentligt anerkendt i studielandet og skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.
- Uddannelsen skal være tilrettelagt som et fuldtidsstudie og vare mindst et sammenhængende undervisningsår.
- Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan give job i Danmark uden supplerende uddannelse eller kurser.
- Uddannelsen skal være ulønnet.
Det er SU-Styrelsen, som efter disse regler skal godkende, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte, og først når uddannelsen er SUgodkendt, kan der tildeles udlandsstipendium.
Der er således en række forhold omkring den udenlandske uddannelsesinstitution, som SU-Styrelsen godkender, inden den studerende kan få tildelt udlandsstipendium. Disse forhold er uddannelsesinstitutionerne således ikke forpligtiget til at vejlede om.
Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Danske Universiteter finder det principielt problematisk, at universiteterne har ansvaret for at vejlede danske studerende om muligheden for at tage en hel uddannelse i udlandet. De finder det også problematisk, at de skal vurdere kvaliteten af uddannelser på udenlandske universiteter, som de er i en form for konkurrence med. På nuværende tidspunkt mener Danske Universiteter dog ikke, at der findes et realistisk alternativ til den valgte løsning. Hvis opgaven blev lagt ud til en anden instans, ville disse sandsynligvis skulle trække på universiteternes ekspertise og kendskab til universiteterne i udlandet.
I forhold til selve vejledningen har medlemmer i referencegruppen fra universiteterne påpeget, at de oplever, at flere studerende får en forkert opfattelse af, hvad uddannelsesinstitutionernes vejledningsforpligtigelse omfatter. Det, at en uddannelse er godkendt til udlandsstipendium, kan opfattes som en blåstempling af, at det vil være en god idé at gennemføre den med henblik på at have gode beskæftigelsesmuligheder i Danmark og andre steder. Vejlederne føler sig dermed til tider taget til indtægt for mere end den vejledning, de har mulighed for at give. Dette gælder især i forhold til ville kunne have - samarbejdsaftalerne , som bliver behandlet yderligere i afsnit 4.2.
Selvom vejledningsproblematikken er størst vedr. ville kunne have - aftalerne, er der også en udfordring omkring hele kandidatuddannelser på de udenlandske universiteter, som det danske universitet har en samarbejdsaftale med. Årsagen er, at samarbejdsaftalerne ikke er indgået med det primære sigte at sikre adgang til at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet. Det afgørende er i stedet forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde. De danske universiteter har derfor primært vurderet de udenlandske universiteter i forhold til, om det kan være frugtbart for danske studerende at tage et studieophold ved det udenlandske universitet som led i den danske uddannelse, og om der er gode forskningsmæssige grunde til at samarbejde. Det har sjældent været et parameter, om det udenlandske universitets samlede kandidatuddannelser er gode/dårlige som hele forløb.
Medlemmer af referencegruppen fra universiteterne finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at de skal kontrollere de studerendes studiemæssige fremdrift på hele kandidatuddannelser, der tager mere end et år. Opfattelsen er, at universiteterne blot bliver et ekstra bureaukratisk led mellem de studerende og SUStyrelsen, som ellers har ansvaret for den endelige tildeling af udlandsstipendiet. Danske Universiteter støtter dette synspunkt og mener, det vil lette sagsgangene for både universiteterne og SU-Styrelsen, hvis dette ansvar flyttes til SUStyrelsen.
Endelig anfører Danske Universiteter, at en økonomisk kompensation for vejledningsarbejdet er nødvendig, hvis ikke udlandsstipendieordningen skal flytte ressourcer fra studerende, der læser i Danmark til studerende, der læser i udlandet via udlandsstipendieordningen. Det er derfor Danske Universiteters synspunkt, at den nuværende midlertidige ordning med, at universiteterne modtager 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet, skal gøres permanent.
Erhvervsakademierne anfører, at administrationsbyrden er tungere, hvis de studerende ønsker at tage ud med udlandsstipendium end ved udvekslingsaftaler. De er derfor utilfredse med, at deres institutioner ikke modtager 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet ligesom universiteterne.
4.2. Ville kunne have - samarbejdsaftaler
Den faktiske tilrettelæggelse: Hvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søges om udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fire lister, som tilsammen udgør listen over godkendte uddannelser: Universitetslisten, Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste og Samarbejdsaftalelisten.
Det er også muligt at få udlandsstipendium til udenlandske kandidatuddannelser, som ikke er på en af de fire lister. I så fald skal et dansk universitet, professionshøjskole, ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurdere kvaliteten af den udenlandske kandidatuddannelse og om de i princippet ville kunne have en samarbejdsaftale med den pågældende kandidatuddannelse i udlandet. Bliver den pågældende uddannelse godkendt ud fra dette kriterium, kan den studerende tildeles udlandsstipendium til den udenlandske kandidatuddannelse, hvis den studerende i øvrigt lever op til betingelserne for at modtage udlandsstipendium. Danske uddannelsesinstitutioner, som ikke udbyder kandidatuddannelser (en dansk professionshøjskole, en dansk ingeniørhøjskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), drøfter disse spørgsmål om den faglige kvalitet på den udenlandske kandidatuddannelse med det eller de danske universiteter, der samarbejdes med inden for det pågældende faglige område.
- Universitetslisten består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (THES top 100) suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (THES top 400). Listen er baseret på THESQS World University Ranking, som udarbejdes årligt for TIMES Higher Educational Supplement.
- Kulturministeriets liste består af de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, som i Danmark hører under Kulturministeriet.
- Undervisningsministeriets liste er en suppleringsliste for professionsbachelorer. Undervisningsministeriets professionsbachelorer kan også søge optagelse på en hel kandidatuddannelse via universitetslisten eller via samarbejdsaftalelisten.
- Samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske kandidatuddannelser, der er omfattet af en samarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet.
De tre faste lister bliver revideret hvert år, mens samarbejdsaftalelisten revideres løbende. Det står de studerende frit for, hvilke af de fire lister de vælger at tage ud via. Det ses af tabel 7, at en forholdsvis høj andel af de studerende vælger at tage ud via en ville kunne have - samarbejdsaftale frem for at vælge en uddannelse fra en af de fire lister - nemlig 32 procent. En endnu højere andel har dog valgt at tage ud via Universitetslisten (41 procent), mens 7 procent af de studerende har valgt at tage ud via Kulturministeriets liste. Da de studerende ved en af Kulturministeriets uddannelser i Danmark udgør ca. 2 pct. af det samlede antal studerende, der har mulighed for at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan det faktum, at 7 procent tager ud på en kulturministeriel uddannelse i udlandet opfattes som værende et relativt højt antal.
At så relativt få er taget ud gennem Undervisningsministeriets liste er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der ikke er nogen uddannelsessøgende til hele kandidatuddannelser, som har en uddannelsesbaggrund fra en af Undervisningsministeriets uddannelser. Studerende fra Undervisningsministeriets uddannelser kan, som nævnt, have valgt at tage ud via en af de andre lister.
Tabel 7. Hele kandidatuddannelser fordelt på de fire lister og kunne ville have aftaler| Antal hele uddannelsesophold | Andel i procent | |
|---|---|---|
| Kulturministeriets liste | 16 | 7 |
| Samarbejdsaftalelisten | 115 | 51 |
| heraf tilføjede ville kunne have - samarbejdsaftaler | 72 | 32 |
| Undervisningsministeriets liste | 3 | 1 |
| Universitetslisten | 92 | 41 |
| I alt | 226 | 100 |
Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009.
Ser man på, hvad det er for universiteter, de studerende tager ud på, hvis de vælger selv at finde en uddannelse via ville kunne have - samarbejdsaftalerne, fordeler de 72 hele uddannelser sig på 52 forskellige universiteter. Over halvdelen (60 procent) af de 72 uddannelser dækker over uddannelser på engelske universiteter, mens de resterende 40 procent for størstedelens vedkommende omfatter uddannelser, der ligger i andre europæiske lande eller Australien (4 uddannelser) og USA (4 uddannelser). De lande, som de studerende tager ud og læser i gennem ville kunne have - samarbejdsaftalerne, adskiller sig derfor ikke særligt fra de lande, som de studerende ellers tager ud og læser en hel kandidatuddannelse i gennem en af de fire lister.
Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Professionshøjskolerne finder det uhensigtsmæssigt, at de skal drøfte spørgsmål om den faglige kvalitet på den udenlandske uddannelse med det eller de danske universiteter, der samarbejdes med inden for det pågældende faglige område. Det foreslås i stedet, at CIRIUS involveres i godkendelsen af ville kunne have - samarbejdsaftalerne. Årsagen til dette er, at professionshøjskolerne har oplevet problemer med at få de danske universiteter til at foretage en vurdering af, om de kan godkende de udenlandske kandidatuddannelser, som deres studerende ønsker at modtage udlandsstipendium til.
CIRIUS påpeger i forlængelse af dette forslag, at de ikke har et systematisk kendskab til videregående uddannelsesinstitutioner i udlandet. I stedet mener CIRIUS, at der bør findes en ordning, der sikrer et hensigtsmæssigt samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne om disse spørgsmål
Kvalitetskontrol af ville kunne have - samarbejdsaftalerne: I forhold til kvalitetskontrollen af ville kunne have - samarbejdsaftalerne påpeger universiteterne, at denne ikke er ligeså effektiv, som ved udvekslingsaftalerne. Hvis en dansk uddannelsesinstitution har en udvekslingsaftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution, foregår der en løbende kontrol af den udenlandske uddannelsesinstitution. Kontrollen sker blandt andet via tilbagemeldingen fra den studerende, som har opholdt sig ved den udenlandske uddannelsesinstitution. Opstår der utilfredshed med den udenlandske uddannelse, eller opfattes den ikke mere som faglig relevant i forhold til den danske uddannelse, nedlægges samarbejdsaftalen.
Der kan desuden i forhold til nogle samarbejdsaftaler være et fagligt forskningssamarbejde mellem den danske uddannelsesinstitution og den udenlandske uddannelsesinstitution, som også medvirker til at kvalitetskontrollere uddannelsen. I forhold til ville kunne have - samarbejdsaftalerne bliver uddannelsen vurderet én gang, men der er ingen løbende kontrol af uddannelsen. Dette opfattes som et problem, især fordi de studerende forventer, at en godkendelse af den udenlandske uddannelse indebærer mere end den reelt gør. Det forventes, at godkendelsen er en slags garanti for, at det vil være en jobmæssig god idé at tage den udenlandske uddannelse (jvf. også diskussionen fra afsnit 3.1.om, at de studerende tager vejledningen for mere end den reelt kan bære).
Danske Universiteter har bemærket, at studerende der tager ud via en ville kunne have - samarbejdaftale udgør en betydelig andel (32 procent) af det samlede antal udlandsstipendiemodtager til en hel kandidatuddannelse. De ser en række udfordringer i forhold til at kvalitetssikre studieophold, der bygger på den præmis, at intet dansk universitet har en samarbejdsaftale om den givne uddannelse i udlandet men at en samarbejdsaftale muligvis kunne have eksisteret. Derfor foreslår Danske Universiteter, at udbyttet af den del af ordningen, som vedrører "ville kunne have - samarbejdsaftalerne, bliver undersøgt mere omfattende i den kommende tre års evaluering af udlandsstipendieordningen.
Det påpeges samtidig, at det er problematisk, at den udenlandske uddannelse bliver stående på listen uden regelmæssigt at blive kontrolleret, hvis den først én gang er blevet godkendt til listen. Dette til forskel fra ministeriernes lister, som fornys hvert år eller samarbejdsaftalelisten, der er baseret på universiteternes løbende samarbejde med de udenlandske universiteter. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved, om kvalitetssikringen af de universiteter, der bliver tilføjet samarbejdslisten ud fra de studerendes ønsker og på grundlag af en enkeltstående kvalitetsvurdering, lever op til samme kvalitetskrav som de øvrige universiteter på listen.
Om Undervisningsministeriets liste bemærker Professionshøjskolernes Rektorkollegium, at de ønsker at denne bliver opdateret løbende, ligesom samarbejdsaftalelisten, i stedet for kun at blive opdateret en gang om året.
Sagsbehandlingstiden
Sagsbehandlingstiden vurderes til at være væsentlig længere ved en ville kunne have - samarbejdsaftale, end når uddannelsen allerede er på listen. De studerende oplever sagsgangene som en planlægningsmæssig udfordring, idet de i dette tilfælde både skal orientere sig i forhold til deres uddannelsesinstitutions og til SUStyrelsens sagsgange. Den lange sagsbehandlingstid i forhold til disse aftaler skyldes dels, at fagmiljøerne på uddannelsesinstitutionerne skal have mulighed for at kvalitetssikre den udenlandske uddannelse, dels at det efterfølgende kan tage noget tid for SU-Styrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen at godkende uddannelsen, inden den kan komme på listen.
Sagsbehandlingstiden er speciel lang i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at undersøge, om den pågældende uddannelse svarer til en uddannelse i Danmark, som ville høre under Kulturministeriet. Kulturministeriet har dimensioneret deres uddannelser, hvilket betyder, at der er sat en øvre grænse for, hvor mange studerende der kan læse uddannelserne, og det er derfor ikke ønskeligt, hvis de studerende uden begrænsninger kan læse kunstneriske uddannelser under Kulturministeriets ressort ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. Der er således alene mulighed for at få udlandsstipendium til en hel uddannelse inden for Kulturministeriets ressort på et lille antal topklasse institutioner på Kulturministeriets liste, og derfor er der løbende behov for at sikre, at nye ville kunne have - samarbejdsaftaler ikke i virkeligheden hører til på Kulturministeriets liste.
4.3. Grænsen for udlandsstipendium - 120 ECTS-points
Der kan gives udlandsstipendium til maksimalt 120 ECTS-points, normalt svarende til 2 års uddannelse. Dette har medført, at nogle studerende har fået afslag på udlandsstipendium til uddannelser, der har en lidt længere normeret varighed/ højere normering end 2 år/120 ECTS-points. Flere udenlandske kandidatuddannelser er normeret til mere end 120 ECTS-points, og det har derfor været foreslået, at ordningen ændres og gøres mere fleksibel, således at det bliver muligt at få udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, selvom den er normeret til mere end 2 år og/eller har en højere normering end 120 ECTS-points.
4.4. Beregning af studieafgift i udenlandsk valuta.
Den faktiske tilrettelæggelse: Studieafgifter som der søges udlandsstipendium til at betale, og som er opgivet i fremmed valuta, omregnes til danske kroner på baggrund af vekselkurserne, som er fastsat af Nationalbanken pr. 1. april hvert år. Reglen gælder både for studieophold og hele uddannelser.
Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: De danske uddannelsessteder har oplevet stor utilfredshed fra de studerende, fordi studieafgifterne kun omregnes på ét tidspunkt i løbet af året. De studerende oplever ofte uoverensstemmelse mellem den studieafgift, de skal betale og det tildelte udlandsstipendium, fordi vekselkurserne er gået op eller ned. Professionshøjskolerne anbefaler, at de studerende får udbetalt et beløb, der svarer til dagskursen på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til den studerendes konto.4.5. Takststruktur og udlandsstipendiets størrelse
Den faktiske tilrettelæggelse: Både i forhold til studieophold og hele uddannelser kan de danske studerende maksimalt få det beløb i udlandsstipendium, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for en lignende uddannelse i Danmark. Det er altså en tænkt takstindplacering af den udenlandske uddannelse i den danske takststruktur, der afgør det maksimale udlandsstipendium. Hensigten med dette er at sikre, at ordningen er udgiftsneutral set i et samfundsmæssigt perspektiv, og at danske studerende, som læser på den samme udenlandske uddannelse, modtager det samme beløb. For at lette denne proces er der udarbejdet en vejledning vedr. takstindplacering. Som en del af denne vejledning er de relevante takster indført i den internationale uddannelsesgruppering (ISCED), som bruges til international uddannelsesstatistik af FN, OECD og EU. I forhold til hele kandidatuddannelser er de relevante takster i øvrigt anført på listen over universiteternes samarbejdsaftaler, Undervisningsministeriets supplerende liste og Kulturministeriets liste.
Ser man på, hvor meget de studerende selv må lægge til i egenbetaling, fordi det tildelte udlandsstipendium ikke kan dække det fulde beløb, er det især inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, at der er en stor egenbetaling. Udlandsstipendiet dækker på disse uddannelser mellem ca. 50 og 70 procent af den faktiske studieafgift. På de naturvidenskabelige uddannelser dækker udlandsstipendiet stort set hele studieafgiften (jf. tabel 8.).
Tabel 8: Forskellen mellem tildelt udlandstipendium og faktisk betalte studieafgift (egenbetaling) til studieophold fordelt på den udenlandske uddannelses hovedområde
| Den udenlandske uddannelses Hovedområde | Studie ophold | Egenbetaling | Gennemsnitlig egenbetaling pr. 30 ECTS | Tildelingen i forhold til studieafgiften | |
|---|---|---|---|---|---|
| antal | ---------------- DKK ---------------- | % | |||
| Landbrug og veterinære uddannelser | 6 | 9.536 | 1.467 | 95 | |
| Pædagog- og læreruddannelser | 12 | 125.091 | 13.899 | 525 | |
| Ingeniøruddannelser, fremstilling og konstruktion | 38 | 117.867 | 3.265 | 91 | |
| Sundhed og velfærd | 66 | 172.395 | 3.506 | 86 | |
| Humanistiske og kunstneriske uddannelser | 112 | 728.542 | 6.455 | 73 | |
| Naturvidenskab, matematik og informationsteknologi | 46 | 47.787 | 1.007 | 97 | |
| Service | * | 0 | 0 | 100 | |
| Sociale videnskaber, business og jura | 348 | 3.966.033 | 12.328 | 61 | |
| I alt | 629 | 5.167.251 | 8.852 | 70 | |
Kilde: SU-Styrelsen. Data er udtrukket fra registret for udlandsstipendium d. 15. august 2009. Anm: * Annonymiseret for ikke at vise beregninger, der vedrører enkeltpersoner.
Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Medlemmer af referencegruppen fra universiteterne nævner to problematikker i forhold til takstindplaceringen og udlandsstipendiets beløbsstørrelse. Det ene er arbejdsgangen i forbindelse med at takstindplacere de udenlandske uddannelsesinstitutioner. Det andet er, at nogle studerende har en høj egenbetaling. I forhold til det første oplever uddannelsesinstitutionerne, at det kan være svært at takstindplacere de udenlandske uddannelser. Dette gælder især ved tværfaglige kurser eller uddannelser, der ligger i gråzonen mellem Kulturministeriet og Videnskabsministeriet.
Det kan derfor være utilfredsstillende ikke fra starten af planlægningsfasen at kunne vejlede de studerende i, hvilke beløb de kan modtage i udlandsstipendium. Af dette følger, at det kan være svært for nye studerende selv at regne sig frem til, hvor mange penge de kan få i udlandsstipendium. Da beløbets størrelse er en afgørende faktor for valg af universitet, giver dette forhold en usikkerhed i planlægningen af studieopholdet.
I forhold til det andet punkt selve udlandsstipendiets størrelse vurderes nogle af taksterne at være for lave i forhold til at dække uddannelser på de oversøiske universiteter i f.eks. USA, Canada, Australien og New Zealand. Nogle studerende opgiver derfor på forhånd, da de ikke er sikre på at kunne få nok legatmidler til at dække differencen. Selvom udlandsstipendieordningen har givet de studerende meget bedre muligheder for at få dækket deres udgifter ved udlandsophold, kan det økonomiske aspekt derfor fortsat være en begrænsning.
Danske Universiteter ønsker dog at fastholde princippet for det nuværende system, hvor satserne for udlandsstipendium følger de danske uddannelsestaxametre. De mener fortsat, at ordningen bør være omkostningsneutral, således at taksten for at læse på en uddannelse i udlandet ikke overstiger taxametertilskuddet for en tilsvarende dansk uddannelse.
4.6 Længden af studieophold med udlandsstipendium for erhvervsakademiuddannelserne
Den faktiske tilrettelæggelse: Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse kan højest gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.
Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Erhvervsakademierne anfører, at det rent tidsmæssigt er meget vanskeligt at få plads i det danske studie til et udenlandsk studieophold i løbet af det første studieår. De foreslår derfor, at det på de to-årige erhvervsakademiuddannelser maximalt bør være muligt at tage på studieophold i et semester, og at dette ikke bør være i det første år af studiet eller det sidste semester som er praktik/hovedprojekt semester.
4.7. Administrative barrierer for at rejse ud og studere i udlandet
Tilrettelæggelsen af ordningen: Ønsker den uddannelsessøgende at søge om udlandsstipendium til studieophold, skal han/hun sende ansøgning om udlandsstipendium til den danske uddannelsesinstitution. Ansøgningen vedlægges uddannelsesinstitutionens forhåndsgodkendelse af merit for studieopholdet, dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for optagelse, der kan være betinget af betaling, dokumentation for studieafgiftens størrelse, samt hvad studieafgiften dækker. Der kan tidligst søges om udlandsstipendium 12 måneder før, studieopholdet starter.
Ansøgning om udlandsstipendium til hele uddannelser skal den uddannelsessøgende sende til SU-Styrelsen. Også her kan der tidligst indgives ansøgning 12 måneder før uddannelsens start. I første omgang bliver udlandsstipendiet tildelt foreløbigt på baggrund af faktura fra den udenlandske uddannelsesinstitution. Det tildeles først endeligt, når den uddannelsessøgende kan fremvise en kvittering fra den udenlandske uddannelsesinstitution. Udlandsstipendiet kan tidligst udbetales to måneder før studiet påbegyndes.
Synspunkter fra medlemmer af referencegruppen: Der er især to forhold, der relaterer sig til administrationen af udlandsstipendieordningen, som medlemmer af referencegruppen fremhæver som en hæmsko for de studerende, der ønsker at rejse ud med udlandsstipendium. Det ene er den dokumentation, der kræves for at få tildelt udlandsstipendium, som opfattes som en stor og besværlig byrde. Det andet som følger i forlængelse heraf er, at de studerende kan have problemer med at skaffe dokumentationen til tiden og i rigtig rækkefølge og derfor risikerer store økonomiske udlæg, inden den foreløbige tildeling af stipendiet falder på plads.
CIRIUS har for nyligt gennemført en undersøgelse af danske studerendes udlandsophold, der bl.a. belyser, hvorfor der ikke er flere, der tager af sted på udlandsophold. Undersøgelsen dækker ikke studerende, der har modtaget udlandsstipendium, men studerende der er rejst ud, inden det var muligt at modtage udlandsstipendium. De studerende blev spurgt om årsagerne til, at de ikke var rejst ud. Det fremgår heraf, at 62 pct. af de studerende, der havde planlagt et ophold, men alligevel ikke kom af sted, har svaret, at en årsag hertil var, at det var svært at organisere. Universiteterne er enige i, at selv med etableringen af udlandsstipendieordningen kan det set med de studerendes øjne være kompliceret og tidskrævende at arrangere et studieophold eller en hel uddannelse i udlandet.
Der stilles således en række krav fra både hjeminstitutionen og fra SU-Styrelsen om forskellig dokumentation. Oven i dette kommer kravene fra den udenlandske uddannelsesinstitution i forbindelse med optagelsen: Frembringelse af diverse dokumenter, sprogtest, mm.
Syddansk Universitet skriver om de studerende:De oplever, at den verden de tager ud til, hvor alt er elektronisk og ikke opdelt i 3 stadier med optagelsesbrev, faktura og kvittering, ikke lever op til den verden, Styrelsen forventer, de agerer i. Derfor skal de bruge utrolig meget tid på at indsamle dokumentation, når de skal kunne dokumentere enten optagelse, pris eller gennemført betaling. I mange tilfælde er det en stor ekstra belastning for den studerende at få den nævnte dokumentation, da den går på tværs af det udenlandske universitets administrative rutiner .
Endvidere nævner medlemmer af referencegruppen, at de studerende ofte først får udbetalt udlandsstipendium efter, at de allerede har betalt studieafgiften på den udenlandske uddannelsesinstitution og derfor ofte har store udlæg i en periode. Hvis udlandsstipendiet først udbetales meget tæt på studiestart, kan det være et problem, da studieafgiften på den udenlandske uddannelse f.eks. skal være betalt, inden der kan søges om visum.
Det økonomiske aspekt er således stadig en barriere for nogle studerende, som ikke har mulighed for at lægge pengene ud selv.
4.8. Øvrige forhold der bør ses på
I bestræbelserne på at lette arbejdet for de studerende, der ønsker at tage ud med udlandsstipendium og få endnu flere studerende til at rejse ud via ordningen, er der forskellige forslag til, hvordan ordningen kan forbedres. De forslag, der nævnes i dette afsnit, er forslag, der ikke har lovgivningsmæssig eller bekendtgørelsesmæssig karakter, men er forhold, som ministerierne og SU-Styrelsen kan arbejde videre med.
SU-Styrelsen har en hjemmeside med det formål at vejlede de studerende om udlandsstipendieordningen. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne nævner nogle punkter, som de ønsker forbedret på hjemmesiden:
- Det skal gøres klart, at alle lister med de udenlandske uddannelsesinstitutioner kan benyttes af alle uanset, hvilken institution den studerende kommer fra. Studerende fra professionshøjskolerne tror ofte fejlagtigt, at de kun kan tage ud via Undervisningsministeriets liste.
- At der for relevante afsnit på hjemmesiden hvor procedurerne er forskellige for studerende der kommer fra henholdsvis universiteterne og professionshøjskolerne og erhvervsakademierne udarbejdes tekst, der henvender sig direkte til studerende fra professionshøjskoler og erhvervsakademier.
- Sagsgangene i forhold til at modtage udlandsstipendium bør tydeliggøres endnu mere end de er. Det er svært for de studerende og institutionerne at forstå papirgangene.
Generelt er der behov for at udbrede viden om udlandsstipendieordningen. Efterhånden som flere studerende kommer tilbage til Danmark efter at have læst på en uddannelsesinstitution i udlandet med udlandsstipendium, vil der opstå større kendskab til ordningen og de muligheder, den giver. Der er imidlertid fortsat få studerende, som læser på en erhvervsakademieuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse i Danmark, som tager på studieophold med udlandsstipendium. Det er også blandt disse studerende, at der er mindst viden om ordningen.
Fodnoter
Der er eksempelvis en del studerende, der har en professionsbacheloruddannelse fra en af Undervisningsministeriets uddannelser, som tager ud gennem Universitetslisten.