Universitets- og Bygningsstyrelsens logo. Klik for at komme til forsiden af ubst.dk.

Udenlandske ansøgere

Ved lidt over halvdelen (52 procent) af de professor-, lektor- og adjunktstillinger der blev besat i 2004-2006, var der mindst én udenlandsk ansøger. Af disse ansættelser havde 40 procent mindst én kvalificeret udenlandsk ansøger. Med udenlandske ansøgere menes ansøgere med ikke-dansk statsborgerskab, uanset om ansøgerne er bosiddende i Danmark eller ej.

Der var udenlandske ansøgere til lidt over halvdelen (51 procent) af professorstillingerne, 56 procent af lektorstillingerne og 49 procent af adjunktstillingerne. Der var kvalificerede udenlandske ansøgere til 37 procent af professoraterne, 46 procent af lektoraterne og 42 procent af adjunkturerne.

Inden for jordbrugs- og veterinærvidenskab havde syv ud af ti professorater udenlandske ansøgere, og næsten fem ud af ti var kvalificerede. Andelen af professorater med kvalificerede udenlandske ansøgere var mindst inden for samfundsvidenskab, nemlig tre ud af ti stillinger.

Lidt mere end en tiendedel (12 procent) af professor-, lektor- og adjunktansættelserne i 2004-2006 blev gennemført uden kvalificerede danske ansøgere. Inden for teknik havde hver femte stilling ingen kvalificerede danske ansøgere.

Tabel 12: Andel af forskerstillinger, der blev besat i 2004-2006, hvor der var udenlandske ansøgere henholdsvis kvalificerede udenlandske ansøgere.
  Professorer Lektorer Adjunkter I alt
  Ansøgere Kvalifi-
cerede
ansøgere
Ansøgere Kvalifi-
cerede
ansøgere
Ansøgere Kvalifi-
cerede
ansøgere
Ansøgere Kvalifi-
cerede
ansøgere
Humaniora 47% 33% 40% 26% 41% 33% 41% 30%
Samfundsvidenskab 43% 29% 48% 36% 38% 33% 43% 33%
Naturvidenskab 65% 44% 74% 65% 76% 70% 73% 64%
Jordbrugsvidenskab 70% 48% 34% 53% 41% 30% 55% 45%
Sundhedsvidenskab 47% 37% 42% 34% 44% 40% 45% 37%
Teknisk videnskab 60% 43% 69% 60% 60% 49% 64% 53%
I alt 51% 37% 56% 46% 49% 42% 52% 42%

Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, 2007
Se tabel i excel

Denne side er 7 af 13 til publikationen "Universiteternes videnskabelige personale".
Version nr. 1.0 af 29-12-2010
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.