5. Fremtidens optag og uddannelser der matcher samfundets behov
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse.
Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret.
Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.
5.1 Studieaktivitet
5.1.1 Søgning og optag
I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Aarhus Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Aarhus Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger fra 2007 til 2010 højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Også den procentuelle vækst i optaget er større på Aarhus Universitet end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | |||||
| Humaniora | 2.209 | 1.861 | 2.283 | 2.591 | |
| Naturvidenskab | 792 | 730 | 814 | 996 | |
| Samfundsvidenskab | 2.143 | 2.057 | 2.922 | 3.032 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.008 | 608 | 1.166 | 1.162 | |
| Teknisk videnskab | 41 | 36 | 43 | 56 | |
| Teologi | 48 | 42 | 52 | 44 | |
| I alt | 6.241 | 5.334 | 7.280 | 7.881 | |
| Indeks | 100 | 85 | 117 | 126 | |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU | 211 | 188 | 217 | 241 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 7.654 | 6.296 | 7.876 | 8.823 | |
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | 4.174 | |
| Samfundsvidenskab | 10.397 | 9.168 | 11.902 | 12.631 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.072 | 2707 | 4.285 | 4.786 | |
| Teknisk videnskab | 1.627 | 1.667 | 1.792 | 1.983 | |
| Teologi | 123 | 102 | 133 | 128 | |
| I alt | 27.295 | 22.874 | 29.507 | 32.525 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 | 119 |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | |||||
| Humaniora | 1.808 | 1.533 | 1.756 | 2.061 | |
| Naturvidenskab | 723 | 666 | 735 | 870 | |
| Samfundsvidenskab | 1.914 | 1.903 | 2.076 | 2.472 | |
| Sundhedsvidenskab | 442 | 444 | 541 | 610 | |
| Teknisk videnskab | 43 | 41 | 44 | 60 | |
| Teologi | 56 | 37 | 54 | 48 | |
| I alt | 4.986 | 4.624 | 5.206 | 6.121 | |
| Indeks | 100 | 93 | 104 | 123 | |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU | 159 | 160 | 182 | 186 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 6.370 | 5.242 | 5.963 | 6.645 | |
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.100 | 3.652 | |
| Samfundsvidenskab | 7.785 | 6.952 | 7.544 | 8.607 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.748 | 1.666 | 1.960 | 2.113 | |
| Teknisk videnskab | 1.504 | 1.589 | 1.662 | 1.863 | |
| Teologi | 146 | 97 | 147 | 150 | |
| I alt | 20.649 | 18.093 | 20.376 | 23.030 | |
| Indeks | 100 | 83 | 99 | 112 |
Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Aarhus Universitet afviste i 2010 912 kvalificerede ansøgere, hvilket er 11 procent færre end i 2009. Til sammenligning faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende til 175 personer. Fordelt på hovedområder er de største grupper af afviste kvalificerede ansøgere fra Aarhus Universitet fra humaniora, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Aarhus Universitet | |||||||
| Humaniora | 369 | 47 | 299 | 312 | 13 | 4 | |
| Naturvidenskab | 3 | 5 | 42 | 5 | -37 | -88 | |
| Samfundsvidenskab | 223 | 66 | 376 | 26 | -110 | -29 | |
| Sundhedsvidenskab | 307 | 52 | 325 | 279 | -46 | -14 | |
| Teknisk videnskab | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teologi | 2 | 2 | 1 | 0 | -1 | -100 | |
| I alt | 981 | 175 | 1.023 | 912 | -111 | -11 | |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU | 57 | 11 | 20 | 25 | 5 | 25% | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 1.141 | 439 | 1.193 | 1.346 | 153 | 13 | |
| Naturvidenskab | 341 | 107 | 276 | 331 | 55 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 1.344 | 831 | 2.219 | 1.699 | -520 | -23 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.397 | 290 | 1.188 | 1.369 | 181 | 15 | |
| Teknisk videnskab | 47 | 39 | 108 | 66 | -42 | -39 | |
| Teologi | * | * | * | * | * | * | |
| I alt | 4.272 | 1.708 | 4.986 | 4.811 | -175 | -4 | |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Aarhus Universitet | |||||||
| Humaniora | 1.840 | 1.555 | 1.822 | 2.108 | 286 | 16 | |
| Naturvidenskab | 788 | 686 | 786 | 909 | 123 | 16 | |
| Samfundsvidenskab | 2.001 | 1.931 | 2.178 | 2.414 | 236 | 11 | |
| Sundhedsvidenskab | 457 | 472 | 546 | 618 | 72 | 13 | |
| Teknisk videnskab | 49 | 41 | 48 | 69 | 21 | 44 | |
| Teologi | 74 | 36 | 54 | 69 | 15 | 28 | |
| I alt | 5.209 | 4.721 | 5.434 | 6.187 | 753 | 14 | |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU | 168 | 176 | 195 | 192 | -3 | -2 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 6.491 | 5.311 | 6.389 | 6.915 | 526 | 8 | |
| Naturvidenskab | 3.104 | 2.550 | 3.335 | 3.815 | 480 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 7.819 | 6.904 | 7.855 | 8.773 | 918 | 12 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.717 | 1.641 | 1.925 | 2.125 | 200 | 10 | |
| Teknisk videnskab | 1.491 | 1.573 | 1.732 | 1.887 | 155 | 9 | |
| Teologi | 180 | 106 | 170 | 189 | 19 | 11 | |
| I alt | 20.802 | 18.085 | 21.406 | 23.704 | 2.298 | 11 | |
Det fremgår af tabel 5.1.1.4 ovenfor, at Aarhus Universitet i 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 753 personer svarende til 14 procent. Det er tre procentpoint højere end væksten på universiteterne set under et.
Ved sammenligning af optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4 ovenfor) fremgår det, at Aarhus Universitets 2. runde optagelsestal er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år også har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).
5.1.2 Fuldførte
I 2009 fuldførte 3.346 studerende en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Dette er en stigning på otte procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.087 | 1.284 | 1.348 |
| Naturvidenskab | 395 | 321 | 338 |
| Samfundsvidenskab | 1.214 | 1.172 | 1.221 |
| Sundhedsvidenskab | 384 | 405 | 411 |
| Teknisk videnskab | 19 | 20 | 28 |
| I alt | 3.099 | 3.202 | 3.346 |
| Indeks | 100 | 103 | 108 |
| Alle universiteter | 12.898 | 12.341 | 13.018 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 |
5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget for de nyeste profilresultater for 2009 er baseret på data fra 2008 og 2009. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne. .
Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.
For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og hvis ikke frafaldet reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.
Dette optagelsestal påvirkes betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.
Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget svarende til en stigning på ca. fem procent.
Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent. .
Hvis Aarhus Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Aarhus Universitet på 298 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 6.677 studerende. De 298 studerende svarer til, at Aarhus Universitet skal optage 60 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.
Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.
Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.
5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2009 op til målet i udviklingskontrakten. Med 2010-væksten i optaget forventes Aarhus Universitet ligeledes at opfylde målet for 2010, jf. tabel 5.2.1.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | |
|---|---|---|---|---|
| Mål | 5.232 | 5.382 | 5.467 | 6.293 |
| Resultat | 4.869 | 5.522 | 6.203 |
5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport
Aarhus Universitet oplyste i sidste års rapport, at universitetet understøtter søgningen til uddannelserne ved at lave et godt informationsmateriale om bachelor- og kandidatuddannelser. Aarhus Universitet fremhævede, at universitetet var et landsdækkende universitet, og dermed også gerne optog studerende fra Sjælland.
Aarhus Universitet fremhævede ligeledes at opfyldelsen af 50-procent-målsætningen var afhængig af opfyldelsen af 95-procent-målsætningen, som Aarhus Universitet så store regionalpolitiske udfordringer i.
Uddannelser der matcher samfundets behov blev indledningsvist berørt ved sidste møderunde, men behandles nedenfor med et uddybet materiale.
5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De nyuddannede kandidater skal så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de studerende tilbydes en forsvarlig forskningsbaseret uddannelse af højeste kvalitet.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Aarhus Universitet
Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede af optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesfrekvensen for hver af Aarhus Universitets kandidatuddannelser.
Diagrammet viser, at Aarhus Universitet har 10 uddannelser, der både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en høj optagelsessandsynlighed. De er placeret i det grønne felt. Skillelinjen mellem felterne udgøres af landsgennemsnittet for hhv. optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesfrekvensen.
De sorte pile i diagrammet illustrerer, hvilke bevægelser der kan styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel.
De ’orange’ og ’røde’ uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Aarhus Universitet har på nuværende tidspunkt 12 røde og 5 orange uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.
De ’gule’ og ’røde’ uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få, hvis kandidaternes beskæftigelsessituation ikke ændres. Der er 8 gule ndres. uddannelser og 12 røde uddannelser på Aarhus Universitet. Det kan give anledning til at overveje, om universitetet kan sætte større fokus på, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.
Aarhus Universitets uddannelser fordeler sig i alle fire felter i figuren. Nogle af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, om man kan øge søgningen til denne uddannelse.
Aarhus Universitet mener, at det er et problem at sammenligne bachelor- optagelsessandsynlighed med kandidat-beskæftigelse, da mange kandidatuddannelser ikke har en ”naturlig” bachelor som fødekæde. Det er Aarhus Universitets forventning, at der vil komme flere kandidatuddannelser af den type. Universitets- og Bygningsstyrelsen mener, at de optagne på de fleste kandidatuddannelser stadig kommer fra et begrænset antal bacheloruddannelser. De uddannelser, hvor det ikke er tilfældet, er fjernet af opgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i fleksibiliteten mellem bachelor og kandidat.
Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Aalborg Universitet (2009)
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt.
ON-indikatoren illustrerer forholdet mellem optagelsessandsynligheden for en uddannelse i 2009 og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af landsgennemsnittet for universitetsuddannelsers beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (90, 85), som er det nuværende landsgennemsnit. Beregning af optagelsessandsynlighedenON-indikatoren måler optagelsessandsynligheden ved antallet af personer, som er påbegyndt en bacheloruddannelse pr.1/10 eksklusiv standby, delt med antallet af personer, der har søgt om optagelse på en uddannelse som 1. prioritetsansøger via Den Koordinerede Tilmelding. Alene optagelsesområder, der har mere end ni optagne pr. 1/10, medtages, da det er med til at sikre valid statistik. Hvis der optages flere på uddannelsen end der er 1. prioritetsansøgere til uddannelsen, sættes optagelsessandsynligheden til 1. Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end én bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen, og kun de bacheloruddannelser, der leverer mere end ni optagne til en kandidatuddannelse medtages. For Aarhus Universitet bemærkes særligt, at der ikke er beregnet optagelsessandsynlighed for kandidatuddannelser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), som er en del af Aarhus Universitet. Kandidatuddannelserne kan ikke indplaceres i ON-indikatoren, da der ikke er oplysning om optagelsessandsynligheden for DPU’s uddannelser. Når der ikke er beregnet en optagelsessandsynlighed for DPU’s uddannelser skyldes det, at optaget på DPU’s kandidatuddannelser stammer fra en række forskellige akademiske bacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser, primært folkeskolelærer og pædagoger. En del af ansøgerne på DPU har allerede været på arbejdsmarkedet, inden de vælger at videreuddanne sig. Beregning af nyuddannedes beskæftigelseHvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Desuden ses der på, om personen er overgået til ph.d.-uddannelsen ved hjælp af det integrerede elevregister (INTE) samt om personen er udvandret. Nyuddannedes beskæftigelse findes ved at beregne, hvor stor en andel af de nyuddannede, der er i beskæftigelse, under ph.d.-uddannelse eller udvandret. Beregningerne af nyuddannedes beskæftigelse for samtlige universitetsuddannelser findes på ubst.dk. |
5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Aarhus Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Dette gælder for alle hovedområderne, jf. tabel 5.3.2.1. Det er kun på naturvidenskab, at ansøgere til Aarhus Universitet har en højere optagelsessandsynlighed end landsgennemsnittet. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det endvidere, at 10 af 35 kandidatuddannelser på Aarhus Universitet er grønne. Det vil sige uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 31 procent af dimittenderne fra Aarhus Universitet læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent, jf. tabel 5.3.2.1.
| Hovedområde | 2008 | 2009 Optagels- essand- synlighed |
Procent nyuddannede | Procent nyuddannede | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ny- uddannede |
Beskæftigels- esfrekvens |
Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | ||||||
| AU | Alle uni | AU | Alle uni | AU | Alle uni | Aarhus Universitet | Alle universiteter | ||||||||||
| Hum | 1.006 | 2.818 | 87,6 | 85,5 | 44,7 | 74,4 | 10 | 21 | 23 | 47 | 100 | 11 | 5 | 25 | 59 | 100 | |
| Nat | 328 | 1.541 | 92,4 | 90,3 | 98,9 | 91,6 | 62 | 0 | 0 | 34 | 100 | 43 | 11 | 1 | 46 | 100 | |
| Samf | 1.068 | 4.409 | 94,9 | 93,2 | 74,3 | 77,1 | 46 | 51 | 0 | 3 | 100 | 15 | 75 | 2 | 9 | 100 | |
| Sund | 340 | 1.295 | 97,9 | 97,5 | 46,8 | 71,4 | 0 | 100 | 0 | 0 | 100 | 16 | 84 | 0 | 0 | 100 | |
| Tek | 308 | 90,6 | 96,0 | 0 | 29 | 0 | 71 | 0 | 100 | ||||||||
| I alt | 2.742 | 10.371 | 91,5 | 90,8 | 72,6 | 85,0 | 31 | 43 | 7 | 20 | 100 | 18 | 45 | 10 | 27 | 100 | |
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Nyuddannede fra DPU-uddannelser indgår kun i antallet af nyuddannede og beskæftigelsesfrekvensen. Tallene dækker over uddannelser, der hører under VTU’s ressort. .
| Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedområde | Aarhus Universitet | Alle universiteter | ||||||||
| Hum | 2 | 2 | 5 | 9 | 18 | 6 | 3 | 8 | 24 | 41 |
| Nat | 5 | 1 | 0 | 2 | 8 | 11 | 2 | 1 | 9 | 23 |
| Samf | 3 | 3 | 0 | 1 | 7 | 6 | 6 | 3 | 5 | 20 |
| Sund | 0 | 2 | 0 | 0 | 2 | 2 | 5 | 0 | 0 | 7 |
| Tek | 7 | 1 | 1 | 0 | 9 | |||||
| I alt | 10 | 8 | 5 | 12 | 35 | 32 | 17 | 13 | 38 | 100 |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilke kvadrant uddannelsen bør ligge i for at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.
| Hovedområde | Uddannelse | Antal
ny- uddannede |
Beskæftigelses frekvens |
Optagelses- sandsynlighed |
Farve |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | Tysk,c.ling.merc. | 19 | 0,95 | 0,85 | Grøn |
| Hum | Teologi | 54 | 0,91 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Matematik-økonomi | 17 | 0,94 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Geologi | 20 | 0,95 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Fysik | 20 | 1,00 | 0,96 | Grøn |
| Nat | Datalogi | 49 | 0,90 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Biologi | 95 | 0,94 | 0,87 | Grøn |
| Samf | Revisor | 50 | 0,96 | 0,99 | Grøn |
| Samf | Økonomi | 107 | 0,93 | 1,00 | Grøn |
| Samf | Cand.merc. | 329 | 0,92 | 0,86 | Grøn |
| Hum | Informatik | 57 | 0,91 | 0.73 | Gul |
| Hum | Kommunikation,c.li.merc. | 100 | 0,91 | 0,66 | Gul |
| Nat | Matematik | 12 | 0,92 | 0,84 | Gul |
| Samf | Psykologi | 125 | 0,93 | 0,30 | Gul |
| Samf | Samfundsvidenskab | 165 | 0,98 | 0,67 | Gul |
| Samf | Jura | 259 | 0,99 | 0,83 | Gul |
| Sund | Tandlæge | 43 | 0,93 | 0,45 | Gul |
| Sund | Lægevidenskab | 297 | 0,99 | 0,47 | Gul |
| Hum | Musik | 18 | 0,89 | 0,64 | Orange |
| Hum | Kunsthistorie | 19 | 0,63 | 0,76 | Orange |
| Hum | Litteraturhistorie | 28 | 0,86 | 0,84 | Orange |
| Hum | Filmvidenskab . | 51 | 0,86 | 0,32 | Orange |
| Hum | Etnografi-antropologi . | 55 | 0,78 | 0,50 | Orange |
| Hum | Idehistorie | 20 | 0,65 | 0,91 | Rød |
| Hum | Dramaturgi | 22 | 0,64 | 1,00 | Rød |
| Hum | Filosofi | 23 | 0,78 | 1,00 | Rød |
| Hum | Engelsk,c.ling.merc. | 26 | 0,69 | 1,00 | Rød |
| Hum | Slavisk | 31 | 0,77 | 1,00 | Rød |
| Hum | Religionsvidenskab | 32 | 0,75 | 1,00 | Rød |
| Hum | Engelsk | 48 | 0,88 | 1,00 | Rød |
| Hum | Dansk | 66 | 0,79 | 0,98 | Rød |
| Hum | Historie | 86 | 0,87 | 0,95 | Rød |
| Nat | Kemi | 28 | 0,89 | 1,00 | Rød |
| Nat | Molekylær biologi | 83 | 0,87 | 1,00 | Rød |
| Samf | Erhvervsret,c.merc. | 33 | 0,88 | 1,00 | Rød |
| Hum | Psykologi (DPU) | 106 | 0,93 | * | |
| Hum | Filosofi (DPU) | 13 | 0,85 | * | |
| Hum | Antropologi (DPU) | 17 | 0,71 | * | |
| Hum | Pædagogik (DPU) | 43 | 0,95 | * | |
| Hum | Sociologi (DPU) | 60 | 0,93 | * |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilken kvadrant uddannelsen bør ligge i. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under VTU’s ressort. * Der er ikke beregnet optagelsessandsynlighed for DPU-uddannelser. Se faktaboksen om ON-indikatoren for en beskrivelse af hvorfor.
Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Aarhus Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 32 af uddannelserne på Aarhus Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 81 uddannelser.
| Hovedområde | Uddannelse | Beskæftigelses- frekvens |
De nyuddannedes Beskæftigelsesfrekvens |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Filosofi | 88,3 | 78,3 | |
| Filosofi (DPU) | 85,7 | 84,6 | |
| Forhistorisk arkæologi | 85,6 | - | |
| Fransk | 87,3 | - | |
| Fransk,c.interpret. | 81,5 | - | |
| Fransk,c.ling.merc. | 91,3 | - | |
| Historie | 89,7 | 87,2 | |
| Hum.pæd. (DPU) | 89,2 | - | |
| Idehistorie | 81,7 | 65,0 | |
| Informatik | 95,7 | 91,2 | |
| Italiensk | 87,5 | - | |
| Klassisk arkæologi | 85,1 | - | |
| Klassisk filologi | 82,1 | - | |
| Kombination | 82,1 | - | |
| Kommunikation,c.li.merc. | 76,1 | 91,0 | |
| Kunsthistorie | 81,4 | 63,2 | |
| Litteraturhistorie | 88,7 | 85,7 | |
| Mat.nat.pæd (DPU) | 90,4 | - | |
| Medievidenskab | 100,0 | - | |
| Middelalderarkæologi | 89,7 | - | |
| Multimedia arts | 95,7 | - | |
| Musik | 91,0 | 88,9 | |
| Psyk.-pæd. (DPU) | 86,4 | - | |
| Psykologi (DPU) | 89,2 | 93,4 | |
| Pæd.-faglig (DPU) | 68,6 | - | |
| Pædagogik (DPU) | 90,3 | 95,3 | |
| Religionshistorie | 87,5 | - | |
| Religionssoc. | 76,9 | ||
| Religionsvidenskab | 89,5 | 77,4 | |
| Semitisk | 90,9 | - | |
| Slavisk | 81,5 | 77,4 | |
| Sociologi (DPU) | 90,3 | 93,3 | |
| Spansk | 91,7 | - | |
| Spansk,c.interpret. | 92,6 | - | |
| Spansk,c.ling.merc. | |||
| Sprogvidenskab | 92,7 | - | |
| Teologi | 90,3 | 90,7 | |
| Tysk | 87,7 | - | |
| Tysk,c.interpret. | 86,1 | - | |
| Tysk,c.ling.merc. | 92,1 | 94,7 | |
| Æstetik og kultur | 84,8 | - | |
| Østasiaske sprog og kulturer | 82,7 | - | |
| Naturvidenskab | |||
| Astronomi | 100,0 | - | |
| Biologi | 92,3 | 93,7 | |
| Datalogi | 96,2 | 95,9 | |
| Fysik | 91,3 | 100,0 | |
| Geografi | 89,0 | - | |
| Geologi | 93,7 | 95,0 | |
| IT | 96,9 | - | |
| Kemi | 93,0 | 89,3 | |
| Matematik | 93,2 | 91,7 | |
| Matematik-økonomi | 96,8 | 94,1 | |
| Matmatisk-fysisk faggruppe | 94,3 | - | |
| Molekylær biologi | 88,5 | 86,7 | |
| Statistik | 90,5 | - | |
| Tek.inf.teknol. | 97,3 | - | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Cand.merc | 93,5 | 92,4 | |
| Datalogi,c.merc. | 98,6 | - | |
| Erhvervsret,c.merc | 94,4 | 87,9 | |
| Etnografi-antropologi | 86,3 | 78,2 | |
| Interpret,c.merc. | 92,9 | - | |
| Jura | 93,5 | 98,8 | |
| Psykologi | 93,0 | 92,8 | |
| Revisor | 97,0 | 96,0 | |
| Samf.forvalt.stats. | 93,8 | - | |
| Samfundsvidenskab | 95,7 | 97,6 | |
| Økonomi | 93,5 | 92,5 | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Biomedicinsk teknik | 93,1 | - | |
| Lægevidenskab | 95,4 | 98,7 | |
| Sundhedsfaglig | 91,3 | - | |
| Sygeplejevidenskab | 95,0 | - | |
| Tandlæge | 92,6 | 93,0 | |
| Teknisk videnskab | |||
| IT-civilingeniør | 96,4 | - |
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.
Aarhus Universitet oplyser, at universitetet selvfølgelig ønsker, at universitetets uddannelser skal matche samfundets behov og derved bidrage mest muligt til vækst og velfærd samt løsning af samfundets udfordringer. Universitetet arbejder med at sikre uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans på flere forskellige måder. Men universitetet mener, at uddannelsesplanlægning er langsigtet og skal tilrettelægges efter fremtidens behov og ikke nutidens konjunkturer. Vedholdende mønstre i forhold til uddannelsernes relevans og beskæftigelse af uhensigtsmæssig karakter skal dog naturligvis identificeres og håndteres. Derfor justerer Aarhus Universitet studiepladserne løbende af forskellige kapacitetsmæssige årsager. Uddannelsernes beskæftigelsestal indgår som en væsentlig faktor i de kapacitetsmæssige analyser. Konkret har uddannelserne i kunsthistorie, litteraturhistorie og biologi indenfor de senere år begrænset optaget af beskæftigelsesmæssige årsager.
Aarhus Universitets arbejde med uddannelsernes indhold
Aarhus Universitet oplyser, at universitetet også arbejder med studiereformer, der skal understøtte, at de studerende tilegner sig kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet. På det tidligere humanistiske fakultet er der ved at blive gennemført en studiereform, hvor alle kandidatuddannelser skal indeholde en såkaldt arbejdsmarkedsprofil på 3. semester. Den kandidatstuderende kan vælge mellem forskellige profiler, der skal skærpe specifikke arbejdsmarkedskompetencer. Ideer og profiler er blevet drøftet i det fælles humanistiske aftagerpanel og i mindre særligt nedsatte aftagerpaneler.
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet omfatter derudover delområdet Udvikling af uddannelserne, der indebærer at:
- Udvikle uddannelsernes faglige profil i samarbejde med studerende, dimittender og aftagere bl.a. gennem systematisk evaluering af hele eller dele af en given uddannelse
- Udvikle nye uddannelser, som imødekommer samfundets nuværende og fremtidige behov gennem dialog med aftagere.
Som eksempel på ovenstående punkt kan nævnes, at Aarhus Universitet i forbindelse med udviklingen af uddannelsesprogrammet på det tidligere jordbrugsvidenskabelige fakultet, foretog en omfattende konsulentbaseret aftagerundersøgelse.
Endelig kan det nævnes, at Aarhus Universitets bestyrelse forelægges alle nye uddannelser, inden disse søges akkrediteret og godkendt. Det er således stor ledelsesbevågenhed på udviklingen af nye uddannelser og arbejdsmarkedsrelevansen af dem.
Aarhus Universitet oplyser, at universitetets ledelse i forlængelse af ovenstående holdninger ønsker en debat om, hvorvidt incitamenterne og strukturerne for universiteter og studerende er de rigtige. For at øge de strukturelle rammer for fleksibiliteten i uddannelsessystemet kunne det for eksempel være en fordel, hvis retskravet om optagelse på den kandidatuddannelse, der er en naturlig overbygning på bacheloruddannelsens fagområder, blev fjernet. Aarhus Universitet fremhæver, at det derudover kunne være en mulighed, at knytte de studerendes SU til antallet af ECTS, de består, så universiteterne og de studerende har de samme incitamenter til at nedsætte uddannelsestiderne. Endelig vil Aarhus Universitets ledelse gerne arbejde med bredere og mere fleksible bacheloruddannelser, hvilket på én gang vil sikre mere stabile rammer i uddannelsessystemet og en undgåelse af ”modeuddannelser” samt give de studerende flere valgmuligheder i forbindelse med valg af kandidatuddannelse og efterfølgende beskæftigelse.5.4 Konklusion
På Aarhus Universitet var den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger og antallet af optagne studerende fra 2007 til 2010 højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Hvis Aarhus Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal øges med 298 studerende fra 2011 til 2015 - svarende til 60 studerende mere om året frem til 2015.
10 af 35 kandidatuddannelser på Aarhus Universitet er ’grønne’ uddannelser, hvilket vil sige, at beskæftigelsen er høj, og en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. 31 procent af dimittenderne fra Aarhus Universitet havde læst på en grøn uddannelse i 2009, mod et landsgennemsnit på 18 procent.
Aarhus Universitet har 12, ’røde’ uddannelser med en høj optagelsesandsynlighed og lav beskæftigelsesfrekvens. Heraf er ni uddannelser humanistiske, to uddannelser er naturvidenskabelige og en uddannelse er samfundsvidenskabelig.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets øgede optag samt at en stor andel (31%) af dimittenderne fra Aarhus Universitet har læst på ’grønne’uddannelser med en høj beskæftigelsesfrekvens og høj optagelsessandsynlighed. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Aarhus Universitets arbejde med en studiereform, hvor alle humanistiske kandidatuddannelser skal indeholde en såkaldt arbejdsmarkedsprofil på 3. semester. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer at se positive effekter af disse tiltag.