6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at stige til 2.499 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d’er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og Videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Følgende ph.d.-skoler ved Aarhus Universitet indgår i undersøgelsen:

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, der lever op til fastsatte krav om kvalitet.”
”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget... Det er endvidere ph.d.- skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

Aarhus Universitet har anført i universitetets udviklingskontrakt, at der arbejdes med få, men slagkraftige og internationalt synlige ph.d.-skoler. Aarhus Universitet har hidtil haft følgende ph.d.-skoler:

Under hver ph.d.-skole er der typisk flere ph.d.-programmer. Det fremgår af udviklingskontrakten, at man forventer, at kvalitetssikring og –udvikling af ph.d.- skolerne vil blive forstærket yderligere i kontraktperioden.

Aarhus Universitet oplyser, at at der er oprettet fire ph.d.-skoler i forbindelse med den faglige udviklingsproces, svarende til én skole på hvert af universitets fire nye hovedområder. De fire nye ph.d.-skoler bliver:

Ansvarsfordelingen mellem ph.d.-skolerne og forskeruddannelsesprogrammerne er på Aarhus Universitet fordelt som beskrevet nedenfor:

Ph.d.-skolelederne udpeger vejledere. Det er ph.d.-skolelederens ansvar, at vejledningen af de ph.d.-studerende foregår tilfredsstillende. I universitetets ph.d.- handlingsplan er der fokus på, at alle ph.d.-skoler udarbejder og offentliggør retningslinjer for krav i forbindelse med godkendelse af hovedvejledere og andre vejledere. Handlingsplanen anbefaler, at alle ph.d.-skoler udarbejder effektive procedurer for opfølgning af vejledningskvaliteten. Det er ph.d.-skolelederen, som endeligt godkender de ph.d.-studerendes ph.d.-planer på baggrund af indstillinger fra hovedvejlederen.

Forskeruddannelsesprogrammerne sørger, under ph.d.-skoleleder og ph.d.-udvalgets ansvar, at udvikle og udbyde ph.d.-kurser af tilstrækkelig faglig kvalitet for de ph.d.- studerende. Aarhus Universitet har derudover indgået aftale i Danske Universiteter om et nationalt samarbejde om ph.d.-kurser.

Ph.d.-skolelederen er ansvarlig for kvaliteten af ph.d.-uddannelsen. I forbindelse med universitetets ph.d.-handlingsplan er det besluttet at udvikle en fælles model for evaluering og erfaringsudveksling som led i ph.d.-skolernes kvalitetssikring. Modellen indebærer, at der hvert halve år foretages en evaluering af et enkelt tema i ph.d.- handlingsplanen, så alle handlingsplanens temaer bliver evalueret inden for fire år. Resultaterne af evalueringerne vil blive overgivet til en objektiv, ekstern evaluering hos en komite med deltagelse af kyndige personer fra andre universiteter.

Aarhus Universitet er herudover i færd med at færdigudvikle og implementere PhD- Planner, som er et elektronisk administrativt system, der følger den ph.d.-studerende gennem hele ph.d.-forløbet og muliggør øget sikring af, at milepælene i de individuelle ph.d.-forløb nås rettidigt, og for kvalitetssikring af den enkelte ph.d.- skoles og det enkelte forskeruddannelsesprograms resultater. Det elektroniske system tages i brug ved de fire nye ph.d.-skoler fra sommeren 2011.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Aarhus Universitet har i årene 2007 til 2010 ligget på et niveau over de fastlagte måltal i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1. Aarhus Universitet oplyser, at universitetets forventer at nå målsætningen for 2011 om at øge optaget til 600.

Tabel 6.2.1: Optag på ph.d.-uddannelsen jf. Aarhus Universitets udviklingskontrakt, 2006-2010, antal
2006 2007 2008 2009 2010 2011
Mål2 368 445 481 523 600
Realiseret optag2 338 460 502 501 574*
1: Kilde: Aarhus Universitets udviklingskontrakter 2006-2008 og 2008-2010.
2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret). *Oplysninger fra Aarhus Universitet.
Tabel 6.2.2: Tilgangen til ph.d.-uddannelsen, 2007-2009, antal
2007 2008 2009
Aarhus Universitet
Humaniora 87 88 58
Naturvidenskab 157 216 195
Samfundsvidenskab 72 55 85
Sundhedsvidenskab 144 143 163
I alt 460 502 501
Alle universiteter
Humaniora 206 200 179
Naturvidenskab 501 545 630
Samfundsvidenskab 229 230 261
Sundhedsvidenskab 463 546 585
Teknisk videnskab 448 536 555
I alt 1.847 2.057 2.210
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.- registeret).
Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.

Også antallet af ph.d-studerende både på Aarhus Universitet og på alle universiteter under et er steget i perioden 2007 til 2008 jf. tabel 6.2.3. Disse tal overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.-studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 1.574 ph.d.-studerende er indskrevet på Aarhus Universitet, mod de oven for angivne 1.937 ph.d.-studerende. Opgørelsesmetoderne er dog ikke helt sammenlignelige, idet ph.d.-studerende på orlov ikke medtages i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Tabel 6.2.3: Antal ph.d.-studerende
2007 2008 2009
Aarhus Universitet
Humaniora 311 341 333
Naturvidenskab 456 589 705
Samfundsvidenskab 261 281 321
Sundhedsvidenskab 508 543 578
Teknisk videnskab * * .
I alt 1.537 1.755 1.937
Alle universiteter
Humaniora 879 919 918
Naturvidenskab 1.770 2.020 2.288
Samfundsvidenskab 1.057 1.137 1.242
Sundhedsvidenskab 1.830 2.015 2.201
Teknisk videnskab 1.405 1.613 1.853
I alt 6.941 7.704 8.502
* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle.
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.- registeret).

Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Aarhus Universitet med 22 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.

Tabel 6.2.4: Tildelte ph.d.-grader, 2007-2009
2007 2008 2009
Aarhus Universitet
Humaniora 40 55 58
Naturvidenskab 71 71 64
Samfundsvidenskab 23 31 40
Sundhedsvidenskab 102 104 104
Teknisk videnskab . . *
I alt 236 261 287
Alle universiteter
Humaniora 123 131 142
Naturvidenskab 278 264 313
Samfundsvidenskab 144 126 142
Sundhedsvidenskab 274 330 370
Teknisk videnskab 243 276 252
I alt 1.062 1.127 1.219
* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle. Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.- registeret).

I 2009 var der 234 internationale studerende på hel ph.d.-uddannelse på Aarhus Universitet. Det er en kraftig stigning fra 2007, hvor der var 111. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 12,1 pct. af det samlede antal ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

Tabel 6.2.5: Internationale studerende på hele ph.d.-uddannelser i Danmark, 2007-2009, antal og pct.
2007 2008 2009
Antal Pct. af alle studerende Antal Pct. af alle studerende Antal Pct. af alle studerende
Aarhus Universitet
Humaniora 13 4,2 22 6,5 23 6,9
Naturvidenskab 44 9,6 87 14,8 137 19,4
Samfundsvidenskab 25 9,6 42 14,9 44 13,7
Sundhedsvidenskab 29 5,7 32 5,9 30 5,2
Teknisk videnskab * - * - - -
I alt 111 7,2 183 10,4 234 12,1
Alle universiteter
Humaniora 64 7,3 78 8,5 88 9,6
Naturvidenskab 275 15,5 350 17,3 467 20,4
Samfundsvidenskab 84 7,9 112 9,9 142 11,4
Sundhedsvidenskab 108 5,9 131 6,5 144 6,5
Teknisk videnskab 365 26,0 519 32,2 621 33,5
I alt 896 12,9 1.190 15,4 1.462 17,2
* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle. Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Under Naturvidenskab vil der for Aarhus Universitets vedkommende også indgå Teknisk videnskab, da ph.d.-skolen dækker begge områder.

71 procent af de studerende, der begyndte deres ph.d.-uddannelse på Aarhus Universitet i 2004, har fuldført deres uddannelse inden 5 år, jf. tabel 6.2.6. Dette er noget højere end den gennemsnitlige fuldførelsesandel for alle universiteter på 65 procent. Hovedområdesammensætningen af Aarhus Universitets ph.d.-aktivitet spiller en rolle for universitetets gennemsnit. Således har Aarhus Universitet større ph.d.- aktivitet indenfor de hovedområder, hvor fuldførelsesprocenterne er høje eller identisk med det samlede gennemsnit, også for universiteterne under et (nemlig naturvidenskab og sundhedsvidenskab).

For Aarhus Universitet gælder, at andelen af afbrudte forløb (bedømt 5 år efter opstart) er lidt lavere end totalen på landsplan. Kun 6 procent af de opstartede forløb er indmeldt afbrudte, mens dette gælder for 8 procent af ph.d.-forløbene på alle universiteterne samlet set.

Forløb, der i tabellen står anført som ”i gang”, dækker over de personer, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.-studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted, eller forløb hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

Tabel 6.2.6 Andel fuldførte ph.d.-forløb med grad og andel afbrudte forløb angivet i procent af påbegyndte forløb i år 2004 (Forløbenes udfald er målt 5 år efter de er påbegyndt)
Hovedområde Aarhus Universitet, procent Alle universiteter, procent
Humaniora
Afbrudt uden grad 17 12
Fuldført med grad 50 51
I gang 33 36
I alt 100 100
Naturvidenskab
Afbrudt uden grad - 4
Fuldført med grad 86 65
I gang 14 31
I alt 100 100
Samfundsvidenskab
Afbrudt uden grad 11 7
Fuldført med grad 42 50
I gang 47 43
I alt 100 100
Sundhedsvidenskab
Afbrudt uden grad 4 6
Fuldført med grad 80 72
I gang 16 22
I alt 100 100
Teknisk videnskab
Afbrudt uden grad - 11
Fuldført med grad - 72
I gang - 17
I alt - 100
I alt
Afbrudt uden grad 6 8
Fuldført med grad 71 65
I gang 23 27
I alt 100 100
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.- registeret).

Aarhus Universitet oplyser, at universitetet yderligere har udbredt muligheden for, at studerende kan blive optaget på ph.d.-uddannelsen før opnået kandidatgrad enten som 4+4 eller som 3+5. Dette er med til at øge kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.- uddannelsen bl.a. i kraft af, at alle på 4+4 og 3+5 modellen skal bestå en kvalifikationseksamen for at overgå til ansættelse som ph.d.-studerende i de sidste to år. Universitetet gennemfører flere steder ud over de almindelige halvårsevalueringer også midtvejssamtaler, som sikrer, at de studerende bliver fulgt tæt.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er for forløbene på Aarhus Universitet identisk med gennemsnittet for alle fuldførte ph.d.- forløb for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Aarhus Universitet) ca. 1⁄4 år, og ligger dermed på niveau med det orlovsomfang, der er kendetegnende for alle de fuldførte forløb i 2009 under et.

Tabel 6.2.7: Gennemsnitlig fuldførelsestid fra start til opnået ph.d.-grad 2007-2009, antal studieår
Fuldførelsesår 2007 2008 2009
Aarhus Universitet
Humaniora 4,5 5,2 4,5
Naturvidenskab 4,2 4,2 4,2
Samfundsvidenskab 4,2 4,2 4,0
Sundhedsvidenskab 3,9 3,9 4,0
Teknisk videnskab - - 3,7
I alt 4,1 4,3 4,1
Alle universiteter
Humaniora 4.4 4.3 4.5
Naturvidenskab 4.1 4.1 4.1
Samfundsvidenskab 3.5 4.2 4.5
Sundhedsvidenskab 4.0 4.0 4.1
Teknisk videnskab 3.9 3.8 3.7
I alt 4.0 4.0 4.1
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

6.3 Opfølgning på tilsynsrapport om Aarhus Universitet fra 2010 vedrørende ph.d.-optaget

Af rapporten vedr. dialogmødet med Aarhus Universitet den 5. maj 2010 fremgår det, at universitetet har taget initiativ til at udarbejde en ph.d.-handlingsplan, som blandt andet har til formål at sikre en fortsat høj kvalitet i ph.d.-uddannelserne. Handlingsplanen har blandt andet fokus på vejledningsindsatsen, koordinering af kursusudbuddet og arbejdsmarkedet.

Aarhus Universitet oplyser, at ph.d.-skolelederne ved Aarhus Universitet har fordelt ph.d.-handlingsplanens overordnede temaer imellem sig og udpeget en ph.d.- skoleleder, som er ansvarlig for hvert af handlingsplanens overordnede temaer. Der er foretaget en prioritering af de enkelte forslag over en to årig periode.

Kvalitetssikringen er tilrettelagt forskelligt på Aalborg Universitets fakulteter. På alle fakulteter sker kvalitetssikringen i et samarbejde mellem ph.d.-udvalg, ph.d.- skoleleder og programledere. På det samfundsvidenskabelige fakultet evalueres alle udbudte ph.d.-kurser skriftligt og principielle spørgsmål tages op i ph.d.-udvalget.

I efteråret 2010 er der eksempelvis etableret en fælles webportal for kurser i transferable skills jf. http://www.au.dk/forskudd/phdkursergeneriske/. Der er herudover gennemført en analyse af ph.d.-skolernes rekrutteringsmønstre - blandt andet med henblik på at justere universitetets hjemmeside og andet markedsføringsmateriale. Som endnu et konkret eksempel er universitetets ph.d.- skoleledere blevet enige om en model for turnusevaluering af ph.d.-skolerne.

6.4 Konklusion

Aarhus Universitet oplyser, at der i forbindelse med Aarhus Universitets omorganisering er oprettet fire ph.d.-skoler svarende til én skole på hvert af universitets fire nye hovedområder. Aarhus Universitet har hidtil haft 8 ph.d.-skoler.

Ph.d.-optaget på Aarhus Universitet har i årene 2007 til 2010 ligget på et niveau over de fastlagte måltal i universitetets udviklingskontrakt.

Aarhus Universitet har udarbejdet en ph.d.-handlingsplan, der blandt andet omfatter udvikling af en fælles model for evaluering og erfaringsudveksling som led i ph.d.- skolernes kvalitetssikring samt evaluering af alle handlingsplanens områder over en fireårig periode.

Aarhus Universitet er herudover i færd med at færdigudvikle og implementere PhD- Planner, som er et elektronisk administrativt system, der følger den ph.d.-studerende gennem hele ph.d.-forløbet. Det elektroniske system tages i brug ved de fire nye ph.d.- skoler fra sommeren 2011.

Aarhus Universitet oplyser, at universitetet med succes yderligere har udbredt muligheden for, at studerende kan blive optaget på ph.d.-uddannelsen før opnået kandidatgrad enten som 4+4 eller som 3+5, og Aarhus Universitet mener, at det er med til at øge kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddannelsen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aarhus Universitet forventer at opfylde målet for ph.d.-optaget i 2010 og 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af universitetets ph.d.- uddannelser, herunder ph.d.-handleplanen. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser frem til at se de forventeligt positive effekter heraf.

Denne side er kapitel 6 af 13 til publikationen; "Rapport om Aarhus Universitet".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.