7. Organisationsændringer
7.1 Organisationsforandring
Aarhus Universitets bestyrelse vedtog den 17. juni 2010 de overordnede rammer for en gennemgribende organisationsreform på Aarhus Universitet kaldet den faglige udviklingsproces. Siden bestyrelsens beslutning har der været arbejdet videre hermed i en omfattende proces. Resultatet heraf blev fremlagt den 9. marts 2011.
Fremtidens Aarhus Universitet skabes ved forandringer af fire overordnede dimensioner, som alle har til formål at styrke den faglige udvikling og kvalitet på universitetet: Faglig organisering, ledelse, tværgående centre og initiativer samt økonomi og administration.
Faglig organisering: Ét samlet Aarhus Universitet
Med den faglige udviklingsproces skabes ét samlet universitet, og de interne grænser mindskes ved at reducere antallet af organisatoriske enheder markant. Hvor Aarhus Universitet før bestod af ni selvstændige hovedområder, vil det fremover bestå af fire tæt sammenhængende hovedområder: Arts, Science and Technology, Health samt Business and Social Sciences. Og hvor der før var i alt 55 institutter på universitetet, vil der i fremtiden være 26 institutter. Samtidig tilstræbes det at samle alle institutter fysisk, og fagligt beslægtede institutter placeres i videst muligt omfang geografisk tæt på hinanden i fagligt stærke miljøer – også på tværs af hovedområder.
Ledelse: Én samlet ledelse
Enhver leder fokuserer på sit ansvarsområde. Med den faglige udviklingsproces sikres et fælles fokus på den faglige kvalitet ved at skabe én samlet ledelse med ansvar for hele universitetet. Den samlede universitetsledelse består fremover af rektor, prorektor, universitetsdirektøren og fire dekaner. De fire dekaner har det faglige og økonomiske ansvar for et hovedområde og desuden på vegne af universitetsledelsen ansvar for aktiviteterne under ét af universitetets fire kerneaktiviteter: Forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Medarbejderne får øget indflydelse på universitetets strategiske satsninger. Desuden vil der ske en styrkelse af de akademiske råd, ligesom en reorganisering af studieledelses- og studienævnsstrukturen skal sikre de studerendes indflydelse.
Tværgående centre og initiativer: Samarbejde på tværs fra dag ét
De organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomisk-administrative rammer skaber tilsammen gode vilkår for, at der på sigt vil opstå øget samarbejde på universitetet. For at sikre, at fremtidens Aarhus Universitet arbejder mere på tværs fra dag ét, oprettes desuden konkrete tværgående initiativer i form af en række nye, fagligt stærke interdisciplinære centre og flere tværgående forsker- og ledelsesfora.
Administration: Mere sammenhængende processer
Der sættes en ny dagsorden for administrationen med fokus på brugerservice og specialisering. Det indebærer udvikling af en ny fælles kultur i de administrative enheder og en ny organisering af opgaveløsningen. Endvidere nedbrydes de eksisterende økonomiske og administrative barrierer for tværgående samarbejde ved at implementere en fælles økonomimodel og en mere ensartet og effektiv administration, som tilsammen vil skabe forbedrede vilkår for den faglige udvikling af universitetet. De overordnede beslutninger er nu under implementering og 2011 er betragtet som et overgangsår.
7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi
Forskning
Formålet er at samle og styrke forskningen, skabe større samspil mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning, sikre at hele universitetets forskningsbredde indgår i universitetets samspil med omverdenen, sætte nye standarder for ”fleksible uddannelser med faglig dybde” og udvikle Aarhus Universitet som attraktivt studiested og arbejdsplads. Der lægges fra Aarhus Universitets side op til, at organisationsforandringerne skal understøtte en øget fokusering og styrkelse af forskningen på universitetet. Samtidig skal sammenhængen mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning styrkes.
Aarhus Universitet oplyser, at ledelsen er overbevist om, at organisationsforandringen, vil give Aarhus Universitet et meget stærkt udgangspunkt i Danmark og på det internationale videnmarked.
Med forandringerne søger universitetet at øge synergien mellem alle de nye fagområder, der blev tilført universitetet i forbindelse med fusionerne. Fagområderne organiseres i endnu stærkere fagmiljøer, og der skabes optimale rammer for et tværfagligt møde mellem de bedste forskere. Tværfaglighed, der bygger på en sublim faglig ekspertise vil kunne adressere de mange globale udfordringer inden for miljø, energi, kultur og velfærd, som verdenen står overfor.
Uddannelse
På uddannelsesområdet ventes organisationsforandringerne at styrke uddannelsernes faglighed og understøtte en langt større grad af fleksibilitet i uddannelsesstrukturen. Sidstnævnte benævnes i daglig tale ”det indre uddannelsesmarked”. Der er i forlængelse heraf ikke konkrete planer om at ændre udbuddet af de eksisterende uddannelser. Aarhus Universitet oplyser, at det formentlig vil blive resultatet af organisationsforandringen, at uddannelserne sammen med styrkelsen af den faglige kvalitet får tilført et fleksibelt element, der vil bidrage til at øge uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans. Derudover forventer universitetet, at organisationsforandringerne vil give grobund til nye tværgående uddannelser og uddannelseselementer.
Videnudveksling med erhvervslivet
Aarhus Universitet beskriver en aktivering af alle dele af universitetet i videnudveksling med og servicering af erhvervslivet og andre eksterne samarbejdspartnere. Et bidrag til at sikre dette er udnævnelsen af en prodekan for videnudveksling på alle hovedområder.
Der er et forstærket behov for, at universiteterne mere målrettet og åbent indgår i et videnudvekslingskredsløb med myndigheder og erhvervslivet. Aarhus Universitet vil blandt andet ved at opbygge brede problemorienterede centre sikre en organisering, som tillader og understøtter, at den solide faglige viden, der findes på tværs af universitetet, kan bringes i et indbyrdes samspil og bidrage til en bedre og mere sammensat forståelse af f.eks. de globale udfordringer. Blandt andet ved at sikre et rum for strategisk ledelse på universitetet, skal Aarhus Universitet være i stand til at sikre, at der er tilstrækkelige plads til opblomstring af sådanne tværfaglige miljøer.
Organisering af studerendes medbestemmelse
Aarhus Universitet oplyser, at universitetet ønsker at sikre studerendes og medarbejdernes medbestemmelse og medinddragelse på uddannelse og undervisning og samtidig tilgodese det tværgående og strategiske uddannelsesarbejde på Aarhus Universitet. Det indebærer en harmonisering af uddannelsernes styring på tværs af hovedområderne.
Aarhus Universitet oplyser, at universitetet som følge af ovenstående har vedtaget en ny fælles studienævnsstruktur, der er båret af en række fælles principper. I fremtiden vil studienævnenes arbejde være centreret omkring de uddannelsesnære aspekter, curriculum-udvikling og den praktiske planlægning. Universitets- og hovedområdeniveauet vil således primært tage sig af de mere tværgående og strategiske opgaver. Det er ambitionen med studienævnsstrukturen, at den skal understøtte fleksibilitet og faglighed både horisontalt og vertikalt i på universitetet.
Aarhus Universitet oplyser, at der ligeledes arbejdes med forskellige ideer til en styrkelse af de akademiske råd.
Endelig indgår det i de overordnede rammer for organisationsændringerne fastsat af bestyrelsen, at der skal oprettes fire AU-fora, der skal samle de strategiske diskussioner inden for universitetets fire tværgående aktiviteter og strategiske satsningsområder. Medlemmer af de tværgående fora afhænger af hvilken tværgående funktion de er knyttet til, men det er hensigten at kunne have brede diskussioner med relevante dele af universitetets medarbejdere og studerende.
7.2 Konklusion
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets organisationsforandring. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge implementeringen af organisationsforandringen og de forventeligt positive effekter af organisationsforandringen på faglig organisering, ledelse, tværgående centre og initiativer samt økonomi og administration.