8. Visionsplan og strategisk fysisk planlægning
8.1 Visionsplan 2010-2028
Aarhus Universitets ”Visonsplan 2010-2028” anlægger et planlægningsperspektiv for hele universitetets areal. Aarhus Universitet beskriver i visionsplanen et udvidelsesbehov i perioden svarende til mellem 200.000 m2 og knap 500.000 m2 afhængigt af, hvilke forudsætninger der lægges til grund. Visionsplanen er baseret på Aarhus Universitets ambitioner og udviklingsplaner. Den konkrete økonomi er ikke belyst i visionsplanen, men vil blive belyst i takt med, at de enkelte byggeprojekter fremlægges til beslutning. Planen tager udgangspunkt i en beskrivelse af de eksisterende rammer. På den baggrund udpeges områder i Aarhus og ved Aarhus Universitets campusser uden for Aarhus, hvor universitetet ser udvidelsesmuligheder på over 600.000 m2. Aarhus Universitet oplyser, at de præsenterede planer stadig er på et overordnet visionsniveau, der fremadrettet skal suppleres med detaljerede planer - herunder egentlige aftaler med UBST og eksterne samarbejdspartnere.
I Aarhus Universitets visionsplan antages lokaliseringen i væsentligt omfang at vokse ud af de nuværende placeringer i Aarhus og Emdrup, og så vidt muligt med en koncentration af hvert hovedområde til følge. De nærmere beslutninger om den bygningsmæssige udvikling vil blive truffet i takt med, at der træffes beslutninger om den faglige udviklingsproces. Visionsplanen vil således blive koordineret med den nye institutstruktur, efterhånden som denne fastlægges under den faglige udviklingsproces. Visionsplanen er baseret på Aarhus Universitets ambitioner og udviklingsplaner. Den konkrete økonomi er ikke belyst i visionsplanen, men vil blive belyst i takt med, at de enkelte byggeprojekter fremlægges til beslutning.
Med henblik på kommende beslutninger om større bygnings- og ejendomsprojekter ved Aarhus Universitet var der på tilsynsmødet enighed om, at der er behov for et fælles grundlag for det videre arbejde med de overordnede og konkrete fysiske planer for Aarhus Universitet. Det blev derfor besluttet at nedsætte en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Universitets- og Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet med bl.a. den opgave at etablere et grundlag for bevillingsmæssig behandling af kommende byggesager på Aarhus Universitet.
8.2 Laboratoriemidler
Universitets- og Bygningsstyrelsen har i januar 2011 modtaget Aarhus Universitets reviderede plan for brug af UNIlab midler. Der er imidlertid igangsat en lang række genopretningsprojekter af eksisterende laboratorielokaler samt et nybyggeri, der muliggør en samlokalisering af de biomedicinske faggrupper i Universitetsparken.
Aarhus Universitet oplyser, at sammenhængen mellem brugen af midlerne og organisationsforandringen tænkes med i forbindelse med Unilab-projekterne. I den reviderede investeringsplan er der taget højde for usikkerheden med hensyn til kommende institutsammenlægninger, specielt projekter ved Dansk Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser er udskudt til Unilab projektets senere år.
Aarhus Universitets arbejde med studie- og forskningsmiljøer og skabelsen af attraktive universitetsmiljøer består i, at nye eller anderledes forskningsmiljøer tænkes med ind i Unilab-projekterne og kommende nybyggerier i Parken og på Katrinebjerg. Ved udviklingen af konceptet for et kommende højhus på Lille Barnow (A&B) er der fokus på studentermiljø. Nye attraktive miljøer i forbindelse med opførelsen af iNano (interdisciplinære aktiviteter) og det nye ”IT-Hjørnet” på Katrinebjerg. Med indretningen af Dale T. Mortensen-bygningen i Vennelystparken, som også rummer boenheder, skabes der et helt nyt miljø for udenlandske ph.d.-studerende. Universitetsledelsen har ikke for nuværende planer om at afsætte midler til kollegiebyggerier på Campus efter den nye campuslovgivning.
8.3 Universitetets position i by og region
Aarhus Kommunes Kommuneplan angiver, at byudviklingen skal tage højde for den forventede ekspansion af Universitetet, ligesom udvidelserne skal fastholde universitetsområdet som et sammenhængende campus-område. Kommunen ønsker at se byen som et samlet ”Campus Aarhus” med et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutionerne i Aarhus - både på det faglige og fysiske niveau. Det berører blandt andet spørgsmålet om cykelstier og offentlig transport i byen, samt til og fra byen. Universitetsparken i Aarhus er et naturligt centrum for det største af universitetets hovedcampus og parken bruges af både studerende, ansatte og byens borgere som et stort socialt rum, der konkret og mentalt markerer universitetet som centrum. Universitetets campusområde består imidlertid også af mange andre og forskelligartede områder end Universitetsparken.
Sammenhængen med kommunal og regional planlægning organiseres ved, at der afholdes halvårlige møder mellem universitetsledelsen og borgmesteren, stadsdirektør m.fl. Desuden er der ad hoc-møder mellem universitetet og relevante rådmænd og/eller højtplacerede embedsmænd fra kommunen. Aarhus Universitet oplyser, at det konkrete samarbejde og koordinering med Aarhus Kommune om byggeprojekter, f.eks. letbanen og A&B, fungerer udmærket. Samarbejdet med Region Midtjylland om det nye sygehusbyggeri ved Skejby og den forventede kommende overtagelse af Århus Kommunehospital fungerer ligeledes udmærket.
Integrationen mellem by og universitet understøttes desuden gennem Campus Aarhus- samarbejdet mellem kommunen, regionen og de videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus og gennem samarbejde med erhvervslivet. Universitetets fysiske integration med byen styrkes gennem den nye ”videnakse”, hvor den kommende letbane fra havnen til Skejby vil forbinde uddannelsesinstitutioner, videncentre og byen, og hvor Aarhus Universitet vil få en meget central placering.
8.4 Bæredygtighed
Energimærkning gennemføres 2010/2011. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under energimærkningsordningen (EMO).
Aarhus Universitet oplyser, at på baggrund af ny viden, herunder de lovpligtige energimærkninger, medtænkes energibesparelser altid i nybyggerier, ombygninger og renoveringer, og de er ikke mindst i fokus i Unilabrenoveringerne.
8.5 Konklusion
Som beskrevet er Universitets- og Bygningsstyrelsen i dialog med universitetet om en behandling af en fremadrettet fysisk planlægningsramme, der delvist tager udgangspunkt i universitetets Visionsplan 2010-2028. Aarhus Universitets udmøntning af laboratoriemidlerne forløber som forventet. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Aarhus Universitet har en unik beliggenhed, som universitetet også benytter i sit samspil med omgivelserne.