9. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor, og det er højt politisk prioriteret, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

En måde at sikre, at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, er, at der eksisterer en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar.

De enkelte universiteter har forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til områder, fokus og ’intensitet’. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil inden for uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, konkrete eksempler, samarbejdet i de regionale vækstfora samt samarbejdet med videns- og forskerparker.

9.1. Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

9.1.1 Aarhus Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet

I Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 evaluerer og videreudvikler universitetet til stadighed sit uddannelsesudbud og sørger for, at der løbende udvikles nye uddannelser, som både imødekommer omverdenens behov og universitetets kvalitetskrav og sikrer, at den næste generation bliver uddannet til at møde fremtidens udfordringer.

I Politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet ved Aarhus Universitet angiver Aarhus Universitet, at et af seks delområder i arbejdet med uddannelsesområdet er ”Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet”.

Aarhus Universitet har som mål, at uddannelser, der er gennemført på universitetet, skal give mulighed for attraktive jobs og karrierer. De studerende skal kunne opleve og se, at der er sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og behovet på arbejdsmarkedet - nationalt som internationalt. Det beskrives, at de systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet skal:

Fremme de studerendes indsigt i og kontakt til et kommende arbejdsmarked og til erhvervslivet. For det første gennem mulighed for at inkludere et projektorienteret forløb eller praktik som en del af deres kandidatuddannelse. For det andet gennem mulighed for at lave projektopgaver i samarbejde med private og/eller offentlige virksomheder som en del af deres uddannelse, både på bachelor- og kandidatniveau.
Lette vejen fra uddannelse til job for alle studerende og dimittender fra kandidatuddannelser ved universitetet gennem løbende tilbud om information og erhvervsvejledning vedrørende uddannelsesafslutning, job og karriere, herunder information om det internationale arbejdsmarked.
Udvikle uddannelsernes relevans og sammenhæng med arbejdsmarkedet på et informeret grundlag gennem løbende undersøgelser af dimittendernes beskæftigelsessituation og ved dialog med såvel alumner som aftagerpaneler.
Udvikle relationerne til såvel aftagere, dimittender som alumner, herunder benytte en kommunikationsform og -måde, der kan spille sammen med og ind i uddannelsernes udvikling.

9.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 opstillet et mål for iværksætteri målt ved antallet af udbudte ECTS-givende kurser i iværksætteri. Aarhus Universitet har opfyldt målet i både 2008, 2009 og 2010 jf. tabel 9.1.2.1.

Tabel 9.1.2.1: Mål for antallet af udbudte ECTS-givende iværksætterkurser på Aarhus Universitet 2008-2010
	2008	2009	2010
Mål	639	729	824
Resultat	668	749	863*

Kilde: Aarhus Universitets årsrapport 2009. *Oplyst af Aarhus Universitet.

9.1.3 Eksempel på samspil med erhvervslivet på uddannelsesområdet

For at styrke samspillet mellem studerende og virksomheder har Aarhus Universitet oprettet en praktik-, projekt- og jobbørs, Projektzone.dk, rettet mod at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervsliv. Her findes et overblik over, hvilke virksomheder der er interesseret i at samarbejde med studerende og se deres konkrete samarbejdsforslag. Studerende kan også selv efterspørge en samarbejdspartner til en praktik- eller projektopgave og lægge et cv ind under studenterprofiler. Endelig er der også mulighed for at finde lønnede stillinger under kategorien stillingsopslag.

Aarhus Universitet har meget positive erfaringer med PROJEKTZONE.dk og ser muligheder for forbedringer og professionaliseringer, som universitetet vil arbejde med i den kommende tid.

Derudover arbejder universitetet for at være en aktiv frontløber, når det gælder entreprenørskab i relation til lokale, regionale og internationale aktører.

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC)

Med visionen om at gøre Aarhus Universitet til en aktiv frontløber, når det gælder entreprenørskab i relation til lokale, regionale og internationale aktører, har AEC med stor succes sat fokus på at gøre universitetets studerende til værdiskabende entreprenører i det omgivende samfund. Centret forestår en bred vifte af entreprenørskabsaktiviteter rettet mod studerende, undervisningen og samarbejdspartnere i erhvervslivet.

I 2009 blev Aarhus Universitet bl.a. på baggrund af centrets aktiviteter udnævnt som Årets Iværksætter Universitet. Fra november 2010 er AEC blevet omdrejningspunktet for ”Det Entreprenørielle Universitet”, som Aarhus Universitet blev udpeget som i en konkurrence, hvor der fulgte en 45 mio. kr. til projektet over de kommende to år.

AEC vil i Det Entreprenørielle Universitet udvikle en version 2 af studentervæksthuset, hvor studerende kan samarbejde med virksomheder om udvikling af nye virksomheder. Det er startet formelt op den 1. april 2011 og har i foråret fokus på Corporate Take Off, så de studerende kan begynde samarbejdet efter sommerferien 2011. De første virksomheder har allerede vist interesse for at være med. Den hidtidige erfaring med Studentervæksthus Aarhus er derudover meget positiv og det har vist sig at blive en større succes en forventet både hvad angår studentertilslutning og spin-off virksomhedsmæssigt.

Yderligere eksempler på samspil med erhvervslivet

Aarhus Universitet oplyser, at der på tværs af universitet foregår omfattende samspil med erhvervslivet. Som to meget forskellige eksempler kan nævnes Forhistorisk Arkæologis samarbejder med kulturhistoriske museer omkring feltstudier i bl.a. seminarudgravning og biomedicinsk tekniks samarbejde med Skejby Sygehus omkring kurset Klinisk Praktik.

Aarhus Universitet mener, at universitetets særlige styrke inden for samspil med erhvervslivet er universitetets faglige bredde inden for uddannelsesområdet. Aarhus Universitet har uddannelser rettet mod alle samfundets store sektorer, og kan således tilbyde de kompetencer eller de kombinationer af kompetencer, der efterspørges. Den falige bredde er forankret i en dyb kernefaglighed inden for alle fagområderne, som jf. ovenstående kan kombineres på tværs. Aarhus Universitets potentiale inden for samspil med erhvervslivet inden for uddannelsesområdet er ikke udtømt og er således en del af det strategiske grundlag for den faglige udviklingsproces og organisationsforandringerne.

Aarhus Universitet understøtter i forlængelse af ovenstående samspil med erhvervslivet inden for alle uddannelsesområder. Aktiviteterne i regi af f.eks. Technology Transfer Office er derfor tilgængelige for alle studerende.

Vedr. forskningsområdet har Aarhus Universitet på en meget bred vifte af sine forskningsfelter et omfattende samarbejde med erhvervslivet. Af særlige områder kan nævnes iNANO, hvis samarbejde rækker ud mod brede dele af erhvervslivet. Endvidere har de jordbrugsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskningsområder stærke traditioner med og gode netværk til industrielle samarbejdspartnere.

Det er Aarhus Universitets ambition at skabe sammenhæng mellem de mange forskellige projekter inden samspillet med erhvervslivet, hvilket er et centralt punkt i universitetets faglige udviklingsproces. Blandt andet vil Aarhus Universitet gerne arbejde på at få et vedvarende og systematisk samspil med erhvervslivet ind i uddannelserne.

Der er derudover en stor opgave i at få hele videnkæden til at samarbejde om at bringe forskningsbaseret viden i anvendelse, dvs. universitet, GTS-institutter, væksthuse og private videnrådgivere skal samarbejde om at bringe viden i anvendelse. Aarhus Universitet mener, at virksomhederne ikke er særligt udfarende omkring deres behov, og at det er en opgave for brancheforeningerne at få afdækket og italesat, hvad der skal til for at fremme videnbaseret innovation.

9.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

9.2.1 Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen.

Vækstforums opgaver er:

at overvåge erhvervsudviklingen i regionen og
at udforme erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland.

Aarhus Universitet er repræsenteret ved prorektor Søren E. Frandsen. Derudover er uddannelsesområdet repræsenteret ved rektor ved VIA University College, Harald Mikkelsen.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer. Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer. En række indsatsområder er blevet defineret:

Uddannelse og arbejdskraftudbud:

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser styrkes.
Omfanget af erhvervsrettede uddannelsestilbud øges.
Flere unge med indvandrerbaggrund fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse.
Indsats for flere praktikpladser.
Styrkelse af undervisnings- og videnmiljøer inden for de videregående uddannelser.
Samarbejde om den regionale udmøntning af nationale uddannelsesindsatser, herunder efter- og videreuddannelse.
Efter- og videreuddannelsestilbud til personer, som mangler grundlæggende færdigheder, eller som har behov for opkvalificering.
Samarbejde om erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken.

Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder:

Styrket kvalitets- og kompetenceløft i rådgivningsindsatsen.
Specialiserede rådgivningstilbud.
Styrket adgang til kapital.
Samarbejde om iværksætteri og idéudvikling i uddannelserne.

Innovation og videnspredning:

Styrket samarbejde om innovation.
Brugerdreven innovation.
Vækstforum som samarbejdspart.
Strategisk forskning.
Fødevarer.

Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med Region Midtjylland, som senest er kommet til udtryk ved, at parterne har indgået en formel samarbejdsaftale, der vedrører regional udvikling, velfærdsydelser samt en udforskning af nye samarbejdsmuligheder. Hovedelementerne vedr. regional udvikling er de strategiske indsatsområder, som er besluttet af Region Midtjyllands Vækstforum, samt globalisering, uddannelse og kompetenceudvikling og innovation og iværksætteri. Hovedelementerne vedrørende velfærdsydelser fokuserer på samarbejdet om et integreret sundhedsvæsen - herunder forskning og uddannelse.

Aarhus Universitet er en aktiv deltager i Vækstforum-arbejdet og bidrager til gennemførelsen af Vækstforums strategiske satsninger, ikke mindst inden for de tre store satsninger, som Vækstforum har udpeget. Det var i 2010 fødevarer, erhverv og sundhed samt miljø og energi. Satsningerne vil i 2011 bliver bredt ud og forventes således at komme til at omfatte flere områder.

9.2.2 Videns- og forskerparker

INCUBA Science Park blev dannet i 2007 ved fusion mellem Forskerpark Aarhus og IT-Huset Katrinebjerg. INCUBA Science Parks formål er at støtte virksomheders innovation og vækst på et vidensgrundlag. Målet er at være det bedste hjemsted for innovative virksomheder. Selskabets væsentligste virkemidler er at tilvejebringe faciliteter, netværk og sparring samt etablere kontakt til regionens vidensinstitutioner. Dynamik i og mellem virksomhederne er målestokken.

Aarhus Universitet var sammen med Aarhus Kommune og det lokale erhvervsliv med til at grundlægge det daværende Forskerpark Aarhus tilbage i 1986. Gennem alle årene har der været et tæt og integreret samarbejde, der siden 2007 er sket gennem INCUBA Science Park.

På det formelle plan er rektor medlem af INCUBAs bestyrelse, og Aarhus Universitets Forskningsfond har aktiemejoriteten. Indholdsmæssigt har forskerparksystemet været centralt i universitetets erhvervsrettede aktiviteter siden oprettelsen.

Aarhus Universitet mener, at samarbejdet omkring forskerparksystemet fungerer særdeles tilfredsstillende.

9.3 Konklusion

Aarhus Universitet mener, at universitetets særlige styrke inden for samspil med erhvervslivet er den faglige bredde inden for uddannelsesområdet. Aarhus Universitets potentiale for samspil med erhvervslivet inden for uddannelsesområdet er ikke udtømt og er således blandet andet en del af det strategiske grundlag for DFU.

Et af initiativerne til at styrke samspillet mellem studerende og virksomheder er Aarhus Universitets praktik-, projekt- og jobbørs, Projektzone.dk, rettet mod at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervsliv. Aarhus Universitet har meget positive erfaringer med Projektzone.dk og og vil arbejde på at udvikle børsen yderligere i den kommende tid.

Aarhus Entrepeneurship Centre (AEC) vil i Det Entreprenørielle Universitet udvikle en version 2 af studentervæksthuset, hvor studerende kan samarbejde med virksomheder om udvikling af nye virksomheder.

Aarhus Universitet oplyser, at det er Aarhus Universitets ambition at skabe sammenhæng mellem de mange forskellige projekter inden samspillet med erhvervslivet, hvilket er et centralt punkt i universitetets faglige udviklingsproces. Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med Region Midtjylland, som senest er kommet til udtryk ved, at parterne har indgået en formel samarbejdsaftale, der vedrører regional udvikling, velfærdsydelser samt en udforskning af nye samarbejdsmuligheder.

Aarhus Universitet mener, at samarbejdet omkring INCUBA Science Park fungerer særdeles tilfredsstillende.

Aarhus Universitet har en bred og tæt samarbejdsrelation med offentlige og private virksomheder, der både tæller SMV’ere og nogle af landets største virksomheder som f.eks. Mærsk, Arla, Vestas, Siemens, Novo og BDO. Aarhus Universitet oplyser, at det i sådanne samarbejder er det vigtigt hele tiden at overveje, om balancen mellem tilpasning og kvalitet er hensigtsmæssig, så forskningsbaseringen og kvaliteten ikke kompromitteres.

Aarhus Universitet har allerede etableret et fælles sommerskoleprogram med virksomheder (AU Summer University) og specialdesignet efter- og videreuddannelsesforløb for virksomheders ansatte (AU OutReach).

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitet mange initiativer for samarbejdet med erhvervslivet, og Universitets- og Bygningsstyrelsen ser frem til at se de forventeligt positive resultater af Aarhus Universitets samarbejde med større danske.virksomheder samt universitetets arbejde med entrepenørskab.