3. Status for Danmarks Tekniske Universitet
I dette afsnit beskrives status for Danmarks Tekniske Universitet, og der følges op på konklusionerne i sidste års rapport vedrørende økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Danmarks Tekniske Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Danmarks Tekniske Universitet.
3.0 Opfølgning på rapport om tilsynsmødet med Danmarks Tekniske Universitet i november 2009
Indledningsvis følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Danmarks Tekniske Universitet fra sidste runde, og som ikke indgår i nærværende rapport.
Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner.
I status om Danmarks Tekniske Universitet blev det i rapporten fra forrige møderunde konkluderet, at universitetet havde en veldrevet økonomi og et højt aktivitetsniveau.
Det blev endvidere konkluderet, at der er udviklingsmuligheder for Danmarks Tekniske Universitets andel af kvindelige adjunkter, lektorer og især professorer, som på Danmarks Tekniske Universitet ligger under gennemsnittet for universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet oplyste på daværende tidspunkt, at antallet af kvindelige professorer og lektorer var på vej op. Udviklingen i universitetets økonomi og sammensætning af videnskabeligt personale er beskrevet i rapportens afsnit 3.1 om økonomi og personale.
Danmarks Tekniske Universitet fremhævede i rapporten fra forrige møderunde, at Danmarks Tekniske Universitet indgår i forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner og med erhvervsvirksomheder, hvor dette er en naturlig del af universitetets faglige strategi. Danmarks Tekniske Universitet oplyste desuden, at universitetet ønsker at øge sin i forvejen høje andel af EU-midler ved at sætte øget fokus på området i institutternes udviklingsmål, virkemidler og handlingsplaner og ved at yde central støtte fra universitetet til alle faser fra ansøgning til kontrakt. På IKT-området ønsker Danmarks Tekniske Universitet at øge hjemtaget af EU- forskningsmidler ved at involvere virksomheder i større omfang. Dette havde på daværende tidspunkt ikke båret frugt.
Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at hjemtaget af EU-midler inden for IKT- området er relativt lavt i Danmark i sammenligning med øvrige europæiske lande. Danmarks Tekniske Universitet indgår i, og har indgået i, flere EU-programmer i relation til IKT, blandt andet ARTIST2 Network of Excellence. Danmarks Tekniske Universitet fastholder sit fokus på hjemtaget af EU-midler både på institutterne og ved central støtte til projektfasen. Danmarks Tekniske Universitet har ligeledes – i samarbejde med Region Hovedstaden og Københavns Universitet – etableret et kontor i Bruxelles med henblik på at kunne styrke parternes relationer til EU.
I samarbejde med ITEK arbejder Danmarks Tekniske Universitet (DTU Informatik og DTU Elektro) med et samarbejdsprojekt, der også forventes at kunne omfatte virksomheder, der skal indgå i Vækstforum Hovedstadens handlingsplan. Udviklingen i hjemtaget af forskningsmidler på Danmarks Tekniske Universitet er beskrevet i afsnit 3.3 om forskning.
Danmarks Tekniske Universitet arbejder med at udvikle diplomingeniøruddannelsen i hovedstadsområdet og i resten af Danmark Der er introduceret et gennemgribende nyt uddannelses- og undervisningskoncept kaldet CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate), hvis grundtanke er at sammenkæde undervisning og praksis i alle uddannelsens elementer. Danmarks Tekniske Universitet samarbejder med Ingeniørhøjskolen i Århus om implementeringen af CDIO. Den seneste udvikling inden for videnspredning på Danmarks Tekniske Universitet beskrives i afsnit 3.5 nedenfor.
I rapporten fra sidste møderunde blev det fremhævet, at Danmarks Tekniske Universitet i sit innovationsarbejde havde fokus på at levere løsninger og teknologier, der fremmer erhvervsudvikling og bedre drift af offentlige virksomheder. Innovationsarbejdet er organiseret i samarbejde mellem universitetet, forskerparken Scion DTU A/S og innovationsmiljøet DTU Symbion Innovation, der er knyttet til SEED Capital Denmark. Samspillet med erhvervslivet er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning og kapitel 8.
På bygningsområdet blev det fremhævet, at Danmarks Tekniske Universitet har selveje i forhold til campus i Lyngby. Det blev beskrevet, at der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende ”Udredning af bygningsmæssige forhold ved DTU”, som havde til formål at finde en samlet løsning på Danmarks Tekniske Universitets bygninger og ejerforhold, inkl. modernisering af laboratorielokaler samt Danmarks Tekniske Universitets lejede lokaler i Rockefellerbygningen på Frederiksberg og i Mørkhøj. De fysiske rammer på Danmarks Tekniske Universitet er behandlet i afsnit 3.6 samt i kapitel 7 om strategisk fysisk planlægning.
I forhold til undervisningskvalitet oplyste Danmarks Tekniske Universitet i rapporten fra sidste møderunde, at universitetet arbejder med et system af procedurer og projekter inden for kvalitetssikring og –udvikling af uddannelserne og underviserne.
Det drejer sig f.eks. om udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer, studenterevalueringer af samtlige kurser, studiestartsevalueringer, førsteårsevalueringer, projektevalueringer, systematisk check for plagiering i større skriftlige opgaver, udvikling af læringskulturen, øget samarbejde mellem forskere og studerende, curriculae for pædagogisk og didaktisk udvikling, udpegning af særlige undervisningsstillinger m.m. Danmarks Tekniske Universitet oplyste desuden, at universitetet ville revidere delpolitikken for universitetets kvalitetsarbejde.
Danmarks Tekniske Universitets direktion har i november 2010 godkendt en revideret delpolitik for universitetets kvalitetsarbejde, som beskriver organisering og principper for kvalitetsarbejdet på universitetets fire kerneaktiviteter; uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.
Det blev i sidste års rapport beskrevet, at Danmarks Tekniske Universitet inden for konkurrenceudsættelse har etableret overordnede ledelsesgrupper og chefstyregrupper på det faglige niveau i relation til sine rammeaftaler. På nogle af Danmarks Tekniske Universitets centrale myndighedsbetjeningsområder har fagministeriernes bevillinger til forskningsbaseret rådgivning i form af aftalebevillinger været stærkt faldende. Udviklingen i forskningsbaseret myndighedsbetjening beskrives i kapitel 10 om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Danmarks Tekniske Universitet oplyste i sidste års rapport, at universitetet anså udviklingen af universitetets forskningsinfrastruktur for et væsentligt strategisk indsatsområde, samt at universitetet oplevede udfordringer med at sikre finansiering til drift og videreudvikling af forskningsinfrastrukturen.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet fortsat finder, at forskningsinfrastruktur er en væsentlig forudsætning for, at der kan udføres verdensklasseforskning på universitetet. Forskningsinfrastruktur er ligeledes et væsentligt element i Danmarks Tekniske Universitets samarbejde med erhvervslivet.
Samarbejdet med erhvervslivet er et væsentligt element i Danmarks Tekniske Universitets bestræbelser på at løse store samfundsmæssige udfordringer og i Danmarks Tekniske Universitets muligheder for at indgå i internationale forskningskonsortier – eksempelvis i forbindelse med ansøgninger til FP7.
I et internationalt perspektiv er det centralt, at dansk forskning fortsat kan være ’konkurrencedygtig’ i international sammenhæng. Konkurrencedygtighed er essentiel, når det for eksempel gælder tiltrækning af eksterne forskningsmidler fra EU’s rammeprogrammer, eller hvis Danmarks Tekniske Universitet ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for stærke udenlandske forskningsmiljøer. Et vigtigt element heri er tilstedeværelsen af forsøgsfaciliteter, der ikke kun lokalt, men også internationalt opfattes som state-of-the-art forskningsinfrastrukturer. Uden tilstedeværelsen af denne infrastruktur vil Danmark blive forbigået i den intensiverede internationale konkurrence inden for essentielle forskningsområder.
Danmarks Tekniske Universitet finder således, at universitetet bør råde over forskningsinfrastruktur, der sikrer, at alle institutter kan udføre forskning, undervisning, innovation og myndighedsbetjening på højeste niveau – samt infrastruktur, inden for særlige områder, der sikrer Danmarks Tekniske Universitet en international profil.
Danmarks Tekniske Universitet har i 2010 haft fokus på den danske roadmap-proces for forskningsinfrastruktur. Danmarks Tekniske Univesitet har centralt udvalgt en række forslag, der vurderes som essentielle i forhold til den teknologiske forskning og innovation i Danmark. Forslagene er udvalgt på baggrund af indstilling fra Danmarks Tekniske Universitets institutter. Forslagene indebærer alle et betydeligt investeringsbehov og omfatter i flere tilfælde en meget væsentlig egenfinansiering fra Danmarks Tekniske Universitet og eksterne parter.
Ph.d.-området, internationalisering, samt øget optag behandles under de relevante kapitler.
3.1 Profil og strategiske mål
Danmarks Tekniske Universitets forskningsområder ligger inden for de klassiske ingeniørdiscipliner samt inden for nanoteknologi, systembioteknologi, kommunikationsteknologi, energiteknologi og udvikling af bæredygtige teknologier, herunder specielt bæredygtig energi.
Umiddelbart efter fusionen i 2007 gennemførte Danmarks Tekniske Universitet en større institutionel omorganisering, hvor både institutter på det ”oprindelige” Danmarks Tekniske Universitet og de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner blev organiseret i nye institutter med redefinerede faglige profiler på tværs af de tidligere institutionsgrænser. Danmarks Tekniske Universitet forventer at gennemføre en yderligere organisatorisk tilpasning i de kommende år.
Det er Danmarks Tekniske Universitets mission at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. I universitetets strategi for 2008-2013 defineres tre overordnede mål:
- Danmarks Tekniske Universitet skal på globalt plan være kendt og respekteret som et førende teknisk universitet på grund af sit forskningsniveau, sine alumner, sine værdier og sin universitetskultur.
- Danmarks Tekniske Universitet skal være blandt de førende tekniske universiteter i Europa.
- Danmarks Tekniske Universitet skal være garant for den akademiske frihed og videnskabelige uafhængighed.
Danmarks Tekniske Universitets strategi for forskning er, at:
- Være blandt verdens førende forskningscentre inden for tre til fem veldefinerede områder
- Have forskningstyngde bredt inden for det teknisk-naturvidenskabelige område på et stærkt grundfagligt fundament.
- Forskningen skal være internationalt interagerende med førende forskningscentre, private som offentlige, og især med toneangivende tekniske universiteter.
Danmarks Tekniske Universitets strategi for uddannelse er, at:
- Tilbyde ingeniøruddannelser inden for hele det teknisk-naturvidenskabelige område – inklusive life science – og tilgrænsende samfundsvidenskab, i eget regi eller i samarbejde med andre internationalt førende partneruniversiteter.
- Deres akademiske grader på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau skal have høj international standard og være blandt de højest ansete i Europa.
- Have en stærk national studentersøgning, en voksende søgning af velkvalificerede udenlandske studerende og et stigende antal dimittender, som har gennemført en del af deres uddannelse ved anerkendte udenlandske universiteter.
Danmarks Tekniske Universitets strategi for myndighedsbetjening er, at:
- Danmarks Tekniske Universitet skal til danske myndigheder levere forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning, som giver tryghed for ydelsernes kvalitet og rettidighed, og som gør universitetet til det danske samfunds foretrukne leverandør af myndigheds- og sektorydelser inden for sit faglige kompetenceområde.
- Danmarks Tekniske Universitet skal tilbyde internationale organisationer og myndigheder forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning, som gør universitetet til en stadig mere benyttet international leverandør af myndigheds- og sektorydelser.
Danmarks Tekniske Universitets strategi for innovation er, at:
- Ekspandere og optimere sit sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt drift af forskerparker.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 1.922,0 | 3.483,8 | 3.746,0 |
| Årets resultat | 26,8 | 1,6 | 12,4 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 1,4 % | 0,05 % | 0,3 % |
| Egenkapital pr. 31/12* | 2.216,7 | 2.193,3 | 2.205,7 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 44 % | 37 % | 38 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 643,9 | 659,4 | 601,7 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 1,1 | 0,9 | 0,9 |
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Danmarks Tekniske Universitet havde i 2009 et resultat på 12,4 mio. kr., svarende til ca. 0,3 procent af indtægterne. Universitetets resultat var således lidt højere end i 2008, hvor det udgjorde 1,6 mio. kr., jf. tabel 3.2.1.1. Danmarks Tekniske Universitet indtægter udgjorde i 2009 ca. 17 procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel 3.2.1.2.
Danmarks Tekniske Universitets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 2.205,7 mio. kr., hvilket er ca. 12 mio. kr. højere end pr. 31. december 2008. Den bestod primært af den egenkapital (inkl. bygninger), som universitetet blev etableret med ved overgangen til selveje i 2003. Soliditetsgraden udgjorde 38 procent pr. 31. december 2009.
Danmarks Tekniske Universitet havde likvide beholdninger på ca. 600 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden udgjorde 0,9. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31. december 2009 kunne således dække ca. 90 procent af de kortfristede gældsforpligtelser.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Danmarks Tekniske Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Danmarks Tekniske Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år forventes at indsende en redegørelse som svar på styrelsens brev. Danmarks Tekniske Universitet fremsendte en sådan redegørelse af 13. september 2010. Styrelsens brev og Danmarks Tekniske Universitets svar er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.
Det er styrelsens vurdering, at den af Danmarks Tekniske Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.
Målopfyldelsen
Udviklingskontrakten har inden for 5 hovedindsatsområder 15 delområder med et varierende antal mål på detailniveau, i alt 88 mål. Styrelsen har valgt at opgøre målopfyldelsen på de 15 delområder.
Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 27 mål. Heraf opfyldte universitetet de 20 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 21 | 20 |
| Delvis opfyldt | 3 | 3 |
| Ikke opfyldt | 0 | 2 |
| Kan først vurderes endeligt i 2010 | 3 | 2 |
3.2.3 Nøgletal for Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitets bevilling til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.37. Desuden modtager Danmarks Tekniske Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra sektorministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Danmarks Tekniske Universitet udbyder to typer heltidsuddannelser:
- Bachelor- og kandidatuddannelser til civilingeniør
- Professionsbacheloruddannelser til diplomingeniør.
De to typer uddannelser hører under henholdsvis Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. Begge uddannelsestyper finansieres af Videnskabsministeriet.
Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 20 procent i perioden 2005-2010, jf. tabel 3.2.3.1. Dette skyldes primært en stigning i basismidler til forskning på lidt mere end 30 procent i denne periode.
Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at en andel af denne stigning fra 2005 – 2010 i basismidler kan tilskrives et øget optag af ph.d.-studerende (127,8 mio. kr. i 2010) og huslejekompensation (56,5 mio. kr. i 2010), der modsvares af øgede huslejeomkostninger til Universitets- og Bygningsstyrelsen (SEA-ordningen).
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 505 | 498 | 488 | 469 | 518 | 525 |
| Basismidler til forskning | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 |
| Øvrige tilskud mv. | 104 | 100 | 104 | 101 | 101 | 86 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 1.677 | 1.711 | 1.759 | 1.826 | 1.983 | 2.014 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 102 | 105 | 109 | 118 | 120 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 854 | 909 | 975 | 984 | 1.021 | 1.171 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 106 | 114 | 115 | 120 | 137 |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 14 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
| KU | AU | STU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.732 | 1.274 | 648 | 318 | 733 | 535 | 525 | 81 | 5.846 |
|
I alt
institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
4.844 | 3.067 | 1.493 | 596 | 1.443 | 849 | 2.014 | 163 | 14.469 |
|
Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 21% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.670 | 1.556 | 467 | 102 | 365 | 106 | 1.171 | 19 | 5.456 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 31% | 29% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl
3.2.4 Videnskabeligt personale
På Danmarks Tekniske Universitet er 35,6 procent af de ansatte medarbejdere på adjunktniveau, hvilket er en højere andel end gennemsnittet for alle universiteter, som samlet set er på ca. 25 procent. Andelen af lektorer på Danmarks Tekniske Universitet ligger tæt på gennemsnittet, mens andelen af professorer er under gennemsnittet, jf. tabel 3.2.4.1.
Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at tabellerne 3.2.4.1 og 3.2.4.2 af hensyn til mulighederne for sammenligninger på tværs af universiteterne bygger på opgørelsen i ISOLA. Tallene opgøres i 2. kvartal i det valgte år. De er ikke umiddelbart sammenlignelige med tal i Danmarks Tekniske Universitets egne rapporteringer, der opgøres på kalenderår.
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | |||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 159,1 | 165,9 | 167,5 | 10,8 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 120,1 | 131,5 | 132,4 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 11,1 | 11,6 | 15,0 | ||
| heraf eksterne lektorer | 14,9 | 16,9 | 20,1 | ||
| Adjunktniveau | 411,0 | 473,8 | 554,1 | 35,6 | |
| Lektorniveau | 614,2 | 640,8 | 642,5 | 41,3 | |
| Professorniveau | 135,2 | 134,7 | 142,0 | 9,1 | |
| heraf professor MSO | 11,5 | 19,0 | 25,5 | ||
| Særlige stillinger | 44,6 | 42,3 | 47,4 | 3,0 | |
| heraf studielektorer | 13,8 | 14,0 | 15,0 | ||
| I alt | 1.364,1 | 1.457,9 | 1.554,5 | 100 | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
Tabel 3.2.4.2 viser fordelingen af kvinder og mænd i adjunkt-, lektor- og professorstillinger på Danmarks Tekniske Universitet. Andelen af kvinder på Danmarks Tekniske Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter. Fra 2009 til 2010 er der på Danmarks Tekniske Universitet en stigning i andelen af kvinder på professorniveau, men et fald i andelen på kvinder på adjunkt- og lektorniveau. For universiteterne samlet set er der en stigning i andelen af kvinder på alle niveauer.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | |||
| Adjunktniveau | 27,6 | 26,9 | |
| Lektorniveau | 18,1 | 17,6 | |
| Professorniveau | 6,4 | 8,8 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
Danmarks Tekniske Universitet opnåede i 2009 et resultat på 12,4 mio. kr., svarende til 0,3 procent af indtægterne, hvilket er et lidt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 1,6 mio. kr.
Egenkapitalen er steget med ca. 12 mio. kr. fra 2.193, 3 mio. kr. pr. 31. december 2008 til 2.205,7 mio. kr. pr. 31. december 2009.
Den samlede institutionsbevilling til Danmarks Tekniske Universitet er steget med ca. 20 procent fra 2005 til 2010, hvilket primært skyldes en stigning i basismidler til forskning på lidt mere end 30 procent i denne periode.
På Danmarks Tekniske Universitet er 35,6 procent af de ansatte medarbejdere på adjunktniveau, hvilket er en højere andel end gennemsnittet for alle universiteter, som samlet set er på ca. 25 procent. Andelen af lektorer på Danmarks Tekniske Universitet ligger tæt på gennemsnittet, mens andelen af professorer er under gennemsnittet.
Andelen af kvinder i det videnskabelige personale er lavere end for alle universiteter samlet set. Fra 2009 til 2010 er der en stigning i andelen af kvinder på professorniveau, men et fald i andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
Danmarks Tekniske Universitet er Danmarks største uddannelsesinstitution for ingeniører (civil- og diplomingeniører). Universitetet havde i 2009 6.338 studerende – heraf 4.560 studerende på civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatuddannelsen, som ligger under Videnskabsministeriets ressortområde), jf. tabel 3.3.1.1. Antallet af civilingeniørstuderende er i perioden 2007-2009 vokset med 7 procent, jf. tabel 3.3.1.2. Danmarks Tekniske Universitet ligger på syvendepladsen blandt de otte danske universiteter med hensyn til antal studerende.
Alle de studerende på Danmarks Tekniske Universitet findes på teknisk videnskab, jf. tabel 3.3.1.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitetsstuderende | 35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
| Andel af universitetsstuderende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
| Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).
Anm: Danmarks Tekniske Universitet udbyder kun uddannelser inden for teknisk videnskab, men det fremgår af data fra Danmarks Statistik, at der findes nogle få studerende på naturvidenskab.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 23 | 24 | 12 |
| Teknisk videnskab | 4.246 | 4.255 | 4.548 |
| I alt universitetsuddannelser | 4.269 | 4.279 | 4.560 |
| Indeks | 100 | 100 | 107 |
| Videregående uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke er under Videnskabsministeriet | 1.653 | 1.737 | 1.778 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet var i 2009 på 676 studerende. Dette er en stigning på 6 procent i forhold til 2007. Den samlede tilgang på alle universiteter var uændret fra 2007-2009, dog med et fald på 12 procent fra 2007 til 2008.
Danmarks Tekniske Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen på alle universiteter, der i samme periode var uændret, jf. tabel 3.3.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | - | - | - |
| Naturvidenskab | 3 | 1- | - |
| Samfundsvidenskab | - | - | - |
| Sundhedsvidenskab | - | - | - |
| Teknisk videnskab | 632 | 631 | 676 |
| I alt | 635 | 632 | 676 |
| Indeks | 100 | 100 | 106 |
| Videregående uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet , der ikke er under Videnskabsministeriet | 0 | 0 | 0 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Danmarks Tekniske Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 13 procent i 2008 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. Danmarks Tekniske Universitet har derved bevæget sig fra at have et markant lavere frafald på første år end gennemsnittet i både 2007 og 2008 til at have næsten det samme frafald som gennemsnittet for alle universiteter i 2009.
Humaniora har på Handelshøjskolen i København haft et fald i andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse i perioden 2007-2009, mens andelen på samfundsvidenskab i samme periode har været uændret.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk /naturvidenskab | 12 | 13 | 15 | |
| I alt | 12 | 13 | 15 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 16 | |
Andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år er på Danmarks Tekniske Universitet steget fra 60 procent i 2008 til 66 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.2. I 2009 var der dermed flere bachelorstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter, hvor andelen var 58 procent.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk /naturvidenskab | - | 60 | 66 | |
| I alt | - | 60 | 66 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
Danmarks Tekniske Universitet har også en højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne. I 2009 gennemførte 63 procent af Danmarks Tekniske Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteter var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk /naturvidenskab | . | . | 63 | |
| I alt | . | . | 63 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 26,6 år på Danmarks Tekniske Universitet. Det er ca. halvandet år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.
Medianalderen ved fuldførelse på Danmarks Tekniske Universitet har været stabil i perioden 2007-2009, hvilket svarer til landsgennemsnittet, hvor medianalderen også har været stabil i denne periode.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Humaniora | ||||
| Naturvidenskab | 26,6 | 28,4 | 26,2 | |
| Samfundsvidenskab | ||||
| Sundhedsvidenskab | ||||
| Teknisk /naturvidenskab | 26,6 | 26,5 | 26,6 | |
| I alt | 26,6 | 26,5 | 26,6 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,0 år på Danmarks Tekniske Universitet, mens det på alle universiteter samlet set var 6,5 år, jf. tabel 3.3.5.1. Danmarks Tekniske Universitet har i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der var lavere end gennemsnittet på naturvidenskab og højere end gennemsnittet på teknisk videnskab.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Naturvidenskab | 5.9 | - | 6.0 | |
| Teknisk videnskab | 6.1 | 6.0 | 6.0 | |
| I alt | 6.1 | 6.0 | 6.0 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende var i 2009 41,3 på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket er på niveau med det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | 44,0 | 46,6 | 40,4 | 41,3 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
3.3.6 Antal klagesager
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 1 klagesag fra Danmarks Tekniske Universitet. Styrelsen har i 2010 til dato (26. oktober 2010) modtaget 1 klagesag fra Danmarks Tekniske Universitet.
Antallet af klagesager fra Danmarks Tekniske Universitet ligger således fortsat på et meget lavt niveau, jf. tabel 3.3.6.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | 18 | 21 | 20 | 26 |
| Alle universiteter | 157 | 171 | 158 | 201 |
Over hele den målte periode fra 2006-2009 udgør klagesagerne fra Danmarks Tekniske Universitet ca. 0,5 procent af det samlede antal klagesager.
Klagesagen fra Danmarks Tekniske Universitet udgjorde i 2009 ca. 0,6 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Danmarks Tekniske Universitet i 2009 ca. 4 procent af det samlede antal universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 7 procent i perioden 2007 - 2009.
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet er steget 6 procent i perioden 2007-2009.
Andelen af studerende på Danmarks Tekniske Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 12 procent i 2007 til 15 procent i 2009.
Danmarks Tekniske Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til næsten at have samme niveau for frafald som gennemsnittet for alle universiteter.
I perioden 2007 – 2009 er der markant flere bachelor- og kandidatstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnitligt for alle universiteter.
I perioden 2007-2009 var medianalderen 26,6 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse, på Danmarks Tekniske Universitet. Det er ca. halvandet år lavere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter i samme periode, som var på ca. 28,1 år.
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,0 år på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket er et halvt år lavere end den gennemsnitlige studietid på 6,5 år for alle universiteterne.
I forbindelse med kapitel 5 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
19 procent af de samlede basismidler til forskning går til Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet har i perioden 2005 til 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 31 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 18 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks | 100 | 101 | 105 | 112 | 125 | 131 | |
| Indeks (IT-Universitetet i København) | 100 | 101 | 93 | 96 | 115 | 101 | 104 |
Danmarks Tekniske Universitet modtog i 2009 20 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Danmarks Tekniske Universitet fik samme år 21 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 12 procent af midlerne fra de danske private kilder, 40 procent af EU-midlerne og 21 procent af øvrige midler fra udlandet.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
| Københavns Universitet | 814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Universitet | 865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
| Syddansk Universitet | 197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
| Roskilde Universitet | 75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
| Aalborg Universitet | 174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
| Handelshøjskolen i København | 58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
| IT-Universitetet | 15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 1.244.923 | 100 | 495.503 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
I alt har Danmarks Tekniske Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 2 procent, hvilket er 6 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Udviklingen på Danmarks Tekniske Universitet dækker over en stigning i midler fra danske offentlige kilder og EU-midler på 27 og 10 procent, samt et fald i hjemtaget af midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet på henholdsvis 35 og 39 procent, jf. tabel 3.4.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | Danske offentlige kilder | 509.713 | 448.051 | 567.641 | 27 |
| Danske private kilder | 123.847 | 231.815 | 151.430 | -35 | |
| EU-midler | 152.175 | 180.868 | 198.506 | 10 | |
| Øvrige midler fra udlandet | 77.706 | 88.873 | 54.657 | -39 | |
| I alt | 863.441 | 949.607 | 972.234 | 2 | |
| Alle universiteter | Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Danmarks Tekniske Universitet har stilet mod, at der hvert år skulle ske en vækst på 5 procent i forhold til udgangspunktet i 2006. Danmarks Tekniske Universitet har i 2008 og 2009 opfyldt målene, jf. tabel 3.4.1.4.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 190,5 | 203 | 208 |
| Resultat | 193 | 199 | - |
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved 32 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Danmarks Tekniske Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Danmarks Tekniske Universitet | 3 | 6 | 33 | 18 | 138 | 43 | 174 | 32 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
3.4.3 Internationale ranglister
Danmarks Tekniske Universitet optræder med høje placeringer på fire af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.4.3.1. På Times Higher Education (THE) ligger Danmarks Tekniske Universitet i 2010 som nr. 36 i Europa og 122 i verden, og er dermed det højest rangerede danske universitet i THE-opgørelsen. Også i Leiden Ranking-opgørelsen ligger Danmarks Tekniske Universitet højest blandt de danske universiteter. På QS og ARWU ligger Danmarks Tekniske Universitet placeret som det tredjebedste danske universitet.
| Quacquarelli Symonds (QS) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Europa | Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) | LeidenRanking Crown indicator 2010 Verden (500 største) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår også i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning til Danmarks Tekniske Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 31 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.
I alt har Danmarks Tekniske Universitet fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 2 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Danmarks Tekniske Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige kilder og EU-midler, mens der var en tilbagegang i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet.
Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Set over perioden lever Danmarks Tekniske Universitet op til dette mål.
På THE og Leiden Ranking ranglisterne er Danmarks Tekniske Universitet det bedst placerede danske universitet. På QS og ARWU ranglister er Danmarks Tekniske Universitet placeret som det tredjebedste danske universitet.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 430 betalende studerende, 111 årselever1 og 62 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.
Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende fra 2008 til 2009, men samlet et betydeligt fald på 44 procent fra 2005 til 2009. I perioden 2005-2009 har Danmarks Tekniske Universitet oplevet en stigning på otte procent i antallet af årselever, mens sektoren som helhed har haft et fald på fem procent i perioden.
Danmarks Tekniske Universitet har fra 2005-2009 oplevet et fald på tre procent i antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, mens sektoren som helhed har oplevet en stigning på 31 procent i samme periode. Danmarks Tekniske Universitet har dog oplevet en stigning fra 2008 til 2009.
I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, ligger Danmarks Tekniske Universitet med et fald på tre procent markant under stigningen for sektoren som helhed på 31 procent. Dog har universitetet haft en stigning fra 2008 til 2009, jf. tabel 3.5.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | Antal betalende studerende | 764 | 200 | 373* | 419 | 430 | -44 |
| Antal årselever | 103 | 39 | 80 | 94 | 111 | 8 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 64 | 43 | 37 | 40 | 62 | -3 | |
| Alle Universiteter | |||||||
| Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - | |
| Antal årsstuderende | 6339 | 5629 | 6022 | 5715 | 6051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
2426 | 2420 | 2.501 | 2.690 | 3171 | 31 | |
*Tallet er korrigeret af DTU i forbindelse med årsrapporten for 2009.
Danmarks Tekniske Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 1,8 procent af universiteternes samlede antal årselever og 2,0 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 4,2 | 1,0 | 1,7* | 1,8 | - |
| Antal årselever | 1,6 | 0,7 | 1,3 | 1,6 | 1,8 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 2,6 | 1,8 | 1,5 | 1,5 | 2,0 |
Danmarks Tekniske Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 2 procent, hvilket er et fald fra ca. 4 procent i 2005, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets samlede deltagerbetaling faldt endvidere med over 20 procent fra ca. 10,2 mio. kr. i 2008 til knap 8 mio. kr. i 2009, efter at være steget med 3,7 mio. kr. fra 2006 til 2008.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 8.028 | 6.489 | 8.085 | 10.192 | 7.972 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 4 | 3 | 3 | 3 | 2 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet en række mål for efter- og videreuddannelse. Målene vedrører antallet af årselever, antallet af betalende personer, deltagerbetaling på executive master og diplom, antal kurser udbudt og antal udbudte kursusdage. Handelshøjskolen i København har stort set opfyldt målene, hvor målene i 2009 for ’deltagerbetaling executive master’ på 56,7 mio. kr, ’antal kurser udbudt’ på 64 kurser og ’antal kursusdage’ på 288 dage dog ikke blev opfyldt, jf. tabellerne 3.5.1.4-3.5.1.6.
3.5.2 Samarbejde med omverdenen
Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse. Målet vedrører antallet af udbudte aktiviteter målt i deltagerdage. Danmarks Tekniske Universitet har opfyldt dette mål i 2008-2009, jf. tabel 3.5.2.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 1.029 | 1.150 | 1.225 |
| Resultat | 1.564 | 1.761 | - |
3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat
Danmarks Tekniske Universitet har ikke fastsat mål i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 vedrørende deltagelse i den offentlige debat.
3.5.4 Samarbejde med omverdenen
Danmarks Tekniske Universitet angiver i universitetets årsrapport for 2009, at universitetets indsats i forhold til Viden til Erhvervslivet - DTU Match - er øget på alle aktiviteter. Antallet af besvarede henvendelser om rådgivning, som ofte resulterer i samarbejde med et DTU-institut, er steget med over 100 procent i forhold til startåret 2008. Et nyt rådgivningsforløb "Teknologispringere" støttet af midler fra Rådet for Teknologi og Innovation er indledt, og foreløbig har 15 virksomheder været involveret.
Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at universitetet har en mangeårig tradition for samarbejde med omverdenen. Danmarks Tekniske Universitet fremhæver, at det i 2009 var dét danske universitet (2009) med flest eksterne samarbejder (kontrakter), flest opfindelser (73), flest udstedte patenter (12) og størst omsætning i relation til kommercialisering (ca. 14 mio. kr.). Danmarks Tekniske Universitet står for ca. halvdelen af indtægterne i hele sektoren.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet til stadighed udvider porteføljen af projekter og aktiviteter. Danmarks Tekniske Universitet har gennem de seneste par år udviklet to større klyngeprojekter, der inddrager virksomheder, myndigheder og videninstitutioner:
- Danmarks Tekniske Universitet (Risø DTU) indgår som en væsentlig partner i Cleantech Cluster Copenhagen, der blandt andet finansieres af Vækstforum Hovedstaden. Projektet har en samlet finansiering på over 140 mio. kr.
- Danmarks Tekniske Universitet modtog ultimo 2009 knap 20 mio. kr. fra Vækstforum Hovedstaden og EU til klyngeprojektet Medico Innovation, der har fokus på udvikling af medico-teknologi til sundhedssektoren.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet indgår i en lang række forsknings- og innovationsprojekter med tæt kobling til det omgivende samfund. Et eksempel er projektet LEV VEL (DTU Elektro, Center for playware) med fokus på udvikling af velfærdsteknologier målrettet ældre. Projektet støttes økonomisk af Rådet for Teknologi og Innovation. Danmarks Tekniske Universitet. Haldor Topsøes mangeårige forskningssamarbejde inden for brændselsceller er et andet eksempel. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at det er det danske universitet med flest spin-outs, der bygger på viden eller patenter fra universitetet. I perioden 2000-2010 er flere end 80 virksomheder udsprunget fra Danmarks Tekniske Universitet.
Eksempler på virksomheder er bl.a. Abeo (superlette konstruktionsmaterialer), Sterling DK (energi), Amminex A/S (cleantech), Crystal Fiber (IKT), Expanite (materialeteknologi), Dacofi (fødevareteknologi) og Windar Photonic (vindmølleteknologi).
Danmarks Tekniske Universitet fremhæver DTU Danchip og DTU Cen som to eksempler på forskningsinfrastruktur med stor virksomhedsrelevans. Danmarks Teknisk Universitets renrumslaboratorie (DTU Danchip) anvendes af 20 videnintensive virksomheder til forskning og udvikling. DTU Danchip har en omsætning på ca. 8 mio. kr. årligt fra erhvervssamarbejde.
Danmarks Tekniske Universitet gennemfører centralt og decentralt aktiviteter for at fremme entrepreneurship, blandt andet gennem interne kompetenceforløb målrettet forskere og studerende, samt efteruddannelse målrettet erhvervslivet. DTU Business udbyder kompetenceforløbene Master in Management of Technology (MMT), Certificate in Entrepreneurial Leadership (CEL) og Leading Corporate Entrepreneurship (LCE). Masteruddannelsen MMT er gennemført af 240 erhvervsledere fra 180 virksomheder.
Danmarks Tekniske Universitet har i forbindelse med Proof of Concept midler anvendt springboards – en aktivitet, hvor universitetets forskere har præsenteret deres opfindelser for en række repræsentanter fra erhvervslivet (i samarbejde med Connect Danmark) med henblik på at styrke opfindelsens kommercielle potentiale.
Danmarks Tekniske Universitet lægger vægt på internationalt samarbejde og på at have et internationalt udsyn, blandt andet gennem matchmaking via Invest in Denmark og via Innovationscentrene. Danmarks Tekniske Universitet har eksempelvis afholdt machtmaking-arrangementer i München og i Silicon Valley.
| Indberettede opfindelser | Patentansøgninger indgivet | Udstedte patenter | Antal licensaftaler indgået (inkl. software) | Samlet licensportefølje (ekskl. software) | Spinout virksomheder etableret | Personale til teknologioverførsel (fuldtids årsværk) | Udgifter til kommercialisering (i 1000 kr.) | Indtægter fra kommercialisering (i 1000 kr.) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 | 3.545 |
| Aarhus Universitet | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 12,96 | 9.789 | 5.134 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 | 14.243 |
| IT-Universitetet i København | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 | 0 |
| Københavns Universitet | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 | 6.124 |
| Roskilde Universitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 | 0 |
| Syddansk Universitet | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 | 136 |
Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet et mål om at indgå mindst 300 juridisk bindende og gensidigt forpligtende aftaler om samarbejde med virksomheder pr. år. Danmarks Tekniske Universitet har overopfyldt dette mål, idet universitetet har indgået næsten tre gange så mange aftaler som målsat, jf. tabel 3.5.4.2.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Mål | 300 | 300 | 300 | |
| Resultat | 701 | 890 | - |
3.6 Fysiske rammer
Bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen består af de to tidligere sektorforskningsinstitutioner, jf. tabel 3.6.1.1:
- Risø ved Roskilde.
- Danmarks Fødevareforskning som består af Veterinærinstituttet med tre adresser: Bülowsvej på Frederiksberg (hovedadresse), Lindholm ved Kalvehave (virologi) og Hangøvej i Århus (fjerkræ, fisk og pelsdyr) samt Fødevareinstituttet med to adresser: Mørkhøj Bygade og Bülowsvej.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|
| Risø (DTU)* | - | 65.386 | 65.386 | 65.386 |
| DFVF(DTU) | - | 47.476 | 47.476 | 47.476 |
| I alt | - | 112.862 | 112.862 | 112.862 |
Det fremgår endvidere af tabel 3.6.1.2, at bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør 23 procent af Danmarks Tekniske Universitets samlede areal i 2010.
| Antal m2 | Procentvis andel af samlet areal | |
|---|---|---|
| UBST | 112.862 | 23 |
| Selveje* | 367.845 | 74 |
| Øvrige* | 16.747 | 3 |
| I alt | 497.454 | 100 |
3.6.1 Status på nybyggeri
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet med henblik på at effektuere målene med universitetsfusionen fra 2007 har påbegyndt en samlokalisering til Lyngby Campus for at kunne høste forsknings- og uddannelsesmæssige synergier. En afdeling af DTU Fødevareinstituttet er således allerede samlokaliseret fra Bülowsvej til Lyngby Campus i nyindrettede lokaler i 2010.
Herudover er samlokalisering af DTU Space fra Rockefellercenteret til nybygning B328 på Lyngby Campus færdigprojekteret, og forventes færdig til indflytning i 2012. Med henblik på at opsuge generel vækst i antal forskere (specielt ph.d) samt vækst i studentertal bygger Danmarks Tekniske Universitet en ny bygning B324 på Lyngby Campus, som er færdigprojekteret med forventet indflytning i 2012.
3.6.2 Vedligehold
Det seneste bygningssyn af Danmarks Tekniske Universitets SEA ejede bygninger er færdiggjort i juni 2009. Tilstandskaraktererne fra dette bygningssyn viser, at Danmarks Tekniske Universitets SEA ejede bygningsmasse har en moderat stand, jf. tabel 3.6.3.1.
| 1 - God | 2 - Over middel | 3 - Middel | 4 - Under middel | 5 - Dårlig | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2009 | 3,0 | 26,3 | 64,4 | 3,9 | 2,4 |
Bygningsmassen er meget blandet og spænder mellem det 170 år gamle fredede Mørkhøjgård og nyere arkitekturkomplekser. Den største del af bygningsmassen er dog fra 1950’erne og 1960’erne og har en middelgod vedligeholdelsestilstand.
Risø DTU er enestående, da området består af mange ensartede bygninger med karakteristiske arkitektoniske træk i smuk natur ved Roskilde Fjord. Lindholm er af usædvanlig karakter som en grøn ø med tilhørende færge. De øvrige anlæg er af mere blandet karakter, kvalitet og arkitektur. Vedligeholdelsesarbejde er i gang på alle adresser.
Desuden kan følgende punkter bemærkes:
- Skimmelsvampsanering på bygning 214 ved Dansk Dekommissionering på Risø er afsluttet.
- Arbejder på Lindholm (ombygning af skorsten samt diverse opretningsarbejder) er ikke igangsat.
- Arbejder på Mørkhøjgård (efter skimmelsvampsanering) er afsluttet.
Der arbejdes i øjeblikket på at prissætte en totalrenovering af Risø Gæstehjem.
3.6.3 Laboratorieundersøgelsen
Universitets- og Bygningsstyrelsen afventer Danmarks Tekniske Universitets plan for brug af laboratoriebevillinger på Risø, jf. tabel 3.6.4.1 og 3.6.4.2.
Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder på et aktstykke med henblik på, at Danmarks Tekniske Universitet kan overføre laboratoriebevillinger fra de bygninger, universitetet fraflytter, til universitetets campus i Lyngby.
Universitets- og Bygningsstyrelsen afventer Danmarks Tekniske Universitets plan for brug af laboratoriebevillinger på Risø, jf. tabel 3.6.4.1 og 3.6.4.2. Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder på et aktstykke med henblik på, at Danmarks Tekniske Universitet kan overføre laboratoriebevillinger fra de bygninger, universitetet fraflytter, til universitetets campus i Lyngby.
| Areal m2 | %-fordeling | Moderniseringsudgift | %-fordeling | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| DTU | 68.580 m2 | 12 % | 659.600.000 kr. | 11 % | 9.600 kr./m2 |
| Ialt | 556.000 m2 | 100 % | 5.856.000.000 | 100 | 10.500 kr./m2 |
| Laboratoriebevillinger | Igangsatte projekter | |
|---|---|---|
| Risø | 299,9 | - |
| Sektorforskningsinstitutioner* | 359,7 | - |
| I alt | 659,6 | - |
3.6.4 Konklusion
Danmarks Tekniske Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden 2008 til 2010. Bygningsmassen lejet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør 23 procent af Danmarks Tekniske Universitets samlede areal i 2010.
Der pågår et arbejde med udfærdigelse af lejekontrakter for de bygninger der er fulgt med de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner.
Tilstandskaraktererne fra bygningssynet i 2009 viser, at Danmarks Tekniske Universitets bygningsmasse har en moderat stand.