4. Internationalisering af uddannelserne
Danske universiteter samarbejder i dag i stor udstrækning med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb.
Universiteterne har, som led i debatten om regelforenkling, givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, og at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.
For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus- kandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.
Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde – for så vidt angår det retlige grundlag for internationale uddannelsessamarbejder – for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.
I det følgende fokuseres på Danmarks Tekniske Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for, at alle dimittender opnår globale kompetencer.
4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold
I studieåret 2009/2010 tog 210 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet på udveksling i udlandet. Dette er en stigning i forhold til de foregående studieår, hvor tallene var henholdsvis 191 og 201 studerende. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende har holdt sig konstant på 5 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.1.
| Udgående 2007/2008 | Udgående 2008/2009 | Udgående 2009/2010 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | |
| Københavns Universitet | 984 | 27 | 1040 | 27 | 1.139 | 29 |
| Aarhus Universitet | 780 | 21 | 778 | 20 | 756 | 19 |
| Syddansk Universitet | 296 | 8 | 265 | 7 | 298 | 8 |
| Roskilde Universitet | 171 | 5 | 234 | 6 | 155 | 4 |
| Aalborg Universitet | 353 | 10 | 323 | 8 | 314 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 920 | 25 | 983 | 26 | 1.083 | 27 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 191 | 5 | 201 | 5 | 210 | 5 |
| IT-Universitetet | 5 | 0 | 6 | 0 | 3 | 0 |
| I alt | 3.700 | 100 | 3.830 | 100 | 3.958 | 100 |
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra VTU. UVM-studerende på internationale studieophold medtages ikke.
Samtidig med stigningen i udgående udvekslingsstuderende er der sket en stigning i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 502 i 2009 til 626 i 2010. Med de 626 indgående studerende kommer Danmarks Tekniske Universitet ca. på niveau med 2008, hvor der var 584 indgående studerende. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende udgør 10 til 12 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.2.
| Indgående 2007/2008 | Indgående 2008/2009 | Indgående 2009/2010 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Antal | Procent | Antal | Procent | |
| Københavns Universitet | 1.471 | 29 | 1690 | 33 | 1.795 | 31 |
| Aarhus Universitet | 950 | 19 | 990 | 19 | 1.206 | 21 |
| Syddansk Universitet | 304 | 6 | 260 | 5 | 305 | 5 |
| Roskilde Universitet | 182 | 4 | 207 | 4 | 217 | 4 |
| Aalborg Universitet | 500 | 10 | 464 | 9 | 528 | 9 |
| Handelshøjskolen i København | 1036 | 21 | 1029 | 20 | 1.060 | 19 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 584 | 12 | 502 | 10 | 626 | 11 |
| IT-Universitetet | 10 | 0 | 10 | 0 | 8 | 0 |
| I alt | 5.037 | 100 | 5.152 | 100 | 5.745 | 100 |
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Videnskabsministeriet. UVM-studerende på internationale studieophold samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke.
Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde Danmarks Tekniske Universitet i 2010 210 udgående studerende og 626 indgående studerende.
Danmarks Tekniske Universitet har i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af ind- og udrejsende studerende. For indrejsende studerende er der alene opstillet mål for kandidatstuderende. Danmarks Tekniske Universitet har i 2009 overopfyldt sit mål for antallet af indrejsende studerende på kandidatuddannelser, da universitetet havde ca. dobbelt så mange indrejsende studerende på kandidatuddannelser end målsat. Således steg antallet af indrejsende studerende på kandidatuddannelser med 80 fra 2008 til 2009, jf. tabel 4.1.3. Det fremgår også af tabellen, at Danmarks Tekniske Universitet ikke opfyldte sit mål for antallet af udrejsende studerende i både 2008 eller 2009.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har en meget fleksibel uddannelsesstruktur, som gør det muligt at planlægge et semester i udlandet uden at forlænge studiet. Danmarks Tekniske Universitet oplever ikke problemer med meritoverførsel.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Indrejsende studerende på kandidatuddannelser | ||||
| Mål | 160 | 170 | 180 | |
| Resultat | 258 | 338 | 410* | |
| Udrejsende studerende | ||||
| Mål | 240 | 260 | 280 | |
| Resultat | 216 | 220** | 241* |
* Oplyst af Danmarks Tekniske Universitet
** Oplyst af Danmarks Tekniske Universitet. Tallet afviger fra de 197, der er oplyst i universitetets årsrapport for 2009.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at strategien på internationaliseringsområdet har haft effekt, idet antallet af indrejsende studerende på kandidatuddannelserne er steget fra 258 i 2008 til 410 i 2010 jf. opgørelsen i universitetets årsrapport, tabel 4.1.3. Der er ligeledes sket en stigning i antallet af udrejsende studerende fra universitetet fra 2008 til 2010, jf. opgørelsen i universitetets årsrapport, tabel 4.1.3.
Danmarks Tekniske Universitet har over 230 udvekslings- og samarbejdsaftaler med universiteter i hele verden, fortrinsvis i Europa. Aftaleporteføljen revideres løbende, men mindst hvert andet år. Samarbejdspartnere udvælges efter følgende kriterier: høj placering på de internationale eller nationale rankinglister, høj kvalitet af indkommende studerende udtrykt i antal ECTS pr. semester (mindst 25 ECTS) og solide engelskkundskaber, samt udbud af kurser på engelsk på universitetet for at muliggøre DTU studerendes studieophold. Det sidste krav er sværest at opfylde for partnerne i Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien.
Danmarks Tekniske Universitet vil iværksætte en handlingsplan etapevis med det sigte at motivere flere studerende til udlandsophold, for dermed at opnå en bedre balance mellem antallet af ud- og indrejsende studerende. Handlingsplanens hovedelementer er følgende:
- Præsentere udlandsophold som investering i fremtidig karrieremulighed, frem for hidtidig fokus på den personlige udvikling og den horisontudvidende oplevelse.
- Tættere samarbejde med de faglige miljøer på Danmarks Tekniske Universitet om motivation af studerende samt udvælgelse af egnede partneruniversiteter afhængigt af studieretningen/kursusudbud.
- En variation af tilbud fra universiteter, hvor man kan være ’eneste DTU’er på stedet’ til ’pakkeløsninger’, hvor en større gruppe tager af sted sammen, hvorved de svagere studerende kan få opbakning af gruppen.
- En større opmærksomhed på, at udlandsopholdet også kan tilrettelægges midt i studietiden, ikke nødvendigvis udelukkende i det femte semester på BSc og det tredje semester på kandidat-delen.
DTU-studerende søger fortrinsvist studieophold i lande som USA, Australien, og England. Den økonomiske krise har påvirket disse landes univeristeter i retning af modtage flere betalende studerende fra udlandet. Udlandsstipendieordning kompenserer en del for denne situation, idet flere studerende kan rejse uafhængigt af aftalepladser. Omvendt hæmmer ordningen muligheden for aftaleudvidelse, idet flere universiteter i disse lande, især New Zealand og Australien betragter den danske ordning som en indtægtskilde.
Som yderligere tiltag til motivation af DTU-studerende til udlandsophold er iværksat en handlingsplan til bedre integration af Danmarks Tekniske Universitets danske og internationale studerende. Via blandede arbejdsgrupper og intromøder for udrejsende studerende får de danske studerende et mere positivt indtryk af de internationale studerende, og får selv lyst til at rejse ud.
Danmarks Tekniske Universitets strategi for rekruttering af internationale kandidatstuderende baseres på tre målsætninger:
- Rekruttere fagligt dygtige studerende og -hvis ikke fra EU/EØS lande- betalingsdygtige studerende til DTU kandidatuddannelser;
- Rekruttere studerende, der antages at ville arbejde i Danmark efter afsluttede studier og dermed understøtte DTU-relationer til industrien;
- Sikre geografisk spredning blandt de rekrutterede studerende for at tilbyde Danmarks Tekniske Universitets danske studerende et indblik i globaliseringens effekt bredt forstået. .Som eksempel kan nævnes, at Danmarks Tekniske Universitet tildeler statsstipendier som hele og halve fripladser (’tuition fee wavers’), hvorved antallet af dygtige studerende og antallet af selvbetalende studerende øges. Den overvejende del (79 procent) af Danmarks Tekniske Universitets internationale kandidatstuderende kommer fra lande inden for EU, heraf rigtig mange nordiske studerende (20 procent), især fra Island.
Danmarks Tekniske Universitet understøtter aktivt Universitets- og Bygningsstyrelsens ’Study in Denmark”-initiativer i Kina og Tyskland og deltager i generelle overvejelser ved valg af fremtidige markedsfremstød. Ca. 20 procent af Danmarks Tekniske Universitets internationale kandidatstuderende har været på Danmarks Tekniske Universitet som udvekslings – eller sommeruniversitetsstuderende. De internationale kandidatstuderendes resultater følges nøje. De afviger ikke i kvalitet eller gennemførelsestid fra de danske studerendes resultater. En gennemsnitlig udvekslingstuderende studerende tager over 30 ECTS og opnår karakter, der er sammenlignelige med Danmarks Tekniske Universitets danske studerende.
Danmarks Tekniske Universitet modtager ikke ’freemovers’, idet universitetet kun modtager internationale studerende gennem de officielle udvekslingsaftaler.
4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse
I 2009 var der på Danmarks Tekniske Universitet 676 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 561. Knap 15 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, er internationale studerende. Det er væsentligt flere end på universiteterne samlet set, hvor knap 8 procent af de studerende på en hel uddannelse er internationale, jf. tabel 4.2.1.
Faktaboks: Ændret opgørelsesmetode over internationale studerende på en hel uddannelse
I samarbejde med Danmarks Statistik har Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret opgørelsesmetoden til at beregne internationale studerende på en hel uddannelse. I opgørelsen indgår nu studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Internationale studerende er altså kun en delmængde af antallet af studerende med ikke-dansk statsborgerskab. Blandt andet fordi personer med invalide cpr-numre ikke er talt med som internationale studerende i tidligere opgørelser, er antallet af internationale studerende højere med den nye opgørelsesmetode.
Til forskel fra tidligere opgørelser, medtager den nye opgørelsesmetode personer, som ikke har et validt cpr-nummer, som internationale studerende. Nærmere undersøgelser af disse har påvist, at disse er internationale studerende.
Optaget af internationale studerende, og som konsekvens heraf antallet af internationale studerende, er overestimeret i det nyeste år (2009). Det skyldes, at en del af de internationale studerende, der bliver indskrevet på universiteterne, aldrig kommer i gang med studiet. Disse kan først fjernes fra registrene året efter.
| 2007 | 2008 | 2009 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| antal | pct. af alle studerende | antal | pct. af alle studerende | antal | pct. af alle studerende | ||
| Danmarks Tekniske Universitet | Humaniora | - | - | - | - | - | - |
| Naturvidenskab | 10 | 43,5 | 9 | 37,5 | 3 | 25,0 | |
| Samfundsvidenskab | - | - | - | - | - | - | |
| Sundhedsvidenskab | - | - | - | - | - | - | |
| Teknisk videnskab | 551 | 13,0 | 551 | 12,9 | 673 | 14,8 | |
| I alt | 561 | 13,1 | 560 | 13,1 | 676 | 14,8 | |
| Alle universiteter | Humaniora | 974 | 2,6 | 1.160 | 3,2 | 1.342 | 3,7 |
| Naturvidenskab | 1.127 | 6,9 | 1.216 | 7,4 | 1.275 | 7,5 | |
| Samfundsvidenskab | 2.786 | 7,0 | 2.973 | 7,3 | 3.568 | 8,5 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.368 | 13,5 | 1.382 | 13,4 | 1.428 | 13,6 | |
| Teknisk videnskab | 916 | 12,0 | 901 | 11,8 | 1.036 | 12,8 | |
| I alt | 7.171 | 6,5 | 7.632 | 6,8 | 8.649 | 7,6 | |
4.3 Danmarks Tekniske Universitets internationaliseringsarbejde
Handelshøjskolen i Københavns internationale samarbejder er beskrevet her:
I Danmarks Tekniske Universitets strategi 2008-2013 anføres, som en del af universitetets vision, at universitetet ser sig selv som ”globalt anerkendt og som et teknisk eliteuniversitet rodfæstet i Danmark, men internationalt i rækkevidde og standard”. Universitetet vedkender sig sin rolle som teknisk-naturvidenskabelig dynamo for det danske samfund og erkender samtidig, at universitetet kun løser sin opgave i en globaliseret konkurrencedrevet verden ved at kunne måle sig med internationalt førende tekniske universiteter, dvs. ved at være på eliteniveau.
Som led i Danmarks Tekniske Universitets strategi skal universitetet tilbyde uddannelser blandt andet i samarbejde med andre internationalt førende partneruniversiteter. Universitetets akademiske grader på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau skal have høj international standard og være blandt de højest ansete i Europa.
Universitetet skal indrette sine uddannelser og grader i en struktur efter Bologna- konventionen, således at de studerende får de bedste muligheder for at sammensætte uddannelsesforløb, herunder kandidatuddannelser, i et internationalt netværk af førende universiteter. Universitetet har opnået aftaler med mere anerkendte internationale universiteter, European Alliance, Nordic Five Tech og samarbejde med Resselear Polytechnic Institute.
Danmarks Tekniske Universitet oplever dog også nogle udfordringer i forbindelse med akkreditering af Erasmus Mundus samarbejdsuddannelser, et lille antal stipendier til ikke EU-studerende og vanskeligere forhold for internationale studerendes indrejse og ophold i Danmark.
4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejde
I tilsynsrapporten fra 2009 om Danmarks Tekniske Universitet blev det anført, at undervisningssproget på bacheloruddannelserne er dansk, hvorfor bacheloruddannelsen ikke har en betydelig andel af internationale bachelorstuderende, og heller ikke forventes at få det. De to-årige kandidatuddannelser udbydes derimod på engelsk, og uddannelserne henvender sig derfor i højere grad til internationale studerende end bacheloruddannelsen. Danmarks Tekniske Universitet markedsfører kandidatuddannelserne internationalt og forventer, at antallet af internationale kandidatstuderende på universitetet vil stige.
Arbejdet i European University Alliance har hidtil primært udmøntet sig i forskningssamarbejder bl.a inden for katalyse, combustion, nanotech og space technology. En større aktivitet er ph.d.-skolen inden for bæredygtig energi - European Graduate School in Sustainable Energy Technology (www.egs-energy.eu), hvor 50-60 ph.d.-studerende og forskere samarbejder og mødes hvert halve år i Summer og Winter Schools. På uddannelsessiden er der etableret 3 fælles hele kandidatuddannelser i Computational Mechanics, Physics and Nanotechnology samt Environmental Engineering. Derudover har der været administrativt samarbejde vedrørende studenterudveksling, innovation/tech trans, optag af internationale studerende og ph.d.-området.
Samarbejdet i Nordic Five Tech bygger overvejende på uddannelsesaktiviteter og løbende erfaringsudveksling inden for ledelsesmæssige og administrative områder. Af konkrete aktivitetsområder kan nævnes samarbejdet om de fællesnordiske kandidatuddannelser, kvalitetssikring samt innovation og entrepreneurskab. Alliancen har gennem et pilotprojekt i 2009-10 etableret et internt kvalitetssikringskoncept: ”N5T QA Exercise on Peer Evaluation of Master Programmes”, hvor i alt 6 kandidatuddannelser evaluerede hinanden. Projektet iværksættes nu som en fortløbende aktivitet i alliancen og danner blandt andet baggrund for konsortiedannelse til etablering af nye fællesnordiske kandidatuddannelser. Alliancen samarbejder endvidere om innovation og entrepreneurship, og der planlægges til sommer afholdelse af en N5T-sommerskole om entrepreneurskab. Alliancens education committee vil fremadrettet arbejde på at udfolde visionen om Nordic Five Tech som en udvidet campus for Danmarks Tekniske Universitets studerende.
Danmarks Tekniske Universitet ønsker at brede konceptet for de strategiske alliancer ud til andre fagområder og til at inkludere flere partnere i alliancen. I regi af Nordic Five Tech arbejder Danmarks Tekniske Universitet på etablering af en portefølje af fællesnordiske kandidatuddannelser. Alliancen udbyder to internationale kandidatuddannelser: Innovative Sustainable Energy Engineering (koordineret af KTH) og Nordic Master i Maritime Engineering, som koordineres af Danmarks Tekniske Universitet. Nordic Master i Maritime Engineering danner baggrund for et arbejde med at udvikle fælles modeller og procedurer for samarbejde om joint programmes, som ledes af Danmarks Tekniske Universitet.
Danmarks Tekniske Universitet har primo november fået tildelt midler fra Nordisk Ministerråd til etablering af en fællesnordisk kandidatuddannelse i miljø (eNviro5Tech) og Danmarks Tekniske Universitet deltager i en Erasmus Mundus uddannelse, NordSecMob, sammen med fire Nordic Five Tech partnere og Tartu university.
4.4 Konklusion
Danmarks Tekniske Universitet havde i 2010 210 udgående studerende og 626 indgående studerende. Danmarks Tekniske Universitet har i 2010 oplevet en stigning i antallet af indrejsende studerende, samt en mindre stigning i antallet af udrejsende studerende.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har en meget fleksibel uddannelsesstruktur, som gør det muligt at planlægge et semester i udlandet uden at forlænge studiet. Danmarks Tekniske Universitet oplever ikke problemer med meritoverførsel.
Danmarks Tekniske Universitet har 230 udvekslings- og samarbejdsaftaler med universiteter i hele verden, fortrinsvis i Europa. Aftaleporteføljen revideres løbende, men mindst hvert andet år, og Danmarks Tekniske Universitet har således fokus på at studerende sendes på udvekslingsophold på universiteter med en vis kvalitet.
Danmarks Tekniske Universitet har et samarbejde i regi af to strategiske alliancer, European University Alliance of Science and Technology (med Technische Universtät München og TU Eindhoven) og Nordic Five Tech (Chalmers, KTH. Aalto University og NTNU). Der er inden for disse to alliancer oprettet fælles uddannelsesforløb (parallelforløb) og der sker samarbejde inden for ph.d.-uddannelse, på forskning samt på administrativt niveau og i forbindelse med en uddannelse i entrepeneurskab.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Danmarks Tekniske Universitets alliancer med udenlandske universiteter og forventer, at Danmarks Tekniske Universitet opnår et stort udbytte heraf. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på de samarbejdsaftaler, Danmarks Tekniske Universitet har med internationale universiteter og de kvalitetskrav, Danmarks Tekniske Universitet stiller her til.
Danmarks Tekniske Universitet står over for en stor udfordring i at øge antallet af udrejsende studerende, og Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet vil gøre en stor indsats for at gøre det lettere for sine studerende at rejse ud på meritgivende ophold og øge de studerendes interesse for studieophold og udbytte af ophold i udlandet. Det er styrelsens forventning, at Danmarks Tekniske Universitet hurtigt etablerer balance i udvekslingen af studerende.