5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De sidstnævnte er beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor. Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret. Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om uddannelsesudbuddet matcher arbejdsmarkedets behov.5.1 Studieaktivitet
5.1.1 Søgning og optag
I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Danmarks Tekniske Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Danmarks Tekniske Universitet har den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger med udgangspunkt i 2007 været lige under niveau med udvilklingen i søgningen på universiteterne samlet set. I 2008 og 2009 havde Danmarks Tekniske Universitet en mere positiv udvikling i søgningen end de øvrige universiteter. I 2010 har Danmarks Tekniske Universitet dog ikke oplevet en vækst i søgninger, der til sammenligning har været meget stor på de øvrige universiteter. Den procentuelle vækst i optaget er større på Danmarks Tekniske Universitet end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | |||||
| Humaniora | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Naturvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Samfundsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teknisk videnskab | 786 | 807 | 916 | 927 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 786 | 807 | 916 | 927 | |
| Indeks | 100 | 103 | 117 | 118 | |
| Videregående uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke er under VTU | 411 | 411 | 438 | 458 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 7.654 | 6.296 | 7.876 | 8.823 | |
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | 4.174 | |
| Samfundsvidenskab | 10.397 | 9.168 | 11.902 | 12.631 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.072 | 2707 | 4.285 | 4.786 | |
| Teknisk videnskab | 1.627 | 1.667 | 1.792 | 1.983 | |
| Teologi | 123 | 102 | 133 | 128 | |
| I alt | 27.295 | 22.874 | 29.507 | 32.525 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 | 119 |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | |||||
| Humaniora | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Naturvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Samfundsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teknisk videnskab | 666 | 708 | 760 | 776 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 666 | 708 | 760 | 776 | |
| Indeks | 100 | 106 | 114 | 117 | |
| Videregående uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke er under VTU | 351 | 402 | 384 | 440 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 6.370 | 5.242 | 5.963 | 6.645 | |
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.100 | 3.652 | |
| Samfundsvidenskab | 7.785 | 6.952 | 7.544 | 8.607 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.748 | 1.666 | 1.960 | 2.113 | |
| Teknisk videnskab | 1.504 | 1.589 | 1.662 | 1.863 | |
| Teologi | 146 | 97 | 147 | 150 | |
| I alt | 20.649 | 18.093 | 20.376 | 23.030 | |
| Indeks | 100 | 83 | 99 | 112 |
Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet i 2010 forhøjede antallet af studiepladser med seks studerende på de ni ”ikke-våde-uddannelser” fra 60 til 66.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at det på grund af laboratoriearbejder er vanskeligt at øge optaget på de våde uddannelser, Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at der er ledige pladser på to af universitetets bachelorlinjer og på de fleste af Danmarks Tekniske Universitets diplomingeniørretninger.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet fra september 2011 udbyder en ny bachelorlinje i Bygningsdesign. Og diplomingeniøruddannelsen som Fødevareanalytiker udbydes igen i 2011. Uddannelsen blev udbudt første gang i 2010, men blev ikke oprettet på grund af for lille søgning. Danmarks Tekniske Universitet forventer en øget søgning til de to uddannelser på 60-70 personer i 2011.
Danmarks Tekniske Universitets arbejde for at øge søgningen til uddannelserne sker ved, at Danmarks Tekniske Universitet løbende udvikler sin markedsføring af uddannelserne. Markedsføringen sker gennem Åbent Hus, der gennemføres to gange om året for gymnasieelever og andre potentielle studerende Hertil kommer Danmarks Tekniske Universitets løbende tilbud til gymnasierne (besøg i ”Bioteket”, ”Nanoteket” og ”Matematikum” og ordningen ”Studerende for en dag”). Danmarks Tekniske Universitet har desuden en gymnasial fokusgruppe bestående af gymnasieelever, der ved to årlige møder inviteres til at give deres vurdering af markedsføringen af Danmarks Tekniske Universitets uddannelser.
Hvert år er der en gruppe studerende, der har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Danmarks Tekniske Universitet afviste i 2010 54 kvalificerede ansøgere, hvilket er et fald på 25 procent i forhold til 2009. Det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter faldt med 4 procent, svarende til 175 personer fra 2009 til 2010, jf. tabel 5.1.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Danmarks Tekniske Universitet |
|||||||
| Humaniora | |||||||
| Naturvidenskab | |||||||
| Samfundsvidenskab | |||||||
| Sundhedsvidenskab | |||||||
| Teknisk videnskab | 33 | 28 | 72 | 54 | -18 | -25 | |
| I alt | 33 | 28 | 72 | 54 | -18 | -25 | |
| Videregående uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke er under VTU | 14 | 19 | 30 | 31 | 1 | 3 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 1.141 | 439 | 1.193 | 1.346 | 153 | 13 | |
| Naturvidenskab | 341 | 107 | 276 | 331 | 55 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 1.344 | 831 | 2.219 | 1.699 | -520 | -23 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.397 | 290 | 1.188 | 1.369 | 181 | 15 | |
| Teknisk videnskab | 47 | 39 | 108 | 66 | -42 | -39 | |
| Teologi | 2 | 2 | 2 | 0 | -2 | -100 | |
| I alt | 4.272 | 1.708 | 4.986 | 4.811 | -175 | -4 | |
Anm.: *Af diskretions hensyn er celler med færre end 2 individer blændet.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Danmarks Tekniske Universitet | |||||||
| Humaniora | |||||||
| Naturvidenskab | |||||||
| Samfundsvidenskab | |||||||
| Teknisk videnskab | 653 | 720 | 789 | 783 | -6 | -1 | |
| I alt | 653 | 720 | 789 | 783 | -6 | -1 | |
| Videregående uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke er under VTU | 334 | 404 | 415 | 442 | 27 | 7 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 6.491 | 5.311 | 6.389 | 6.915 | 526 | 8 | |
| Naturvidenskab | 3.104 | 2.550 | 3.335 | 3.815 | 480 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 7.819 | 6.904 | 7.855 | 8.773 | 918 | 12 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.717 | 1.641 | 1.925 | 2.125 | 200 | 10 | |
| Teknisk videnskab | 1.491 | 1.573 | 1.732 | 1.887 | 155 | 9 | |
| Teologi | 180 | 106 | 170 | 189 | 19 | 11 | |
| I alt | 20.802 | 18.085 | 21.406 | 23.704 | 2.298 | 11 | |
Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.
Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Danmarks Tekniske Universitet i 2010 har haft et lille fald i antal optagne pr. 1/10 på 6 personer, svarende til et fald på 1 procent. I modsætning hertil har universiteterne samlet set haft en vækst på 11 procent i antallet af optagne.
Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Danmarks Tekniske Universitets optagelsestal efter 2. runde er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år også har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).
5.1.2 Fuldførte
I 2009 fuldførte 720 studerende en kandidatuddannelse på Danmarks Tekniske Universitet. Dette er et fald på 11 procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Naturvidenskab | |||
| Samfundsvidenskab | |||
| Sundhedsvidenskab | |||
| Teknisk videnskab | 813 | 755 | 720 |
| I alt | 813 | 755 | 720 |
| Indeks | 100 | 93 | 89 |
| Alle universiteter | 12.898 | 12.341 | 13.018 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 |
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober året før til 30. september det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
Udviklingen i 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2008, som er baseret på 2007 og 2008 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.
Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.
Universitets- og Bygningsstyrelsen har estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet er uændret i forhold til det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.
Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2016, hvorefter antallet af unge vil være nogenlunde konstant i en periode.
Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.540. Det er ca. 1.500 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. seks procent.
Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.750, svarende til en stigning på ca. 17 procent.
Hvis Danmarks Tekniske Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. seks procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Danmarks Tekniske Universitet på 74 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 1.299 studerende. De 74 studerende svarer til, at Danmarks Tekniske Universitet skal optage 15 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.
Profilmodellen fra 2008 viser, at 63 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 47 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse. Det betyder, at 75 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.
Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden – betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.
Opfølgning på sidste års rapport vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen
I sidste års rapport noterede Universitets- og Bygningsstyrelsen, at Danmarks Tekniske Universitet primært ønskede at bidrage til 50 procent målsætningen ved øget optag på diplomingeniøruddannelsen. Universitetet ønskede af kvalitets- og kapacitetshensyn ikke at udvide optaget på bacheloruddannelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen påpegede på mødet, at det er en central politisk målsætning, som universiteterne alle har ansvar for at bidrage til. Det er positivt, at diplomingeniøruddannelsen bidrager til 50 procent målsætningen med et øget optag, men Universitets- og Bygningsstyrelsen så gerne, at Danmarks Tekniske Universitet også bidrog på andre områder.
5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
Danmarks Tekniske Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen. Universitetet levede op til målet i udviklingskontrakten i både 2008 og 2009, jf. tabel 5.2.1.1. Danmarks Tekniske Universitet har i udviklingskontrakten for 2011 angivet, at universitetet i 2011 vil øge optaget til 814 studerende.
| 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Bacheloruddannelserne | Mål | 670 | 680 | 690 | 814 |
| Resultat | 715 | 755 | 757* | - | |
| Diplomingeniøruddannelserne | Mål | 490 | 500 | 500 | 500 |
| Resultat | 509 | 510 | 540* | - |
* Oplyst af Danmarks Tekniske Universitet
5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske job til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet
Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Danmarks Tekniske Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis ligger der seks uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.
Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.
De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Danmarks Tekniske Universitet har 3 gule uddannelser. De gule uddannelser er uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, men der optages for få.
Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.
Danmarks Tekniske Universitets uddannelser er på nuværende tidspunkt udelukkende placeret i de grønne og gule felter. Én af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at overveje, hvordan samfundet generelt øger søgningen til de områder, der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer især på teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser.
Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet 2009
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt. Bemærk, at ikke alle civilingeniøruddannelse har deres egen kode hos Danmarks Statistik, i stedet er flere uddannelser/specialiseringer samlet under én kode.
Beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel registreringskode sættes til gennemsnittet for civilingeniøruddannelserne/specialiseringerne på universitetet, som er 93,1 procent.
Faktaboks: Beskrivelse af ON-indikatoren
ON-indikatoren angiver optagelsessandsynligheden i 2009 kombineret med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008 fordelt på uddannelser.
ON-indikatoren tager udgangspunkt i personer, der har søgt om optag på en uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding, og som er påbegyndt en bacheloruddannelse. Alene optagelsesområder, der har mere end ni optagne pr. 1/10, medtages. Denne information kombineres med informationen om, hvor mange der påbegynder en delt (to-årig) kandidatuddannelse i 2009, og som har fuldført en bacheloruddannelse. Alene bacheloruddannelser, der leverer mere end ni optagne til en delt (to-årig) kandidatuddannelse medtages. Disse grænser lægges ind for at sikre valid statistik.
Optagelsessandsynligheden beregnes som antal optagne eksklusiv standby delt med antallet af 1. prioritetsansøgere. Hvis der optages flere end der er 1. prioritetsansøgere, sættes optagelsessandsynligheden til 1.
Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end en bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen.
Hvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af deres beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (85, 90).
5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet uddanner kun inden for hovedområdet teknisk videnskab, jf. tabel 5.3.2.1. Ansøgere til Danmarks Tekniske Universitet har en optagelsessandsynlighed på niveau medgennemsnittet for alle universiteterne.
| Hovedområde | 2008 | 2009 Optagelsessandsynlighed | Procent nyuddannede | Procent nyuddannede | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nyuddannede | Beskæftigelsesfrekvens | Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | ||||||
| DTU | Alle uni | DTU | Alle uni | DTU | Alle uni | Danmarks Tekniske Universitet | Alle universiteter | ||||||||||
| Hum | 2.818 | 84,3 | 89,7 | 11 | 5 | 25 | 59 | 100 | |||||||||
| Nat | 1.541 | 90,3 | 91,6 | 43 | 11 | 1 | 46 | 100 | |||||||||
| Samf | 4.409 | 93,2 | 77,1 | 15 | 75 | 2 | 9 | 100 | |||||||||
| Sund | 1.295 | 97,5 | 71,4 | 16 | 84 | 0 | 0 | 100 | |||||||||
| Tek | 753 | 308 | 93,1 | 90,6 | 84,6 | 96,0 | - | - | - | - | - | 29 | 0 | 71 | 0 | 100 | |
| I alt | 753 | 10.371 | 93,1 | 90,8 | 84,6 | 85,0 | - | - | - | - | - | 18 | 45 | 10 | 27 | 100 | |
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Bemærk, at fuldførte ingeniører pt. ikke kan opdeles på uddannelser/specialisering, derfor angives alene totalen af nyuddannede på hovedområde. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.
| Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedområde | Danmarks Tekniske Universitet | Alle universiteter | ||||||||
| Hum | 6 | 3 | 8 | 24 | 41 | |||||
| Nat | 11 | 2 | 1 | 9 | 23 | |||||
| Samf | 6 | 6 | 3 | 5 | 20 | |||||
| Sund | 2 | 5 | 0 | 0 | 7 | |||||
| Tek | 6 | 4 | 0 | 0 | 10 | 7 | 1 | 1 | 0 | 9 |
| I alt | 6 | 4 | 0 | 0 | 10 | 32 | 17 | 13 | 38 | 100 |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilket kvadrant uddannelsen ligger i for at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
Ikke alle civilingeniøruddannelser/specialiseringer, har deres egen kode. I stedet er uddannelserne/specialiseringerne samlet under én kode. Derfor sættes beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel kode til gennemsnittet for civilingeniøruddannelser/specialiseringer på universitetet, som er 93,1 procent. Det er et midlertidigt problem, idet Danmarks Statistik er overgået til at oprettet en kode for hver uddannelse i takt med akkreditering af eksisterende uddannelser. Optagelsessandsynligheden er mulig at beregne på enkelt uddannelse, idet kilden er Den Koordinerede Tilmelding, som sondrer mellem alle uddannelser. Danmarks Tekniske Universitet har seks grønne uddannelser ud af i alt 10. Disse har en høj beskæftigelse, og hvor mange af ansøgerne optages, jf. tabel 5.3.2.3. De 4 øvrige uddannelser er gule. For disse uddannelser gælder, at de har en høj beskæftigelse, men at for få af ansøgerne optages.
Det skal bemærkes særligt for civilingeniøruddannelserne, at beskæftigelses- frekvensen for civilingeniøruddannelser, der ikke har en individuel registreringskode sættes til gennemsnittet for civilingeniøruddannelserne/specialiseringerne på universitetet, som er 93,1 procent. Dette er tilfældet for alle Danmarks Tekniske Universitets uddannelser, der er nævnt nedenfor.
| Hovedområde | Uddannelse | Antal nyuddannede | Beskæftigelsesfrekvens | Optagelsessandsynlighed | Farve |
|---|---|---|---|---|---|
| Tek | Bioteknologi,civ.ing. | - | 0,93 | 1,00 | Grøn |
| Tek | Kemi-miljø,civ.ing. | - | 0,93 | 0,96 | Grøn |
| Tek | Elektronik-IT,civ.ing. | - | 0,93 | 0,94 | Grøn |
| Tek | Medicin-tekno,civ.ing. | - | 0,93 | 0,90 | Grøn |
| Tek | IT-informatik,civ.ing. | - | 0,93 | 0,99 | Grøn |
| Tek | Indust. prod.,civ.ing | - | 0,93 | 0,88 | Grøn |
| Tek | Design-innovat,c.ing. | - | 0,93 | 0,54 | Gul |
| Tek | Nanoteknologi | - | 0,93 | 0,80 | Gul |
| Tek | Tekno.-led.,civ.ing. | - | 0,93 | 0,84 | Gul |
| Tek | Bygge-anlæg,civ.ing. | - | 0,93 | 0,67 | Gul |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilket kvadrant uddannelsen ligger i. Bemærk, at ikke alle civilingeniøruddannelser har deres egen indregistreringskode hos Danmarks Statistik, i stedet samles retningerne under én kode. Det betyder, at det er muligt at registrere beskæftigelsesfrekvensen på retningen men ikke på enkelt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser, der ikke har en individuel registreringskode sættes til gennemsnittet for civilingeniøruddannelserne/specialiseringerne på universitetet, som er 93,1 procent. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Danmarks Tekniske Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Ni af uddannelserne har en beskæftigelsesfrekvens for alle 16-66-årige uddannet på Danmarks Tekniske Universitet, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 10 uddannelser.
| Hovedområde | Uddannelse | Beskæftigelsesfrekvens | De nyuddannedes Beskæftigelsesfrekvens |
|---|---|---|---|
| Teknisk videnskab | |||
| Bioteknologi,civ.ing. | 50,0 | 0,9 | |
| Bygge-anlæg,civ.ing. | 94,0 | 0,9 | |
| Elektronik-IT,civ.ing. | 93,9 | 0,9 | |
| Kemi-miljø,civ.ing. | 93,9 | 0,9 | |
| Medicin-tekno,civ.ing. | 93,9 | 0,9 | |
| IT-informatik,civ.ing. | 93,9 | 0,9 | |
| Indust. prod.,civ.ing | 93,9 | 0,9 | |
| Design-innovat,c.ing. | 93,9 | 0,9 | |
| Tekno.-led.,civ.ing. | 93,9 | 0,9 | |
| Nanoteknologi | 93,9 | 0,9 |
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.
I rapporten nævnes tre uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, hvor beskæftigelsesfrekvensen er høj og optagesandsynligheden er lav (gule uddannelser). Det er: Design/innovation, Tekno-led (omhandler planlægning, innovation og ledelse) samt bygge-anlæg. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet i 2009 styrkede området med oprettelse af en kandidatuddannelse i Bygningsdesign, og fra september 2011 udbyder Danmarks Tekniske Universitet desuden en bachelorlinje i Bygningsdesign. Universitetet oplyser, at uddannelsen inden for bygningsdesign særligt vil styrke optagelsessandsynligheden inden for byggeri og anlæg. Der forventes en øget søgning på 60-70 personer i 2011.
Udvikling af nye uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet foregår med inddragelse af erhvervslivet og potentielle aftagere af kandidaterne fra de nye uddannelser. Kontakten til erhvervslivet sker dels gennem Danmarks Tekniske Universitets overordnede aftagerpanel, som udtaler sig om alle nye uddannelsestiltag, og dels gennem de enkelte institutters Advisory Boards, som har detailkendskab til fagområdet, jf. nedenfor. Som eksempler herpå kan nævnes kandidatuddannelsen i farmateknologi (2009), bachelor- og kandidatuddannelsen i bygningsdesign (2009 og 2011) og en helt nye bachelor- og kandidatuddannelse i rumteknologi, som er i udviklingsfasen (og som sendes til akkreditering 1. juni 2011). Der forventes et optag på de nye uddannelser på 60-70 studerende i 2011.
Danmarks Tekniske Universitets kontakt og samarbejde med aftagerne består i, at der på hvert af universitetets institutter er etableret et Advisory Board bestående af nøglepersoner fra primært erhvervslivet og udvalgte offentlige institutioner. Danmarks Tekniske Universitet har endvidere etableret et fælles aftagerpanel for hele universitetet, der er sammensat af 1-2 medlemmer fra hvert af DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelet har til formål at drøfte spørgsmål om uddannelserne, herunder målsætning for uddannelserne, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser. Denne proces dokumenteres i forbindelse med den løbende akkreditering af uddannelserne. Danmarks Tekniske Universitet har generelt en stor kontaktflade i erhvervslivet, som udnyttes i forbindelse med diplomingeniørstuderendes praktik, bachelorprojekter og kandidatspecialer samt forskningssamarbejder.
5.4 Konklusion
På Danmarks Tekniske Universitet var den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger med udgangspunkt i 2007 lige under niveau med udvilklingen i søgningen på universiteterne samlet set. I 2008 og 2009 havde Danmarks Tekniske Universitet en mere positiv udvikling i søgningen end de øvrige universiteter. I 2010 har Danmarks Tekniske Universitet dog ikke oplevet den vækst i søgningen, der til sammenligning har været meget stor på de øvrige universiteter.
Danmarks Tekniske Universitet afviste i 2010 54 kvalificerede ansøgere, hvilket er et fald på 25 procent i forhold til 2009. Danmarks Tekniske Universitet havde i 2010 et lille fald i antal optagne pr. 1/10. I modsætning hertil har universiteterne samlet set haft en vækst på 11 procent i antallet af optagne.
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Alle Danmarks Tekniske Universitets uddannelser ligger inden for hovedområdet teknisk videnkab. Ansøgere til Danmarks Tekniske Universitet har en optagelsessandsynlighed på niveau med gennemsnittet for alle universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet fra september 2011 udbyder en ny bachelorlinje i bygningsdesign med 60 studiepladser. Med oprettelsen af uddannelsen i bygningsdesign på bachelor- og kandidatnivau ønsker Danmarks Tekniske Universitet styrke optagelsessandsynligheden på de uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden er lav.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet har en høj beskæftigelsesfrekvens på alle civilingeniøruddannelserne. Universitets- og Bygningsstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at modellen ikke kan skelne mellem de enkelte udddannelser på Danmarks Tekniske Universitets område. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet vil gøre en stor indsats for at øge optaget yderligere, specielt på de uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden er lav.