6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne
Ph.d. uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d. uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.
Som opfølgning på ph.d. evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark”(2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave og ansvarsfordeling.
For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen i 2010 igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”. Rigsrevisionens undersøgelse forventes afsluttet til foråret 2011.
Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Ph.d.-skolen ved DTU Byg indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, som undersøges nærmere, som led i Rigsrevisionens undersøgelse.
6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet
Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:
”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”
”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget… Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”
Ph.d.-uddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet er organiseret i 20 ph.d.-skoler:- DTU Informatik
- DTU Matematik
- DTU Fysik
- RISØ DTU
- DTU Systenbiologi
- DTU Kemi
- DTU Kemiteknik
- DTU Fotonik
- DTU Elektro
- DTU Space
- DTU Nanotech
- DTU Byg
- DTU Transport
- DTU Management
- DTU Mekanik
- DTU Systembiologi
- DTU Aqua
- DTU Fødevareinstituttet
- DTU Veterinærinstituttet
- DTU Miljø
Endvidere har Danmarks Tekniske Universitet oprettet fem ph.d.-programmer, som går på tværs af ph.d.-skolerne. Hvert ph.d.-program har et ph.d.-udvalg bestående af ph.d.-studerende og forskere fra universitetets institutter. Ph.d.-udvalgenes opgave er bl.a. at sikre det faglige niveau, og at den enkelte ph.d.-studerende har et sammenhængende studieforløb.
Det fremgår af Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010, at ”DTU tilpasser strukturen omkring ph.d.-uddannelsen ved at oprette en ph.d.-skole på hvert institut”. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at etablering af ph.d.-skoler svarende til institutterne sikrer en klar placering af ansvaret for aktiviteterne gennem universitetets enstrengede ledelsessestruktur, jf. nedenstående oversigt.
| Udpegning af vejledere | Ph.d.-skolelederne ved Danmarks Tekniske Universitet har ansvaret for udpegning af vejledere jf. universitetsloven. |
|---|---|
| Godkendelse af ph.d.-planer | Ph.d.-udvalget har på vegne af dekanen ansvaret for godkendelse af ph.d.-planer |
| Udbud af kurser | Danmarks Tekniske Universitets ph.d.-skoleledere har ansvaret for udbuddet af kurser. Ph.d.-udvalget godkender ph.d.-kurser |
| Kvalitetssikring | Ansvaret for kvalitetssikringen af ph.d.-uddannelsen ligger overordnet hos dekanen, og bistås her i væsentlig grad af ph.d.-udvalgene. Ph.d.- skolelederne og ph.d.-udvalgene har ansvar for kvalitetssikring af ph.d.- uddannelsen ved skolen. |
Danmarks Tekniske Universitet gennemfører årligt en række evalueringer af ph.d.- skolerne/institutterne ved universitetet. Evalueringerne er baseret på peer-review udført af internationalt anerkendte forskere.
Herudover indgår institutevalueringerne som et element i Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Af kontrakten fremgår følgende: ”Forskningens kvalitet: DTU vil gennemføre en international evaluering af 2-3 institutter pr. år baseret på principperne for peer-review og med flertal af internationale topforskere i panelet”. Et centralt element af evalueringen er ph.d.- uddannelsen ved ph.d.-skolen (som er lig instituttet).
6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
Ph.d.-optaget på Danmarks Tekniske Universitet er faldet fra 2008 til 2009. Danmarks Tekniske Universitet opfyldte derfor ikke i 2009 sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1.
Denne udvikling efterfølger imidlertid en betydelig stigning i ph.d.-optaget på Danmarks Tekniske Universitet for perioden 2006 til 2008. I disse år havde universitetet et ph.d.-optag, der mere end opfyldte de målsatte tal for ph.d.-optaget.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Mål1 | 207 | 261 | 331 | 361 | 401 |
| Realiseret optag2 | 211 | 294 | 351 | 310 | 423 |
2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks statistik (ph.d.-registeret).
På landsplan har der været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, herunder også fra 2008 til 2009, jf. tabel 6.2.2.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet |
||||
| Teknisk videnskab | 294 | 351 | 310 | |
| I alt | 294 | 351 | 310 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 206 | 200 | 179 | |
| Naturvidenskab | 501 | 545 | 630 | |
| Samfundsvidenskab | 229 | 230 | 261 | |
| Sundhedsvidenskab | 463 | 546 | 585 | |
| Teknisk videnskab | 448 | 536 | 555 | |
| I alt | 1.847 | 2.057 | 2.210 | |
Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.
Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Danmarks Tekniske Universitet og på de øvrige universiteter fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet |
||||
| Sundhedsvidenskab | * | * | * | |
| Teknisk videnskab | 860 | 1.032 | 1.174 | |
| I alt | 861 | 1.033 | 1.174 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 879 | 919 | 918 | |
| Naturvidenskab | 1.770 | 2.020 | 2.288 | |
| Samfundsvidenskab | 1.057 | 1.137 | 1.242 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.830 | 2.015 | 2201 | |
| Teknisk videnskab | 1405 | 1613 | 1853 | |
| I alt | 6.941 | 7.704 | 8.502 | |
Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 1.004 ph.d.-studerende er indskrevet på Danmarks Tekniske Universitet, mod de oven for angivne 1.174 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.
Antal tildelte ph.d.-grader er faldet med 13 procent på Danmarks Tekniske Universitet i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet |
||||
| Sundhedsvidenskab | . | . | * | |
| Teknisk videnskab | 172 | 157 | 148 | |
| I alt | 172 | 157 | 148 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 123 | 131 | 142 | |
| Naturvidenskab | 278 | 264 | 313 | |
| Samfundsvidenskab | 144 | 126 | 142 | |
| Sundhedsvidenskab | 274 | 330 | 370 | |
| Teknisk videnskab | 243 | 276 | 252 | |
| I alt | 1.062 | 1.127 | 1.219 | |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.- registeret).
I 2009 var der 392 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet. Det er en stigning på over 80 pct. siden 2007, hvor der var 214. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 33 pct. af det samlede antal ph.d. studerende på Danmarks Tekniske Universitet, mens de udgør 17 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.
Principperne bag den nye opgørelsesmetode indebærer, at personer uden valide cpr- numre bliver medtaget. Danmarks Tekniske Universitet sondrer i sin egen opgørelse alene på statsborgerskabet, hvilket indebærer, at man så registrerer en gruppe som værende internationale studerende, selvom de måske ikke føler sig som sådanne. Danmarks Tekniske Universitets egne registreringer passer derfor ikke helt med Universitets- og Bygningsstyrelsens tal. Danmarks Tekniske Universitet registrerer en stigning i antallet af udenlandske ph.d. er fra 274 ph.d.-studerende i 2007 til 574 ph.d.-studerende i 2010. Det er en stigning på over 100 procent. Til sammenligning viser tal beregnet ud fra Universitets og Bygningsstyrelsens definition, at der er sket en vækst 214 internationale ph.d. studerende i 2007 til 392 internationale ph.d. studerende i 2009, som er en stigning på 83 procent.
| 2007 | 2008 | 2009 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | ||
| Danmarks Tekniske Universitet |
|||||||
| Sundhedsvidenskab | - | - | - | - | - | - | |
| Teknisk videnskab | 214 | 24,9 | 347 | 33,6 | 392 | 33,4 | |
| I alt | 214 | 24,9 | 347 | 33,6 | 392 | 33,4 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 64 | 7,3 | 78 | 8,5 | 88 | 9,6 | |
| Naturvidenskab | 275 | 15,5 | 350 | 17,3 | 467 | 20,4 | |
| Samfundsvidenskab | 84 | 7,9 | 112 | 9,9 | 142 | 11,4 | |
| Sundhedsvidenskab | 108 | 5,9 | 131 | 6,5 | 144 | 6,5 | |
| Teknisk videnskab | 365 | 26,0 | 519 | 32,2 | 621 | 33,5 | |
| I alt | 896 | 12,9 | 1.190 | 15,4 | 1.462 | 17,2 | |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Note: Definitionen af en international ph.d-studerende, er en ph.d.-studerende, der har et statsborgerskab, som er et andet end dansk, og som har påbegyndt uddannelsesforløbet senest ét år efter indrejsen til Danmark. Personer som har en ungdomsuddannelse fra Danmark tælles ikke som internationale studerende. Se endvidere faktaboks vedr. ændret opgørelsesmetode over internationale studerende i rapportens kapitel 4 afsnit 4.2.
| Hovedområde | Danmarks Tekniske, Universitet, procent |
Alle universiteter, procent |
|
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Afbrudt uden grad | . | 12 | |
| Fuldført med grad | . | 51 | |
| I gang | . | 36 | |
| I alt | . | 100 | |
| Naturvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | . | 4 | |
| Fuldført med grad | . | 65 | |
| I gang | . | 31 | |
| I alt | . | 100 | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | . | 7 | |
| Fuldført med grad | . | 50 | |
| I gang | . | 43 | |
| I alt | . | 100 | |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | . | 6 | |
| Fuldført med grad | . | 72 | |
| I gang | . | 22 | |
| I alt | . | 100 | |
| Teknisk videnskab | |||
| Afbrudt uden grad | 9 | 11 | |
| Fuldført med grad | 81 | 72 | |
| I gang | 10 | 17 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| I alt | |||
| Afbrudt uden grad | 9 | 8 | |
| Fuldført med grad | 81 | 65 | |
| I gang | 10 | 27 | |
| I alt | 100 | 100 |
Danmarks Tekniske Universitets fuldførelsesandel opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d. forløb er 81 procent, jf. tabel 6.2.6. Dette er væsentlig over den gennemsnitlige fuldførelsesandel på 65 procent, der gælder for alle forløb påbegyndt i 2004. Hovedområdesammensætningen af Danmarks Tekniske Universitets ph.d. aktivitet spiller en væsentlig rolle for universitetets gennemsnit. Således har Danmarks Tekniske Universitet ph.d.-aktivitet alene fuldførte i 2009, der ligger indenfor det tekniske område. Danmarks Tekniske Universitets andel af fuldførte er imidlertid også højere end det gennemsnit, der gælder for universiteternes fuldførte i 2009 på det tekniske område.
For Danmarks Tekniske Universitet gælder endvidere, at andelen af afbrudte forløb (bedømt 5 år efter opstart) er lidt lavere end gennemsnittet for det tekniske område målt på landsplan.
Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget, f.eks. som følge af sygdom eller orlov.
For Danmarks Tekniske Universitet er den andel, som er anført som ”i gang” væsentlig lavere end landsandelen – også lavere end den landsandel, der gælder for teknisk videnskab alene.
Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er lavere på Danmarks Tekniske Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Ses der alene på teknisk videnskab har udviklingen over tid på landsplan vist en tendens til fald i fuldførelsestiden. For Danmarks Tekniske Universitet har udviklingen snarere været status quo. Slutstatus gældende de fuldførte i 2009 er, at disse målt på landsplan inden for teknisk videnskab har en lidt lavere fuldførelsestid end de fuldførte på Danmarks Tekniske Universitet.
Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d. studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet) godt 3 måneder, hvilket nogenlunde svarer til orlovsomfanget målt for universiteterne samlet.
| Fuldførelsesår | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet |
||||
| Sundhedsvidenskab | . | . | 3,5 | |
| Teknisk videnskab | 4,0 | 3,9 | 4,0 | |
| I alt | 4,0 | 3,9 | 3,9 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 4,4 | 4,3 | 4,5 | |
| Naturvidenskab | 4,1 | 4,1 | 4,1 | |
| Samfundsvidenskab | 3,5 | 4,2 | 4,5 | |
| Sundhedsvidenskab | 4,0 | 4,0 | 4,1 | |
| Teknisk videnskab | 3,9 | 3,8 | 3,7 | |
| I alt | 4,0 | 4,0 | 4,1 | |
Danmarks Tekniske Universitets gennemførselstid på teknisk videnskab er lidt længere (4,0 studieår) end gennemførslen på teknisk videnskab på alle universiteter (3,7 studieår). For sundhedsvidenskab ligger Danmarks Tekniske Universitets gennemførsel dog en anelse under gennemsnittet.
Danmarks Tekniske Universitet arbejder for at forbedre gennemførelsen, og Danmarks Tekniske Universitet har indført en obligatorisk samtale for alle ph.d. studerende efter 1 års studium med instituttets VIP medlem af ph.d.-udvalget. Nogle institutter har indført samtaler, når halvårsrapporten afleveres. Under samtalen kommer man ind på gode og dårlige ting under studiet, og det er intentionen med samtalen, at mindre problemer ryddes af vejen, inden de bliver så store, at de er uoverstigelige. De erfaringer, som kommer ud af disse samtaler, opsamles på fællesmøder for ph.d. udvalgene.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at da gennemførelsen i forvejen er høj, vil det ikke være muligt at forbedre den væsentligt. Der vil altid være studerende, for hvem en ph.d.-uddannelse var et forkert valg. Danmarks Tekniske Universitet ser det som sin opgave, at disse studerende ikke bruger unødigt lang tid på studiet, inden beslutningen om at stoppe i givet fald tages.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at dansk erhvervsliv i perioder med lav arbejdsløshed har tilbudt Danmarks Tekniske Universitets ph.d.-studerende lønninger, som ligger væsentligt over det, Danmarks Tekniske Universitet kan tilbyde. Danmarks Tekniske Universitet mener, at det er baggrunden for, at nogle ph.d.-studerende vælger at forlade ph.d.-studiet.
6.3 Konklusion
Danmarks Tekniske Universitet har ved udgangen af 2010 godkendt 423 ph.d.- studerende til optagelse i 2010 og har realiseret målet for ph.d. optaget i udviklingskontrakten i 2010. I 2009 lå Danmarks Tekniske Universitet under målet for antallet af ph.d.-studerende, idet universitetet dog opfyldte det samlede mål for ph.d. optag for perioden 2007-2009.
Danmarks Tekniske Universitet gennemfører årligt en række evalueringer af institutterne ved universitetet. Et centralt element af evalueringen er ph.d.-uddannelsen ved ph.d.-skolen.
Danmarks Tekniske Universitet arbejder for at forbedre gennemførelsen gennem en obligatorisk samtale for alle ph.d.-studerende efter 1 års studium. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at det ikke være muligt, at forbedre gennemførelsen væsentligt, da gennemførelsen i forvejen er høj. Danmarks Tekniske Universitet mener, at der altid vil være studerende, for hvem en ph.d.-uddannelse var et forkert valg. Danmarks Tekniske Universitet ser det som sin opgave, at disse studerende ikke bruger unødigt lang tid på studiet, inden beslutningen tages.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet i 2010 har opfyldt målet for ph.d. optaget. Universitets og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Danmarks Tekniske Universitets ph.d.- skoler, herunder hvorvidt de enkelte skoler er tilstrækkeligt store og betydningen af, at ph.d. skolerne er sammenfaldende med institutterne. Universitets og Bygningsstyrelsen vil ligeledes følge evalueringen og kvalitetssikringen af ph.d.- skolerne under denne struktur.