7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Samspillet mellem Danmarks Tekniske Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi

Danmarks Tekniske Universitet har placeret sine hovedaktiviteter på universitetets hovedcampus i en landskabelig kontekst 3 km fra Lyngby centrum. Byggeriet består af store, monofunktionelle bygninger. De fleste studerende og ansatte er afhængige af bil eller busforbindelse til Lyngby.

Danmarks Tekniske Universitet har særligt fokus på at skabe tekniske faciliteter eller vidensmiljøer, som forskere vil rejse langt for at bruge. Dette knytter sig til universitetets mål om at være et teknisk universitet i absolut international topklasse.

Aktuelt planlægger Danmarks Tekniske Universitet en markant relokalisering af sine aktiviteter resulterende i:

En styrkelse af DTU Lyngby Campus som universitetets største og centrale campus for studerende, forskning, innovation og myndighedsbetjening.
Fastholdelse af DTU Risø Campus som nationallaboratorium for bæredygtig energi.
Udvikling af DTU Århus Campus som vestdansk centrum for særlige veterinære forskningsaktiviteter (bl.a. fiskesygdomme), innovationsaktiviteter (bl.a. vindmølleindustri), efteruddannelsesaktiviteter og uddannelsesinitiativer i synergi med Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet med henblik på øget rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

Relokaliseringerne skal sikre, at universitetet får den fulde effekt af sammenlægningerne i 2007, herunder at tidligere sektorforskningsmiljøer bliver tilknyttet undervisning.

Danmarks Tekniske Universitets strategi fastslår, at Danmarks Tekniske Universitet skal kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter. Derfor indeholder Danmarks Tekniske Universitets campusplan en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. Danmarks Tekniske Universitet lægger ligeledes afgørende vægt på at give uddannelserne et eksperimentelt og innovationsfremmende indhold. Derfor indeholder Danmarks Tekniske Universitets campusplan en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau.

Danmarks Tekniske Universitet vil styrke life-science som en stadigt voksende del af det særligt ingeniørrelevante teknisk-naturvidenskabelige område. Derfor indeholder Danmarks Tekniske Universitets strategiske campusplan en særlig styrkelse af den nye ingeniørfaglighed bio-engineering gennem etablering af et bio-engineering center på DTU Lyngby Campus.

Endelig opfatter Danmarks Tekniske Universitet kvaliteten af universitetets campi som et afgørende element for opnåelsen af universitetets mål. Derfor prioriterer Danmarks Tekniske Universitet at etablere smukke og funktionelle campi med et synligt og alsidigt socialt, kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv.

Danmarks Tekniske Universitet arbejder målrettet på at udvikle uddannelserne med stadig nye krav til bygninger og faciliteter til følge. De nye uddannelser Bygningsdesign og Design og Innovation baseres begge på atelier-undervisning, hvilket medfører særlige bygningsmæssige behov, og diplomingeniør-uddannelserne gennemføres efter CDIO (Conceive, Design, Implement and Operate) principper, hvor der hele tiden vekselvirkes mellem teori og praksis, hvilket stiller særlige værkstedsbehov.

Danmarks Tekniske Universitet understøtter, at forskningen på Risø indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus. Eksempler herpå er udviklingen af de to kandidatuddannelser Sustainable Energy og Pharma Technology. For begge uddannelser gælder, at Risø DTU har indgået i de tværdisciplinære arbejdsgrupper, som har udviklet uddannelserne. På begge uddannelser er der udviklet nye kurser, som Risø DTU er ansvarlig for.

7.1.2 Laboratoriemidler

Laboratorier under SEA ordningen knyttet til myndighedsbetjening – herunder Risø – under Danmarks Tekniske Universitet er vurderet i forbindelse med UNIlab- undersøgelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen afventer fortsat Danmarks Tekniske Universitets plan for brugen af laboratoriebevillingerne på Risø.

Aktuelt arbejder Universitets- og Bygningsstyrelsen på et aktstykke, der skal muliggøre, at Danmarks Tekniske Universitet kan overføre laboratoriebevillingerne fra de bygninger, som universitetet fraflytter, til universitetets campus i Lyngby.

7.1.3 Synergi og flere funktioner på campus

Forskerparken Scion DTU A/S lejer sig ind i Danmarks Tekniske Universitets bygninger, hvor den kan udnytte fordelene ved at være tæt på forskerne. Forskerparkens virksomheder sætter deres præg på universitetets faciliteter direkte gennem samarbejdet i forskningsprojekter og innovationskonsortier, i forbindelse med hvilke der opbygges særlige forskningsfaciliteter som f.eks. Danchip og Nanoskopicentret.

En del af de studerende bor i kollegier på og omkring campus, mens andre pendler til f.eks. København. Der er få fritidstilbud i området, men til gengæld et voksende antal muligheder for studiejobs hos de virksomheder, der lejer sig ind i området.

Campusloven forventes ikke at forandre Danmarks Tekniske Universitets muligheder væsentligt. Danmarks Tekniske Universitet indgår dog i samarbejde med Københavns Universitet om at udnytte den nye Campuslov, blandt andet ved at undersøge mulighederne for at etablere attraktive gæsteforskerboliger.

Danmarks Tekniske Universitet bygger i 2011 for fondsmidler nye gæsteforskerboliger i Hjortekær.

For at gøre DTU Lyngby Campus til et af verdens mest attraktive studiemiljøer vil Danmarks Tekniske Universitet etablere en række byggerier og faciliteter til styrkelse af det nære campusmiljø. Som led i denne udvikling har Danmarks Tekniske Universitet siden selvejet i 2001 bl.a. udvidet det internationale kollegium Campus Village med 90 pladser, og der er etableret to andelskollegier med 149 lejligheder på DTU Lyngby Campus. Udvidelsen af Campus Village (som fortsat er et midlertidigt byggeri, indtil Danmarks Tekniske Universitet får tilvejebragt finansiering til at opføre et permanent internationalt kollegium) har været en behovsstyret akutløsning, idet alle boliger permanent er udlejet og dermed selvfinansieret via lejeindtægterne fra de internationale studenter, der dækker lejen af de midlertidige beboelsespavilloner, og de tilknyttede driftsomkostninger. For så vidt angår andelskollegierne er dette et helt privat bygherre initiativ, hvortil Danmarks Tekniske Universitet udlejer en grund, hvor såvel den nødvendige investeringskapital såvel som køb og salg af andelsbeviser foregår privat.

Danmarks Tekniske Universitet vil fortsætte udviklingen af campuslivet, og Danmarks Tekniske Universitet planlægger bl.a. byggeri af et nyt studenterhus, tilpasning af landskabet og trafikale forhold og etablering af internationalt kollegium og idrætsfaciliteter – de sidstnævnte gerne i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.

Danmarks Tekniske Universitet har en række igangværende projekter som understøtter campuslivet:

Ny bygning B324 til undervisning og institutter.
500 nyrenoverede læsepladser i B101 bibliotek
Nyrenoverede og innovativt indrettede auditorier i B421
Ny kantine B342.

Disse igangværende projekter medvirker til bygningsmæssigt at understøtte et eventuelt øget optag i de kommende år.

Danmarks Tekniske Universitet har desuden en række planlagte projekter, som forventes at understøtte campuslivet:

Renovering af B116 auditorier og læringsmiljøer
Nye undervisningslaboratorier til kemi
Studenterfaciliteter i forbindelse med det bio-engineering center, som etableres i forbindelse med samlokaliseringen af DTU Fødevareinstituttet, DTU Aqua og DTU Veterinærinstituttet i Lyngby.

7.1.4 Universitetets position i by og region

Danmarks Tekniske Universitet har et godt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om den planlægningsmæssige ramme for udviklingen af universitetets Lyngby Campus.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har udarbejdet en arkitektonisk plan for campusudviklingen på DTU Lyngby Campus, som indeholder en ambitiøs holding til udvikling af et stadig mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt campus.

Planen integrerer forskerpark, studenter- og gæsteboliger og muligheden for serviceerhverv på DTU Lyngby Campus. Der er nyligt etableret en dagligvarebutik på DTU Lyngby Campus.

Universitetet oplyser, at planen tilsigter, at DTU Lyngby Campus skal vedblive at være en smuk og funktionel campus, der kombinerer forstadens grønne karakter og gode plads med byens karakter af blandede specialiserede funktioner til universitetets brugere: Studie- og forskningsmiljøer, kollegier, erhvervsliv og servicefunktioner.

Den arkitektoniske plan danner grundlag for en ny lokalplan, som sendes i høring i april 2011, og som forventes vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommune. Lokalplanrevisionen tilsigter at muliggøre en fortætning af bygningsmassen ved at tillade højere bygniger og en friere facadeudformning end i dag. Dermed bliver det muligt at fastholde DTU Lyngby Campus’ grønne karakter og eksisterende arkitektoniske kvaliteter samtidig med en større udbygning.

I forbindelse med udarbejdelse af den nye lokalplan for DTU Lyngby Campus samarbejder Danmarks Tekniske Universitet med Lyngby-Taarbæk Kommune om at tiltrække en kommende letbane langs Ring 3.

Danmarks Tekniske Universitet er løbende i dialog med Movia om busbetjeningen af DTU Lyngby Campus.

Danmarks Tekniske Universitet stiller sine arealer til rådighed for større arrangementer som f.eks. Sjælsø Rundt motionscykelløbet, Eremitageløbet og VM i landevejscykling i 2011.

7.2 Konklusion

Danmarks Tekniske Universitets strategi fastslår, at Danmarks Tekniske Universitet skal kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetets campusplan indeholder en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. Campusplanen indeholder endvidere en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau.

Danmarks Tekniske Universitet vil styrke life-science som en stadigt voksende del af det særligt ingeniørrelevante teknisk-naturvidenskabelige område. Derfor indeholder universitetets campusplan en særlig styrkelse af den nye ingeniørfaglighed bio- engineering gennem etablering af et bio-engineering center på DTU Lyngby Campus.

Danmarks Tekniske Universitet opfatter kvaliteten af universitetets campi som afgørende elementer for opnåelsen af universitetets mål. Derfor prioriterer Danmarks Tekniske Universitet at etablere smukke og funktionelle campi med et synligt og alsidigt socialt, kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv.

Danmarks Tekniske Universitet understøtter, at forskningen på Risø DTU indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus.

Det er Danmarks Tekniske Universitets vurdering, at campusloven ikke forventes at forandre universitetets muligheder væsentligt. Danmarks Tekniske Universitet indgår dog i samarbejde med Københavns Universitet om at udnytte den nye campuslov.

Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetet har udarbejdet en arkitektonisk plan for campusudviklingen på DTU Lyngby Campus, som indeholder en ambitiøs holdning til udvikling af et stadig mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig campus.

Den arkitektoniske plan danner grundlag for en ny lokalplan, som sndes i høring i april 2011 og forventes vedtaget af Lyngby Tårbæk Kommune i slutningen af 2011. Lokalplanrevisionen tilsigter at muliggøre en fortætning af bygningsmassen ved at tillade højere bygninger og en friere facadeudformning end i dag. Derved bliver det muligt at fastholde DTU Lyngby Campus’s grønne karakter og eksisterende arkitektoniske kvaliteter samtidig med en større udbygning.

Danmarks Tekniske Universitet finder, at universitetets position som regionalt centrum vil kunne styrkes ved:

Tiltrækning af en kommende letbane langs Ring 3 i samarbejde med Lyngby- Taarbæk Kommune.
Lyngby-Taarbæk Kommunes nye strategi ”Lyngby som Vidensby”.
Fondsstøtte til internationalt kollegium.
Udnyttelse af eventuelle udvidelsesmuligheder på nabogrunde.
Opnåelsen af friere planlægningsmuligheder, jf. lokalplandrøftelsen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet arbejder strategisk med den fysiske planlægning. Styrelsen finder det væsentligt, at universitetet med igangværende projekter medvirker til at understøtte et eventuelt øget optag i de kommende år, og at forskningen på Risø DTU indgår i udviklingen af tværdisciplinære satsninger og udviklingen af nye uddannelsesprogrammer på DTU Lyngby Campus.

7.3 Synergi og flere funktioner

Attraktivt miljø og mødesteder

Syddansk Universitet opgraderer løbende det fysiske studiemiljø og har generelt et højt niveau mht. kunst og møbler i alle bygninger. Pt. fokuserer de på at ombygge gangarealer og biblioteker til at understøtte gruppe- og studiearbejde.

I det løbende arbejde med at tilpasse eksisterende og planlægge nye bygninger indgår overvejelser om det pågældende bygningsanlægs fremtidssikring. I dette planlægningsarbejde inddrages brugere, Universitets- og Bygningsstyrelsens udviklingsafdeling såvel som eksterne eksperter.

I flere studier indgår forløb med problemorienteret projektarbejde (PBL). Det har betydet, at der i nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for grupper omfattende alle de studerende i et område. Andre studiemiljøer har behov for studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet. Andre områder igen ser sig bedst tilgodeset med tilbud om studiezoner placeret i den store bygning: bibliotek, på læsesale, i lommer, i kantiner eller i sofagrupper.
Opmærksomheden på det projektorienterede studie har også givet anledning til udvikling af to projektrum for hold. Der er tale om to større lokaler (70 – 100 m2), hvor flere grupper (6-10) dels kan arbejde gruppevis, dels med støtte fra interaktive redskaber, kan interagere med de andre grupper. Disse lokaler indgår i byggeri, der forventes klar efteråret 2011.
I forbindelse med bygningernes drift og opgradering inddrages de studerende løbende gennem Syddansk Universitets studie- og undervisningsmiljøundersøgelse. Bl.a. forslag om inddragelse af de nære udendørsarealer, som vil blive forsøgt udført i den kommende tid.

Campus lov – flere funktioner

Institut for Idræt og Biomekanik er nationalt førende inden for begrebet, Active living, dvs. integration af kropslig udfoldelse i dagligdagen. Syddansk Universitet har projekteret en bygning dedikeret til dette emne, ligesom der planlægges anlæg af en større offentlig park, hvor active living vil blive demonstreret. Det er planen, at andre af universitets fagområder vil blive illustreret i form af park- og haveanlæg. Således apotekerhaven, amfiscenen til koncerter og poetry slam, naturvidenskabelige og religiøse fænomener. Nyt OUH er allerede involveret i overvejelserne omkring active living med henblik på genoptræning af patienter. Der er på Campus overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger.

På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund. Selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. Desuden rummer bygningsanlægget en velfungerende forskerpark.

I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling. Med opførelsen af dette vil universitetet have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. Bygningen vil desuden have større nærhed til banegården og de rekreative kvaliteter, der ligger ved åen, havnen og bymidten.

I Slagelse har Syddansk Universitet netop indrettet en ny afdeling på banegården. Derved er opnået stor synlighed, bedre lokaler og høj tilgængelighed for hele regionen.

7.4 Universitetets position i by og region

Syddansk Universitet har netop aftalt med Universitets- og Bygningsstyrelsen at lave en ”designmanual” for Odense Campus. Det skal ses som en forpligtende aftale med kommunen, der kan gøre det lettere at lave længerevarende planløsninger. Konkret bruges den til at regulere den fysiske udformning af campus, og er den første af slagsen for et dansk universitet.

Odense Kommunes Kommuneplan beskriver, at Odense fortsat skal være en attraktiv uddannelsesby, som er internationalt kendt for at tilbyde individuelle uddannelsesløsninger, et attraktivt bymiljø og gode beskæftigelsesmuligheder for studerende og færdiguddannede. De ser sig selv som en legende by, hvor leg og læring er et gennemgående tema, der kan aflæses konkret i de aktiviteter, der finder sted blandt andet på uddannelsesinstitutionerne.

Kommunen ønsker samtidig at etablere flere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og lign. i bymidten. I Odense virker universitet sammen med Nyt Odense Universitetshospital, forskerpark og Odense Kommune som en betydelig vidensgenerator. Beliggenheden med to busruter og nær motorvejen gør stedet velforbundet med resten af Danmark. Der er planlagt etablering af en letbane fra centrum til området. Letbanen vil have sin rute ned midt gennem universitetsområdet.

Universitets afdelinger i den Syddanske Region har en vigtig lokal funktion som udbyder af videregående uddannelser. Det betyder, at flere unge i en årgang påbegynder en videregående uddannelse. De tre af fem afdelinger ligger umiddelbart ved jernbanen og overordnet vejnet.

7.5 Bæredygtighed

Syddansk Universitet gennemfører en energimærkning i 2010/2011. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under Energimærkningsordningen (EMO).

ESCO-projekt er ligeledes igangsat. ESCO-partnerskaber er energipartnerskaber med private ESCO-partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO-firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.

Syddansk Universitet deltager i Universitets- og Bygningsstyrelsens arbejde om energieffektivisering. Universitet har gennemført en Klimadag med fokus på, hvorledes universitets ansatte og studerende kan inddrages i arbejdet med energioptimering.

Universitets fokus på energioptimering har betydet, at der er realiseret et fald i det samlede energiforbrug samtidig med, at arealerne er vokset.

7.6 Konklusion

Syddansk Universitet har aktiviteter i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse, København og Odense. Campus i Odense står foran en massiv udbygning under temaet vidensbydel, som vil knytte området tættere til Odense. Der skal her bygges et nyt Odense Universitetshospital og en forsker/videnspark. I Slagelse er Syddansk Universitet flyttet til Sdr. Stationsvej ved jernbanen. Syddansk Universitet arbejder på at øge aktiviteterne i campusbyerne gennem etablering af nye uddannelser og opbygning af understøttende forskningsmiljøer.

Syddansk Universitet vil bygningsmæssigt kunne håndtere et øget optag, ved at universitetet har fokus på, at der skal være tilstrækkeligt antal undervisningslokaler. Syddansk Universitet vil desuden løbende udvide bygningsmassen, og Syddansk Universitet vil etablere en central lokaleplanlægning understøttet af elektronisk lokalestyring samt eventuelt udvide åbningstiden, for at sikre en høj udnyttelse af lokalerne.

Syddansk Universitet arbejder med integration af problemorienteret projektarbejde (PBL) i byggeriet. I nogle bygningsafsnit er indrettet projektrum for hold, studiezoner for individuel eller gruppevis fordybelse i nærmiljøet samt studiezoner placeret centralt på bibliotek, læsesale mv.

Syddansk Universitet har på Campus i Odense overvejelser om integration af nye funktioner som cykelsmed, pizzabar, vuggestue, børnehave og boliger. På Alsion i Sønderborg er bygningsmæssige udearealer anlagt, så de indgår i kommunens park- og promenadearealer langs Alssund, og selve bygningen tilbyder flere tilbud til byen, herunder DSB-butik, cafeteria og koncertsal. I Kolding er planlagt et nyt hus til Syddansk Universitets afdeling, der vil have forbedrede muligheder for samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området. I Slagelse har Syddansk Universitet indrettet en ny afdeling ved banegården, der derved har opnået stor synlighed og høj tilgængelighed for hele regionen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at Syddansk Universitets strategi i forhold til regional tilstedeværelse på det fysiske område og integration med bymiljøerne er sammenhængende og gennemført på et højt kvalitetsniveau. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil se frem til at se de forventede positive konsekvenser af disse tiltag. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Syddansk Universitets arbejde med at sikre et bygningsmæssigt fundament for et øget optag ved at øge bygningsmassen samt sikre en høj udnyttelse af lokalerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har et særdeles godt samarbejde med Syddansk Universitet om alle aspekter af den fysiske planlægning.