3. Status for IT-Universitetet

I dette afsnit redegøres for IT-Universitetets status. Der følges op på konklusionerne i den seneste rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med IT- Universitetet den 25. marts 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder IT-Universitetets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af IT- Universitetet.

3.0 Opfølgning på sidste års rapport om IT-Universitetet

Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i sidste års tilsynsrapport om IT-Universitetet, og som indgår i dette års rapport.

I afsnittet ”Status om IT-Universitetet” blev det i sidste års rapport konstateret, at IT- Universitetet havde en sund økonomi. IT-Universitetet havde i løbet af de sidste år haft positive regnskabsresultater og havde opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler med henblik på at anvende midlerne på etablering af nye uddannelser i de kommende år. IT-Universitetet havde den målsætning, at egenkapitalen burde ligge mellem 10 og 20 procent af omsætningen. IT-Universitetet forventede med sine ekspansionsplaner at komme til at ligge på det niveau. Samtidig er der sket en væsentlig vækst i omsætningen. IT-Universitetet igangsatte i 2010 en tredje bacheloruddannelse. IT-Universitetet finansierede flere ph.d.-er i 2009 og 2010, samt ansatte flere lektorer og adjunkter. IT-Universitetet forventede et underskud på 17 mio. kr. i 2010.

Det videnskabelige personale på IT-Universitetet var sammensat af en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter ved IT-Universitetet var større end gennemsnittet på alle universiteterne. Andelen af lektorer var sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne. IT-Universitetet anførte, at der var ansat mange nye videnskabelige medarbejdere, heraf er en stor del på seniorniveau. IT-Universitetet forventede, at mange nye ansatte vil være på seniorniveau i de kommende år. Som det kan ses af tabel 3.2.4.1, er der sket en stigning i antallet af lektorårsværk, mens adjunktårsværk har været svagt faldende fra 2009-2010, så de mange nyansættelser har været på lektorniveau.

Den seneste udvikling i IT-Universitetets økonomi og personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.

Basismidlerne til IT-Universitetet var mellem 2005 og 2009 steget med 15 procent. IT-Universitetet havde i sit budget for 2010 lagt en plan for at opnå en markant vækst i eksterne midler til forskning frem mod et måltal på 45 millioner i 2015. Dette ville universitetet blandt andet realisere via de mange nye videnskabelige medarbejdere på seniorniveau, der er ansat i de seneste år og vil blive ansat i de kommende år. I alt havde IT-Universitetet haft en forholdsvis stor stigning i de samlede eksterne midler i perioden 2006-2008 på 42 procent, hvilket primært skyldtes en stor stigning fra danske offentlige kilder fra 2007 til 2008. Midlerne fra danske private kilder og EU var dog faldet fra 2007 til 2008. IT-Universitetet havde i sin udviklingskontrakt for 2009-2010 forpligtet sig til at indsende i alt seks EU-ansøgninger. Der blev sendt 14 ansøgninger i 2009, og universitetet forventede at afsende mindst tre i 2010. IT- Universitetet fremhævede, at disse ansøgninger på daværende tidspunkt begyndte at føre til kontrakter. Den første kontrakt blev indgået i starten af 2010. IT-Universitetet oplyste, at universitetet ville fortsætte arbejdet med at udvikle ansøgningsprocesserne i de kommende år.

Den seneste udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på IT-Universitetet er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.

Inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse havde udviklingen på IT- Universitetet været positiv, specielt for årsstuderende og færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom), sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008. IT-Universitetets deltidsuddannelser var ifølge Danske Universiteters statistikberedskab i 2007 og 2008 den største videre- og efteruddannelsesaktivitet for noget dansk universitet for TEK/NAT-området, målt såvel i antal årselever som i antal betalende studerende. Universitetet havde derfor ikke for de næste to år planer om at forøge optaget af deltidsstuderende.

IT-Universitetet havde i 2008 to indberettede opfindelser og en patentansøgning. Der findes en række open-source produkter fra IT-Universitetet, som er downloadet i tusindvis af kopier og benyttes over hele verden. IT-Universitetet oplyste, at der gennem disse produkter er skabt betydelig værdi, selv om det endnu kun har givet relativt få direkte indtægter til universitetet. IT-Universitetet arbejdede med en plan for også at omsætte forskningsresultater i direkte indtægter. Planen forventede IT- Universitetet iværksat i løbet af 2010. IT-Universitetets forskningsudvalg vedtog i oktober 2010 en ny procedure for håndtering af opfindelser (som følge af Forskerpatentloven). Målet er, at den nye procedure skal give et bedre grundlag for at vurdere de kommercielle aspekter af nye opfindelser. Den nye procedure har indtil nu været anvendt på to sager. Selv om grundlaget endnu er spinkelt, bekræfter disse sager, at beslutningsgrundlaget for at vurdere, om en opfindelse kan kommercialiseres, er kraftigt forbedret. Den ene af disse sager har ført til, at en gruppe af ansatte og tidligere ph.d.-studerende nu er ved at etablere en ny virksomhed blandt andet baseret på to af IT-Universitetets patenter.

Udviklingen i åben uddannelse og deltidsuddannelse samt kommercialisering er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.

I forbindelse med det i afsnit i sidste års rapport, der omhandlede kvaliteten i uddannelserne, blev det beskrevet, at Kvalitetsarbejdet på IT-Universitetet falder inden for tre hovedområder:

Kvalitet af undervisning og undervisere, f.eks. en online, dialogbaseret kursusevaluering af alle kurser.
Løbende kvalitetssikring af uddannelser og kursusudbud, bl.a. gennem en velbeskrevet procedure for planlægning af kursusudbud, fokus på uddannelsens samlede læringsmål samt kursusbeskrivelser.
Overordnet kvalitet af uddannelserne, f.eks. systematisk indsamling af feedback (kursusevaluering), alumner (dimittendundersøgelse) og aftagere (aftagerpanelmøder).

Hvad angår evaluering af hele uddannelser, afholdt IT-Universitetet et særligt 360 graders evalueringsmøde i december 2009 for Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling. For de eksisterende uddannelser havde IT-Universitetet plan om at udvide kursusevalueringssystemet til også at inddrage specialeevaluering. Fra 2009 er kvalitetsarbejdet styrket gennem oprettelse af en intern læringsenhed. IT- Universitetet oplyste, at universitetet i løbet af sommeren 2010 ville gå i gang med implementeringen af en online læringsplatform, som kan håndtere både lokalt og globalt samarbejde.

IT-Universitetet oplyste, at universitetet fremadrettet vil styrke kvalitetsarbejdet ved at systematisere og beskrive sammenhængen mellem alle delprocesserne i kvalitetsarbejdet yderligere, herunder gennem formalisering og beskrivelse af kvalitetsorganisationen. IT-Universitetets kvalitetsarbejde ville centrere sig om at samle disse eksisterende tiltag til et samlet hele.

Status for kvalitetsarbejdet i 2010 er, at en arbejdsgruppe har udarbejdet en analyse af IT-Universitetets eksisterende kvalitetsarbejde og dets relation til de europæiske standarder for kvalitetssikring (ESG-standarderne). Analysen vil danne baggrund for universitetets arbejde med i løbet af 2011 at udvikle et sammenhængende kvalitetssikringssystem, der lever op til ESG-standarderne – herunder vedtagelse og offentliggørelse af kvalitetspolitik og –strategi, samt formalisering af kvalitetsorganisationen.

Desuden har IT-Universitetet i 2010 udviklet et koncept for uddannelsesevaluering, som er afprøvet efter det første hele gennemløb af bacheloruddannelsen i softwareudvikling.

Endelig har IT-Universitetet i løbet af 2010 gennemført flere initiativer med fokus på uddannelseskvalitet, pædagogik og gennemførsel, som fremadrettet vil indgå som elementer i universitetets kvalitetssikringssystem:

Opfølgning på kursusevaluering: Opfølgningsprocessen på kursusevaluering er revideret og systematiseret for at sikre, at der altid følges op med de enkelte undervisere ved udsving i den faglige eller pædagogiske karakter.
teachIT: Den pædagogiske referencegruppe teachIT med repræsentanter fra alle faggrupper (videnskabelige medarbejdere og eksterne lektorer) på IT- Universitetet har gennemført cirka en workshop om måneden om udvalgte pædagogiske temaer.
Seminar om eksamen: Der er afholdt et større seminar for alle videnskabelige medarbejdere og eksterne lektorer om bedømmelse og eksamensformer og sammenhængen til læringsmål og undervisningsaktiviteter. Arbejdet med eksamensformer fortsætter i studienævnsregi.
Specialestuderendes gennemførelse: Understøttelse i specialeopstarten i de faglige miljøer og studievejledningen er intensiveret. Der er udviklet et særligt vejledningstilbud til studerende, som er i fare for at blive forsinkede i specialeprocessen, og der er gennemført en undersøgelse af de studerendes oplevelse af specialeprocessen (følges op med indsatsområder i 2011).
Pædagogiske pilotprojekter: Der er i løbet af 2010 gennemført en række pilotprojekter med IT-Universitetets undervisere med fokus på udvikling af nye undervisningsformer gennem brug af podcast, videokonferencer og forskellige online læringsplatforme.
Ph.d-forløb: Der er i samarbejde med ph.d.-skolen udarbejdet og idriftsat et kort kompetenceudviklingsforløb for alle ph.d.-studerende med undervisningsforpligtelse.

Status på arbejdet med at implementere en online læringsplatform i 2010 er, at læringsplatformen learnIT er installeret og kører med fem kurser i et testforløb i foråret 2011. Læringsplatformen er fuldt funktionel og parat til at blive rullet ud til resten af organisationen, når justeringer efter forårets testforløb er på plads. Platformen vil være tilgængelig for alle kurser i efteråret 2011 eller foråret 2012.

Der var en lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. IT-universitetet fremhævede, at universitetet var kommet langt i forhold til at opnå en kønsmæssig balance blandt de videnskabelige medarbejdere, idet 4 ud af 14 nyansatte i 2009 i adjunkt-, lektor- og professorstillinger var kvinder. IT-Universitetet tilkendegav, at de var opsat på at komme længere og helst opnå en fuldstændig balance. Som det kan ses af tabel 3.2.4.2. er andelen af kvindelige adjunkter steget fra 2009 til 2010, og dermed er IT-Universitetet kommet længere for at opnå en bedre balance mellem antallet af mandlige og kvindelige ansatte.

I forbindelse med afsnittet om ligestilling i sidste års rapport, blev det konstateret, at IT-Universitetet i ligestillingsredegørelsen for 2009 fik en gul markering. IT- Universitetet oplyste, at universitetet støtter udviklingen af potentielle lederemner inden for forskning og undervisning og generelt har fokus på at sikre mandlige og kvindelige forskere lige muligheder for at udvikle sig gennem job og opgaveløsning samt at skabe lige vilkår for at søge avancement.

3.1 Profil og strategiske mål

IT-Universitetet i København blev oprettet ved Akt 138 17/3 1999 som IT-højskolen i København, et frifakultet under Handelshøjskolen i København. Ved den nuværende universitetslovs ikrafttræden i 2003 blev IT-højskolen omfattet af loven som et egentligt universitet, og navnet blev ændret til det nuværende.

IT-Universitetet er organiseret som ét institut samt en administrativ enhed.

IT-Universitetet har følgende strategiske overvejelser:

Set i en international målestok har Danmark den udfordring, at vi skal øge kvantiteten i dansk it-forskning under bevarelse af den nuværende høje kvalitet af den danske it- forskning.

IT-Universitetet kan primært bidrage til at løse denne udfordring på tre måder:

ved at uddanne mange ph.d.er.
ved at tiltrække mange højt kvalificerede forskere fra udlandet.
ved at tiltrække konkurrencebelagte forskningsmidler til it-relevante projekter.

IT-Universitetet lægger derfor meget stor vægt på realiseringen af den politiske beslutning fra 2006 om, at IT-Universitetet skal være et fuldskalauniversitet med bacheloruddannelser.

IT-Universitetet er af den holdning, at en af de vigtigste måder, hvorpå IT- Universitetet kan leve op til sin mission om at gøre Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it, er at fremme de kompetencer, der er nødvendige for at skabe værdi i globalt interaktive processer.

Essensen af informationsteknologien er skabelse, deling og håndtering af mentale forestillinger ved brug af digital teknologi.

Det er således menneskets mentale forestillinger, man kan måske sige intellektet, der er i centrum i informationsteknologien. Nogle af disse forestillinger har deres rod i naturvidenskab og teknik, andre i humaniora og andre igen i den erhvervsmæssige udnyttelse af it.

På IT-Universitetet er den ideelle uddannelse en uddannelse, der tilfredsstiller følgende:

Den tiltrækker et stort antal velkvalificerede studerende.
Såvel det faglige indhold som undervisningen er i verdensklasse.
Uddannelsen giver de studerende kompetencer, som er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

IT-Universitetets vision for globaliseringen er at blive et knudepunkt, gennem hvilket studerende og forskere kobler sig på globale vidensprocesser af særlig høj kvalitet.

3.2 Økonomi og personale

3.2.1 Universitetets økonomi

Tabel 3.2.1.1: 2009-regnskabstal for IT-Universitetet i København, mio. kr.
(mio. kr.)	2007	2008	2009
Indtægter i alt	155,4	162,6	190,1
Årets resultat	15,7	8,7	-2,1
Resultatets andel af indtægter i alt	10 %	5 %	-1 %
Egenkapital pr. 31/12*	46,3	55,0	52,9
Soliditetsgrad pr. 31/12	49 %	53 %	47 %
Likviditetsbeholdning pr. 31/12	81,8	93,0	87,7
Likviditetsgrad pr. 31/12	1,9	2,1	1,8

Kilde: IT-Universitetets årsrapport 2007, 2008 og 2009.

Tabel 3.2.1.2: Indtægter i alt for alle universiteter i 2009, mio. kr. og procent
(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Indtægter i alt	7.034	5.270	2.236	705	1.891	1.125	3.746	190	22.197
Andel af samlede indtægter i sektoren, pct.	32 %	24 %	10 %	3 %	9 %	5 %	17 %	1 %	100 %

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2009

IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i 2008, jf. tabel 3.2.1.1. IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 16 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for 2010.

IT-Universitetets egenkapital udgjorde 55,0 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 52,9 mio. kr. pr. 31. december 2009. Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med underskuddet i 2009. Soliditetsgraden udgjorde 53 procent pr. 31. december 2008 og 47 procent pr. 31. december 2009.

IT-Universitetet havde likvide beholdninger på 93,0 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 87,7 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var 1,8 pr. 31. december 2009 mod 2,1 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 180 og 210 procent af de kortfristede gældsforpligtelser i disse år.

3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til IT- Universitetet som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af IT-Universitetets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. IT-Universitetet fremsendte en sådan redegørelse den 12. september 2010.

Det er styrelsens vurdering, at IT-Universitetets fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og IT-Universitetets brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.

Målopfyldelsen

IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2009-2010 indeholder i alt 19 mål. Heraf opfyldt IT-Universitetet de 18 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1. Et mål udgik af kontrakten.

Tabel 3.2.2.1: Status for opfyldelsen af mål i IT-Universitetet i Københavns udviklingskontrakt for 2009-2010
Status for målopfyldelsen	Antal mål 2009
Opfyldt	18
Delvis opfyldt	0
Ikke opfyldt	1
Kan først vurderes endeligt i 2010	2

Kilde: IT-Universitetets årsrapport 2009 samt IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2009-2010.

3.2.3. Nøgletal for IT-Universitetet i København

IT-Universitetets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.45. Desuden modtager IT- Universitetet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning.

IT-Universitetets samlede institutionsbevilling er steget hovedparten af årene siden 2005, således at den i alt er steget med 39 procent i perioden 2005-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 116 procent, mens basismidler til forskning er steget med 4 procent i perioden. IT-Universitetet har siden 2008 ikke modtaget øvrige tilskud mv.

Tabel 3.2.3.1: Nøgletal vedr. bevillinger for IT-Universitetet i København 2005-2011, mio. kr. (2011-priser)
	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011
Uddannelsestilskud i alt	45	45	65	63	64	80	97
Basismidler til forskning	81	82	75	78	93	82	84
Øvrige tilskud mv.	4	3	1	-	-	-	-
I alt institutionsbevilling fra UBST	130	130	141	141	157	162	181
Indeks institutionsbevilling fra UBST	100	100	108	108	121	125	139
Tilskudsfinansieret forskning*	17	17	12	16	18	19	25
Indeks tilskudsfinansieret forskning	100	100	71	94	106	112	147

Kilde: FL 2011 og foreløbig TB pr. 9/12-2010.
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. IT-Universitetets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 1 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.

Tabel 3.2.3.2: Nøgletal vedrørende bevillinger for alle universiteter i 2011, mio. kr. (2011- priser)
	KU	AU	SDU	RUC	AUU	HHK	DTU	ITU	I alt
Uddannelsestilskud i alt	1.758	1.378	663	307	817	539	510	97	6.069
Basisforskningsmidler	2.669	1.752	781	235	670	243	1.455	84	7.889
Øvrige tilskud mv.	506	130	116	42	71	78	59	0	1.002
I alt institutionsbevilling fra UBST	4.933	3.260	1.560	584	1.558	860	2.024	181	14.960
Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen	33%	22%	10%	4%	10%	6%	14%	1%	100%
Tilskudsfinansieret forskning*	1.695	1.688	484	106	372	117	1.204	25	5.691
Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning	30%	30%	9%	2%	7%	2%	21%	0%	100%

Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/12-10.
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.

3.2.4 Videnskabeligt personale

Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnittet sammenlignet med de øvrige universiteter, jf. tabel 3.2.4.1.

Tabel 3.2.4.1: Videnskabeligt personale i 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opdelt efter stillingskategori, antal årsværk og procent
IT-Universitetet i København
		2008	2009	2010	Andel 2010, procent
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	10,6	10,0	17,7	24,9
	heraf videnskabelige assistenter	3,1	0,6	2,9
	heraf undervisningsassistenter	0,6	0,5	0,8
	heraf eksterne lektorer	6,9	8,9	14,0
	Adjunktniveau	10,8	19,3	18,5	26,1
	Lektorniveau	23,0	26,0	28,8	40,6
	Professorniveau	3,1	5,6	6,0	8,5
	heraf professor MSO	0,0	0,0	0,0
	Særlige stillinger	0,0	0,0	0,0
	heraf studielektorer	0,0	0,0	0,0
	I alt	47,5	60,9	71,0	100
Alle Universiteter
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	1.583,8	1.627,8	1.649,1	15,7
	heraf videnskabelige assistenter	788,4	877,8	906,9
	heraf undervisningsassistenter	265,8	258,0	232,5
	heraf eksterne lektorer	454,5	468,6	471,4
	Adjunktniveau	2.082,2	2.343,5	2.658,0	25,3
	Lektorniveau	4.135,4	4.259,9	4.293,5	40,8
	Professorniveau	1.353,6	1.435,9	1.546,2	14,7
	heraf professor MSO	211,4	272,0	313,5
	Særlige stillinger	340,9	329,9	325,2	3,1
	heraf studielektorer	73,7	77,4	88,1
	I alt	9.495,9	9.957,7	10.512,7	100 %

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA).

Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.2.

Andelen af kvinder på adjunktniveau er dog steget mellem 2009 og 2010. IT- Universitetet har ikke deltaget i møderne i ligestillingsnetværket mellem universiteteterne og Universitets- og Bygningsstyrelsen. IT-Universitetet oplyste på mødet, at de vil sende Universitets- og Bygningsstyrelsen et notat om initiativer på ligestillingsområdet.

Tabel 3.2.4.2: Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010 opgjort ud fra årsværk efter stillingsniveau
IT-Universitetet i København
		2009	2010
	Adjunktniveau	15,6	16,2
	Lektorniveau	27,3	27,4
	Professorniveau	17,9	16,7
Alle Universiteter
	Adjunktniveau	36,6	37,7
	Lektorniveau	27,9	28,3
	Professorniveau	14,4	15,5

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA).

3.2.5 Konklusion

IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i 2008. IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 17 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har i februar 2011 oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for 2010.

IT-Universitetet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 52,9 mio. kr. mod en egenkapital på 55,0 mio. kr. pr. 31. december 2008. Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med underskuddet i 2009 og forventer at reducere egenkapitalen med yderligere ca. 16 mio. kr. i 2010.

IT-Universitetets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med 39 procent i perioden 2005-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 116 procent, mens basismidler til forskning er steget med 4 procent i perioden. IT-Universitetet har siden 2008 ikke modtaget øvrige tilskud mv. Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnitlig sammenlignet med de øvrige universiteter.

Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne.

3.3 Uddannelse

3.3.1 Antal studerende

I 2009 var der 1.046 studerende på IT-Universitetet i København, og IT-Universitetet i København er dermed det universitet i Danmark, der har færrest studerende, jf. tabel 3.3.1.1. Antallet af studerende på IT-Universitetet i København er steget fire procent i perioden 2007-2009, jf. tabel 3.3.1.2. Alle studerende på IT-Universitetet i København findes på naturvidenskab.

Tabel 3.3.1.1: Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende
	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I alt
Universitetsstuderende	35.319	29.069	13.299	7.512	10.067	13.057	4.560	1.046	113.929
Andel af universitetsstuderende procent	31	26	12	7	9	11	4	1	100 %
Øvrige videregående uddannelser	354	575	1.194		668		1.778		4.569
I alt	35.673	29.644	14.493	7.512	10.735	13.057	6.338	1.046	118.498

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).

Tabel 3.3.1.2: Antal studerende på IT-Universitetet i København fordelt på hovedområder, 2007-2009
	2007	2008	2009
Humaniora
Naturvidenskab	1.006	969	1.046
Samfundsvidenskab
Sundhedsvidenskab
Teknisk videnskab
I alt universitetsuddannelser	1.006	969	1.046
Indeks	100	96	104
Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København , der ikke er under VTU	0	0	0
Alle universiteter (kun uddannelser under VTU)	110.836	111.539	113.929
Indeks	100	101	103

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København var i 2009 på 122 studerende. Dette er en stigning på 313 procent i forhold til 2007, jf. tabel 3.3.2.1.

3.3.2 Tilgang

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Københavns Universitet var i 2009 på 5.409 studerende. Dette er et fald på 6 procent i forhold til 2007, men en stigning på ca. 200 studerende i forhold til 2008. Den samlede udvikling i tilgangen for alle universiteter var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.

Fordelt på hovedområder har faldet i tilgangen i forhold til 2007 primært været på samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Tabel 3.3.2.1: Tilgang til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København fordelt på hovedområder, 2007-2009
	2007	2008	2009
Humaniora
Naturvidenskab	39	47	122
Samfundsvidenskab
Sundhedsvidenskab
Teknisk videnskab
I alt	39	47	122
Indeks	100	121	313
Videregående uddannelser på Københavns Universitet, der ikke er under Videnskabsministeriet	0	0	0
Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU)	21.506	19.227	21.376
Indeks	100	89	99

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Videnskabsministeriet. Tabellen viser antal nyindskrevne.

3.3.3 Frafald og gennemførsel

Andelen af studerende på IT-Universitetet i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 31 procent i 2008 til 17 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. IT-Universitetet i København har derved bevæget sig fra at have et væsentligt højere frafald på første år end gennemsnittet til at have et frafald på første år, som svarer til gennemsnittet for alle universiteter.

Tabel 3.3.3.1: Procent frafaldne på første år for bachelorstuderende på IT-Universitetet i København, 2007-2009
IT-Universitetet i København
		2007	2008	2009
	Humaniora
	Samfundsvidenskab	-
	Teknisk /naturvidenskab	-	31	17
	I alt	-	31	17
Alle Universiteter
	Humaniora	23	21	17
	Samfundsvidenskab	20	17	17
	Teknisk /naturvidenskab	18	16	15
	Sundhedsvidenskab	7	8	6
	I alt	19	17	16

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter .

IT-Universitetet i København havde i 2009 endnu ikke nogen bachelordimittender.

Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år på IT-Universitetet i København, er i 2009 på 61 procent, hvilket er tre procentpoint over gennemsnittet for universiteterne samlet, jf. tabel 3.3.3.3. Mens andelen er steget for universiteterne samlet i perioden 2007-2009, så er andelen i samme periode faldet lidt på IT- Universitetet i København. IT-Universitetet i København har dog i hele perioden 2007-2009 haft en højere andel kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnittet for universiteterne samlet.

Tabel 3.3.3.3: Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på IT-Universitetet i København, 2007-2009
IT-Universitetet i København
		2007	2008	2009
	Humaniora
	Samfundsvidenskab
	Teknisk /naturvidenskab	62	65	61
	I alt	62	65	61
Alle Universiteter
	Humaniora	39	37	47
	Samfundsvidenskab	54	55	62
	Teknisk /naturvidenskab	63	63	63
	Sundhedsvidenskab	69	72	78
	I alt	51	51	58

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter.

Københavns Universitet har i hele perioden 2007-2009 en lidt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for universiteterne samlet set. I 2009 gennemførte 59 procent af Københavns Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen af gennemførte kandidater på nomineret tid plus et år på Københavns Universitet er steget seks procentpoint fra 2007-2009, hvilket svarer til udviklingen for alle universiteter i samme periode. Fordelt på hovedområder er humaniora med 39 procent det eneste hovedområde på Københavns Universitet, som i 2009 ligger lavere end gennemsnittet for hovedområdet på alle universiteterne samlet set, som er 47 procent (en stigning på 10 procentpoint fra 2008 til 2009).

3.3.4 Fuldførelsesalder

I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 29,7 år på IT-Universitetet i København. Det er ca. halvandet år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.

Medianalderen ved fuldførelse på IT-Universitetet i København er steget lidt i perioden 2007-2009. Alle kandidaterne på IT-Universitetet findes på naturvidenskab, og sammenligner man udelukkende med naturvidenskab for universiteterne samlet, er medianalderen ved fuldførelse på IT-Universitetet i København ca. halvandet år højere end gennemsnittet for naturvidenskab.

Tabel 3.3.4.1: Medianfuldførelsesalder for kandidater på IT-Universitetet i København fordelt på hovedområder, 2007-2009, år
IT-Universitetet i København
		2007	2008	2009
	Humaniora	29	29,3	29,7
	Naturvidenskab
	Samfundsvidenskab
	Sundhedsvidenskab
	Teknisk /naturvidenskab
	I alt	29	29,3	29,7
Alle Universiteter
	Humaniora	29,4	29,5	29,3
	Naturvidenskab	28,3	28,5	28,2
	Samfundsvidenskab	28	27,9	27,9
	Sundhedsvidenskab	28,2	28,3	28,2
	Teknisk /naturvidenskab	26,4	26,5	26,4
	I alt	28,2	28,2	28,1

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

3.3.5 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb, der afsluttes med en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København, var i 2009 på 6,4 år, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Studerende, der afslutter deres studier med en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København, har bevæget sig fra i 2007 at have en studietid, der var et år lavere end gennemsnittet til i 2009 at have en studietid, der svarer til gennemsnittet

Tabel 3.3.5.1: Gennemsnitlig studietid for et universitetsforløb (bachelor + kandidat) 2007-2009
IT-Universitetet i København
		2007	2008	2009
	Humaniora
	Naturvidenskab	5,6	5,9	6,4
	Samfundsvidenskab
	Sundhedsvidenskab
	Sundhedsvidenskab
	I alt	5,6	5,9	6,4
Alle Universiteter
	Humaniora	7,2	7,1	7,0
	Naturvidenskab	6,6	6,6	6,6
	Samfundsvidenskab	6,3	6,3	6,3
	Sundhedsvidenskab	6,8	6,6	6,5
	Teknisk /naturvidenskab	5,7	5,7	5,5
	I alt	6,6	6,5	6,5

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

En fuldført kandidat fra IT-Universitetet i 2009 har i gennemsnit været 2,8 år om at gennemføre kandidatdelen. Samlet for alle universiteteterne er studietiden på kandidatdelen 3,4 år. Kandidaterne fra IT-Universitetet har således været over et halvt år hurtigere om at gennemføre kandidatstudiet.

Tabel 3.3.5.2: Gennemsnitlig studietid for et kandidatforløb, 2007-2009, år
IT-Universitetet i København
		2007	2008	2009
	Humaniora
	Naturvidenskab	2,6	2,8	2,8
	Samfundsvidenskab
	Sundhedsvidenskab
	Sundhedsvidenskab
	I alt	2,6	2,8	2,8
Alle Universiteter
	Humaniora	3,7	3,5	3,6
	Naturvidenskab	3,3	3,3	3,1
	Samfundsvidenskab	3,2	3,1	3,1
	Sundhedsvidenskab	5,5	5,2	4,6
	Teknisk /naturvidenskab	4	4	3,2
	I alt	3,7	3,6	3,4

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 34,9 på IT- Universitetet i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Effekten er også stor på IT-Universitetet, hvor alle de kandidatstuderende ved IT-Universitetet i 2009 ikke har været bachelorstuderende på IT-Universitetet. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.

Tabel 3.3.5.2: Gennemsnitligt antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende, 2006-2009
	2006	2007	2008	2009
IT-Universitetet i København	32,1	32,1	35,7	34,9
Alle universiteter	41,7	41,7	40,4	42,0

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter

3.3.6 Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2010 i alt 6 klage- og tilsynssager fra IT- Universitetet i København, jf. tabel 3.3.6.1.

Tabel 3.3.6.1 Antal klagesager (herunder tilsynssager og dispensationssager)
	2007	2008	2009	2010
IT-Universitetet i København	1	1	0	6
Alle universiteter	157	171	158	201

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager

Over hele den målte periode fra 2007-2010 udgør klagesagerne fra IT-Universitetet i København ca. 1,2 procent af det samlede antal klagesager. I 2010 udgør klagesagerne fra IT-Universitetet i København 3 procent. De 6 sager, der har været forelagt Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2010, fordeler sig som 5 klagesager og 1 tilsynssag. Antallet af sager i 2010 på IT-Universitetet er højt i forhold til tidligere år, hvor der stort set ingen sager har været. Generelt har antallet af klagesager for alle universiteters vedkommende været højere i 2010 end tidligere.

3.3.7 Konklusion

Antallet af studerende på IT-Universitetet i København er steget med fire procent i perioden 2007 – 2009. Alle studerende på IT-Universitetet i København findes på naturvidenskab.

Tilgangen til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København er steget 313 procent i perioden 2007-2009, idet IT-Universitetet har oprettet tre nye bacheloruddannelser i årene 2007 til 2010 med et forventet optag på i alt 180 nye studerende om året.

Andelen af studerende på IT-Universitetet i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 31 procent i 2008 til 17 procent i 2009, hvilket svarer til gennemsnittet for alle universiteter i 2009.

IT-Universitetet har ingen bachelordimittender i 2009, idet de første bacelorstuderende dimittereer fra IT-Universitetet i 2010. Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, er på IT-Universitetet i København tre procentpoint højere end gennemsnittet for alle universiteter i 2009.

I 2009 var medianalderen 29,7 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse på IT-Universitetet i København. Det er ca. halvandet år højere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år.

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb, der afsluttes med en kandidatgrad fra IT-Universitet i København var i 2009 en studietid, der svarer til gennemsnittet for alle universiteterne. I 2007 og 2008 var studietiden for kandidater fra IT-Universitetet i København dog lavere end gennemsnittet. Ses kun på studietiden for kandidatdelen, er kandidat-studietiden over et halvt år mindre end gennemsnittet for alle universiteterne. I kapitel 5 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.

3.4 Forskning

3.4.1 Midler til forskning

En procent af de samlede basismidler til forskning går til IT-Universitetet i København. Universitet har i perioden 2005 og 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 4 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.

Tabel 3.4.1.1: Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2011-priser) og pct.
	2005	2006	2007	2008	2009	2010
						Mio. kr.	Pct.
Københavns Universitet	2.073	2.109	2.263	2.345	2.517	2.554	34
Aarhus Universitet	1.326	1.309	1.391	1.472	1.635	1.663	22
Syddansk Universitet	564	561	594	628	704	719	10
Roskilde Universitet	213	209	215	549	612	239	3
Aalborg Universitet	477	474	507	549	612	634	8
Handelshøjskolen i København	231	219	208	219	240	241	3
Danmarks Tekniske Universitet	1.068	1.113	1.167	1.256	1.364	1.404	18
IT-Universitetet i København	81	82	75	78	93	82	1
I alt	6.033	6.076	6.420	6.764	7.400	7.535	100
Indeks	100	101	105	112	125	131
Indeks (IT-Universitetet i København)	100	101	93	96	115	101	104

Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.

IT-Universitetet i København modtog i 2009 mindre end 1 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. IT-Universitetet i København fik samme år 1 procent af midlerne fra danske offentlige kilder.

Tabel 3.4.1.2: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2009, tusind kr. og pct.
	Danske offentlige kilder		Danske private Kilder		EU- midler		Øvrige midler fra udlandet		I alt
	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.
Københavns Universitet	814.144	29	498.196	40	107.446	22	74.622	29	1.494.407	31
Aarhus Universitet	865.157	31	304.751	24	89.985	18	96.541	37	1.356.434	28
Syddansk Universitet	197.028	7	172.886	14	38.412	8	24.057	9	432.383	9
Roskilde Universitet	75.742	3	9.783	1	9.365	2	3.804	1	98.694	2
Aalborg Universitet	174.903	6	77.062	6	45.853	9	5.928	2	303.746	6
Danmarks Tekniske Universitet	567.641	21	151.430	12	198.506	40	54.657	21	972.234	30
Handels højskolen i København	58.489	2	29.461	2	5.872	1	422	0	94.243	2
IT-Uni versitetet	15.666	1	1.355	0	65	0	18	0	17.104	0
I alt	2.768.769	100	1.244.923	100	495.503	100	260.050	100	4.769.246	100

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab

I alt har IT-Universitetet i København haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 13 procent, hvilket er 5 procentpoint over stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på IT-Universitetet i København skyldes en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73, jf. tabel 3.4.1.3. Samtidigt er der sket et fald i EU-midler og øvrige midler fra udlandet på hhv. 81 og 63 procent.

3.4.2 International rekruttering af personale

Ved 35 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.

Tabel 3.4.2.1: Ansættelser af videnskabeligt personale 2007-2009, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser
	Professor		Lektor		Adjunkt		I alt
	Antal	Pct.	Antal	Pct.	Antal	Pct.	Antal	Pct.
IT-Universitetet	1	25	6	27	12	43	19	35
Alle universiteter	83	13	143	13	483	30	709	21

Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2007-2009, Bertel Ståhle, UNI-C

3.4.3 Internationale ranglister

IT-Universitetet i København optræder ikke på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.4.3.1.

Tabel 3.4.3.1 Universiteternes placering på fire udvalgte ranglister, 2010
	Quac- quarelli Symonds (QS) 2010 Verden	Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Verden	Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Europa	Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa	Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største)	Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største)	Leiden Ranking Crown indicator 2010 Verden (500 største)
Københavns Universitet	45	177	70	7	27	39	140
Aarhus Universitet	84	167	62	32	29	44	149
Danmarks Tekniske Universitet	141	122	36	57-75	36	12	77
Syddansk Universitet	298	243	102	124-168		41	142
Aalborg Universitet	451-500	338	144
Roskilde Universitet
Handelshøjskolen i København
IT-Universitetet

Kilde: QS: www.topuniversities.com, THE: www.timeshighereducation.co.uk, ARWU: www.arwu.org og Leiden: www.socialsciences.leiden.edu/cwts/products-services/leiden-ranking-2010-cwts/

De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.

IT-Universitetet har i 2009 tilmeldt sig Times Higher Education rangering og indrapporteret sine data. Når IT-Universitetet ikke optræder i rangeringen, er det fordi Times Higher Education har valgt ikke at offentliggøre data fra monofakultære universiteter.

3.4.4 Konklusion

Basismidlerne til forskning til IT-Universitetet i København er fra 2005 til 2010 steget med 4 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.

I alt har IT-Universitetet i København fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 13 procent, hvilket er mere end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. IT-Universitetet i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73 procent, mens der har været et markant fald i midler fra EU og udlandet. Ved 35 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.

IT-Universitetet i København optræder ikke på nogen af de mest anerkendte internationale ranglister, men har tilmeldt sig THE. Times Higher Education har valgt ikke at offentliggøre data fra monofakultære universiteter.

3.5 Videnspredning

3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse

IT-Universitetets aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2010 af 145 årsstuderende og 53 studerende, der havde afsluttet en master- eller diplomuddannelse.

Sammenlignes udviklingen på området for IT-Universitetet med den samlede universitetssektor i perioden 2005 til 2010, er aktiviteterne på IT-Universitetet vokset med en væsentlig større andel end den samlede udvikling.

Tabel 3.5.1 - Antal studerende i åben- og deltidsuddannelse 2005-2010
		2005	2006	2007	2008	2009	2010	Udv. 2005- 2009
IT-Universitetet	Antal årsstuderende	122	117	134	146	156	145	19%
IT-Universitetet	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	29	18	25	46	53	53	83%
Alle Universiteter	Antal årsstuderende	6339	5629	6022	5715	6051	6285	-1%
Alle Universiteter	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	2426	2420	2.501	2.690	3171	3425	41%

Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab - tabel F.6.1-F.6.3. ”Betalende studerende” for 2009 stammer fra Københavns Universitets årsrapport, da nøgletallet er udgået af Danske Universiteters statistiske beredskab.

IT-Universitetets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 2 procent, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling har været stabil i perioden 2005 - 2009.

Københavns Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 8 procent, hvilket er den samme andel som i 2008 men et fald på 2 procentpoint i forhold til 2007, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling steg med ca. 2,7 mio. kr. fra ca. 24 mio. kr. i 2008 til ca. 26,7 mio. kr. i 2009. Deltagerbetalingen i 2009 er dog ca. 4,2 mio. kr. lavere end i 2007.

Tabel 3.5.1.3: IT-Universitetets samlede deltagerbetaling ved deltidsuddannelser, tusind kr. og procent
IT-Universitetet
		2005	2006	2007	2008	2009
	Deltagerbetaling, 1.000 kr.	5.663	5.871	6.859	6.777	7.920
	Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent	3	2	2	2	2
Alle universiteter
Alle universiteter	Deltagerbetaling, 1.000 kr.	215.822	248.910	300.819	309.747	341.029

Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.

IT-Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved antallet af årsstuderende, jf. tabel 3.5.1.4. IT-Universitetet opfylder målet for 2009 og 2010.

Tabel 3.5.1.4: IT- Universitetets mål for efter- og videreuddannelse 2009-2010, antal betalende deltagere og mio. kr.

	2009	2010
Mål	132	132
Resultat	156	145

Kilde: IT-Universitetets årsrapport 2009 samt oplyst af IT-Universitetet.

3.5.2 IT-Universitetets samspil med omverdenen

Tabel 3.5.1.5 viser en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater i form af antal opfindelser, patentansøgninger, licenssalg og spinouts. IT-Universitetet havde i 2009 indberettet tre opfindelser.

Tabel 3.5.2.3: Universiteternes kommercialisering 2009
	Ind- beret- tede op- find- elser	Pa- tent- ansøg- ninger ind- givet	Ud- stedte paten- ter	An- tal licens- aftaler ind- gået (inkl. soft- ware)	Sam- let licens. porte- følje (ekskl. software)	Spin- out virk- som- heder eta- bleret	Per- sonale til tek- nolo- giover- før- sel (fuld- tids års- værk)	Ud- gifter til kom- mercial- isering (i 1000 kr.)	Ind- tægter fra kom- mercial- isering (i 1000 kr.)
Aalborg Universitet	42	9	1	21	6	1	4,3	1.652	3.545
Aarhus Universitet	48	29	0	9	18	2	12,96	9.789	5.134
Danmarks Tekniske Universitet	73	44	12	21	9	2	14,5	14.615	14.243
IT-Universitetet i København	3	0	0	0	0	0	0,8	25	0
Københavns Universitet	45	17	2	15	50	0	8	7.616	6.124
Roskilde Universitet	0	0	0	0	0	0	0,25	528	0
Syddansk Universitet	20	10	0	3	5	1	5	2.280	136

3.5.3 Samarbejde med professionshøjskoler

IT-Universitetet har ikke, som mange af de andre danske universiteter, indgået mål for samarbejde med professionshøjskolerne i deres udviklingskontrakt. Men IT- Universitetet udbyder selv diplomuddannelsen i IT, som er specielt tilrettelagt for erhvervsaktive. Uddannelsen giver mulighed for at inddrage viden og kompetencer fra praktisk erfaring i undervisningen.

3.5.4 Konklusion

Inden for åben- og deltidsuddannelse har udviklingen på IT-Universitetet været positiv sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2010.

IT-Universitetet nåede sit forventede mål for åben- og deltidsuddannelse i udviklingskontrakten for 2009-10 på i alt 264 årsstuderende i de to år.

IT-Universitetet havde i 2009 indberettet tre opfindelser.

3.6 Fysiske rammer

3.6.1 Bygningsmasse

IT-Universitetet bor til leje i bygningen på Rued Langgaards Vej 7, som er ejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. IT-Universitetet lejer 75 % af bygningen, mens de resterende 25 % udlejes til IT-væksthus A/S (5te). IT-væksthuset modtager støtte til driften af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Lejekontrakten med 5te er tidsbegrænset og udløber den 31.december 2012. Udover lejemålet hos Universitets- og Bygningsstyrelsen har IT-Universitetet pga. stigende optag lejet 1.770 m² kontorer i nabobygningen ”Mikado House”. Tabel 3.6.1.1 viser den eksisterende bygningsmasse på IT-Universitetet, opgjort i antal m².

Tabel 3.6.1.1: Eksisterende bygningsmasse 2006-2010, m²
	2006	2007	2008	2009	2010
Lejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen (m²)	17.410	17.410	17.410	17.410	17.410
Lejet af private aktører					1.770

3.6.2 Status på nybyggeri

Der er pt. ingen igangværende byggeprojekter på IT-Universitetet.

IT-Universitetet mener, at stigningen i forsknings- og uddannelsesaktiviteterne vil medføre, at universitetet indenfor den nærmeste fremtid vil have behov for et større areal. Det vil være nærliggende at inddrage 5. salen til IT-Universitetets aktiviteter, men IT-Universitetet har et stærkt ønske om at bibeholde det bygningsfysiske nærvær til et IT-væksthus. IT-Universitetet så derfor gerne, at 5. salen fortsat udlejes til et IT- væksthus, mens IT-Universitetet i stedet udvider på det tilstødende grundareal, der er ejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Der er en byggeret på ca. 11.000 m² på det tilstødende grundareal. IT-Universitetet vil imidlertid ikke have behov for at udnytte samtlige m². IT-Universitetet ser derfor positivt på, at en del af bygningen benyttes af for eksempel KU eller til andet formål, f. eks. til børneinstitution, forskerpark, kontorer eller lignende.

IT-Universitetet udtrykker stor tilfredshed med bygningen Rued Langgaa rds Vej 7, men udtrykker samtidig bekymring over omkostningsniveauet; i 2011 budgetterer IT- Universitetet med samlede omkostninger til bygning og bygningsdrift på 52 mio. kr. ud af et samlet budget på 228 mio. kr.

3.6.3 Vedligehold

Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008, jf. tabel 3.6.3.1.

Planens realisering indebærer fire nye laboratoriebyggerier, der delvist kan finansieres via midler afsat til laboratoriegenopretninger, jf. nedenfor:

Tabel 3.6.4.1: Tilstandskarakter, vedligehold – KU-LIFE, procent
	1-God	2-Over middel	9-Ikke bedømt
2008	0	100	0
2006	100	0	0
2005	100	0	0

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn

3.6.4 Vedligehold

IT-Universitetets bygning vil blive energimærket i 2011 (EMO). IT-Universitetets energiansvarlige deltager i den energigruppe, der er nedsat på tværs af universiteterne. I energigruppen deles erfaringer fra energibesparende initiativer og det drøftes hvilke tiltag, der kan optimere driften.

3.6.5 Status på laboratorieundersøgelsen

IT-Universitetets lejede bygningsmasse er i perioden blevet udvidet med 1.770 m² lejet i Mikado House. Der har ikke været nybyggerier eller fraflytninger og opsigelser i perioden.

Tilstandskaraktererne for det seneste bygningssyn viser, at IT-Universitetets bygningsmasse er over middel. Set i forhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har IT-Universitetet en særlig god stand.

IT-Universitetet har ikke udarbejdet en egentlig udviklingsplan på det bygningsfysiske område. IT-Universitetet står overfor en vækst, der aktuelt og i de kommende år vil resultere i et stigende lokalebehov. Det forventes således, at IT-Universitetets bygningsmasse i den kommende årrække vil stige, og det kan blive aktuelt at udbygge på det tilstødende grundareal.