5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor.
Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har i dialog med universiteterne udformet et forståelsespapir om et øget optag til universiteternes uddannelser i 2011. Dialogen er gennemført med henblik på at opfylde 50 procent målsætningen, herunder særligt i forhold til øget optag på uddannelser med gode beskæftigelsesperspektiver.
Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.
5.1 Studieaktivitet
5.1.1 Søgning og optag
I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Roskilde Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Roskilde Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger fra 2007 til 2010 dog mindre end gennemsnittet for alle universiteterne, mens den procentuelle vækst i optaget er større på Roskilde Universitet end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | |||||
| Humaniora | 995 | 730 | 790 | 932 | |
| Naturvidenskab | 132 | 75 | 75 | 78 | |
| Samfundsvidenskab | 653 | 542 | 506 | 649 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teknisk videnskab | 0 | 97 | 128 | 148 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 1.780 | 1.444 | 1.499 | 1.807 | |
| Indeks | 100 | 81 | 84 | 102 | |
| Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU | - | - | - | - | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 7.654 | 6.296 | 7.876 | 8.823 | |
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | 4.174 | |
| Samfundsvidenskab | 10.397 | 9.168 | 11.902 | 12.631 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.072 | 2707 | 4.285 | 4.786 | |
| Teknisk videnskab | 1.627 | 1.667 | 1.792 | 1.983 | |
| Teologi | 123 | 102 | 133 | 128 | |
| I alt | 27.295 | 22.874 | 29.507 | 32.525 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 | 119 |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Roskilde Universitet | |||||
| Humaniora | 630 | 633 | 646 | 646 | |
| Naturvidenskab | 118 | 69 | 63 | 80 | |
| Samfundsvidenskab | 636 | 532 | 608 | 681 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teknisk videnskab | 0 | 125 | 157 | 200 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 1.384 | 1.359 | 1.474 | 1.607 | |
| Indeks | 100 | 98 | 107 | 116 | |
| Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU | - | - | - | - | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 6.370 | 5.242 | 5.963 | 6.645 | |
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.100 | 3.652 | |
| Samfundsvidenskab | 7.785 | 6.952 | 7.544 | 8.607 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.748 | 1.666 | 1.960 | 2.113 | |
| Teknisk videnskab | 1.504 | 1.589 | 1.662 | 1.863 | |
| Teologi | 146 | 97 | 147 | 150 | |
| I alt | 20.649 | 18.093 | 20.376 | 23.030 | |
| Indeks | 100 | 83 | 99 | 112 |
Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.
Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Roskilde Universitet afviste i 2010 94 kvalificerede ansøgere, hvilket er 56 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder er langt den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere fra Roskilde Universitet fra humaniora, jf. tabel 5.1.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Humaniora | 255 | 34 | 127 | 194 | 67 | 53 | |
| Naturvidenskab | 1 | 0 | 3 | 1 | -2 | -67 | |
| Samfundsvidenskab | 69 | 14 | 38 | 63 | 25 | 66 | |
| Teknisk videnskab | 0 | 0 | 1 | 5 | 4 | 400 | |
| I alt | 325 | 48 | 169 | 263 | 94 | 56 | |
| Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU | - | - | - | - | - | ||
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 1.141 | 439 | 1.193 | 1.346 | 153 | 13 | |
| Naturvidenskab | 341 | 107 | 276 | 331 | 55 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 1.344 | 831 | 2.219 | 1.699 | -520 | -23 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.397 | 290 | 1.188 | 1.369 | 181 | 15 | |
| Teknisk videnskab | 47 | 39 | 108 | 66 | -42 | -39 | |
| Teologi | * | * | * | * | * | * | |
| I alt | 4.272 | 1.708 | 4.986 | 4.811 | -175 | -4 | |
| Indeks | 100 | 40 | 117 | 113 | |||
Roskilde Universitet oplyser, at universitetet arbejder med at reducere antallet af afviste ansøgere. Roskilde Universitet har en række vejledningsaktiviteter rettet mod potentielle studerende, og Roskilde Universitet vil ændre sit besøgsdagskoncept, så fokus på kompetencer, studiemiljø, vejledning og valgprocesser øges. Roskilde Universitet udvikler løbende tilbud om studiepraktik og workshops.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Humaniora | 584 | 588 | 596 | 593 | -3 | -1 | |
| Naturvidenskab | 119 | 58 | 58 | 89 | 24 | 37 | |
| Samfundsvidenskab | 585 | 470 | 558 | 638 | 80 | 14 | |
| Teknisk videnskab | 103 | 147 | 191 | 44 | 30 | ||
| I alt | 1.288 | 1.219 | 1.366 | 1.511 | 145 | 11 | |
| Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU | - | - | - | - | - | - | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 6.491 | 5.311 | 6.389 | 6.915 | 526 | 8 | |
| Naturvidenskab | 3.104 | 2.550 | 3.335 | 3.815 | 480 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 7.819 | 6.904 | 7.855 | 8.773 | 918 | 12 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.717 | 1.641 | 1.925 | 2.125 | 200 | 10 | |
| Teknisk videnskab | 1.491 | 1.573 | 1.732 | 1.887 | 155 | 9 | |
| Teologi | 180 | 106 | 170 | 189 | 19 | 11 | |
| I alt | 20.802 | 18.085 | 21.406 | 23.704 | 2.298 | 11 | |
Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.
Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Roskilde Universitet i 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 145 personer svarende til 11 procent. Dette svarer til væksten på universiteterne set under ét.
Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 ovenfor (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Roskilde Universitets 2. runde optagelsestal er lavere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette er i modsætning til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).
Roskilde Universitet oprettede i 2010 ekstra pladser på Hum-tek, for at imødekomme et stigende antal ansøgere. Roskilde Universitet oplyser, at baggrunden for, at universitetet ikke øger optaget på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område, er, at der skal afsættes betydelige ressourcer for at kunne optage flere studerende – herunder til bygninger og videnskabeligt personale. På det naturvidenskabelige område har Roskilde Universitet ledige pladser, og Roskilde Universitet har en særlig arbejdsgruppe, som arbejder for at øge optaget på dette hovedområde.
Roskilde Universitet vil arbejde for at øge optaget på Nat-bas og Hum-tek, således at det samlede optag på Roskilde Universitet øges. I udviklingskontrakten for 2011 har Roskilde Universitet forpligtet sig til at optage 50 flere studerende i 2011 i forhold til optaget pr. 1. oktober 2010.
5.1.2 Fuldførte
I 2009 fuldførte 833 studerende en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Dette er en stigning i forhold til 2008, men et fald i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 328 | 294 | 356 |
| Naturvidenskab | 82 | 73 | 69 |
| Samfundsvidenskab | 448 | 350 | 394 |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 2 | 14 |
| Teknisk videnskab | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 858 | 719 | 833 |
| Indeks | 100 | 84 | 97 |
| Alle universiteter | 12.898 | 12.341 | 13.018 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 |
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober året før til 30. september det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.
Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.
For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.
Det estimerede optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.
Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.
Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst fra 2011 til 2015 ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.
Hvis Roskilde Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Roskilde Universitet på 71 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 1.582 studerende. De 71 studerende svarer til, at Roskilde Universitet skal øge optaget med 14 studerende om året i hvert af de fem år frem mod 2015.
Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.
Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden – betyde, at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.
5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2009 op til målet i udviklingskontrakten. Med 2010-væksten i optaget forventes Roskilde Universitet ligeledes at opfylde målet for 2010, jf. tabel 5.2.1.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 1372 | 1430 | 1489 |
| Resultat | 1310 | 1440 | - |
Kilde: Roskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 og Roskilde Universitets årsrapport 2008 og 2009.
I sidste års rapport oplyste Roskilde Universitet, at universitetet havde iværksat en række initiativer til at nå 50 procent målsætningen. Roskilde Universitets initiativer har fokuseret på det kvalificerede studievalg. Roskilde Universitet har arbejdet med de studerendes studievalg gennem studiepraktik for gymnasieelever og workshops for potentielle ansøgere. Herudover har Roskilde Universitet med en række initiativer fokuseret på vejledning undervejs i studieforløbet samt på gennemførsel. Universitetet var indstillet på at øge optaget, hvor der var fysisk plads.
5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til ndervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig orskningsbaseret undervisning.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Roskilde Universitet
Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Roskilde Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis ligger de to uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.
Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.
De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Roskilde Universitet har på nuværende tidspunkt en del røde uddannelser og én orange uddannelse. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figur 5.3.1.1, så de bliver grønne eller gule.
De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.
Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.
Roskilde Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i de grønne, orange og røde felter. Én af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, hvordan man generelt øger søgningen til disse områder, som der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer især på teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser.
Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Roskilde Universitet (2009)
(ON-indikatoren)
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Faktaboks: Beskrivelse af ON-indikatoren
ON-indikatoren angiver optagelsessandsynligheden i 2009 kombineret med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008 fordelt på uddannelser.
ON-indikatoren tager udgangspunkt i personer, der har søgt om optag på en uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding, og som er påbegyndt en bacheloruddannelse. Alene optagelsesområder, der har mere end ni optagne pr. 1/10, medtages. Denne information kombineres med informationen om, hvor mange der påbegynder en delt (to-årig) kandidatuddannelse i 2009, og som har fuldført en bacheloruddannelse. Alene bacheloruddannelser, der leverer mere end ni optagne til en delt (to-årig) kandidatuddannelse medtages. Disse grænser lægges ind for at sikre valid statistik.
Optagelsessandsynligheden beregnes som antal optagne eksklusiv standby delt med antallet af 1. prioritets-ansøgere. Hvis der optages flere end der er 1. prioritetsansøgere sættes optagelsessandsynligheden til 1. Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end en bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen.
Hvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af deres beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (90, 85).
ON-indikatoren er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Roskilde Universitets kombinationsuddannelser med få brede indgange, og over 300 kombinationsmuligheder er ikke til fulde reflekteret i de oplysninger Universitets- og Bygningsstyrelsen kan hente hos Danmarks Statistik. Det er derfor Roskilde Universitets synspunkt, at ON-indikatoren for Roskilde Universitet opererer på et urimeligt aggregeret niveau, og dermed ikke giver et tilstrækkeligt nuanceret billede af Roskilde Universitets uddannelsers optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens. Derfor vil universitetet genoptage dialogen med Danmarks Statistik om mulighederne for at tilvejebringe et mere retvisende datagrundlag.
5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Roskilde Universitet er lavere end gennemsnittet for alle universiteterne. Mens de nyuddannede fra humaniora og naturvidenskab er på niveau med gennemsnittet, ligger beskæftigelsesfrekvensen for de samfundsvidenskabeligt uddannede ca. 7 procentpoint under gennemsnittet, jf. tabel 5.3.2.1. Ansøgere til Roskilde Universitet har en høj optagelsessandsynlighed. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det endvidere, at 10 af 13 kandidatuddannelser på Roskilde Universitet er røde. Det vil sige uddannelser, hvor beskæftigelsen er lav, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 84 procent af dimittenderne fra Roskilde Universitet læst på en rød uddannelse, mod en landstotal på 27 procent, jf. tabel 5.3.2.1.
| Hovedområde | 2008 | 2009 Optagelsessandsynlighed | Procent nyuddannede | Procent nyuddannede | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nyuddannede | Beskæftigelsesfrekvens | Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | ||||||
| RUC | Alle uni | RUC | Alle uni | RUC | Alle uni | Roskilde Universitet | Alle universiteter | |||||||||
| Hum | 266 | 2.818 | 84,2 | 84,3 | 90,4 | 89,7 | 10 | 0 | 0 | 90 | 100 | 11 | 5 | 25 | 59 | |
| Nat | 21 | 1.541 | 90,5 | 119,2 | 98,4 | 91,6 | 0 | 0 | 0 | 100 | 100 | 43 | 11 | 1 | 46 | |
| Samf | 387 | 4.409 | 86,0 | 93,2 | 96,7 | 77,1 | 10 | 0 | 12 | 78 | 100 | 15 | 75 | 2 | 9 | |
| Sund | 1.295 | 97,5 | 71,4 | 0 | 16 | 84 | 0 | 0 | ||||||||
| Tek | 308 | 90,6 | 96,0 | 0 | 29 | 0 | 71 | 0 | ||||||||
| I alt | 674 | 10.371 | 92,1 | 90,8 | 94,1 | 85,0 | 9 | 0 | 7 | 84 | 100 | 18 | 45 | 10 | 27 | |
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Bemærk, at ikke alle fuldførte ingeniører pt. kan opdeles på uddannelse/specialisering, derfor angives alene totalen af nyuddannede på hovedområde. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.
| Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedområde | Roskilde Universitet | Alle universiteter | ||||||||
| Hum | 1 | 0 | 0 | 5 | 6 | 6 | 3 | 8 | 24 | 41 |
| Nat | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 | 11 | 2 | 1 | 9 | 23 |
| Samf | 1 | 0 | 1 | 4 | 6 | 6 | 6 | 3 | 5 | 20 |
| Sund | 2 | 5 | 0 | 0 | 7 | |||||
| Tek | 7 | 1 | 1 | 0 | 9 | |||||
| I alt | 2 | 0 | 1 | 10 | 13 | 32 | 17 | 13 | 38 | 100 |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilke kvadrant uddannelsen bør ligge i for at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
De to grønne uddannelser på Roskilde Universitet, som har en høj beskæftigelse, og hvor mange af ansøgerne optages, er pædagogik og socialvidenskab, jf. tabel 5.3.2.3.
| Hovedområde | Uddannelse | Antal nyuddannede | Beskæftigelsesfrekvens | Optagelsessandsynlighed | Farve |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | Pædagogik | 25 | 0,96 | 0,92 | Grøn |
| Samf | Socialvidenskab | 38 | 0,92 | 1 | Grøn |
| Samf | Journalistik* | 46 | 0,89 | 0,25 | Orange |
| Hum | Dansk | 27 | 0,85 | 0,92 | Rød |
| Hum | Historie | 11 | 0,82 | 0,92 | Rød |
| Hum | Kommunikation | 115 | 0,83 | 1 | Rød |
| Hum | Kultur-sprogmøde | 26 | 0,69 | 1 | Rød |
| Hum | Virksomhedsstudier | 58 | 0,90 | 1 | Rød |
| Nat | Geografi | 19 | 0,89 | 1 | Rød |
| Samf | International udvikling | 65 | 0,82 | 1 | Rød |
| Samf | Psykologi (RUC) | 54 | 0,85 | 1 | Rød |
| Samf | Tek-sam | 49 | 0,84 | 1 | Rød |
| Samf | Forvaltning | 135 | 0,87 | 1 | Rød |
Anm.: For uddannelser med færre end 9 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilken kvadrant uddannelsen bør ligge i. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
*Bemærk at optagelsessandsynligheden for journalistik ikke er vægtet, men baseret på ansøgnings- og optagelsestallene fra Den Koordinerede Tilmelding.
Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Roskilde Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 12 af uddannelserne på Roskilde Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 30 uddannelser.
| Hovedområde | Uddannelse | Beskæftigelsesfrekvens | De nyuddannedes Beskæftigelsesfrekvens |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Dansk | 91,3 | 85,2 | |
| Engelsk | 86,7 | - | |
| Filosofi | 91,3 | - | |
| Fransk | 88,7 | - | |
| Historie | 90,5 | 81,8 | |
| Kombination | 87,7 | - | |
| Kommunikation | 89,4 | 82,6 | |
| Kultur-sprogmøde | 79,4 | 69,2 | |
| Pædagogik | 89,5 | 96,0 | |
| Tysk | 87,0 | - | |
| Virksomhedsstudier | 91,7 | 89,7 | |
| Naturvidenskab | |||
| Adm.data. | 100,0 | - | |
| Biologi | 94,5 | ||
| Datalogi | 93,5 | - | |
| Fysik | 95,7 | - | |
| Geografi | 93,3 | 89,5 | |
| Kemi | 94,7 | - | |
| Matematik | 91,9 | - | |
| Miljøbiologi | 89,2 | - | |
| Molekylær biologi | 92,2 | - | |
| Naturv.kombination | 100,0 | - | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Forvaltning | 91,5 | 86,7 | |
| International udvikling | 83,0 | 81,5 | |
| Journalistik | 89,3 | 89,1 | |
| Off.driftsøkonomi | 94,6 | - | |
| Offentlig administration | 92,2 | - | |
| Psykologi (RUC) | 89,4 | 85,2 | |
| Samfund kombination | 90,3 | - | |
| Socialvidenskab | 92,7 | 92,1 | |
| Tek-sam | 92,4 | 83,7 |
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.
Roskilde Universitet oplyser, at universitetet løbende tilpasser uddannelserne, så de studerende har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Arbejdet med løbende at tilpasse uddannelserne foregår primært i studienævnene og understøttes af studie- og karrierevejledningen. Roskilde Universitet fokuserer især på at klæde de studerende på til løbende at reflektere over egne kompetencer gennem ePortfolio.
Roskilde Universitet har, ud over det centrale aftagerpanel, en række faglige aftagerpaneler med stærk repræsentation fra industrien, som kommer med input til uddannelserne. Derudover har Roskilde Universitet en meget god kontakt til regionen og afholder bl.a. særlige fokusmøder, f.eks. er der planlagt et møde om sundhedsområdet og arbejdsmarkedets behov for (efter)uddannelse på dette område.
Mulige aftagere for nye uddannelser inddrages meget tidligt i processen om udvikling af uddannelsen. Det skete i 2009 ved udvikling af det senest godkendte kombinationsfag Plan, By og Proces, mens Masteruddannelsen i multikulturalitet, uddannelse og læring blev udviklet i 2010.
5.4 Konklusion
Roskilde Universitet er i gang med en uddannelsesreform, som i første omgang især rettes mod bacheloruddannelsen. Roskilde Universitet forventer, at reformen vil bidrage til at fastholde og styrke de områder, som har positiv indflydelse på de studerendes gennemførsel, herunder godt studiemiljø og udskudt studievalg.
Roskilde Universitet vil arbejde for at øge optaget på Nat-bas og Hum-tek, således at det samlede optag på Roskilde Universitet øges. I udviklingskontrakten for 2011 har Roskilde Universitet forpligtet sig til at optage 50 flere studerende i 2011 i forhold til optaget pr. 1. oktober 2010.
Beskæftigelsen for Roskilde Universitets dimittender (efter 4-19 måneder) er med undtagelse af to uddannelser under gennemsnittet. Roskilde Universitet har således jf. den opstillede ON-indikator kun to grønne uddannelser, jf. farverne i tabel 5.3.2.3. Ser man på den generelle beskæftigelse hos kandidaterne fra Roskilde Universitet, er 12 uddannelser placeret over gennemsnittet, jf. tabel 5.3.2.4. Dette kan indikere, at der er behov for et særligt fokus på, at dimittendernes beskæftigelse skal forbedres.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Roskilde Universitets mål om udvikling af et øget optag inden for Nat-bas og Hum-tek uddannelserne. Styrelsen ser positivt på, at Roskilde Universitet vil gennemføre en analyse af frafaldet og arbejde for at reducere frafaldet i 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at Roskilde Universitet på både kort og langt sigt vil gøre en indsats og iværksætte initiativer for at styrke beskæftigelsesfrekvensen hos universitetets dimittender.