6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne

Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.-uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.

Som opfølgning på ph.d.evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark”(2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave og ansvarsfordeling.

For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen i 2010 igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”. Rigsrevisionens undersøgelse forventes afsluttet til foråret 2011.

Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Ph.d.-skolen for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi ved Roskilde Universitet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.

6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet

Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:

”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”

”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget… Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”

Ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet er organiseret i 6 ph.d.-skoler:

I tillæg til ph.d.-skolerne har Roskilde Universitet 18 forskeruddannelsesprogrammer, som hver er forankret under en ph.d.-skole. Forskeruddannelsesprogrammerne udgør de faglige miljøer for ph.d.-uddannelsen. Den ph.d.-studerende kan i princippet være tilknyttet flere forskeruddannelsesprogrammer, men er organisatorisk knyttet til et institut gennem den ph.d.-skole, hvor vedkommende er indskrevet.

Forskeruddannelsesprogrammerne på Roskilde Universitet er forankret i ph.d.-skolerne. Der er mellem 2 og 5 forskeruddannelsesprogrammer pr. ph.d.-skole. Ph.d.-udvalgene er repræsenteret svarende til antallet af forskeruddannelsesprogrammer. Som udgangspunkt er udpegning af vejledere, godkendelse af ph.d.-planer, udbud af kurser og kvalitetssikring ph.d.-skolelederens ansvarsområde, men han/hun vil som regel bede om input fra forskeruddannelsesprogramlederne.

Der er endnu ikke gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skolerne på Roskilde Universitet. Koordineringen af denne opgave ligger i den fælles enhed Roskilde Doctoral Schools, hvor ph.d.-skolelederne er repræsenteret.

Det fremgår af Roskilde Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010, at universitetet ønsker at etablere 4-6 nye ph.d.-skoler og koordinere mindst 2 tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer i perioden.

Roskilde Universitet vil i 2011 arbejde på at sikre kvaliteten af ph.d.-uddannelsen, bl.a. ved at sikre fælles udbud af ph.d.-kurser for de ph.d.-studerende, samt ved at iværksætte internationale evalueringer af universitetets ph.d.-skoler. Dette arbejde pågår uafhængigt af uddannelsesreformen.

Roskilde Universitet vil også se nærmere på mulighederne for en mere enkel og effektiv organisering af ph.d.-strukturen. Desuden vil Roskilde Universitet styrke selve ph.d.-administrationen og økonomistyringen bl.a. med henblik på at kunne øge ph.d.-optaget.

6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende

Ph.d.-optaget på Roskilde Universitet er steget fra 2008 til 2009, således at Roskilde Universitet i 2009 tilnærmelsesvist opfyldte sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1.

Denne udvikling efterfølger et betydeligt fald i ph.d.-optaget på Roskilde Universitet fra 2006 til 2007, der medførte, at universitetet ikke opfyldte sit mål for ph.d.-optag i 2007 og 2008.

Tabel 6.2.1: Optag på ph.d.-uddannelsen jf. Roskilde Universitets udviklingskontrakt, 2006-2010, antal
2006 20073 20083 2009 2010
Mål1 53 59 71 76 79
Realiseret optag2 62 35 41 74 584

1: Kilde: Roskilde Universitets udviklingskontrakter 2006-2008 og 2008-2010.

2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

3: For 2007 og 2008 har Roskilde Universitet angivet noget højere tal for ph.d.-optaget i universitetets årsrapporter (47 i 2007 og 63 i 2008), der ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks ph.d.-register. Afvigelserne mellem Danmarks Statistik og Roskilde Universitets årsrapporter skyldes forskel i datakilder samt indberetningsperioder.

4: Roskilde Universitet har oplyst, at det realiserede ph.d.-optag i 2010 var på 58 ph.d.-studerende.

Det fremgår af Roskilde Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010, at det med udgangspunkt i tillægsaftalen mellem Videnskabsministeriet og Roskilde Universitet fra foråret 2007 og ph.d.-optaget i 2006 er Roskilde Universitets mål at optage 34 nye ph.d.-studerende i perioden 2008-2010, idet dette mål er udspecificeret i årlige milepæle, jf. tabel 6.2.1.

I sidste års rapport pegede Roskilde Universitet på følgende virkemidler til at øge ph.d.-optaget:

  - Gearing af de interne midler med eksterne midler

  - Øget anvendelse af de eksterne bevillinger til at finansiere ph.d.-stipendier

  - Målrettet indsats for at tiltrække flere ErhvervsPhD-stipendier.

Efterfølgende har Roskilde Universitet for 2010 senest meddelt UBST (pr. september 2010), at universitetet forventer at kunne opstarte 67 ph.d.-forløb i 2010. Dette optag er en nedjustering af universitetets bedømmelse pr. maj måned 2010, hvor man regnede med et samlet nyoptag på 85. Nedjusteringen er begrundet med ændrede bevillingsmuligheder fra forskningsrådssystemet.

Målet for 2011 er et ph.d.-optag på 77.

På landsplan har der også været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2008 til 2009, jf. tabel 6.2.2.

Tabel 6.2.2: Tilgangen til ph.d.-uddannelsen, 2007-2009, antal
2007 2008 2009
Roskilde Universitet
Humaniora 13 3 10
Naturvidenskab 16 9 21
Samfundsvidenskab 6 28 43
Sundhedsvidenskab . * .
I alt 35 41 74
Alle universiteter
Humaniora 206 200 179
Naturvidenskab 501 545 630
Samfundsvidenskab 229 230 261
Sundhedsvidenskab 463 546 585
Teknisk videnskab 448 536 555
I alt 1.847 2.057 2.210

Note: * Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret). For 2007 og 2008 har Roskilde Universitet angivet noget højere tal for ph.d.-optaget i universitetets årsrapporter (47 i 2007 og 63 i 2008), der ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks ph.d.-register.

Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.

Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Roskilde Universitet og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. Dette gælder inden for alle hovedområder.

Tabel 6.2.3: Antal ph.d.-studerende
2007 2008 2009
Roskilde Universitet
Humaniora 83 84 85
Naturvidenskab 74 78 85
Samfundsvidenskab 122 142 167
Sundhedsvidenskab . * *
I alt 279 305 338
Alle universiteter
Humaniora 879 919 918
Naturvidenskab 1.770 2.020 2.288
Samfundsvidenskab 1.057 1.137 1.242
Sundhedsvidenskab 1.830 2.015 2201
Teknisk videnskab 1405 1613 1853
I alt 6.941 7.704 8.502
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.-studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 296 ph.d.-studerende er indskrevet på Roskilde Universitet, mod de oven for angivne 338 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.

Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Roskilde Universitet med 23 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.

Tabel 6.2.4: Tildelte ph.d.-grader, 2007-2009
2007 2008 2009
Roskilde Universitet
Humaniora 10 * 8
Naturvidenskab 9 5 13
Samfundsvidenskab 11 8 16
Sundhedsvidenskab
I alt 30 15 37
Alle universiteter
Humaniora 123 131 142
Naturvidenskab 278 264 313
Samfundsvidenskab 144 126 142
Sundhedsvidenskab 274 330 370
Teknisk videnskab 243 276 252
I alt 1.062 1.127 1.219

* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

I 2009 var der 44 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Roskilde Universitet. Det er en lille stigning siden 2007, hvor der var 37. De internationale ph.d.-studerende udgør 13 procent af det samlede antal ph.d.-studerende på Roskilde Universitet, mens de udgør 17 procent på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.

Tabel 6.2.5: Internationale studerende på hele ph.d.-uddannelser i Danmark, 2007-2009, antal og procent
2007 2008 2009
Antal Pct. af alle studerende Antal Pct. af alle studerende Antal Pct. af alle studerende
Roskilde Universitet
Humaniora 13 15,7 13 15,5 13 15,3
Naturvidenskab 15 20,3 15 19,2 20 23,5
Samfundsvidenskab 9 7,4 8 5,6 11 6,6
Sundhedsvidenskab 0 - 0 * 0 *
Teknisk videnskab 0 0 * 0 *
I alt 37 13,3 36 11,8 44 13,0
Alle universiteter
Humaniora 64 7,3 78 8,5 88 9,6
Naturvidenskab 275 15,5 350 17,3 467 20,4
Samfundsvidenskab 84 7,9 112 9,9 142 11,4
Sundhedsvidenskab 108 5,9 131 6,5 144 6,5
Teknisk videnskab 365 26,0 519 32,2 621 33,5
I alt 896 12,9 1.190 15,4 1.462 17,2
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Tabel 6.2.6 Andel fuldførte ph.d.-forløb med grad og andel afbrudte forløb angivet i procent af påbegyndte forløb i år 2004 (Forløbenes udfald er målt 5 år efter de er påbegyndt)
Hovedområde Aalborg Universitet, procent Alle universiteter, procent
Humaniora
Afbrudt uden grad 9 12
Fuldført med grad 18 51
I gang 73 36
I alt 100 100
Naturvidenskab
Afbrudt uden grad 5 4
Fuldført med grad 41 65
I gang 55 31
I alt 100 100
Samfundsvidenskab
Afbrudt uden grad . 7
Fuldført med grad 60 50
I gang 40 43
I alt 100 100
Sundhedsvidenskab
Afbrudt uden grad . 6
Fuldført med grad . 72
I gang . 22
I alt . 100
Teknisk videnskab
Afbrudt uden grad . 11
Fuldført med grad . 72
I gang . 17
I alt . 100
I alt
Afbrudt uden grad 16 8
Fuldført med grad 53 65
I gang 32 27
I alt 100 100
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

Roskilde Universitets fuldførelsesandele opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d.-forløb er 42 procent, jf. tabel 6.2.6. Dette er noget lavere end den gennemsnitlige fuldførelsesandel på 65 procent, der gælder for alle forløb påbegyndt i 2004. Hovedområdesammensætningen af Roskilde Universitets ph.d.-aktivitet spiller en væsentlig rolle for universitetets gennemsnit. Således har Roskilde Universitet ph.d.-aktivitet indenfor de hovedområder, hvor fuldførelsesprocenterne er lave, også for universiteterne under ét (humaniora og samfundsvidenskab) mens Roskilde Universitet ikke har ph.d.-aktivitet, hvor fuldførelsesprocenterne er høje, når man ser på universiteterne under ét (sundhedsvidenskab og teknisk videnskab).

For Roskilde Universitet gælder, at andelen af afbrudte forløb (bedømt 5 år efter opstart) er lav. Kun 4 procent af de opstartede forløb er indmeldt afbrudte, mens dette gælder for 8 procent af ph.d.-forløbene på alle universiteterne samlet set.

Forløb der i tabellen står anført som værende ”i gang” dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet uden, at den pågældende ph.d.-studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.

Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er lidt højere på Roskilde Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7.

Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.studerende har måttet tage orlov (herunder sygdom og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Roskilde Universitet) ca. ½ år. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. ¼ år.

Tabel 6.2.7: Gennemsnitlig fuldførelsestid fra start til opnået ph.d.-grad 2007-2009, antal studieår
Fuldførelsesår 2007 2008 2009
Roskilde Universitet
Humaniora 4.5 1.8 3.2
Naturvidenskab 4.0 3.6 4.3
Samfundsvidenskab 3.4 4.5 5.0
I alt 4.0 3.9 4.3
Alle universiteter
Humaniora 4.4 4.3 4.5
Naturvidenskab 4.1 4.1 4.1
Samfundsvidenskab 3.5 4.2 4.5
Sundhedsvidenskab 4.0 4.0 4.1
Teknisk videnskab 3.9 3.8 3.7
I alt 4.0 4.0 4.1
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).

For at forbedre de ph.d.-studerendes gennemførelse, har Roskilde Universitet kontaktet ph.d.-studerende med en indskrivningsperiode over 6 år med henblik på status for deres indskrivning. På den baggrund er der foretaget udskrivninger af en del ph.d.-studerende, mens der for en anden del af de ph.d.-studerende er lavet en plan for, hvordan de vil færdiggøre deres afhandling.

6.3 Konklusion

Roskilde Universitet har oplyst, at universitetet har optaget 58 ph.d.er i 2010. Roskilde Universitet er derfor relativt langt fra at nå målet for ph.d.-optaget i 2010, som er 79.

Målet for 2011 er et ph.d.-optag på 77. Roskilde Universitet oplyser, at indsatsen på ph.d.-området vil blive intensiveret, således at Roskilde Universitet kan opfylde målet for ph.d.-optaget.

Det fremgår af Roskilde Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010, at universitetet ønsker at etablere 4-6 nye ph.d.-skoler og koordinere mindst 2 tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer i perioden.

Roskilde Universitet vil se nærmere på mulighederne for en mere enkel og effektiv organisering af ph.d.-strukturen. Desuden vil Roskilde Universitet styrke selve ph.d.-administrationen og økonomistyringen bl.a. med henblik på at kunne øge ph.d.-optaget.

Roskilde Universitet vil i 2011 arbejde på at sikre kvaliteten af ph.d.-uddannelsen ved at iværksætte internationale evalueringer af universitetets ph.d.-skoler. Dette arbejde pågår uafhængigt af uddannelsesreformen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det utilfredsstillende, at Roskilde Universitet ikke har nået det aftalte mål for optag af ph.d.er i 2010. Efter styrelsens opfattelse var aftalen om dette mål en forudsætning for bevillingen af Roskilde Universitets andel af globaliseringsmidlerne til ekstra ph.d.-optag. Styrelsen finder det afgørende, at Roskilde Universitet hurtigt iværksætter planer for et kompenserende ekstraoptag af ph.d.er i de kommende år.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Roskilde Universitets indsats for at sikre kvaliteten af ph.d.-skolerne. Efter styrelsens opfattelse skal denne nødvendige indsats suppleres af, at der samlet sker et øget optag af ph.d.er for at udvikle kvaliteten af ph.d.-uddannelserne på Roskilde Universitet.

Denne side er kapitel 6 af 12 til publikationen "Rapport om Roskilde Universitet - Tilsynsmøde den 22. november 2010".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.