1. Indledning
Forsøgs- og udviklingsprojektets baggrund og formål
Projektbeskrivelse
Baggrund
Den tidligere undervisningsminister har tilkendegivet, at læreruddannede bør have mulighed for på to år at kvalificere sig til at blive gymnasielærere. På den måde vil læreruddannelsen ikke længere blive opfattet som en blindgyde, der kun fører til én profession.
Formål
Gennemføre en analyse med det formål at afdække de faglige muligheder og barrierer for, at folkeskolelærere kan videreuddanne sig til at opnå faglig kompetence til de gymnasiale uddannelser.
Opgavebeskrivelse
Der skal gennemføres en analyse, som afdækker de faglige muligheder for, at folkeskolelærere kan videreuddanne sig til at opnå faglig kompetence til de gymnasiale uddannelser. Analysen skal fokusere på det faglige indhold og niveau i uddannelserne. Hensigten er at belyse, hvad en færdiguddannet folkeskolelærer med specifikke linjefag skal have af yderligere uddannelse for at opnå faglig kompetence til at kunne varetage undervisningen i disse fag i gymnasiet. I den forbindelse skal omfang og varighed af denne yderligere kvalificering belyses, herunder om det er muligt, at den kan gennemføres på to år. Det bemærkes, at der tages afsæt i den nye læreruddannelse fra 2007.
Analysen skal belyse to mål for videreuddannelse:
- Opkvalificering til kandidatgrad inklusiv opfyldelse af de faglige
- Opkvalificering til kandidatniveau - inklusiv opfyldelse af de faglige mindstekrav.
Det forudsættes, at de tre store, obligatoriske fag i gymnasiet – dansk, matematik og engelsk indgår i analysen. Herudover kan ekspertgruppen inddrage andre, relevante fag fx historie og naturvidenskabelige fag.
Afdækningen skal tage udgangspunkt i, at folkeskolelærerne ud fra et beskæftigelseshensyn – skal kunne opnå faglig kompetence i to fag med henblik på ansættelse i gymnasiet. Dog skal problemstillingen vedrørende étfagskompetence også inddrages, herunder eksempelvis evt. ansættelse med ét fag i gymnasiet, samtidig med at det andet fag færdiggøres.
Spørgsmålet vedrørende eventuel standardmerit i det efterfølgende pædagogikum med henvisning dels til læreruddannelsens pædagogiske/didaktiske fag, dels til eventuel erfaring fra undervisning i folkeskolen skal ligeledes belyses.
Som led i arbejdet beskrives de nuværende muligheder for ansættelse i gymnasiet uden en kandidatgrad.
Med udgangspunkt i den nødvendige faglige supplering skal ekspertgruppen herefter opstille mulige modeller for videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasiet. Internationale erfaringer – herunder den norske model skal inddrages i arbejdet.
Gruppens bemærkninger til kommissoriet
Beskæftigelsesmuligheder
Gruppen mener, at det er et højaktuelt emne, som ministeren med denne opgave tager fat på. Efter en årrække med vigende ansøgertal til læreruddannelsen er der god grund til at gøre uddannelsen mere attraktiv ved at skabe naturlige videreuddannelses- og dermed karriereveje for de læreruddannede.
Arbejdet er også højaktuelt set fra gymnasiesektoren. Rektorforeningen har netop i samarbejde med andre (heriblandt Undervisningsministeriet) udarbejdet en analyse om lærermangel i gymnasiet (læs pdf her). Den konkluderer, at gymnasielærermanglen fortsætter i de kommende år, fordi tilbagetrækningsprocenten er stor og kandidatproduktionen lille i en række udvalgte fag – først og fremmest naturvidenskabelige fag. Rapporten konkluderer også, at der ikke er noget generelt problem med at rekruttere lærere i humanistiske fag.
Da formålet med dette projekt er at undersøge mulighederne for videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere, vil gruppen derfor pege på, at beskæftigelsesmulighederne i gymnasiet vil være meget forskellige for de forskellige fag.
Gymnasierne har i dag ingen problemer med at rekruttere kandidater til lærerstillinger i dansk og kun i begrænset omfang i engelsk. I matematik ser det derimod helt anderledes ud. Der er meget stor efterspørgsel på matematiklærere i gymnasiesektoren, og det er derfor sandsynligt, at man som folkeskolelærer med en videreuddannelse, der har givet de krævede faglige kompetencer, vil kunne få beskæftigelse i gymnasieskolen.
Udvidelse af fagrækken
Netop i forhold til beskæftigelsesmulighederne ønskede gruppen at udvide fagrækken med de naturvidenskabelige fag kemi og fysik, fordi gymnasielærermanglen også her er stor – og der ville derfor være gode beskæftigelsesmuligheder.
Undervejs i processen tegnede der sig et mønster i analysen med hensyn til de store linjefag. Gruppen besluttede derfor at udvide analysen til at omfatte alle de store linjefag det vil sige, at fagrækken blev udvidet med historie og idræt.