8. Model for opkvalificering af folkeskolelærere til gymnasielærere (cand.mag.pæd. / cand.scient.pæd.)
Med udgangspunkt i den tidligere beskrevne analyse af de faglige muligheder for, at folkeskolelærere kan videreuddanne sig til at opnå faglig kompetence til de gymnasiale uddannelser, foreslår projektgruppen nedenstående model for videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere.
Modellen er en 2-årig standardmodel for faglig opkvalificering på universitetet. Opkvalificeringen bygger oven på et stort linjefag på læreruddannelsen med tilhørende bachelorprojekt som beskrevet tidligere i rapporten. Modellen vil kunne anvendes på alle de store linjefag, undtagen fysik-kemi.
I modellen indgår fagmoduler i tre semestre og et afsluttende fagdidaktisk speciale i fjerde semester. Specialet bygger oven på læreruddannelsens professionsbachelorprojekt.
Det er op til universiteterne at vurdere den præcise faglige supplering i de enkelte fag, for at læreruddannede med linjefag kan opnå de faglige mindstekrav, der kræves for at opnå faglig kompetence til at undervise i gymnasiet. På denne baggrund fastlægger universiteterne det faglige indhold i overbygningsuddannelsen i den skitserede model.
Det afsluttende speciale skal være et fagdidaktisk speciale, som tager udgangspunkt i overbygningens faglige moduler.
Med den skitserede model for den 2-årige videreuddannelse oven på en 4-årig professionsbacheloruddannelse vil en folkeskolelærer opnå faglig kompetence i ét gymnasiefag. Da projektgruppen, som beskrevet i kapitel 6 foreslår standardmerit for pædagogikum, er den samlede uddannelsestid 6 år. Hvis læreren tager et ekstra gymnasiesidefag (fx efter ansættelse) tager det yderligere 1 ½ år, altså samlet 7 ½ år.
Til sammenligning tager en kandidatuddannelse med et gymnasiesidefag på universitetet 5 år med efterfølgende 1-årigt pædagogikum, altså samlet 6 år.
Konklusion
Gruppen vurderer, at læreruddannede, der efterfølgende gennemgår den skitserede 2-årig videreuddannelse, vil være opkvalificerede til kandidatniveau. Gruppen anbefaler, at der indføres en ny titel for lærere, der følger denne model: cand.scient.pæd. og cand.mag.pæd. (i ét fag). Begrundelsen for denne betegnelse er, at der er tale om en kandidat, der har sin uddannelsesmæssige baggrund i en læreruddannelse med en efterfølgende faglig opkvalificering på universitetet, herunder et fagdidaktisk speciale.
Fremtidsperspektiv
Gruppen er i forbindelse med vurderingen af mulige modeller blevet opmærksom på to beskrevne modeller, som er vedlagt som bilag til denne rapport.
Den ene model, der vedrører fagene dansk, matematik og idræt, tager udgangspunkt i en fleksibel læreruddannelse, der afhængigt af den studerendes valg af fag kan føre til job i folkeskolen eller direkte videreuddannelse på universitetet. Modellen bygger på et tæt samarbejde mellem et universitet og en professionshøjskole, hvor de to uddannelsesinstitutioner samarbejder om uddannelsen, og undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem de to uddannelsessteder.
Den anden model, der vedrører naturvidenskabelige fag, er en universitetsmodel, der udbydes i tæt samarbejde med en læreruddannelse. Modellen indeholder en fælles naturvidenskabelig bacheloruddannelse med efterfølgende valgmuligheder mellem fem overbygninger, der specialiserer de studerende i undervisning i grundskole, undervisning i gymnasium, kommunikation, administration/ledelse eller videnskabsstudier. Uddannelsen kombinerer naturvidenskabelige fag med andre fag, og i læreruddannelserne integreres naturvidenskabelig og pædagogisk faglighed.
Gruppen er klar over, at sådanne modeller ligger ud over dette projekts kommissorium, da modellerne har en anden struktur og bygger på andre præmisser, end kommissoriet for vores projekt lægger op til. Derfor er modellerne ikke yderligere analyseret og beskrevet i denne rapport, men modellerne vil kunne tjene til inspiration for et fremtidigt arbejde om nytænkning af læreruddannelsen.