7. Internationale modeller
I kommissoriet bliver gruppen bedt om at inddrage internationale erfaringer i arbejdet, og specifikt den norske model. Gruppen har derfor i forløbet været på en kort studietur til Norge, hvor der blev holdt møder med Høgskolen i Oslo, KunnskappsministerietÑ og Universitet i Oslo.
Nedenfor skitseres meget kort den danske model i forhold til de øvrige nordiske modeller, og den norske model beskrives særskilt og mere udførligt.
Den danske model
Som det fremgår af rapporten, er den danske model for uddannelse til henholdsvis folkeskolelærer og gymnasielærer grundlæggende en fuldstændig adskillelse mellem de to uddannelser lovgivningsmæssigt såvel som konkret. Uddannelsen til folkeskolelærer er en mellemlang videregående uddannelse (240 ECTS), som foregår på professionshøjskoler. Det er først og fremmest en faglig-pædagogisk og praksisorienteret uddannelse, som alene giver undervisningskompetence til folkeskolen på alle klassetrin. Uddannelsen til gymnasielærer er en kandidatuddannelse (300 ECTS), som er forskningsbaseret og foregår på universitetet. Kandidaten skal i løbet af det første ansættelsesår endvidere have pædagogikum. Uddannelsen giver kompetence til at undervise på alle gymnasiale faglige niveauer.
Sverige, Finland og Island
De øvrige nordiske landes uddannelser adskiller sig på nogle områder og ligner på andre områder de danske læreruddannelser til såvel grundskole som gymnasiale ungdomsuddannelser.
I Sverige er læreruddannelserne integreret til én uddannelse, Der er tale om ét program, men der findes flere forskellige retninger, som den studerende søger. Den studerende vælger fra starten, om hun vil være pædagog, lærer i de yngre klasser eller lærer i de ældre klasser eller gymnasiet. Man vælger også fagretning.
Læreruddannelsen mod de yngre klasser er på 210 ECTS, mens den er på 270 ECTS for dem, der får kompetence til grundskolens ældre klasser og gymnasiet. Et nyt lærerprogram “bedst i klassen”, som starter i 2010, kommer til at betyde, at den generelle læreruddannelse erstattes af 4 forskellige retninger, hvor der satses mere på fagstudier.
Uddannelsen i Sverige foregår ved såvel højskoler som universiteter.
I Island er læreruddannelsen 5-årig, og for at få “ærindesbrev” som lærer, skal man have afsluttet en masteruddannelse. Læreruddannelsen giver mulighed for at undervise i både folkeskole og gymnasium, men der er forskellige krav i forhold til, hvad den studerende skal vælge. I bekendtgørelsen opereres der generelt med to fagtyper: almenpædagogiske fag og specifikt faglige fag. Hvis den studerende ønsker at undervise i gymnasiet og overbygningen i grundskolen, skal vedkommende have mindst 120 ETCS ud af de 300 ETCS i et til to specifikke fag. Hvis den studerende ønsker at undervise i grundskolen på begynder-og mellemtrinnet, skal vedkommende tage et antal almenpædagogiske fag og specialisering på et didaktisk område fx begynderundervisning, læsning, specialundervisning etc. Uddannelsen i Island foregår ved universitetet.
I Finland findes der to læreruddannelser, der begge er kandidatuddannelser placeret ved et universitet. Klasselæreruddannelsen retter sig mod undervisning fra 1.-6. klasse og er en bred pædagogisk, didaktisk læreruddannelse af 5 års varighed. Emneslæreruddannelsen retter sig mod undervisning fra 7. klasse til og med gymnasiet og er en uddannelse, hvor den studerende uddanner sig inden for 2 fag. Emneslæreruddannelsen afsluttes med et års overbygning ved et pædagogisk fakultet.
Konklusion
Som den danske uddannelsesvej til henholdsvis folkeskolelærer og gymnasielærer er på nuværende tidspunkt, konkluderer gruppen, at vi i dette projekt ikke kan trække direkte på erfaringer fra hverken Finland, Island eller Sverige.
Norge
Det norske uddannelsessystem ligner hvad angår uddannelsen til henholdsvis grundskolelærer og gymnasielærer i sin grundstruktur det danske. Højskolen udbyder en fireårig uddannelse til almenlärer (240 ECTS) (bliver revideret fra og med sommeren 2010), og uddannelsen til gymnasielærer foregår som kandidatuddannelse ved universitetet. Der er dog den væsentlige forskel, at de faglige mindstekrav til en gymnasielærer er væsentligt mindre specifikke og mindre i omfang end i Danmark. Norges store geografiske udstrækning og de mange tyndtbefolkede områder nødvendiggør, at lærere kan undervise på mange trin i mange fag.
Uddannelsen til gymnasielærer i Norge
Det norske uddannelsessystem ligner hvad angår uddannelsen til henholdsvis grundskolelærer og gymnasielærer i sin grundstruktur det danske. Højskolen udbyder en fireårig uddannelse til almenlärer (240 ECTS) (bliver revideret fra og med sommeren 2010), og uddannelsen til gymnasielærer foregår som kandidatuddannelse ved universitetet. Der er dog den væsentlige forskel, at de faglige mindstekrav til en gymnasielærer er væsentligt mindre specifikke og mindre i omfang end i Danmark.
Norges store geografiske udstrækning og de mange tyndtbefolkede områder nødvendiggør, at lærere kan undervise på mange trin i mange fag.
Uddannelsen til gymnasielærer i Norge
Der er to modeller for, hvordan man bliver gymnasielærer i Norge den traditionellemodelogdetforholdsvisnye lektorprogram.
I den traditionelle model tager den studerende en bredere, ikke så målrettet kandidatuddannelse, og herefter en et-årig pædagogisk uddannelse på universitetet. I den pædagogiske efteruddannelse er også indlagt et praktikforløb, som universitetet er ansvarlig for at organisere og finansiere. Samlet set er denne vej til gymnasielærerjobbet en 6-årig uddannelse.
Den anden model er det forholdsvis nye lektorprogram, som er et mere målrettet program, hvor studiet fra begyndelsen er tilrettelagt som en egentlig gymnasielæreruddannelse. Studiet er normeret til fem år, og den studerende læser to fag, som begge indholdsmæssigt er sammensat nøje i forhold til det stof, der undervises i i gymnasiet. Strukturen er et grundforløb på 7 semestre, som indeholder undervisning i faglige emner og fagdidaktisk-metodiske emner. De sidste 3 semestre er en fagdidaktisk master, der afsluttes med speciale.
Denne master i fagdidaktik er også en videre uddannelsesmulighed for en færdiguddannet lærer til at blive gymnasielærer, idet læreren efterfølgende kan tage den fagdidaktiske masteruddannelse (1 ½ år). En lærerstuderende kan også vælge at springe fra læreruddannelsen efter 3 års studier og tage 2 semestres faglige emner på universitetet og afslutte med 1 ½ års fagdidaktisk masteruddannelse på universitetet for at blive gymnasielærer.
Konklusion
Gruppen konkluderer, at den norske model ikke kan overføres til det danske uddannelsessystem. Den beskrevne opkvalificering er mulig i Norge, da de faglige krav til en gymnasielærer er mindre end de danske krav. Det vil ikke være muligt for en dansk folkeskolelærer at blive opkvalificeret svarende til de faglige mindstekrav i to fag på 1 ½ år i Danmark.