6. Vurdering af muligheden for at opnå pædagogisk kompetence

Folkeskolelæreres pædagogiske uddannelse

Læreruddannelsen er en 4 årig professionsbacheloruddannelse, der direkte sigter mod undervisning i folkeskolen. I hele læreruddannelses-forløbet er den direkte anvendelsesorientering tænkt ind såvel overordnet som i de enkelte fag.

I læreruddannelsen indgår fællesfagene pædagogik, psykologi og almendidaktik. Desuden er praktik det centrale omdrejningspunkt for uddannelsen og indgår på alle fire studieår.

Målet med de pædagogiske fag og praktikken er at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

I alle læreruddannelsens fag, såvel linjefag som fællesfag, indgår fagdidaktik med stor vægt, idet mål og centrale kundskabs og færdighedsområder i de enkelte fag lægger særlig vægt på fagdidaktiske problemstillinger og koblingen til almendidaktik, pædagogik og psykologi. Det særlige ved læreruddannelsens linjefag er, at det fagfaglige stof altid kobles med en didaktisk refleksion. Det handler om på samme tid at få indsigt i de faglige stofområder og at reflektere over, hvordan det kan tænkes ind i en undervisningskontekst.

I det obligatoriske linjefag indgår som nævnt tidligere et pædagogisk fagområde som et supplement til fagets fagdidaktik, og endelig skal der i professionsbachelorprojektet, der har et omfang svarende til 25-35 sider arbejdes med en lærerfaglig problemstilling, der bygger på teorier og metoder fra såvel de pædagogiske fag som linjefagene. Endelig skal opgaven trække tråde til praksis.

Gymnasielæreres pædagogiske uddannelse

Den teoretiske del af pædagogikum foregår på et universitet og består af kurser i almen pædagogik (læringsteorier, læreprocesser og lærerroller, undervisnings- arbejds- og evalueringsformer samt kommunikations- og samarbejdsformer), fagdidaktik (fagdidaktik og evalueringsformer i egne fag, egne fags traditioner, regelgrundlag og praksis i relation til forskellige gymnasiale uddannelser samt fagets metodiske fællesskab med andre fag fra samme hovedområde og fagenes samspil på tværs af hovedområder) samt de gymnasiale uddannelsers skoleformer (organisatoriske træk ved de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og deres samspil med det omgivende samfund).

Skolens leder kan give en kandidat merit for hele eller dele af pædagogikum, hvis lederen på baggrund af dokumentation fra kandidaten vurderer, at kandidaten har erhvervet teoretiske eller pædagogiske kvalifikationer, der indebærer, at kandidaten helt eller delvis har opnået de faglige mål, som er fastsat for hele eller dele af pædagogikumuddannelsen.

Skolens leder kan endvidere tildele en lærer, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet fag, hvori vedkommende har faglig kompetence, når vedkommende har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

Konklusion

Konklusion Gruppen vurderer, at læreruddannelsen giver den nødvendige pædagogiske kompetence til at undervise i gymnasiet, og at det giver standardmerit for pædagogikum i det linjefag, som den læreruddannede har lavet professionsbachelorprojekt i under forudsætning af, at den pågældende lærer i løbet af det første år af sin ansættelse i gymnasiet gennemfører kursus i fagdidaktik i faget. Hvis den læreruddannede på et senere tidspunkt opnår faglig kompetence i endnu et gymnasiefag, gennemføres efterfølgende kursus i fagdidaktik i det pågældende fag.

Denne side er kapitel 8 af 12 til publikationen "Rapport om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2011.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.