5. Vurdering af muligheden for at opnå faglig kompetence
Langt de fleste fastansættelser som gymnasielærer er som nævnt betinget af, at kandidaten har undervisningskompetence i 2 gymnasiale fag af hensyn til muligheden for at opnå en fuldtidsstilling samt fleksibiliteten i forbindelse med time- og fagfordelingen. I situationer med lærermangel og hvis der er tale om fag med meget store timetal i gymnasiet, fx matematik, kan der ske fastansættelse af et-fags-kandidater i fuldtidsstillinger eller evt. i deltidsstillinger. Hvis der er tale om fastansættelse i en deltidsstilling, er muligheden for ansættelse af en lærer med undervisningskompetence i et enkelt fag større. Læreren har efterfølgende mulighed for at tage yderligere et gymnasiefag på universitetet. På basis af såvel de formelle kompetencebeskrivelser for de to skoleformer som gruppemedlemmernes indsigt i deres udmøntning i praksis har gruppen nøje vurderet, hvad færdiguddannede folkeskolelærere med specifikke linjefag skal have af yderligere uddannelse for at opnå faglig kompetence til at kunne varetage undervisningen i disse fag i gymnasiet.Konklusion
Gruppen vurderer på baggrund heraf, at det ikke er muligt for en færdiguddannet folkeskolelærer på to år at opnå faglig kompetence i to fag med henblik på ansættelse i gymnasiet.
Sagen stiller sig imidlertid anderledes med hensyn til at opnå faglig kompetence i ét fag.
Konklusion for de fem store linjefag: dansk, engelsk, historie, idræt og matematik (72 ECTS) Gruppen konkluderer, at hvis en læreruddannelse med linjefag – og bachelorprojekt i tilknytning til faget – suppleres med to års videreuddannelse i faget på et universitet, vil det være muligt at opfylde mindstekravene til såvel de specifikke faglige emner som til dybde og bredde, og der vil også være plads til et specialelignende fagdidaktisk projekt.
En model for videreuddannelsen kunne – afhængig af fag – være et større eller mindre antal kurser af et samlet omfang på 60 ECTS i fagets kernestof samt dybdestof i et omfang svarende til 30 ECTS. Det afsluttende fagdidaktiske projekt vil være af et omfang på 30 ECTS.
Ansættelse fx i en deltidsstilling i gymnasiet med ét fag vil kunne kombineres med en videreuddannelse på universitet i et andet gymnasiefag under forudsætning af, at der bygges oven på et linjefag. Gruppen vurderer, at det normalt vil kunne gøres på 11⁄2 år, da der i dette tilfælde ikke indgår et fagdidaktisk speciale.
Specielt om fysik-kemi
Hvad angår det sjette store linjefag, fysik-kemi, som på læreruddannelsen ligger som en specialisering på 36 ECTS oven på et forløb på 36 ECTS i natur/teknik, er situationen anderledes. Skolefaget fysik-kemi bliver således på læreruddannelsen til et linjefag på 36 ECTS eller omkring 18 ECTS til hvert af fagene fysik og kemi. Da disse er selvstændige fag på gymnasiet, og hver for sig har mindstekrav på omkring 90-120 ECTS og desuden trækker på videregående matematik, er det urealistisk at forestille sig, at folkeskolelærere i linjefag i fysik-kemi på to år kan videreuddannes til gymnasielærere i et af de to fag.
Konklusion for fysik og kemi
Gruppen vurderer på denne baggrund, at kompetencegabet mellem gymnasiets faglige mindstekrav og læreruddannelsens niveau i fysik og kemi er for stort til, at det vil kunne lade sig gøre at opkvalificere til gymnasieniveau på to år i et af de to fag.