3. Egenkapital og likviditet - drøftelser med universiteterne
3.1. Hvilke synspunkter har universiteterne generelt på behovet for egenkapital?
Nærværende afsnit samler de synspunkter op, som universiteterne har præsenteret os for i forbindelse med vores besøg på universiteterne. Vi har fået det indtryk, at de gengivne synspunkter i høj grad er valide i forhold til universitetssektoren generelt. Vi har derfor ikke markeret, hvilke universiteter der har givet udtryk for de enkelte synspunkter.
I forbindelse med vores besøg på universiteterne har vi udarbejdet en række spørgsmål for at sikre, at alle universiteterne fik mulighed for at ytre sig på de samme emner. De stillede spørgsmål er gengivet i bilag 2 til nærværende rapport. Udover en gennemgang af disse spørgsmål har alle universiteterne haft yderligere synspunkter, som også er kommet frem under vores besøg.
Fra universiteterne har der været fremført en række forhold, som efter universiteternes opfattelse har betydning for egenkapitalens størrelse:
- Egenkapital vil kunne absorbere udsving i indtægterne fra periode til periode. I dag har universiteterne en andel af konkurrenceudsatte indtægter for 2007 på ca. 60% - CBS dog ca. 75%. Andelen af konkurrenceudsatte indtægter er vokset fra ca. 50% i 2005 til ca. 60% i 2007 og forventes at vokse yderligere de kommende år. Der vil altid være større usikkerhed på konkurrenceudsatte indtægter end på en fast bevilling på finansloven. Eftersom det er en del af den danske universitetsmodel, at universiteterne skal søge at tjene penge på konkurrenceudsatte aktiviteter, donationer m.v., skal egenkapitalen også indrettes, så den kan rumme udsving i indtægterne. Kan den ikke det, risikeres det, at universiteterne søger mod mere fleksible omkostningsmodeller, f.eks. leasing i stedet for eje, korttidsansættelser, korte udviklingsforløb m.v. - løsninger, som normalt vil medføre højere omkostninger og en mere uhensigtsmæssig gennemførelse af projekter.
- Egenkapital er nødvendig for at tiltrække øgede eksterne midler. I forbindelse med, at universiteterne modtager donationer til forskningsformål og eksterne midler i øvrigt, er der en vis grad af medfinansiering fra universiteternes side. Her er det nødvendigt med en egenkapitalbuffer, eftersom det tager tid at frigøre sig fra andre udgifter, så der bliver skabt det nødvendige råderum til medfinansieringen.
- Egenkapital er nødvendig for at kunne absorbere effekten fra den politiske risiko. Universiteterne har givet udtryk for, at den politiske risiko har betydning. Den politiske risiko er den risiko, der følger af, at universiteternes forhold kan ændres ved vedtagelsen af finansloven hvert eneste år. Ændres finanslovsbeslutninger midt i året, kan det også risikere at ske meget hurtigt. Endvidere har universiteterne fremført, at processen vedrørende bevillinger til f.eks. udvidelser af universiteternes bygningsmasse til tider er meget træg i forhold til universiteternes behov.
- Egenkapital er nødvendig som forudsætning for at kunne indgå samarbejder med udenlandske universiteter. Det skyldes, at udenlandske universiteter efter det oplyste kan være tilbageholdende med at samarbejde med et økonomisk svagt funderet universitet.
- Egenkapital er nødvendig for at kunne opbygge nye forskningsmiljøer. Opbygningen af nye forskningsmiljøer kan tage mange år. Det anses som uhensigtsmæssigt, hvis ét eller to ”dårlige” år fører til, at en igangværende opbygning må stoppes, fordi egenkapitalen derved bliver brugt op. En afbrydelse vil kunne redde et universitet fra kortperiodiske problemer med egenkapitalen, men det vil være en samfundsmæssig meget ringe udnyttelse af ressourcerne.
- Egenkapital skaber en følelse af fleksibilitet og sikkerhed, når der skal disponeres. Denne fleksibilitet og sikkerhed medfører, at universiteterne generelt vil have større lyst til at ”gå lige til stregen” i forhold til budgettet. Flere universiteter har således udtrykt, at når egenkapitalen er så beskeden, som den er flere steder, vil bestyrelsen være meget fokuseret på ikke at få et driftsunderskud - og derved ender man ofte i et overskud af en vis størrelse.
- Egenkapital gør det lettere for universitetet at optage lån. Det skyldes, at kreditgivere bl.a. henser til egenkapitalens størrelse, når universitetets kreditværdighed skal vurderes. Imidlertid har dette forhold hovedsageligt betydning for DTU og CBS, der ejer sine bygninger, og som derfor kan have behov for at optage lån til udbygninger og renoveringer. Synspunktet gør sig derfor ikke gældende for universitetssektoren generelt
Det har været anført fra universiteterne, at det kan forekomme problematisk, hvis egenkapitalsituationen på universiteterne forringes ved fusion med sektorforskningsinstitutterne. Dette skyldes, at flere af universiteterne har overtaget sektorforskningsinstitutioner, uden at der følger egenkapital med, hvorved universitetets egenkapital udhules.
I forbindelse med sammenlægning af universiteter - herunder også flytning af sektorforskningsopgaverne - kan det være nødvendigt med egenkapital i en overgangsfase, eftersom der uden tvivl er en række éngangsudgifter til at flytte og integrere opgaverne. I de tilfælde, hvor en flytning sker uden for reglerne om virksomhedsovertagelser, kan det tillige være nødvendigt med afskedigelser af personale.
Holdningen på universiteterne er generelt, at størrelsen af egenkapitalen er med til at bestemme, om universitetet på den ene side skal være tilbageholdende, konservativt, ”driftsorganisation” eller på den anden side udviklende, være indstillet på at tage risici og fokusere på en længerevarende strategi med større tiltag. Størrelsen af egenkapitalen har således efter det oplyste betydning for universiteternes oplevelse af råderummet ved dispositioner. Hensynet til egenkapitalen spiller således ind for en professionel bestyrelse.