4. Regnskabsanalyse - danske universiteter sammenholdt med udvalgte udenlandske universiteter og udvalgte C20 selskaber - Vurdering af universiteternes egenkapital og likviditet

Vurdering af universiteternes egenkapital og likviditet

4. Regnskabsanalyse - danske universiteter sammenholdt med udvalgte udenlandske universiteter og udvalgte C20 selskaber

Nærværende afsnit indeholder resultatet af en regnskabsanalyse af de danske universiteters regnskaber. Endvidere sammenlignes med udvalgte udenlandske universiteter og tre C20 selskaber.

Analysen viser generelt, at der er en række forskelle i de tre grupper - danske universiteter, udenlandske universiteter og C20 selskaberne. Disse kan i høj grad tilskrives forskelligheder, både hvad angår risiko og øvrige forhold. Det er derfor vores vurdering, at der er mange gode grunde til, at der bør være forskel.

Analysen er gennemført for at få et indblik i universiteternes risiko - dvs. bl.a. forholdet mellem omsætnings- og anlægsaktiver, soliditet m.v. Analysen har ikke til hensigt at være en total analyse af hvert eneste universitet men har snarere til hensigt at afdække væsentlige, strukturelle forskelle mellem universiteterne og mellem den danske universitetssektor sammenholdt med den udenlandske.

Vi har vurderet følgende nøgletal:

Likviditetsgraden - bidrager til vurdering af den finansielle risiko
Frit cash-flow - bidrager til vurdering af den finansielle risiko
Soliditet - bidrager til vurdering af den finansielle risiko
Forholdet mellem omsætnings- og anlægsaktiver - bidrager til vurderingen af driftsrisikoen
Omsætningens sammensætning - hvor meget udgør bevillingerne, og hvor meget udgør projektindtægterne - bidrager til vurderingen af driftsrisikoen

Det er tilsigtet, at vi ikke har inddraget resultatmæssige nøgletal - f.eks. overskudsgraden og afkastningsgraden - eftersom danske universiteter ikke har til formål at skabe overskud. Det tjener derfor ikke noget formål at måle dem i forhold til, hvilket regnskabsmæssigt overskud de skaber.

De detaljerede analyser er gengivet i bilag 3 og 4. I bilag 5 er gengivet grundlaget i form af alle universiteters regnskabstal.

Analysen er hovedsageligt lavet for at søge at sætte universiteterne op imod de værktøjer, som normalt benyttes til at lave analyser af private virksomheders udvikling og rentabilitet. Det må erkendes, at analyserne næppe har samme værdi som i private virksomheder, eftersom flere af nøgletallene implicit fokuserer på overskudsdannelse og økonomisk afkast, mens universiteterne over tid forventes at skabe et 0-resultat eller tæt derpå.

Analysen må i det hele taget tages med et forbehold, eftersom de danske universiteter kun har benyttet driftsøkonomiske regnskabsregler i 3 år. Det betyder, at en del af de økonomiske udsagn fra såvel resultatopgørelsen som balancen i høj grad baserer sig på tallene fra åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 - og denne vil i praksis ikke afspejle alle de aktiver, som en mangeårig udarbejdelse af balancen efter driftsøkonomiske regnskabsregler ellers ville have afspejlet.

I korte træk blev universiteterne etableret som selvejende institutioner med følgende egenkapitaler i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 (DTU og DPU blev etableret tidligere, men egenkapitalen pr. 1.

	Danske universiteter	Egenkapital pr. 1. januar 2005	Kommentarer
1	Københavns Universitet	226 mill. Kr.
2	Århus Universitet	68 mill. Kr.
3	Syddansk Universitet	115 mill kr.
4	Aalborg Universitetscenter	89 mill. Kr.
5	Roskilde Universitet	19 mill. Kr.
6	Roskilde Universitet	2.144 mill. Kr.
7	IT Universitetet	11 mill. Kr.
8	Copenhagen Business School	-26 mill. Kr.
9	Handelshøjskolen i Århus	111 mill. Kr.	Er fusioneret med Århus Universitet
10	Danmarks Famaceutiske Universitet	47 mill. Kr.	Er fusioneret med Københavns Universitet
11	Landbohøjskolen (KVL)	14 mill. Kr.	Er fusioneret med Københavns Universitet
12	Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)	20 mill. Kr.	Er fusioneret med Københavns Universitet

De nævnte regnskabstal fra åbningsbalancerne pr. 1. januar 2005 har således været det udgangspunkt, de enkelte universiteter har haft. Det er vores indtryk, at værdiansættelsen af anlægsaktiverne - kombineret med en straksafskrivningsregel på 100.000 kr. - har betydet, at åbningsbalancen er opgjort udfra konservative regler. En 100.000 kr.’s grænse er forholdsvis høj, også i børsnoterede virksomheder.

4.1. Generelt om analyserne

Vi har sammenlignet følgende universiteter og virksomheder:

Danske universiteter	Udenlandske universiteter	C20 selskaber
Københavns Universitet	Harvard College (USA)	DSV
Århus Universitet	Northwestern University (USA)	Carlsberg
Syddansk Universitet	Cambridge University (UK)	FL Smidt
Aalborg Universitetscenter	The London School of Economics and Political Science (UK)
Aalborg Universitetscenter	Lunds Universitet (Sverige)
Danmarks Tekniske Universitet
IT Universitetet
IT Universitetet Copenhagen Business School

4.2. Analyse af de danske og udenlandske universiteters regnskaber

4.2.1. Generelt om forskellene

De danske universiteters aktiviteter adskiller sig ikke nævneværdigt fra de udenlandske universiteter. Enkelte udenlandske universiteter udfører i mindre omfang tilgrænsende aktiviteter i form af ejendomsbesiddelse af kollegier, drift af selskaber med tilknytning til universitet, kapitalforvaltning etc. Samtlige universiteters hovedformål er dog at formidle uddannelser og udføre forskning.

På trods af den sammenlignelige aktivitet er der væsentlige faktorer, der gør, at danske og udenlandske universiteter kan være underlagt forskellige risikoprofiler. Nedenfor har vi opsummeret de væsentligste forskelle og ligheder, der er mellem de danske og de udenlandske universiteters finansielle og operationelle risiko.

Sverige

Vores analyse viser, at de danske universiteters finansiering i stort omfang kan sammenlignes med Lunds Universitet. Både de danske universiteter og Lunds Universitet er i høj grad finansieret af direkte tilskud fra staten. Indtægtsgrundlaget er direkte knyttet op på den udførte aktivitet, dvs. formidling af uddannelse og udførelse af forskning. Den direkte sammenhæng mellem den udførte aktivitet og indtægtsgrundlaget gør også, at disse universiteter opererer med lave men samtidig stabile regnskabsmæssige resultater hen over perioden. Der er således ikke skabt overskud af nævneværdig karakter i perioden 2005-2007.

England

I England er der stor forskel på finansieringen af hhv. London School of Economics and Political Science (LSE) og Cambridge University. LSE i er høj grad brugerfinansieret, hvorimod Cambridge University har genereret store forskningsindtægter og indtægter fra diverse udgivelser. For Cambridge University udgør den direkte brugerbetaling kun en mindre del af indtægtsgrundlaget. For LSE udgør direkte deltagerbetaling og huslejeindtægter 60% af det samlede indtægtsgrundlag. For begge engelske universiteter udgør offentlige tilskud 15-20% af indtægtsgrundlaget og donationer, og afkast af investeringer udgør kun en mindre del, svarende til under 5% af det samlede indtægtsgrundlag.

USA

De amerikanske universiteter fremstår som de mest velkonsoliderede universiteter. Disse universiteter er kendetegnet ved at have modtaget store donationer, som universitetet forvalter i veludviklede investeringsafdelinger. Harvard College havde ved udgangen af seneste regnskabsår en investeringsportefølje på USD 46,6 mia. sammenholdt med årlige omkostninger på USD 3,2 mia. For Northwestern University udgør investeringsporteføljen USD 6,5 mia. mod årlige omkostninger på USD 1,4 mia.

Den amerikanske finansieringsmodel er afhængig af afkastet af investeringsporteføljen. Over de seneste år har disse universiteter været i stand til at generere store afkast af investeringerne. I Berlingske Business den 8. december 2008 fremgår imidlertid, at Harvard har tabt over 45 mia. kr. (USD 8.3 mia., kurs DKK/USD=5.50) i løbet af de seneste 4 måneder.

Ud over at være underlagt de markedsmæssige forhold i form af afkastet af investeringsporteføljen, er de amerikanske universiteter også underlagt nogle yderligere finansielle risici, som stiller større krav til deres kapitalberedskab. De amerikanske universiteter har påtaget sig pensionsforpligtelser over for universitetets medarbejdere. Der er ikke tale om fuldt afdækkede pensioner, som tilfældet er i Danmark. De amerikanske universiteter foretager løbende aktuarmæssige opgørelser af disse forpligtelser, og forpligtelserne kan over tid udvikle sig væsentligt fra de oprindelige opgørelser. Til sammenligning er forpligtelsen til f.eks. tjenestemandspensioner i Danmark afdækket af staten.

Indtægtsgrundlaget i de amerikanske universiteter er i et vist omfang baseret på løbende donationer fra velgørende organisationer og privatpersoner. Samtidig gør egenbetalingen, at de amerikanske universiteter i højere grad er eksponeret over for den generelle udvikling i velstanden i samfundet. I Danmark er det muligvis omvendt - en nedgang kan føre til øget tilstrømning til universiteterne (dog næppe betalingsuddannelserne), når jobmulighederne i samfundet er mindre gunstige.

4.2.2. Konklusion - danske universiteter sammenholdt med udenlandske universiteter

Vores talanalyse af danske universiteters regnskaber skal som nævnt tages med forbehold. I oversigtsform viser analysen følgende vedrørende 2007 årsrapporterne:

	KU	AU	SDU	RUC	AAU	CBS	DTU	ITU	Udl. Univ.
Likviditetsgrad	1,08	0,90	1,15	0,94	0,98	0,94	1,11	1,88	0,8
Frit cash flow (MDKK)*	246	38	33	34	41	50	8	23	192
Soliditetsgrad	17%	13%	23%	-6%	14%	5%	44%	49%	58%
Omkostningsvariabilitet (forholdet mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver)	4,29	2,94	2,28	14,04	3,65	0,23	0,25	17,53	1,09
Basistilskuds andel af samlede indtægter	46,2%	47,2%	45,3%	39,4%	48,1%	45,2%	48,4%	39,0%	-

* Gennemsnittet for de udenlandske universiteter er opgjort eksklusiv Lunds Universitet og Harvard University. Der henvises til bilag 3 for yderligere omtale.

Der henvises til bilag 3, hvor også tal for 2005 og 2006 er vist.

Analysen viser i korte træk følgende:

Likviditeten på alle universiteter er god, eftersom det frie cash flow alle steder er positivt. Et positivt frit cash flow betyder, at likviditetseffekten fra driften fratrukket likviditet til investeringer er positiv - det er en meget gunstig situation at stå i.
Kun CBS og ITU har i 2007 skabt et væsentligt overskud - ellers ligger alle omkring 0-punktet. For CBS’s vedkommende er det formentlig vurderet til at være en nødvendighed som følge af den meget høje driftsmæssige risiko, afledt af lav soliditet.
DTU og ITU har høj soliditet, mens SDU ligger i midten og KU, AU og AAU har lav soliditet. RUC og CBS har en særdeles lav soliditet - RUC’s er endda negativ.
CBS og DTU har store materielle anlægsaktiver. Det giver alt andet lige større risiko. CBS har derved en høj samlet risiko i kraft af meget høj driftsmæssig risiko, og hertil skal lægges, at CBS tillige har en meget høj finansiel risiko (dvs. lav soliditet). CBS er derved eksponeret på såvel den driftsmæssige som den finansielle risiko.
For RUC’s vedkommende - det eneste universitet med negativ soliditet - er den finansielle risiko høj, eftersom der ikke er nogen egenkapital overhovedet. Til gengæld er den driftsmæssige risiko lav, når der måles på omkostningsvariabiliteten.
Indtægtsbilledet på de 8 universiteter viser, at basistilskuddet udgør mellem 39% og 48% af de samlede indtægter - der er derfor ikke væsentlig forskel mellem indtægternes sammensætning på universiteterne. Andelen af markedsbaserede indtægter har været stigende i de seneste 3 år og forventes fortsat at stige.
De udenlandske universiteter modtager forholdsvis færre basistilskud fra staten i forhold til danske universiteter. Til gengæld stilles der fordelagtige statslige lånefaciliteter til rådighed for de amerikanske universiteter.
De udenlandske universiteter finansieres i stort omfang af donerede midler. Donerede midler forvaltes i veludviklede kapitalforvaltningsafdelinger, hvor afkastet understøtter den løbende drift af universiteterne.

Nedenfor er udarbejdet en kort vurdering af risikoprofilen på de enkelte danske universiteter baseret på ovenstående analyser.

Københavns Universitet

Københavns Universitet har en soliditetsgrad på 17%. På alle de målte parametre har universitetet udvist stabile nøgletal, dog således at basistilskuddene er faldende, ligesom det er tilfældet for alle de øvrige universiteter. Risikoprofil vurderes middel.

Århus Universitet

Århus Universitet har i 2007 haft underskud svarende til 0,5% af de samlede indtægter. Soliditeten udgør 13%, hvilket er under gennemsnittet for de danske universiteter. Risikoprofil vurderes middel-høj.

Syddansk Universitet

Universitetet udviser på alle de gennemgåede parametre, at universitetet ligger inden for gennemsnittet. Soliditetsgraden udgør i 2007 32%. Risikoprofil vurderes lav-middel.

Roskilde Universitet

Universitetet har negativ egenkapital, når der ses bort fra statsforskrivningen. Samtidig er universitetets indtægtsgrundlag relativt større eksponeret over for udsving i studenteroptag. Universitetet har haft underskud i to ud af de seneste tre år. Risikoprofil vurderes høj.

AUC

Universitetet har genereret overskud i to ud af de seneste tre år. Soliditetsgraden udgør 14% i 2007. Risikoprofil vurderes middel.

CBS

Universitetet har kun en begrænset egenkapital, og soliditetsgraden udgør kun 5%, når der ses bort for statsforskrivningen. Samtidig er en stor del af universitetets ressourcer bundet i bygninger. Dette understreges af, at omsætningsaktiverne kun udgør 23% af anlægsaktiverne. Risikoprofil vurderes høj.

DTU

Danmarks Tekniske Universitet er det mest velkonsoliderede af de danske universiteter. Samtidig har universitetet opretholdt forholdsvis høje basistilskud fra staten. Risikoprofil vurderes lav.

ITU

ITU er det mindste af de danske universiteter, men er samtidigt det relativt set mest velkonsoliderede universitet. Universitetet har igennem de senere år genereret solide overskud. Soliditetsgraden udgør i 2007 49%, og overskudsgraden 10%. Risikoen påvirkes dog negativt af det forhold, at specialiseringsgraden er meget høj, og en vigende interesse i samfundet for IT kan påvirke universitetets økonomi væsentligt. Risikoprofil vurderes lav.

Vores sammenligning af de danske universiteter med udvalgte udenlandske universiteter viser, at de danske universiteter (og Lunds Universitet) på en række parametre er mindre eksponeret for markedsmæssige og finansielle risici, end tilfældet er i udlandet. Det skyldes, at disse universiteter ikke har det samme omfang af investeringer, som tilfældet er for de amerikanske og engelske universiteter. Samtidig er de danske universiteters indtægtsgrundlag mere stabile. Dette til trods for, at de danske universiteter over de senere år har oplevet, at indtægtsgrundlaget i højere grad er blevet aktivitetsbaseret. De udenlandske universiteter modtager mindre basistilskud og generelt færre statsmidler end de danske universiteter.

Modsat er de amerikanske og engelske universiteter mere velkonsoliderede, og dermed gearet til at imødegå de udsving, som den større markedsmæssige eksponering kan medføre. Samtidig viser vores analyse også, at Lunds Universitet er underlagt stort set samme finansiering og risici som de danske universiteter.

4.3. Analyse af de danske universiteters regnskaber i forhold til udvalgte C20 selskaber

Vi har foretaget en sammenligning af universitetssektoren med udvalgte børsnoterede selskaber. Vores analyse fremgår af bilag 4. Nedenfor har vi fremhævet hovedpunkterne fra vores analyse. Til formålet har vi udvalgt tre C20 virksomheder, som vi skønner er repræsentative for gruppen af C20 virksomheder. Der er tale om DSV, Carlsberg og FLSmith, dvs. at der er tale om såvel servicevirksomheder som produktionsvirksomheder.

4.3.1. Generelt om forskellene

Vores analyse viser, at de danske universiteter opererer med likviditetsgrader, der er sammenlignelige med børsnoterede virksomheder. Der er dog en række forhold, der gør, at børsnoterede virksomheder er underlagt større risici - og derved er likviditetsgraden på universiteterne i realiteten bedre, end den er i virksomhederne. I de børsnoterede virksomheder varierer det frie cash-flow væsentligt fra år til år. Det stiller større krav til kapitalberedskabet, da virksomhederne skal være i stand til at modstå år med negativt frit cash-flow.

Til sammenligning har de danske universiteter været i stand til at finansiere driften stort set uden brug af fremmedfinansiering. Universiteterne har genereret stabile positive cash-flows fra drifts- og inverteringsaktiviteter, hvilket betyder, at universiteterne ikke er underlagt nævneværdig finansiel risiko. CBS og DTU har dog optaget lån. Her er der primært tale om finansiering af fast ejendom, som er forbundet med lav risiko.

Overordnet set er universiteterne velpolstrede i relation til det likvide beredskab. Ved udgangen af 2007 havde de danske universiteter samlede likvide indeståender på DKK 4,6 mia. Universiteternes likvide beholdninger overgår således, hvad der er normen i de fleste erhvervsvirksomheder, hvor store likvide beholdninger vil frembringe krav om enten investering i fremtidige aktiviteter eller tilbagebetaling/udlodning til ejerne.

De børsnoterede virksomheder har store værdier bundet i materielle og immaterielle anlægsaktiver. Dette udgør en risiko, da virksomhederne vil have svært ved umiddelbart at tilpasse omkostningsstrukturen, såfremt de bliver underlagt ændrede markedsmæssige vilkår. En ændring i indtægterne fører således ikke automatisk til en tilsvarende ændring af omkostningerne, eftersom afskrivningerne vil være uforandrede - medmindre selskabet vælger og har mulighed for at afhænde anlægsaktiverne. Til sammenligning har de danske universiteter kun mindre ressourcebindinger i anlægsaktiver, dog med CBS og DTU som undtagelser på grund af deres bygningsmasse.

Af vores analyser af tre C20 selskaber fremgår, at C20-selskaberne har egenkapitaler på ca. 20%- 30% af den samlede balance. De danske universiteters egenkapital udgør til sammenligning mellem ca. -5%-50% af balancen. Universiteternes soliditet viser dermed et større spænd, end hvad der er gældende for de tre børsnoterede virksomheder. Den samlede soliditetsgrad (egenkapital/summen af aktiver) for de 8 danske universiteter udgør 26.7% ved udgangen af 2007. Hvis DTU, som er meget velkonsolideret, holdes udenfor beregningen, er soliditetsgraden 15.8%.

Det skal imidlertid bemærkes, at en direkte sammenligning på nøgletal mellem C20-selskaberne og universiteterne skal udføres med varsomhed, da C20-selskaberne generelt har behov for en betydelig større pengebinding i aktiver, end universiteterne har. I et C20 selskab skal egenkapitalen således kunne absorbere værdiudsving på debitorer, varebeholdninger og anlægsaktiver, mens universiteternes egenkapital næsten udelukkende skal virke som stødpude i forhold til udsving i omsætningen.

Det vurderes generelt, at danske universiteter vil være i stand til at fungere med lidt lavere soliditetsgrader end børsnoterede virksomheder, da universiteterne er mindre eksponeret over for markedsmæssige risici. Enkelte universiteter opererer dog med så lave egenkapitalandele, at dette kan være hæmmende ift. hvilke initiativer og investeringer, som universiteterne kan iværksætte. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at selv de universiteter med dårligst soliditet har et godt likviditetsmæssigt beredskab. Vi skal dog endnu en gang fremhæve, at det formentlig er mere korrekt at vurdere universiteternes egenkapital i forhold til omsætningen.

Konklusion - danske universiteter og udenlandske universiteter sammenholdt med udvalgte C20 selskaber

Vores talanalyse af universiteternes og C20 selskabernes regnskaber skal som nævnt tages med forbehold. I oversigtsform viser analysen følgende vedrørende 2007 årsrapporterne:

	DK Universiteter	Lund	UK og USA Uni	DSV	Carlsberg	FLSmidth
Likviditetsgrad	1,1	1,1	0,7	1,0	0,9	1,1
Frit cash flow (MDKK)*	59	-	-3.554	1.028	-90	-2.320
Soliditetsgrad ekskl. DTU	15,8% (*)	15,7%	68,3%	22,4%	32,6%	21,4%
Omkostningsvariabilitet (forholdet mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver)	5,65	3,78	0,42	0,83	0,40	1,70
Basistilskuds andel af samlede indtægter	40,2%	-	-	-	-	-

(*) Soliditetsgraden inklusive DTU udgør 26.7%.

Der henvises til bilag 4, hvor også tal for 2005 og 2006 er vist.

Analysen viser i korte træk følgende:

Likviditetsgraden på danske universiteter svarer nogenlunde til den, der er gældende i C20 selskaberne.
Frit cash flow er væsentligt forskelligt - universiteterne har en god likviditet men er ikke i stand til at skabe så stort cash flow som f.eks. DSV eller for den sags skyld at operere med et stort finansieringsmæssigt underskud som f.eks. FLSmith.
Som følge af, at mange universiteter ikke har væsentlige anlægsaktiver er den gennemsnitlige omkostningsvariabilitet mindre end i C20 selskaberne.