1. Beretning

Virksomhedsregnskab 2000 – Byggedirektoratet

1.1 Hovedformål

Indtil ressortændringen den 22. december 2000 var Byggedirektoratet en styrelse under Forskningsministeriets departement og organisatorisk placeret med reference til departementets universitetssøjle. Virksomhedsregnskabet, herunder beretningen, er baseret herpå, da dette i helt overvejende grad har været rammerne for Byggedirektoratets virksomhed i 2000.

Det har været Byggedirektoratets overordnede opgave selvstændigt at varetage administration af Forskningsministeriets bygherrevirksomhed og ejendomsforvaltning. Dette er nærmere specificeret nedenfor.

Byggedirektoratet er i henhold til Lov nr. 228 af 19.maj 1971 om statens byggevirksomhed en af statens særlige byggeadministrationer og varetager de hermed forbundne opgaver.

Byggedirektoratet yder i henhold til ovennævnte lov om statens byggevirksomhed som særlig byggeadministration konsultativ bistand til styrelser uden særlig byggeadministration. Endvidere kan Byggedirektoratet udføre bygherrerådgivning for andre styrelser vedrørende byggeri for offentlig forskning, undervisning og kultur.

1.2 Byggedirektoratets opgaver i 2000

Bygherrevirksomhed vedrørende byggeri for universiteterne, herunder selvstændigt ansvar for administration af byggeri efter de for staten gældende retningslinier og for overholdelse af regler om bevillingsforvaltning og regnskabsaflæggelse.
Ejerbeføjelser og ejendomsforvaltning vedrørende Forskningsministeriets ejendomme.
Repræsentation af Forskningsministeriet i Samordningsudvalget for den statslige ejendomsforvaltning (SEF).
Rådgivning af forskningsministeren i byggefaglige spørgsmål og anden faglig rådgivning vedrørende fysisk planlægning.
Bistand til Forskningsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslag og aktstykker vedrørende anlægsbevillinger.
Bevillingskompetence for så vidt angår de bevillinger, der på finansloven tillægges Byggedirektoratet.
Administration af bevillinger, der overføres fra Forskningsministeriet til Byggedirektoratet efter de af departementet fastsatte retningslinier.
Registrering af universiteternes fysiske rammer, konkret planlægning og konkrete udbygningsplaner. Byggedirektoratet udarbejder oplæg til lokaleplanlægning.

Efter en regeringsbeslutning i september 1999 om overgang til lejeordning har Byggedirektoratet forestået en lang række initiativer til implementering af denne ordning.

1.3 Målsætning og strategi

I resultatkontrakt af 1999 med Forskningsministeriet sammenfattes de overordnede mål for Byggedirektoratets virksomhed i Forskningsministeriet således:

At sikre tilfredsstillende fysiske rammer for universiteterne og andre institutioner inden for Forskningsministeriets område.
At sikre en effektiv bygherrevirksomhed på ministeriets område og medvirke til udvikling af den statslige bygherrevirksomhed.
At statslige investeringer på ministerområdet værdisikres og anvendes optimalt.
At Byggedirektoratet løbende tilpasses til og medvirker i udviklingen af Forskningsministeriets opgavevaretagelse og organisering.

Byggedirektoratets strategi for at opfylde de overordnede mål har været:

at sikre universiteternes og forskningsinstitutionernes langsigtede udbygningsmuligheder, at forøge produktiviteten i byggerierne og sikre bedre udgiftsstyring i byggeprocessen baseret på fastholdelse af det opnåede bygningstekniske og æstetiske kvalitetsniveau,
at sikre en optimering af udnyttelsen af ministeriets lokalemasse for at begrænse de anvendte ressourcer til drift og anlæg,
at sikre tilfredshed med Byggedirektoratets opgavevaretagelse og opfyldelsen heraf, hos bestillere, brugere og samfund.

Målopfyldelse er beskrevet nedenfor under afsnit 1.4. årets resultater og under afrapportering af resultatmålene.

1.4. Resultater i 2000

Den betydelige omsætning på 771,6 mio. kr. til byggeri ved universiteterne er fastholdt på samme niveau som i 1999. Aktiviteterne vedrører især nybyggeriet i Ørestaden til Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, ombygningen af Østervoldkomplekset til et Geologisk Center samt et nyt universitetsbibliotek på Roskilde Universitetscenter og en meget betydelig udbygning af Syddansk Universitets campusområde.

De iværksatte byggerier er stort set gennemført efter planerne. Væsentlige udbygninger af Aalborg Universitet, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Aarhus Universitet er ibrugtaget – disse nye lokaler omfatter i alt 40.000 m². Der er gennemført nogle omfattende projektkonkurrencer, dels i Ørestaden for IT-Højskolen og vedrørende fornyelsen af Københavns Universitets humanistiske fakultet på Amager, og dels for Aalborg Universitet og et Bioteknologisk Center i København.

I 2000 er afsluttet 10 større byggesager og en række mindre byggearbejder i alt med en samlet udgift på 643,9 mio. kr. De fleste sager er gennemført med et mindreforbrug, der i alt andrager 23,8 mio. kr.

Hertil kommer en række procesventilationsarbejder især ved Danmarks Tekniske Universitet samt en række mindre byggearbejder ved universiteterne.

Uanset at arbejdet med indførelse af husleje-ordningen har medført meget voldsomt træk på direktoratets ressourcer, har det været muligt at gennemføre de fleste resultatmål, som de var planlagt i 2000. Under afrapportering af de enkelte resultatmål redegøres der nærmere for målopfyldelse mv.

Allerede i virksomhedsregnskabet for 1999 blev det oplyst, at man iværksatte en nedprioritering af bygherrerådgivning til eksterne brugere i forbindelse med husleje-ordningens gennemførelse. Byggedirektoratet forventes først at genoptage initiativer på dette område, når husleje-ordningen har været i normal drift, om 1-2 år.

Anlægsaktiviteten på dette område er reduceret med 1/3 til 230 mio. kr. Ressourceforbruget er reduceret, men ikke i tilsvarende omfang, da afslutning af byggesagerne kræver betydelig administrativ indsats.

I den forbindelse skal bemærkes, at kvalitetsudviklingen af de byggeadministrative ydelser er udvidet væsentligt, og omfatter nu et kvalitetssystem, som man forventer at få certificeret efter ISO 2001-standard i løbet af 2001.

Arbejdet med kvalitetsudviklingen har været meget givende, og man forventer at fortsætte dette arbejde for de øvrige dele af virksomheden i takt med, at opgavevaretagelsen af de nye områder kommer i drift.

Byggedirektoratet har deltaget aktivt i By- og Boligministeriets ”Projekt Hus”, hvor man udover at have deltaget i repræsentantskabet, har haft formandskabet i ét af de ti nedsatte udvalg samt deltaget i fire udviklingsarbejder. Byggedirektoratet har indgået tre udviklingskontrakter, de såkaldte Projekt Hus-kontrakter.

Endvidere har man afsluttet 1. etape af Rum, Form og Funktion for skolebyggeri i samarbejde med Undervisningsministeriet - Uddannelsesstyrelsen. Der er herved skabt et omfattende grundlag for dimensionering og modernisering af byggeri til grundskolerne.

1.5 Overgang til leje-ordningen

Efter regeringsbeslutningen i september 1999 om at iværksætte en huslejeordning startede tilrettelæggelsen af nyordningen. Der var således meget kort frist til at fremskaffe det nødvendige grundlagsmateriale til bevillingsmyndighedernes beslutning om ordningens indførelse herunder optagelse på finansloven.

Den overordnede tilrettelæggelse af ordningen blev varetaget af en arbejdsgruppe under Finansministeriet.

Byggedirektoratets tilrettelæggelsen af sin ejervirksomhed har taget udgangspunkt i, at Byggedirektoratet på et forretningsmæssigt grundlag skal forvalte, dvs. udleje, administrere og vedligeholde, ejerskabet af en ejendomsportefølje på ca. 1,5 mio. m² pr. 1. januar 2001, forestå tilpasninger (ombygninger/køb og salg), belåninger af ejendomsmassen og nybyggeri til dækning af nye/ændrede lokalebehov.

Byggedirektoratets fokusområde ændres fra byggeadministration af anlægsbevillinger til at udbyde og forvalte lokaleløsninger på en markedsorienteret baggrund.

Sideløbende skal Byggedirektoratet varetage funktioner relateret til myndighedsudøvelse. Opgaverne retter sig mod tilsyn, udvikling og erfaringsopsamling vedrørende lokaler og fysiske rammer.

Byggedirektoratet anser det for væsentligt, at der etableres klare strukturer for adskillelse af løsningen af de forretningsmæssige opgaver og opgavevaretagelsen på myndighedsområdet.

Tilrettelæggelsen fra september 1999 har desuden omfattet en lang række faktuelle afklaringer af helt elementær betydning for grundlaget for at kunne drive en ejendomsvirksomhed.

Byggedirektoratets organisatoriske tilrettelæggelse blev iværksat med en ny struktur, der blev godkendt i foråret 2000, men der kunne ikke besættes lederstillinger før Akt. 331 4/9 2000 blev tiltrådt, og en endelig afslutning på implementeringsprocessen blev udskudt som følge, af at der endnu ikke er opnået enighed mellem departementet og universiteterne om den parallelt med husleje-ordningen udviklede bevillingsmodel. Det er som følge heraf besluttet at udsætte iværksættelsen af lejeordningen til 1.juli 2001.

I forbindelse med lejeordningen skal Byggedirektoratet indgå huslejekontrakter med universiteterne om leje af statsbygningerne. For alle institutionerne bortset fra Københavns Universitet er kontrakterne klar til underskrift.

1.6 Intern udvikling

For at tilpasse sig de nye opgaver, som Byggedirektoratet skal varetage fra 1. januar 2001, fik man Forskningsministeriets godkendelse af en revision af den ellers nyligt godkendte organisering.

Reorganiseringen tager udgangspunkt i den nye virksomhed, som Byggedirektoratet skal varetage. Indgangen til virksomheden er det nyoprettede kontor for lokaleservice, der skal indgå de lejeaftaler om såvel eksisterende byggeri, ombygninger som nybyggeri, der bliver styrende for den øvrige virksomhed.

Organisationsplanen ser – i sin ”eksternt – rettede” udgave ud som følger:

fig

1.7 Regnskabsresultat, drift

Den samlede omsætning (indtægter) eksklusiv fondssag men inklusiv ejendomsadministration på helårsbasis, i alt 44,1 mio. kr., har været betydelig større end i 1999, idet man i forbindelse med ændringen til statsvirksomhed og overtagelse af opgaverne vedrørende indførelse af huslejeordningen har forøget Byggedirektoratets driftsramme med 10 mio. kr. Forøgelsen vedrører dels udgifter til en forventet forøgelse af medarbejderstaben samt udgifter til omfattende konsulentbistand til oprettelse af database, vurdering af ejendomme og vurdering af vedligeholdelsesudgifter vedrørende den overtagne ejendomsportefølje.

Regnskabet før ejendomsadministrationen viser et underskud på ca. 5,5 mio. kr. heraf udgør en dispositionsbegrænsning 3,4 mio. kr., der er en ekstraordinær stor regulering primært begrundet i omfanget af opsparede midler.

Merforbruget skyldes indførelse af husleje-ordningen, en Edb-ydelse vedrørende 1999 på 1,2 mio. kr. der først blev opkrævet af leverandøren i 2000, samt en større anvendelse af konsulenter end forventet. Da udgifterne forbundet med implementering af husleje-ordningen vanskeligt kunne vurderes på forhånd finder man, at regnskabsresultatet for 2000 er tilfredsstillende.

Omsætningen af den indtægtsdækkede virksomhed er faldet til 3,0 mio. kr. på grund af lavere aktivitet af bygherrerådgivning. Den indtægtsdækkede virksomhed har i alt givet et overskud på 0,4 mio. kr.

1.8 Forventninger til virksomhedens driftssituation i år 2001

Omsætningen i statsvirksomheden forventes at blive på 1,2 mia. kr. i 2001. Hovedparten af omsætningen vedrører udgifter til renter og afdrag på den gæld på i alt 13,2 mia. kr., der er placeret i de bygninger som er omfattet af SEA-ordningen. Gælden efter afdrag reduceres til 12,9 mia. kr. ultimo 2001. For den samlede virksomhed skønnes der at blive et underskud på ca. 25 mio. kr. Forventningerne til det negative driftsresultat skyldes en kombination af, at det alene vil være muligt at afhænde fast ejendom for ca. 50 mio. kr. – og ikke som forudsat for 125 mio. kr. – samt en forventning om et overskud på den almindelige drift, hvilket skyldes at der ikke vil være udgifter i forbindelse med tomgang af lejemål, samt at det ikke bliver muligt at gennemføre alle påtænkte vedligeholdelsesarbejder, pga. at der først bliver indgået endelige lejekontrakter i løbet af sommeren 2001.

I forbindelse med institutionernes godkendelse af den husleje, der skal udløse bevilling til betaling af lejen, som institutionerne skal erlægge til Byggedirektoratet, opstod betydelige problemer, hvorfor man først i løbet af 1. halvår 2001 vil kunne indgå de ca. 600 lejekontrakter med institutionerne. Den decentrale huslejeordning forventes, derfor først at kunne starte ca. 1. august 2001. I perioden indtil da vil huslejebetaling blive overført direkte fra ministerierne til Byggedirektoratet.

Inden den decentrale huslejebetaling iværksættes skal Byggedirektoratet have tilrettelagt betalings- og regnskabssystemer for ordningen, herunder overgang til Navision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Endelig skal der, når husleje-ordningen er indarbejdet, iværksættes udbud om vedligeholdelsessyn. Det første gennemførte vedligeholdelsessyn af bygningsmassen, skal herefter danne grundlag for den langsigtede vedligeholdelsesindsats, som Byggedirektoratet skal stå for. Vedligeholdelsesindsatsen i 2001 vil blive prioriteret efter drøftelse med institutionerne. I forbindelse med, at man ikke fik tilfredsstillende resultater ved en udlicitering af bygningsforsikringen for institutionerne, vil man endvidere i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen foretage fornyet udbud for sikring
af de statslige aktiver.

Endelig skal det bemærkes, at husleje-ordningen kræver udformning af særlige kontrakter og vilkår for indgåelse af huslejekontrakter vedr. nybyggeri. Dette vil ske løbende i forbindelse med institutionernes planer om at gennemføre ny- og ombygninger af deres lokalemasse.

Med hensyn til byggeaktiviteten påregnes aktivitetsniveauet ikke at ændre sig væsentligt i forhold til de senere år, ligesom man forventer, at dette aktivitetsniveau vil være stabilt med en omsætning på 700 mio. kr. om året.

Efter ressortændringen og med den betydelige ændring af Byggedirektoratets opgaver, som husleje-ordningen kræver, vil det være nødvendigt at udarbejde en ny resultatkontrakt. Kontrakten fasedeles, først søger man at få fastlagt hovedmål og hovedarbejdsopgaver for 2001 i en resultatkontrakt med Undervisningsministeriet, således at man opnår et grundlag for aflæggelsen af årets virksomhedsregnskab. Denne foreløbige kontrakt skal bearbejdes især inddrages medarbejderne væsentligt i udformningen af en revideret resultatkontrakt i løbet af sommeren 2001, således at der ved udgangen af 2001 vil foreligge en resultatkontrakt, der fastlægger Byggedirektoratets mål for perioden 1.1.2001 – 31.12.2004.