Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

AUDIO ERGO SUM

Illustration

“Gentlemen Foretrækker Blondiner” hed Marilyn Monroes gennembrudsfilm. Hvis blonde kvinder også var smukke, havde de ry for at være dumme. Tiderne har  ændret sig. Gentlemen findes der forhåbentlig stadig, men de kaldes noget andet i dag. Da de fleste danske kvinder formentlig er blonde, vil det være absurd at påstå, at de dermed er mindre begavede.

Det nye auditoriehus i universitetsparken i Århus er en smuk blondine. Hun virker skræmmende intelligent. Alene fordi hun indeholder fem auditorier. Hun befolkes dagligt af noget, der må anses for at være toppen af den danske intelligensmasse. Hun ligger centralt placeret i parken. Hun ligger med udsigt til søen. Der er noget aristokratisk, næsten majestætisk over hende. Det er ikke Marilyn Monroe, man kommer til at tænke på, når man ser hende. Det er mere Grace Kelly, Hitchcocks yndlingsskuespillerinde, den kølige, aristokratiske skønhed, der kom fra en velhavende familie. Bag det kontrollerede ydre anes en lidenskab, som hun kun slipper løs i særligt udvalgt selskab.

Auditoriehuset er klart en ny stjerne på den akademiske himmel. Jeg tog til Århus for at interviewe hende. Hun tog godt imod mig, venligt og lidt reserveret. Hun siger at hun er forbeholden, fordi hun ikke er vant til at blive interviewet.

Illustration

Jeg lægger ud med at spørge hende:
- Din adresse er Vennelyst Boulevard?
- Du har ikke forberedt dig ordentligt,

københavner. Min adresse er Bartholins Allé.
- Det må du undskylde. Jeg troede…
- Man skal ikke tro, man skal vide.
- Hvem er Bartholin?
- Hvis du ellers havde forberedt dig ordentligt hjemme i København, ville du vel selv vide det?
- Ka’ du ikke li’ københavnere?
- Vi århusianere mærker altid en lille smule nedladenhed fra jer københavneres side.
- Jeg er selv halvt århusianer.
- Du siger det, som om det er en skjult sygdom.
- Hvad har du imod københavnere?
- Mine bygherrer er alle københavnere.
- Men arkitekterne er jo her fra Århus.
- Ja, men de skulle hele tiden stå til regnskab for københavnerne.

Illustration

- Kan det berolige dig lidt, at jeg synes du er utrolig smuk?
- I københavnere er altid fulde af falsk smiger, hvis det tjener jeres fordel.
- Nu synes jeg du lever op til alle de Århushistorier jeg har hørt.
- Træk det tilbage!
- Okay, okay, det var heller ikke sådan ment.
- Jo, det var netop præcis sådan ment!
- Jeg trækker alt tilbage. Kan vi så begynde forfra?
- Okay, så lad os begrave stridsøksen.
- Ja, lad os begynde med det aller mest vigtige. Dit udseende. Hvorfor ser du ud som du gør?
- Endnu et perfidt spørgsmål, du helkøbenhavner!
- Hvorfor ser du så smuk ud som du gør?
- Det var bedre. Som du forhåbentlig ved, hvis du ellers har lavet dit arbejde ordentligt, er jeg det sidste skud på en familie, der slog sig ned her i 1933.

Vores arkitekt hed C.F. Møller. Møller byggede i et utal af år, han blev meget gammel, op i halvfemserne. Han overså det hele og sørgede for kontinuitet i familien. Nu er det hans søn Mads, der holder øje med os. Vi lægger stor vægt på tradition og familiefølelse. Jeg er stolt af at ligne mine bedsteforældre. Fornyelse inden for traditionens rammer er vores motto.
- Du kalder dig selv Auditoriehuset?
- Tak, jeg ved godt hvad jeg selv hedder!
- Er det ikke et lidt upersonligt navn?
- Jeg hedder nøjagtigt det jeg er, og det er jeg stolt af.
- Hvad er du?
- Lader du som om du er dum, eller er du det virkelig?
- Jeg vil bare gerne høre dig selv sige det.
- Jeg er hjem for fem splinternye auditorier, alle udstyret med den mest moderne teknik.
- Én bygning udelukkende med auditorier, det er vist ikke set mange steder før?

- Hvad er det du antyder? At jeg mangler noget? At jeg udgiver mig for noget jeg ikke er?
- Jeg siger bare, at du er enestående.
- Ja, også internationalt er jeg på et absolut topplan.
- Du er udsmykket med et gigantisk stort maleri af Per Kirkeby?
- Tak, jeg ved godt selv hvem jeg er udsmykket af!
- Folk kommer dragende langvejs fra for at se Kirkeby.
- Folk kommer dragende langvejs fra for at se mig! Kirkeby er en del af mig. Det er mig, der er hovedpersonen!
- Undskyld.
- Du skal ikke undskyld, du skal lytte! Det er det, man gør i et auditorium. Et auditorium betyder et rum, hvori man lytter.
- Selvfølgelig.
- Vidste du det? - Øh…
- Så lad mig lære dig lidt, du københavnske interviewer. At lytte er kernen i at lære. Denne kerne ligger her hos mig i rigt mål. Jeg er et eksklusivt sted, hvor man kommer for at lytte.
- Skal man så bare sidde stille og holde kæft og lytte?
- Afbryd mig ikke, din ignorant! Nøgleordet er dialog. Den sokratiske dialog er vores kulturs vugge. Du ved vel sikkert ikke engang hvad en dialog er. Det er to mennesker, der taler. Men for at talen skal blive frugtbar, kræves det at begge to er i stand til at lytte. Er du med så langt?
- Jeg lytter, jeg lytter.
- Når jeg er fyldt med studerende, er her 850 mennesker. Det kribler og det krabler over det hele på mig. Jeg føler mig som Gulliver og dværgene. Men studenterne skal lære at tie stille, at sidde stille, og lade lærernes ord glide ind i deres ører og deres hjerner og måske også deres hjerter. Den situation kræver også noget af mig.

Illustration

- Den kræver vel at også du tier stille?
- Idiot! Fladpandede københavnersnude!
- Mange tak!
- Forstår du ikke, at også jeg skal indgå i en dialog med dem der kommer her? De skal føle sig velkomne. Jeg skal være den optimale ramme for at de kan lære noget.
- Nu tror jeg godt…
- Lad være med at afbryde mig! Ellers slutter interviewet lige her og nu!
- Undskyld.
- Er det det eneste du kan? At være københavnsk brovtende og bagefter be’ om undskyld?
- Jeg…øh…
- Ti stille og hør efter for én gangs skyld. Her hos mig kommer unge fra alle faggrupper. Lige nu, i det store auditorium, er der forelæsning i folkeret for jurister og statskundskabsstuderende. Om folkerettens betydning i den nuværende verdenssituation.

Blandt de studerende er der mange fremtidige ministre og måske en fremtidig statsminister. Det er cremen af Danmarks akademiske ungdom. Det er vigtigt hvad der foregår her hos mig, forstår du det?
- Ja. Men det jeg ikke forstår, det er at du, der er så slående smuk, så velindrettet, så veludsmykket, at du har brug for at gøre så meget reklame for dig selv.
- Fedter du for mig, eller er du bare uforskammet?
- Nej, jeg beundrer din skønhed.
- Tak. Dens skønhed, jeg er så stolt af at repræsentere, er den danske skønhed, de danske værdier, en afklaret orden, et samfund der fungerer, et afslappet demokrati. Jeg virker måske meget aristokratisk på dig, fordi hver detalje af mig er så velgennemtænkt. Men basalt er jeg åben og fordomsfri overfor alle.
- Så længe de bare er åbne overfor en dialog?

- At være åben overfor en dialog er tegn på den alle højeste intelligens.
- Mig kan du godt virke lidt streng på. Asketisk og krævende.
- Jeg er ikke de studerendes mor eller støttepædagog! Jeg er hverken et kontaktbureau eller et bordel! Det må de alt sammen ordne andre steder. Jeg er bare toppen af den akademiske tradition. Jeg er streng. Hvis du ikke kan åbne dine ører og dit sind, har du ikke noget at gøre her!
- Hvad laver du om aftenen, når alle er gået hjem?
- Ikke nogen snagen i privatlivet, tak!
- Mig virker du lidt knibsk på. Klassens alt for artige pige.
- Nu bliver jeg snart vred på dig!
- Du nærmest oser af selvtilfredshed.
- Tro ikke at du kan tirre mig med den slags barnagtigheder!
- Du er på grænsen til det højrøvede.
- Dit ordvalg er af en primitivitet, jeg aldrig ville drømme om at synke ned på.

- Du er af så gennemført god smag. Alt ved dig er kostbart. Får du aldrig lyst til at blive et faldefærdigt kolonihavehus med røvbaldegardiner?
- Jeg ved ikke engang hvad du taler om!
- Du er en isdronning, helt kold i røven.
- Jeg ved udmærket hvad du er ude på.
- Hvad er det?
- At bringe mig ud af fatning.
- Ja, for at få en dialog.
- En dialog kræver at du lyttter, københavner.
- Nu lytter jeg.
- Sikker?
- Ja.
- Så hør hvad jeg har at sige. Ligesom du har lavet dine forhåndsundersøgelser af mig, så har jeg gjort det samme om dig. Det viser sig, at du har studeret jura her i Århus. At du elsker universitetet her, og synes det er den smukkeste campus i verden. At du synes her er dejligt og indbydende. At du engang efter en fest oppe i hovedbygningen kastede dig ud i søen her og tog dig en dukkert. Ikke helt appelsinfri, hvis du forstår hvad jeg mener. Hvad var det hun hed, hende du gerne ville imponere? Ingrid?
- Tak, så slutter vi her!
- Jeg troede det var en dialog, du ville have?
- Nu skal jeg ikke stjæle mere af din tid.
- Lille københavner, du blev sentimental og bevæget, da du kom ind og og så Per Kirkeby!
- Tak for interviewet.

Denne side er kapitel 3 af 8 til publikationen "Byggedirektoratet – Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001".
Version nr. 1.0 af 06-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.