9. Ph.d.-optag på Københavns Universitet
9.1 Baggrund
I Globaliseringsstrategien fremlagde regeringen en samlet strategi for at fremtidssikre Danmark. Strategien indeholder i alt 350 konkrete initiativer, som tilsammen indebærer omfattende reformer af uddannelse og forskning og ændringer af rammerne for vækst og fornyelse overalt i samfundet. På forskningsområdet indeholder Globaliseringsstrategien målsætninger om, at antallet af ph.d.-stipendier og erhvervsph.d. er skal fordobles, samt at forøgelsen skal finde sted særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.
Det er regeringens mål, at ph.d.-optaget skal fordobles fra 1.200 i 2003 til 2.400 i 2010. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Københavns Universitet er en central aktør i forhold til at opfylde målsætningen om at fordoble det årlige ph.d.optag. I 2010 forventes det, at Københavns Universitet optager godt en tredjedel af de 2.400 ph.d.-er, der skal optages i alt på landsplan.
Universiteterne er blevet tildelt midler til øget optag af ph.d. er.
9.2 Beskrivelse af ph.d.-området i Københavns Universitets udviklingskontrakt
I Københavns Universitets udviklingskontrakt er der to mål, som sætter fokus på udviklingen af ph.d. -området:
- Det samlede optag af ph.d.-studerende
- Gennemførselsprocenten for ph.d.-studerende
Dette afsnit fokuserer på målet for ph.d.-optag.
I udviklingskontrakten måles der på det årlige optag af ph.d.-studerende. Københavns Universitet har i 2008 ikke kunnet leve op til den aftale, der er indgået i udviklingskontrakten.
| Mål | Realiseret | Difference | |
|---|---|---|---|
| 2007 | 620 | 653 | +32 |
| 2008 | 741 | 688 | -53 |
| 2009 | 801 | 700 | |
| 2010 | 863 |
Kilde: KU's årsrapport 2009.
I sin målrapportering i årsrapporten for 2008 skriver Københavns Universitet:
Der optages flere ph.d.-studerende på KU end nogensinde før. Fra 2006 til 2008 er der sket en forøgelse af indskrevne ph.d.-studerende på lige over 100 svarende til en forøgelse på 17 % fra 2006 til 2008. Det er imidlertid en stor økonomisk og praktisk udfordring at realisere en så voldsom forøgelse af volumen på kort tid. Der arbejdes på at styrke ph.d.-området på de enkelte fakulteter samtidig med, at der arbejdes for en styrkelse af KU's samlede ph.d.-profil, hvilket primært sker i regi af Forskeruddannelsesrådet KUFUR. Som led i styrkelsen er der vedtaget fælles regler og retningslinjer for indskrevne ph.d.-studerende ved universitetet, og der er sat fokus på kvalitet i vejledningen, udbuddet af generiske kurser og der arbejdes for at skabe yderligere internationalisering.
9.3 Mål for ph.d.-optaget
I brev af 23. september 2009 har Universitets-og Bygningsstyrelsen fulgt op på Københavns Universitets årsrapport. Universitets-og Bygningsstyrelsen har bedt Københavns Universitet om en uddybende analyse af de 3 ikke opfyldte mål i universitetets udviklingskontrakt; ph.d.-optaget er et af de ikke opfyldte mål. Københavns Universitet har i alt 16 resultatmål i udviklingskontrakten.
Med 688 nyindskrevne ph.d.-studerende i 2008 har Københavns Universitet ikke nået målet. Det er Københavns Universitets vurdering i den supplerende redegørelse til årsrapporten 2008 af 21. oktober 2009, at målet for ph.d.-optag for 2009 på 801 meget vanskeligt vil kunne opnås, idet de aktuelle tal tegner til et optag på ca. 700. Københavns Universitet vil fortsat bestræbe sig på at opfylde ph.d.-måltallet for 2010 på 863.
En forøgelse af ph.d.-optaget er et af de politisk højt prioriterede områder i globaliseringsaftalen, hvortil Københavns Universitet har modtaget en aftalt bevillingsforhøjelse. Universitets-og Bygningsstyrelsen har derfor en forventning om, at Københavns Universitet i den resterende kontraktperiode allokerer de nødvendige midler til området.
Københavns Universitet angiver i sin redegørelse, at universitetet fra centralt hold har øremærket yderligere 10 mio. kr. til at øge ph.d.-optaget på de tørre fakulteter. Derudover er fakulteterne blevet bedt om at redegøre for, hvad de gør for at øge optaget.
9.3.1 Udvikling i ph.d.-studerende
De nedenstående tal fra Danmarks Statistik er opgjort for perioden 1. oktober -30. september i det pågældende år. I det følgende benyttes tallene fra Danmarks Statistik til at beskrive området mere detaljeret.
Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på Københavns Universitet er mellem 2006 og 2008 steget med 15 procent. Den største procentvise stigning findes på humaniora, der har haft en fremgang i optaget på 54 procent, mens den mindste fremgang findes på naturvidenskab med blot 5 procent. Samlet set på alle universiteterne er ph.d.tilgangen steget med 33 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 41 | 60 | 63 | |
| Naturvidenskab | 231 | 277 | 242 | |
| Samfundsvidenskab | 44 | 47 | 60 | |
| Sundhedsvidenskab | 268 | 268 | 308 | |
| I alt | 584 | 652 | 673 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 139 | 196 | 213 | |
| Naturvidenskab | 384 | 501 | 495 | |
| Samfundsvidenskab | 213 | 230 | 225 | |
| Sundhedsvidenskab | 436 | 443 | 547 | |
| Teknisk videnskab | 288 | 430 | 457 | |
| I alt | 1.460 | 1.800 | 1.937 |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).
Anm.: Tallene viser antal ph.d.-studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen mellem 1. oktober året før til 30.
september i det pågældende år, som fremgår af tabellen.
Bestanden af ph.d.-studerende på Københavns Universitet er steget med 18 procent i perioden 2006-2008. Samlet set er antallet af ph.d.-studerende steget med 20 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Naturvidenskab | 905 | 1.002 | 1.068 | |
| Sundhedsvidenskab | 977 | 1.075 | 1.175 | |
| Samfundsvidenskab | 191 | 204 | 211 | |
| Humaniora | 251 | 271 | 277 | |
| I alt | 2.324 | 2.552 | 2.731 | |
| Alle universiteter | ||||
| Naturvidenskab | 1.540 | 1.760 | 1.927 | |
| Teknisk videnskab | 1.213 | 1.368 | 1.532 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.635 | 1.765 | 1.964 | |
| Samfundsvidenskab | 985 | 1.043 | 1.114 | |
| Humaniora | 829 | 878 | 924 | |
| I alt | 6.202 | 6.814 | 7.461 |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).
Antallet af tildelte ph.d.-grader på Københavns Universitet steg fra 2006 til 2008 med 24 procent, mens det i samme periode steg med 25 procent for alle universiteterne. Stigningen i antallet af tildelte ph.d.-grader på Københavns Universitet skete især på Samfundsvidenskab, der i perioden oplevede en fremgang på 87 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 31 | 30 | 50 | |
| Naturvidenskab | 133 | 157 | 165 | |
| Samfundsvidenskab | 23 | 27 | 43 | |
| Sundhedsvidenskab | 167 | 140 | 180 | |
| I alt | 354 | 354 | 438 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 98 | 120 | 136 | |
| Naturvidenskab | 219 | 243 | 301 | |
| Samfundsvidenskab | 140 | 138 | 126 | |
| Sundhedsvidenskab | 242 | 271 | 313 | |
| Teknisk videnskab | 197 | 234 | 244 | |
| I alt | 896 | 1.006 | 1.120 |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).
Antallet af internationale studerende indskrevet på hele ph.d.-uddannelser på Københavns Universitet er steget med 54 procent i perioden mellem 2006 og 2008. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 7 | 5 | 4 | |
| Naturvidenskab | 69 | 88 | 106 | |
| Samfundsvidenskab | 2 | 3 | 3 | |
| Sundhedsvidenskab | 20 | 26 | 38 | |
| I alt | 98 | 122 | 151 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 21 | 17 | 23 | |
| Naturvidenskab | 109 | 143 | 208 | |
| Samfundsvidenskab | 25 | 31 | 52 | |
| Sundhedsvidenskab | 43 | 47 | 58 | |
| Teknisk videnskab | 139 | 181 | 275 | |
| I alt | 337 | 419 | 616 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik
Anm.: Tallene omfatter udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
9.4 Konklusion
Københavns Universitet indskrev i 2008 35 procent af det samlede antal indskrevne ph.d.-studerende på danske universiteter. Denne andel er lidt højere end universitets andel af det samlede bachelor-og kandidatstuderende på universiteterne, som er 32 procent.
Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Københavns Universitet i 2007 har opfyldt målet i udviklingskontrakten for optag af ph.d.-studerende, mens målet ikke blev nået i 2008. I 2009 indskrev Københavns Universitet 700 ph.d.-studerende, mens målet var 801 ph.d.-studerende. Københavns Universitet bestræber sig på at nå udviklingskontraktmålet på 863 indskrevne ph.d.-studerende i 2010.
Universitetet har iværksat en række aktiviteter for at øge ph.d.-optaget. Udover ph.dmidlerne, som er fastsat på finanslovene, har Københavns Universitet internt prioriteret og understøttet ph.d.-området på de tørre områder. Der er afsat 10 mio. kr. årligt i budgettet fra 2007 til øget ph.d.-optag på de tørre områder, hvilket årligt fastholdes og øges trinvis med 10 mio. kr. i perioden 2008-2010. I 2010 er der således øremærket 40 mio. kr.
De fleste fakulteter når måltallene, og der arbejdes målrettet på de øvrige fakulteter inden for de givne økonomiske rammer.
Københavns Universitet indskriver et stigende antal udenlandske ph.d.-studerende, men stigningen er dog ikke helt så stor som for universiteterne samlet set.
Københavns Universitet peger på, at der generelt er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.
Der er iværksat en række initiativer på fakulteterne for at øge optaget:
- aftale om måltal for ph.d.-optag på institutniveau, herunder også måltal for erhvervs-ph.d.-ere.
- udløsning af bonusstipendium ved målopfyldelse.
- midler afsat til øget central medfinansiering på 1/3 finansiering, hvis et institut selv finansierer 2/3 enten af egne midler eller med eksterne midler.
- strategiske midler til stipendier i forbindelse med ansættelse af nye professorer
- øget søgning hos forskningsråd, private fonde og mobilitetsfremmende puljer til helt eller delvist finansierede stipendier.
- forbedret infrastruktur - ph.d.-skoler på fakulteterne med henblik på en bredere attraktion, herunder udvikling af nye generiske ph.d.-kurser og udvikling af flere avancerede ph.d.-kurser i regi af både eksisterende og nye forskeruddannelsesprogrammer.
- øget fakultetsadministrativ assistance og information med henblik på rekruttering nationalt og internationalt.
- undersøgelse af mulighederne og potentialet i at udvikle en 4+4 eller 3+5 ordning, sidstnævnte har også finansieringsaspekter idet de 3 første år vil være SU-relevante.
- dialog med udenlandske uddannelsesinstitutioner om samarbejdsarbejdsaftaler, der har til formål at øge ph.d.-optaget.
- undersøgelse af muligheder og potentiale i at uddanne ph.d.-kandidater i regi af forskningsmiljøer uden for Danmark - f.eks. på det nye center i Kina.
Københavns Universitet peger på, at universitetet i perioden 2005-2009 (tillægskontraktperioden for ph.d.-tillægskontrakterne) samlet set har indskrevet 3.077 nye ph.d.-studerende, hvilket svarer til blot 59 færre end tillægskontrakterne lyder på.
Københavns Universitet fremhæver desuden, at universitetets bestyrelse havde en forventning om, at måltallene ville blive korrigeret på baggrund af indfusionering af sektorforskningsinstitutioner på andre universiteterne. Fusionsprocessen har for Københavns Universitet betydet, at hvor en række ph.d-studerende fra sektorforskningsinstitutioner tidligere blev indskrevet på Københavns Universitet, bliver de nu indskrevet på de andre universiteter, som de pågældende sektorforskningsinstitutioner nu er blevet en del af. Tages der højde for dette, mener Københavns Universitets bestyrelse, at universitetet pt. opfylder målet.
Fusionerne på universitetsområdet har desuden sat sig spor på det naturvidenskabelige område. Fusionerne har medført, at flere sektorforskningsinstitutioner inden for det naturvidenskabelige område, som universitetet havde et tæt samarbejde om ph.d.studerende med, nu er blevet fusioneret med blandt andet Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. De ph.d.-studerende indskrives derfor ikke længere på Københavns Universitet men på fusionspartnerens universitet. Det drejer sig især om Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fødevareforskning og forskningscenter Risø. De berørte fakulteter estimerer, at det drejer sig om ca. 15-20 ph.d.-studerende om året, som ikke indskrives på Københavns Universitet som forventet ved kontraktens indgåelse, men derimod på Aarhus Universitet /Danmarks Tekniske Universitet. Københavns Universitet peger dog på, at tilgangen til det naturvidenskabelige område er steget igen i 2009. Derfor er tendensen ikke blivende.
Københavns Universitet anfører, at indsatsen med at nå måltallene for ph.d.studerende lægger beslag på væsentlige dele af universitetets bevilling ud over globaliseringsmidlerne til ph.d.-området. Universitetet mener, at en forhøjelse af optaget kræver, at niveauet for ekstern finansiering opretholdes og øges, hvilket kan blive svært i den nuværende økonomiske situation i Danmark. Især det økonomiske perspektiv på lidt længere sigt er meget væsentligt og bør tillægges stor vægt i forbindelse med indgåelse af den kommende udviklingskontrakt.
Københavns Universitet vil dog gerne fremadrettet øge antallet af ph.d.-studerende og sætte mål herfor, men universitetet fremhæver, at finansieringen er afgørende for mulighederne for dette.