5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførelse, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse.
Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret.
Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.
5.1 Studieaktivitet
5.1.1 Søgning og optag
I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på IT-Universitetet i København i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På IT-Universitetet i København er den procentuelle vækst i tilbudt optag ligeledes det højeste i perioden 2007-2010. Den procentuelle vækst i optaget er større på IT- Universitetet i København end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2. Den høje vækst i IT-Universitetet i Københavns optag forklares delvis af, at universitetet i 2009 gik fra én til to bacheloruddannelser og i 2010 gik fra to til tre bacheloruddannelser.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | |||||
| Humaniora | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Naturvidenskab | 57 | 82 | 169 | 296 | |
| Samfundsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teknisk videnskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 57 | 82 | 169 | 296 | |
| Indeks | 100 | 76 | 112 | 123 | |
| Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København, der ikke erunder VTU | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 7.654 | 6.296 | 7.876 | 8.823 | |
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | 4.174 | |
| Samfundsvidenskab | 10.397 | 9.168 | 11.902 | 12.631 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.072 | 2707 | 4.285 | 4.786 | |
| Teknisk videnskab | 1.627 | 1.667 | 1.792 | 1.983 | |
| Teologi | 123 | 102 | 133 | 128 | |
| I alt | 27.295 | 22.874 | 29.507 | 32.525 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 | 119 |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | |||||
| Humaniora | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Naturvidenskab | 44 | 49 | 127 | 207 | |
| Samfundsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teknisk videnskab | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 44 | 49 | 127 | 207 | |
| Indeks | 100 | 111 | 289 | 470 | |
| Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København, der ikke er under VTU | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 6.370 | 5.242 | 5.963 | 6.645 | |
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.100 | 3.652 | |
| Samfundsvidenskab | 7.785 | 6.952 | 7.544 | 8.607 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.748 | 1.666 | 1.960 | 2.113 | |
| Teknisk videnskab | 1.504 | 1.589 | 1.662 | 1.863 | |
| Teologi | 146 | 97 | 147 | 150 | |
| I alt | 20.649 | 18.093 | 20.376 | 23.030 | |
| Indeks | 100 | 83 | 99 | 112 |
Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. IT- Universitetet i København afviste i 2010 34 kvalificerede ansøgere, hvilket er 209 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende til 175 personer fra 2009 til 2010, jf. tabel 5.1.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| IT-Universitetet i København | |||||||
| Humaniora | |||||||
| Naturvidenskab | 2 | 2 | 11 | 34 | 23 | 209 | |
| Samfundsvidenskab | |||||||
| Teknisk videnskab | 1 | 1 | 2 | 0 | -2 | -100 | |
| I alt | 2 | 2 | 11 | 34 | 23 | 209 | |
| Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København, der ikke er under VTU | 0 | 0 | 0 | 0 | |||
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 1.141 | 439 | 1.193 | 1.346 | 153 | 13 | |
| Naturvidenskab | 341 | 107 | 276 | 331 | 55 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 1.344 | 831 | 2.219 | 1.699 | -520 | -23 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.397 | 290 | 1.188 | 1.369 | 181 | 15 | |
| Teknisk videnskab | 47 | 39 | 108 | 66 | -42 | -39 | |
| Teologi | 2 | 2 | 2 | 0 | -2 | -100 | |
| I alt | 4.272 | 1.708 | 4.986 | 4.811 | -175 | -4 | |
Københavns Universitet finder, at selvom mange ansøgere afvises, er antallet af ’overskudsansøgere’ ikke så stor, som det kunne se ud til ved første øjekast.
I 2010 blev der for sektoren som helhed afvist færre end i 2009. For eksempel for lægevidenskab viser opgørelsen ”Redegørelse for ikke optagne ansøgere efter 1. runde og antal ledige pladser efter optagelsens 2. runde”, at næsten en tredjedel af de afviste ansøgere allerede var indskrevet og i gang med en anden uddannelse. Dvs. ansøgere, som fortsat søger optagelse på lægevidenskab, men allerede har valgt en anden uddannelse, og som formentlig vil fortsætte på denne uddannelse. Også på psykologi er andelen af afviste, der er i gang med en anden uddannelse, relativt høj.
Københavns Universitet bemærker, at udenlandske ansøgere fylder meget i gruppen af dem, der ikke opfylder adgangskravene. En stor del af disse vil ikke kunne søge optagelse på en beslægtet uddannelse (fordi adgangskravene er næsten ens inden for hovedområderne).
De afviste ansøgere er i gennemsnit ét år ældre end de optagne og har en adgangsgivende eksamen, der i gennemsnit er 3,3 år gammel, mens de optagnes eksamen i gennemsnit er 2 år.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| IT-Universitetet i København | |||||||
| Humaniora | |||||||
| Naturvidenskab | 43 | 46 | 120 | 202 | 82 | 68 | |
| Samfundsvidenskab | |||||||
| Teknisk videnskab | |||||||
| I alt | 43 | 46 | 120 | 202 | 82 | 68 | |
| Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København ,der ikke er under VTU | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 6.491 | 5.311 | 6.389 | 6.915 | 526 | 8 | |
| Naturvidenskab | 3.104 | 2.550 | 3.335 | 3.815 | 480 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 7.819 | 6.904 | 7.855 | 8.773 | 918 | 12 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.717 | 1.641 | 1.925 | 2.125 | 200 | 10 | |
| Teknisk videnskab | 1.491 | 1.573 | 1.732 | 1.887 | 155 | 9 | |
| Teologi | 180 | 106 | 170 | 189 | 19 | 11 | |
| I alt | 20.802 | 18.085 | 21.406 | 23.704 | 2.298 | 11 | |
Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at IT-Universitetet i København fra 2009 til 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 82 personer svarende til 68 procent. Væksten på universiteterne set under et er i samme periode på 11 procent. Igen spiller udviklingen i antallet af bacheloruddannelser en væsentlig rolle.
Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at IT- Universitetets 2. runde optagelsestal er lidt lavere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette er i modsætning til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7-optagelsestallet (tilbudt optag).
5.1.2 Fuldførte
I 2009 fuldførte 203 studerende en kandidatuddannelse på IT-Universitetet i København. Dette er et fald på 32 procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Naturvidenskab | 297 | 240 | 203 |
| Samfundsvidenskab | |||
| Sundhedsvidenskab | |||
| Teknisk videnskab | - | 1 | 3 |
| I alt | 297 | 240 | 203 |
| Indeks | 100 | 81 | 68 |
| Alle universiteter | 12.898 | 12.341 | 13.018 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 |
5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.
Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.
For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.
Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.
Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget - svarende til en stigning på ca. fem procent.
Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.
Hvis IT-Universitetet i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på IT-Universitetet i København på 9 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 211 studerende. De 9 studerende svarer til, at IT-Universitetet i København skal optage 2 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.
Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.
Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.
5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten
IT-Universitetet har i sin udviklingskontrakt for 2011 sat det mål, at de i 2011 vil udbyde 3 bacheloruddannelser med plads til 180 studerende. I 2010 udbød IT- Universitetet også tre bacheloruddannelser, hvor de ifølge tabel 5.1.1.4 optog 202 bachelorstuderende.
5.2.2 Opfølgning på sidste års rapport
IT-Universitetet oplyste ved sidste års tilsynsmøde, at universitetet har bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen gennem oprettelsen af tre nye bacheloruddannelser i årene 2007 til 2010 med et forventet optag på 180 nye studerende om året i overensstemmelse med universitetets udviklingskontrakt. Når de tre uddannelser er fuldt indfaset, vil det betyde, at universitetets STÅ-produktion er øget med 82 procent i perioden.
- Bacheloruddannelse i softwareudvikling: 40 studerende.
- Bacheloruddannelsen i digitale medier og design: 80 studerende.
- Bacheloruddannelsen i Global Business Informatics: 60 studerende.
IT-Universitetet oplyste desuden, at IT-Universitetet overvåger og aktivt støtter de studerendes gennemførelse af uddannelserne gennem forskellige aktiviteter. Hvert semester modtager alle kandidatstuderende et fremdriftsbrev fra rektor. Brevet gør rede for, hvor langt den studerende er kommet i sit studie i forhold til normeringen. Mange af de studerende, der er kommet bagud, giver via et elektronisk spørgeskema feedback om årsagen hertil. Feedback modtages og besvares af rektor, og den indsamlede viden anvendes efterfølgende i universitetets tilpasning af forholdene omkring uddannelserne. IT-universitetet oplyste desuden, at universitetet i sin struktur har gjort en del for at sikre, at det ikke sinker gennemførelsestiden unødigt, hvis den studerende må gå et kursus om. I 2010 er opfølgningen med fremdriftbreve udvidet til også at omfatte alle bachelorstuderende.
Københavns Universitet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for at øge kapaciteten og dermed opfylde Universitets- og Bygningsstyrelsens ønske om at optage 61 flere studerende i 2011. I udviklingskontrakten for 2011 har Københavns Universitet tilkendegivet, at Københavns Universitet vil øge optaget med 85 i 2011 sammenlignet med 2010, hvor Københavns Universitet optog 6.416 studerende..
5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens, får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på IT-Universitetet i København
Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for IT-Universitetet i København. Eksempelvis ligger der to uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en lav optagelsessandsynlighed i det gule felt.
Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i ON-indikatoren, jf. figur 5.3.1.1.De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. IT-Universitetet i København har på nuværende tidspunkt tre orange og ingen røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne.
Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.
De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Der er to gule uddannelser og ingen røde uddannelser på IT-Universitetet i København. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.
Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.
Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Københavns Universitet (2009)
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt.
ON-indikatoren illustrerer forholdet mellem optagelsessandsynligheden for en uddannelse i 2009 og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af landsgennemsnittet for universitetsuddannelsers beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (90, 85), som er det nuværende landsgennemsnit. Beregning af optagelsessandsynlighedenON-indikatoren måler optagelsessandsynligheden ved antallet af personer, som er påbegyndt en bacheloruddannelse pr.1/10 eksklusiv standby, delt med antallet af personer, der har søgt om optagelse på en uddannelse som 1. prioritetsansøger via Den Koordinerede Tilmelding. Alene optagelsesområder der har mere end ni optagne pr. 1/10 medtages, da det er med til at sikre valid statistik. Hvis der optages flere på uddannelsen, end der er 1. prioritetsansøgere til uddannelsen, sættes optagelsessandsynligheden til 1. Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end én bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen. Alene bacheloruddannelser der leverer mere end ni optagne til en kandidatuddannelse medtages. Beregning af nyuddannedes beskæftigelseHvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Desuden ses der på, om personen er overgået til ph.d.-uddannelsen ved hjælp af det integrerede elevregister (INTE) samt om personen er udvandret. Nyuddannedes beskæftigelse findes ved at beregne, hvor stor en andel af de nyuddannede, der er i beskæftigelse, under ph.d.-uddannelse eller udvandrede. Beregningerne af nyuddannedes beskæftigelse for samtlige universitetsuddannelser findes på ubst.dk Særlig om beregning af ON-indikatoren for IT-Universitetet i København:IT-Universitetet i København har siden 2003 udbudt kandidatuddannelser, mens den første årgang bachelorstuderende på IT-Universitetet i København blev optaget i 2007. Dermed bliver de første bachelorstuderende uddannet i 2010. For at kunne beregne ON-indikatoren for IT-Universitetet på samme måde som den er beregnet for de øvrige universiteter kræves, at der er nyuddannede bachelorer i 2009. Derfor benyttes for ITU i stedet de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens sammenholdt med den gennemsnitlige optagelsessandsynlighed på bacheloruddannelser på IT- Universitetet i København i 2009 |
IT-Universitetet mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem optagelsessandsynligheden på bacheloruddannelserne som helhed og beskæftigelsen efter de enkelte kandidatuddannelser. IT-Universitetet mener, at man bør sammenligne de nyuddannede kandidaters beskæftigelsesfrekvens med optagelsessandsynligheden på kandidatuddannelserne, for at følge Bolognamodellens princip om mobilitet på tværs af universiteter mellem bachelor og kandidatuddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen mener dog ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening at se på optagelsessandsynligheden på kandidatuddannelser, da de fleste bachelorer har krav på optagelse på kandidatuddannelsen. IT-universitetet adskiller sig på dette område markant fra de øvrige universiteter, idet universitetet indtil 2010 udelukkende har optaget studerende på kandidatuddannelsen på baggrund af en bacheloruddannelse fra en anden uddannelsesinstitution. Først i 2010 uddannede IT-Universitetet de første bachelorer med krav på optagelse på en kandidatuddannelse på IT-Universitetet.
5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
IT-Universitetet i København har kun uddannelser inden for hovedområdet naturvidenskab. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra IT-Universitetet i København er lavere end gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.3.2.1.
Optagelsessandsynligheden på IT-Universitetet i København er lavere end på de øvrige universiteter. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det, at 2 af 5 kandidatuddannelser på IT- Universitetet i København er gule. Det vil sige en uddannelse, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en mindre del af ansøgerne optages. Konkret havde 39 procent af dimittenderne fra IT-Universitetet i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent, jf. tabel 5.3.2.1.
| Hoved område |
2008 | 2009 Op- tagelses sandsynlighed |
Procent nyuddannede | Procent nyuddannede | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nyuddannede | Beskæftigelses frekvens |
Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | ||||||
| ITU | Alle uni | ITU | Alle uni | ITU | Alle uni | IT-Universitetet i København | Alle universiteter | ||||||||||
| Hum | 2.818 | 84,3 | 89,7 | 11 | 5 | 25 | 59 | 100 | |||||||||
| Nat | 258 | 1.541 | 87,2 | 90,3 | 70,6 | 91,6 | 0 | 39 | 61 | 0 | 100 | 43 | 11 | 1 | 46 | 100 | |
| Samf | 4.409 | 93,2 | 77,1 | 15 | 75 | 2 | 9 | 100 | |||||||||
| Sund | 1.295 | 97,5 | 71,4 | 16 | 84 | 0 | 0 | 100 | |||||||||
| Tek | 308 | 90,6 | 96,0 | 29 | 0 | 71 | 0 | 100 | |||||||||
| I alt | 258 | 10.371 | 87,2 | 90,8 | 70,6 | 85,0 | 0 | 39 | 61 | 0 | 100 | 18 | 45 | 10 | 27 | 100 | |
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.
| Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedområde | Københavns Universitet | Alle universiteter | ||||||||
| Hum | 6 | 3 | 8 | 24 | 41 | |||||
| Nat | 0 | 2 | 3 | 0 | 5 | 11 | 2 | 1 | 9 | 23 |
| Samf | 6 | 6 | 3 | 5 | 20 | |||||
| Sund | 2 | 5 | 0 | 0 | 7 | |||||
| Tek | 7 | 1 | 1 | 0 | 9 | |||||
| I alt | 0 | 2 | 3 | 0 | 5 | 32 | 17 | 13 | 38 | 100 |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilke kvadrant uddannelsen bør ligge i fo at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.
| Hovedområde | Uddannelse | Antal nyuddannede | Beskæftigelses frekvens |
Optagelses sandsynlighed |
Farve |
|---|---|---|---|---|---|
| Nat | IT elektro.hand | 45 | 0,93 | 0,71 | Gul |
| Nat | IT-software | 55 | 0,98 | 0,71 | Gul |
| Nat | IT-de.kom.medie | 70 | 0,83 | 0,71 | Orange |
| Nat | Internetteknologi | 29 | 0,76 | 0,71 | Orange |
| Nat | Multimedieteknologi | 57 | 0,82 | 0,71 | Orange |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilken kvadrant uddannelsen bør ligge i. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på IT- Universitetet i København og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 3 af uddannelserne på IT-Universitetet i København Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 6 uddannelser.
| Hovedområde | Uddannelse | Beskæftigelsesfrekvens | De nyuddannedes Beskæftigelsesfrekvens |
|---|---|---|---|
| Pct. | Pct. | ||
| Nat | |||
| IT | 93,9 | - | |
| IT elektro.hand | 92,3 | 93,2 | |
| IT-de.kom.medie | 83,3 | 82,9 | |
| IT-software | 96,7 | 98,2 | |
| Internetteknologi | 83,5 | 75,9 | |
| Multimedieteknologi | 78,5 | 82,5 |
5.4 Konklusion
IT-Universitetet har i sin udviklingskontrakt for 2011 sat det mål, at de i 2011 vil udbyde 3 bacheloruddannelser med plads til 180 studerende. I 2010 udbød IT- Universitetet også tre bacheloruddannelser, hvor de optog 202 bachelorstuderende.
IT-Universitetet har gradvist øget antal pladser på bacheloruddannelsen i softwareudvikling, som oprindeligt var dimensioneret til 40, med ca. 50 procent i lyset af stor søgning og formodninger om gode beskæftigelsesmuligheder for dimittenderne. IT-Universitetet har helt systematisk inddraget arbejdsmarkedet i alle uddannelser, der er startet efter 2006 - både fuldtidsuddannelser og deltidsuddannelser. Aftagerrepræsentanter har medvirket til fastlæggelse af formål med og indhold af uddannelserne.
Studiereformen i 2006 sigtede på at øge progressionen i kandidatstudiet som konsekvens af øgede krav fra aftagerne. Oprettelsen af bacheloruddannelser er begrundet i ønsket om at øge antallet af studerende, der får en hel bacheloruddannelse i it og eventuelt fortsætter med en it-overbygning.
IT-Universitetet har betragtelig adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i digital design og kommunikation. Studiets indhold blev revideret kraftigt i 2006 i retning af mere progression. Endnu en revision er i gang i lyset af, at uddannelsen fra 2012 skal modtage bachelorer fra IT-Universitetet. I 2007 lukkede IT-Universitetet en kandidatlinje, der ikke havde tilstrækkeligt optag, og hvis samlede værdi for samfundet derfor vurderedes at være for lille. I 2010 lukkede IT-Universitetet en Masteruddannelse i Sundheds-IT, da antal studerende var for lille.
Beskæftigelsesfrekvensen for dimittender fra IT-Universitetet var på to kandidatuddannelser over gennemsnittet og på tre kandidatuddannelser under gennemsnittet for universiteterne.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med at sikre, at uddannelserne matcher samfundets behov, og vil følge kandidaterne fra IT- Universitetets beskæftigelse. Universitets- og Bygningstyrelsen ser også frem til at følge beskæftigelsen for bachelorerne fra IT-Universitetet, når det bliver muligt.