6. Kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag
Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at være steget til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.
Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.
For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.
Som led i undersøgelsen har Rigsrevisionen blandt andet gennemført desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ph.d.-skolen ved IT- Universitetet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.
6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på IT-Universitetet
Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:
”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, der lever op til fastsatte krav om kvalitet.”
”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget(...). Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”
IT-Universitetet har én ph.d.-skole.
IT-Universitetet har derudover indgået i følgende forskningsskoler:
- Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
- FIRST: Foundations for Innovative Research-based Software Technologies
- Det Humanistiske Fakultet
- DaRSIS: Danish Research School in Information Systems
- FMKJ: Forskerskolen for Medier, Kommunikation og Journalistik (lukket fra 1. januar 2011)
IT-Universitetet oplyser, at søgningen til IT-Universitetets ph.d.-skole er meget stor. Typisk optages der omkring 1 procent af dem, der søger. Vejleder udpeges normalt som en del af optagelsen og er med ved ansættelsessamtalen. Normalt er vejleder den videnskabelige medarbejder, som forsker i det område, som den nye ph.d. studerende skal arbejde med. Normalt optager IT-Universitetet ikke nye ph.d. studerende inden for områder, hvor man ikke har seniorforskere ansat. Udformning, godkendelse og opfølgning på uddannelsesplaner er lagt i faste rammer og håndteres af ph.d. skolen. I praksis er det lederen af ph.d. skolen, som sammen med det administrative personale gennemgår halvårsrapporterne og indstiller til ph.d. udvalget. Det er IT-Universitetets generelle opfattelse er, at den tætte opfølgning med halvårlige studieplaner medvirker til at øge kvaliteten samt fastholde gennemførelsen på normeret tid. På anbefaling af universitetets Foresight-panel er der indført et ”thesis proposal”. Det er en skitse af forløbet af sidste del af et ph.d.-forløb, som skal forsvares over for et internt panel. Dette har også givet et kvalitetsløft af det samlede ph.d.-forløb. IT-Universitetet oplyser, at ca. 80 procent af de studerende, der har fået en ph.d. grad fra IT- Universitetet, efterfølgende har fået deres første job i Danmark (godt og vel halvdelen i private virksomheder).
IT-Universitetet har ingen planer om at ændre strukturen af sin ph.d.-skole, som er velfungerende. Ph.d.-skolelederen er en central aktør i universitetets ledelse (deltager i forskningsudvalg og ledergruppe).
Ph.d.-skolen vurderes årligt af universitetets Foresight panel, som gennem årene har givet mange gode forslag til kvalitetsforbedringer, som efterfølgende er realiseret.
6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
Ph.d.-optaget på IT-Universitetet er steget fra 2006 til 2009. I 2009 og 2010 har IT- Universitetet opnået målet for 2009 og 2010 jf. tabel 6.2.1.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Mål1 | - | - | - | 22 | 22 |
| Realiseret optag1 | 6 | 12 | 15 | 24 | 23 |
2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret)
*Tallet er oplyst af Københavns Universitet.
På landsplan har der også været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2 IT-Universitetets årsrapporter viser samme udvikling i tilgangen.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Naturvidenskab | 13 | 15 | 22 | |
| I alt | 13 | 15 | 22 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 206 | 200 | 179 | |
| Naturvidenskab | 501 | 545 | 630 | |
| Samfundsvidenskab | 229 | 230 | 261 | |
| Sundhedsvidenskab | 463 | 546 | 585 | |
| Teknisk videnskab | 448 | 536 | 555 | |
| I alt | 1.847 | 2.057 | 2.210 | |
Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.
Antallet af ph.d.-studerende er både steget på IT-Universitetet og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. IT-Universitetet har en relativ stigning på 69 procent for naturvidenskab fra 2007 til 2009. Den tilsvarende stigning for naturvidenskab på landsplan er på 26 procent.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitet | ||||
| Naturvidenskab | 40 | 48 | 57 | |
| Samfundsvidenskab | * | * | * | |
| I alt | 41 | 49 | 58 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 879 | 919 | 918 | |
| Naturvidenskab | 1.770 | 2.020 | 2.288 | |
| Samfundsvidenskab | 1.057 | 1.137 | 1.242 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.830 | 2.015 | 2.201 | |
| Teknisk videnskab | 1.405 | 1.613 | 1.853 | |
| I alt | 6.941 | 7.704 | 8.502 | |
Tallene i tabel 6.2.3 kan give anledning til, at antallet af igangværende ph.d.- studerende overvurderes, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 48 ph.d.-studerende er indskrevet på IT-Universitetet, mod de oven for angivne 58 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.
Antal tildelte ph.d.-grader har været noget svingende på IT-Universitetet. Således var der en nedgang fra 2007 til 2008 og en endnu højere stigning fra 2008 til 2009. På landsplan har der været en mere jævn udvikling med en samlet stigning på 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT Universitetet | ||||
| Naturvidenskab | 8 | 5 | 11 | |
| I alt | 8 | 5 | 11 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 123 | 131 | 142 | |
| Naturvidenskab | 278 | 264 | 313 | |
| Samfundsvidenskab | 144 | 126 | 142 | |
| Sundhedsvidenskab | 274 | 330 | 370 | |
| Teknisk videnskab | 243 | 276 | 252 | |
| I alt | 1.062 | 1.127 | 1.219 | |
I 2009 var der 18 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på IT- Universitetet. Det er en kraftig stigning målt op mod 2007, hvor der var 7. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 13,1 pct. af det samlede antal studerende på IT-Universitetet i 2009, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.
| 2007 | 2008 | 2009 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | ||
| IT-Universitetet | |||||||
| Naturvidenskab | 7 | 8,4 | 9 | 10,5 | 18 | 13,1 | |
| I alt | 7 | 8,4 | 9 | 10,5 | 18 | 13,1 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 64 | 7,3 | 78 | 8,5 | 88 | 9,6 | |
| Naturvidenskab | 275 | 15,5 | 350 | 17,3 | 467 | 20,4 | |
| Samfundsvidenskab | 84 | 7,9 | 112 | 9,9 | 142 | 11,4 | |
| Sundhedsvidenskab | 108 | 5,9 | 131 | 6,5 | 144 | 6,5 | |
| Teknisk videnskab | 365 | 26,0 | 519 | 32,2 | 621 | 33,5 | |
| I alt | 896 | 12,9 | 1.190 | 15,4 | 1.462 | 17,2 | |
33 procent af de studerende, som påbegyndte et ph.d.-forløb i 2004, har fuldført fem år senere jf. tabel 6.2.6. Al IT-Universitetets ph.d.-aktivitet er placeret indenfor naturvidenskab. Sammenlignes der med fuldførelsesandelen på naturvidenskab på landsplan, som er 65 procent, ligger IT-Universitetet markant lavere med en fuldførelsesandel på 36 procent. Forskellen er på knap 30 procentpoint. Samtidig kan man bemærke sig, at andelen, der har afbrudt uden grad, er godt dobbelt så stor for IT- Universitetet.
Forløb der i tabellen står anført som værende ”i gang” dækker over den residual, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.
IT-Universitetet oplyser, at IT-Universitetet forsøger at opnå en højere andel af fuldførte målt fem år efter studiestart ved at gennemføre en tæt opfølgning fra ph.d.- skolen på hver eneste studerende (og vejleder).
| Hovedområde | IT-Universitet, pct. | Alle universiteter, procent | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Afbrudt uden grad | - | 12 | |
| Fuldført med grad | - | 51 | |
| I gang | - | 36 | |
| I alt | - | 100 | |
| Naturvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 9 | 4 | |
| Fuldført med grad | 36 | 65 | |
| I gang | 55 | 31 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | - | 7 | |
| Fuldført med grad | - | 50 | |
| I gang | * | 43 | |
| I alt | * | 100 | |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | - | 6 | |
| Fuldført med grad | - | 72 | |
| I gang | - | 22 | |
| I alt | - | 100 | |
| Teknisk videnskab | |||
| Afbrudt uden grad | - | 11 | |
| Fuldført med grad | - | 72 | |
| I gang | - | 17 | |
| I alt | - | 100 | |
| I alt | |||
| Afbrudt uden grad | 8 | 8 | |
| Fuldført med grad | 33 | 65 | |
| I gang | 58 | 27 | |
| I alt | 100 | 100 |
Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er lidt højere på IT-Universitetet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Til gengæld var den noget lavere for de fuldførte i 2008.
Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på IT-Universitetet) ca. 11⁄2 måned. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. 3 måneder.
| Fuldførelsesår | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Naturvidenskab | 4,4 | 3,4 | 4,2 | |
| I alt | 4,4 | 3,4 | 4,2 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 4.4 | 4.3 | 4.5 | |
| Naturvidenskab | 4.1 | 4.1 | 4.1 | |
| Samfundsvidenskab | 3.5 | 4.2 | 4.5 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
| Teknisk videnskab | 3.9 | 3.8 | 3.7 | |
| I alt | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
6.3 Opfølgning på rapport fra sidste runde møderunde vedrørende ph.d.-optaget
Ved tilsynsmødet den 25. marts 2010 mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og IT-Universitetet fremhævede IT-Universitetet, at der er mange kvalificerede ansøgere til universitetets ph.d.-opslag.
IT-Universitetet fremhævede desuden, at universitetet havde gode erfaringer med forskerskoler og har siden 2002 stået i spidsen for forskerskolen FIRST, der samler alle de datalogiske forskningsmiljøer i københavnsområdet.
6.4 Konklusion
IT-Universitetet har én ph.d.-skole og deltager derudover i to forskerskoler. IT- Universitetet har lukket en forskerskole i januar 2011.
Ph.d.-optaget på IT-Universitetet er steget fra 2006 til 2009. I 2009 og 2010 har IT- Universitetet opnået målet for 2009 og 2010 jf. tabel 6.2.1.
IT-Universitetet oplyser, at søgningen til IT-Universitetets ph.d.-skole er meget stor. Typisk optages der omkring 1 procent af dem, der søger. IT-Universitetet oplyser samtidigt, at 80 procent af de studerende, der har fået en ph.d. grad fra IT- Universitetet, efterfølgende har fået deres første job i Danmark (godt og vel halvdelen i private virksomheder).
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets arbejde med kvaliteten af IT-Universitetets ph.d.-forløb gennem arbejdet med blandt andet ”thesis proposal”, som studerende skal forsvare overfor et internt panel. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge, hvordan kvaliteten af IT-Universitetets ph.d.-uddannelse udvikler sig.