7. Strategisk fysisk planlægning
Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter regional udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.
Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.
7.1 Status
7.1.1 Den overordnede strategi for universitetets fysiske udvikling og dennes samspil med universitetets generelle institutionelle strategi:
Fysisk planlægning i forhold til strategi
IT-Universitetet har til huse i én selvstændig bygning, som ligger i forbindelse med KUs urbant placerede Søndre Campus i Ørestad Nord. Bygningen rummer et offentligt tilgængeligt indre atrium-gaderum, som tydeligt udstiller husets aktivitet. IT-Universitetet kommer på lang sigt til at mangle plads og lejer aktuelt kontorlokaler i det nærliggende Mikado house. IT-Universitetet overvejer derfor et nybyggeri på nabogrunden ved siden af deres bygning, som UBST ejer. Grunden giver mulighed for nybyggeri på op til 11.000 m2. Henning Larsen Architects har i vinderforslaget til IT-Universitetets bygning skitseret, hvordan en kommende bygning kan placeres parallelt med den nuværende.
I efteråret 2010 har IT-Universitetet startet en dialog med Universitets- og Bygningsstyrelsen omkring de fremtidige planer for udvidelse. Pt. er universitetet forpligtet til at overtage femte salen pr. 1. januar 2013. IT-Universitetet ser gerne en permanent løsning, hvor Væksthuset 5te indgår i planerne. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil igangsætte et arbejde med at afklare dette forhold. Hvis IT- Universitetet skal overtage femte salen, vil det dække IT-Universitetets ekspansionsbehov de næste år. Hvis Væksthuset 5te indgår i de fremtidige planer, skal der ses på, om der kan laves et etapebyggeri på nabogrunden, som er reserveret til IT- Universitetet.
Universitetet tilkendegiver, at de ønsker, at Universitets- og Bygningsstyrelsen hjælper med at sørge for, at universitetets langsigtede ekspansionsmuligheder i Ørestad Nord opretholdes.
7.1.2 Synergi og flere funktioner:
Attraktivt miljø og mødesteder
IT-Universitetets bygning er et præmieret og internationalt anerkendt bygningsværk, som bruges aktivt i markedsføringen af IT-Universitetet, ligesom mange eksterne lejer huset til konferencer og arrangementer.
Brugerne af IT-Universitetets bygning har gode forhold for at mødes, se og blive set. Alle forskningsområder er placeret i tilknytning til det åbne atrium og er opbygget omkring forskergrupper. Læringsmiljøet understøtter generelt nutidige læringsmetoder.
7.1.3 Universitetets position i by og region
Sammenhæng til kommunal og regional planlægning
Københavns Kommune beskriver i sin kommuneplan, hvordan de prioriterer bl.a. Søndre Campus, som er en del af Ørestad Nord, hvor IT-Universitetet bor. De ønsker, at universiteternes campusområder gør det lettere for virksomheder og forskningsinstitutioner at samarbejde om at omsætte viden til innovation. Og skabe liv, dynamik og aktivitet.
IT-Universitetet som markant kulturelt centrum
Byggeriet er åbent i stueplan med kantine, innovationsprojektkontor og cafe. Det skyldes primært et krav i lokalplanen om at områdets stueplaner inviterer indenfor. IT- Universitetet befinder sig tæt på store virksomheder, som de samarbejder med, og flere kommer til, idet Ørestad Nord kvarteret generelt er i vækst.
IT-Universitetet har et tæt samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord. Med Københavns Universitet samarbejdes om forskning og uddannelse. Med DR samarbejdes om forskningsformidling, studenterprojekter og undervisning. Der samarbejdes med Væksthuset 5te og er etableret et biblioteksfællesskab med Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU). Det Kongelige Bibliotek driver det etablerede biblioteksfællesskab for IT-Universitetet og DIKU. Desuden udlåner IT-Universitetet lokaler til arrangementer i Ørestad Kulturforum og arbejder sammen med naboerne om udviklingen i bydelen, bl.a. gennem fælles arrangementer for beboerne. IT-Universitetet deltager også i Kulturnatten, hvor der i 2009 kom ca. 1.000 gæster.
7.1.4 Bæredygtighed
Sammenhæng til kommunal og regional planlægning
Energimærkning gennemføres 2010/2011 på IT-Universitetet. Mærkningen er lovpligtig og udføres af energikonsulenter under Energimærkningsordningen (EMO). Der er igangsat et ESCO-projekt, som er energipartnerskaber med private ESCO- partnere (Energy Service COmpanies). Det særlige ved ESCO ordningen er, at ESCO-firmaerne garanterer for de fundne energibesparelser, og at de fundne energibesparelser finansierer gennemførelsen af projektet.
Der er sket en udskiftning af hardware de seneste år som har medført en reduktion af strømforbruget.
I 2010 blev der lavet et pilotprojekt kaldet GREEN ITU.
Projektet omfattede energi- og vandforbrug til bygningers drift og til andre aktiviteter i tilknytning til universitetet. Følgende 5 afdelinger var involveret i projektet: Facilities Management (FM), Forskningsadministrationen (FA), IT, Kommunikation samt Økonomi- og Personaleafdelingen (ØP). De havde hver en Grøn Ambassadør. Projektet strakte sig over perioden 1.august 2010 – 31. januar 2011.
Formålet var at dokumentere sammenhængen mellem nødvendige investeringer i energibesparelser og forventet udbytte for dermed at få et godt grundlag for at lave et større Green ITU projekt.
Udover de planlagte aktiviteter blev der i gruppen udvekslet ideer om, hvordan universitetet kan spare på strøm og vand og være mere miljøvenligt. Afdelingerne tog generelt godt imod projektet, og de bidrog med ideer og forslag. Erfaringen viser, at man kan reducere energiforbruget ved investeringer i ny teknologi. Erfaringerne viser også, at energiforbruget kan sænkes ved en adfærdsændring blandt medarbejderne.
7.1.5 Undervisningsmiljøvurderinger og inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanter
Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemførte i 2010 et tematisk tilsyn med de otte universiteters implementering af kravene i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven). Tilsynets to centrale undersøgelsespunkter var 1) undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende gennemførelse af regelmæssige undervisningsmiljøvurderinger (UMV), samt 2) lovkrav om inddragelsen af studenterrepræsentanter (undervisningsmiljørepræsentanter) i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Tilsynet viste, at IT-Universitetet ikke lever op til disse lovkrav. I sit høringssvar til styrelsen anerkender IT-Universitetet, at universitetet ikke har gennemført selvstændige undervisningsmiljøvurderinger i perioden 2001-2010, samt at universitetet ikke har inddraget undervisningsmiljørepræsentanter i henhold til undervisningsmiljøloven.
IT-Universitetet henviser til, at universitetet har etableret en driftsgruppe om infrastruktur, hvori de studerende er repræsenterede. Endvidere henviser IT- Universitetet til, at universitetet som et led i de halvårlige kursusevalueringer også laver temperaturmålinger af undervisningsmiljøet. De studerende har således haft rig lejlighed til at kommentere undervisningsmiljøet, og IT-Universitetet følger automatisk op på disse kommentarer.
IT-Universitetet understreger i høringssvaret, at universitetet prioriterer studiemiljøet højt, samt at de tager styrelsens vurderinger til efterretning. IT- Universitetet vil således i løbet af 2011 indrette sig på en ny praksis for gennemførelse af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger samt en ny praksis for på mere formaliseret vis at inddrage studerende i arbejdet med undervisningsmiljø, herunder invitere undervisningsmiljørepræsentanter til at deltage i møder i de relevante sikkerhedsgrupper.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at universitetet vil ændre praksis på de nødvendige områder. Styrelsen vil følge universitetets arbejde med opfyldelse af undervisningsmiljøloven og iværksættelse af nye aktiviteter for så vidt angår inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanter samt gennemførelse af undervisningsmiljøvurderinger.
7.2 Konklusion
IT-Universitetet kommer på lang sigt til at mangle plads og lejer aktuelt kontorlokaler i det nærliggende Mikado house. I efteråret 2010 har IT-Universitetet startet en dialog med Universitets- og Bygningsstyrelsen om de fremtidige planer for udvidelse. Pt. er universitetet forpligtet til at overtage femte salen pr. 1. januar 2013. IT-Universitetet ser gerne en permanent løsning, hvor Væksthuset 5te indgår i planerne. Universitetet tilkendegiver, at de ønsker, at Universitets- og Bygningsstyrelsen hjælper med at sørge for, at universitetets langsigtede ekspansionsmuligheder i Ørestad Nord opretholdes.
IT-Universitetet har et tæt samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord, herunder med Københavns Universitet, DR, Væksthuset 5te og DIKU. Et etableret biblioteksfællesskab drives af Det Kongelige Bibliotek for IT-Universitetet og DIKU.
I 2010 blev der lavet et pilotprojekt kaldet GREEN ITU. Projektet omfattede energi- og vandforbrug til bygningers drift og til andre aktiviteter i tilknytning til universitetet. Projektet strakte sig over perioden 1. august 2010 – 31. januar 2011.
Formålet var at dokumentere sammenhængen mellem nødvendige investeringer i energibesparelser og forventet udbytte for dermed at få et godt grundlag for at lave et større Green ITU projekt.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at IT-Universitetets bygningssituation skal afklares og forventer, at der i dette arbejde vil være et positivt samspil mellem IT- Universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at IT-Universitetet har samarbejde med sine naboer i Ørestad Nord. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge den videre udvikling i samspillet med Ørestad Nord.