Kapitel 2. Oversigt over optag og fuldførelse for uddannelsesområderne
2.1. Oversigt over de optagne til universitetsuddannelserne
I løbet af de sidste 20 år er stadig flere studerende blevet optaget på universitetsuddannelserne i takt med, at en stadig større andel af ungdomsårgangene har valgt en lang videregående uddannelse.
Hvis man ser nærmere på de seneste års udvikling, er antallet af optagne til universitetsuddannelserne steget ganske lidt siden midten af 1990’erne (tabel 2.1.1). I 2002 var det samlede optag dog lidt mindre end i 2001. Det skyldes blandt andet, at det er i disse år, at de mindre ungdomsårgange søger ind på universiteterne. Således betyder det et mindre fald i optaget samlet set, til trods for at andelen af en ungdomsårgang, der søger ind universiteterne, fortsat er stigende.
Mens uddannelsesmønstrene over de sidste 20 år har ændret sig betydeligt (jf. følgende afsnit 2.2 om de fuldførte), har de unges uddannelsesønsker har dog kun ændret sig i mindre grad siden midten af 1990’erne. Dette afspejles i, at der kun er mindre ændringer i den relative sammensætning af optagne på de enkelte uddannelsesområder (tabel 2.1.2). Der var 1 % færre af de unge, der valgte en humanistisk universitetsuddannelse i 2002 set i forhold til 1995, hvorimod 1 % flere valgte en teknisk universitetsuddannelse i forhold til 1995. Optaget til de sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser er steget lidt igennem perioden, men derimod er optaget til de naturvidenskabelige faldet lidt.
Tabel 2.1.1. Antal optagne på de enkelte uddannelsesområder 1995-2002
| Hovedområde | 1995 | 1997 | 1999 | 2001 | 2002 |
|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvid. | 6396 | 5825 | 6089 | 6622 | 6533 |
| Humaniora | 6307 | 6401 | 6661 | 6422 | 6327 |
| Teknisk videnskab | 813 | 826 | 1132 | 1065 | 1050 |
| Naturvidenskab | 2213 | 2174 | 2295 | 2183 | 2156 |
| KVL | 486 | 527 | 471 | 456 | 494 |
| Sundhedsvid. | 1458 | 1464 | 1566 | 1597 | 1589 |
| Total | 17673 | 17217 | 18214 | 18345 | 18149 |
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
Tabel 2.1.2. Den relative fordeling af optagne 1995-2002 i forhold til uddannelsesområderne, i %
| Hovedområde | 1995 | 1997 | 1999 | 2001 | 2002 |
|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvid. | 36,2 | 33,8 | 33,4 | 36,1 | 36,0 |
| Humaniora | 35,7 | 37,2 | 36,6 | 35,0 | 34,9 |
| Teknisk videnskab | 4,6 | 4,8 | 6,2 | 5,8 | 5,8 |
| Naturvidenskab | 12,5 | 12,6 | 12,6 | 11,9 | 11,9 |
| KVL | 2,7 | 3,1 | 2,6 | 2,5 | 2,7 |
| Sundhedsvid. | 8,2 | 8,5 | 8,6 | 8,7 | 8,8 |
| Total | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
2.2. Oversigt over antal fuldførte på universitetsuddannelserne
Som nævnt i det foregående afsnit er optaget til universitetsuddannelserne vokset i løbet af de sidste 20 år. Det betyder, at der også er kommet væsentligt flere kandidater ud fra uddannelserne i samme periode. Det årlige antal af færdiguddannede kandidater fra de lange videregående uddannelser er faktisk blevet fordoblet fra 1980 til 2000(tabel 2.2.1).
Det er især de samfundsvidenskabelige, de humanistiske og naturvidenskabelige kandidater, der er blevet flere af. I 2000 blev ca. 3000 samfundsvidenskabelige kandidater færdige, hvilket er mere end tre gange så mange som i 1980. Der er sket en stigning på 170% i antallet af naturvidenskabelige kandidater om året og en fordobling af de humanistiske. Der er dog også sket store stigninger på de fleste andre uddannelsesområder f.eks. er det årlige antal af tekniske kandidater steget med ca. 50%. Det eneste uddannelsesområde, der afviger fra tendensen, er sundhedsvidenskab, hvor kandidatproduktionen er faldet med ca. 200 om året fra 1980 til 2002.
Den faglige sammensætning af de færdige kandidater har ændret sig en del fra 1980 til 2000. Produktionen af samfundsvidenskabelige kandidater er steget betydeligt siden slutningen af 1980’erne, og deres andel af den samlede kandidatproduktion har udgjort ca. en tredjedel siden (tabel 2.2.2). De humanistiske kandidater udgør i 2000 en fjerdel af kandidaterne, hvilket er uændret i forhold til 1980. Andelen af naturvidenskabelige kandidater er gået lidt frem, men til gengæld er der 5% færre af det samlede antal kandidater, der har en teknisk grad set i forhold til 1980.
Endelig er andelen af sundhedsvidenskabelige kandidater formindsket betydeligt fra 1980 og frem til 2000. I 1980 udgjorde de en femtedel af den samlede årgang kandidater, hvorimod de i 2000 udgør mindre end 10%.
De nyuddannede kandidater er blevet et halvt år ældre i løbet af de sidste 20 år, idet de i 2000 var 29,7 år (tabel 2.2.3). De samfundsvidenskabelige kandidater er de eneste, der adskiller sig fra tendensen, da de er blevet yngre, når de afslutter uddannelsen. De er således et år yngre end gennemsnittet. Derimod er de pædagogiske kandidater 5 år ældre end i 1980, så de nu er ca. 45 år, når de afslutter deres uddannelse. Men de veterinær- og landbrugsvidenskabelige og de sundhedsvidenskabelige kandidater er også blevet 1-2 år ældre, når de afslutter deres uddannelse.
Da andelen af 50-69-årige i den nuværende arbejdsstyrke er lige knap en tredjedel, betyder det, at der i løbet af de næste 20 år vil komme et stort udskiftningsbehov. Her kan en – om end svagt stigende kandidatalder blive et problem.
Her er det eksempelvis det sundhedsvidenskabelige område, der i løbet af de næste 20 år får et rekrutteringsproblem, da antallet af nyuddannede er faldet siden 1980, kandidatalderen er steget og andelen af 50-69-årige er på knap 40%. Produktionen er dog ved at blive bragt op på 1980-niveau.
Også humaniora og tekniske videnskaber har dog ca. 30 % over 50-årige. Samfundsvidenskaberne har en yngre arbejdsstyrke. Dette er dog især på grund af cand. merc’er og forvaltningsuddannede. Jurister og visse økonomiuddannelser som cand. polit og cand. oecon har en ret høj andel af over 50-årige.
De detaljerede erhvervsfrekvenser for de 60-69 -årige, viser at de universitetsuddannede i modsætning til den øvrige del af arbejdsstyrken ligger ganske højt.
Figurer for læger og farmaceuter viser alderspyramidernes betydelige bredde omkring aldersintervallerne 45-59
Tabel 2.2.1. Antal fuldførte kandidater på de enkelte uddannelsesområder 1980-2000
| Hovedområde | 1980 | 1982 | 1984 | 1986 | 1988 | 1990 | 1992 | 1994 | 1996 | 1998 | 2000 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvid. | 914 | 1.085 | 1.069 | 1.084 | 1.576 | 1.908 | 2.023 | 2.694 | 2.870 | 2.937 | 2.948 |
| Humaniora | 1.086 | 1.213 | 1.336 | 1.035 | 941 | 1.100 | 1.329 | 1.339 | 1.495 | 1.879 | 2.204 |
| Teknisk videnskab | 775 | 744 | 826 | 948 | 992 | 1.104 | 1.116 | 1.361 | 1.249 | 1.219 | 1.141 |
| Naturvidenskab | 390 | 394 | 381 | 420 | 532 | 590 | 632 | 846 | 897 | 1.021 | 1.054 |
| Vet./landbrugsvid. | 175 | 253 | 249 | 279 | 270 | 311 | 362 | 326 | 276 | 269 | 330 |
| Sundhedsvid. | 923 | 966 | 1.023 | 864 | 722 | 740 | 686 | 547 | 590 | 669 | 729 |
| Pædagogik | 44 | 39 | 70 | 64 | 76 | 86 | 76 | 99 | 103 | 83 | 186 |
| LVU øvrige udd. | 7 | 8 | 6 | ||||||||
| LVU videre-/åben udd. | 1 | 89 | 85 | ||||||||
| Total | 4307 | 4694 | 4954 | 4694 | 5109 | 5846 | 6232 | 7218 | 7481 | 8166 | 8677 |
Kilde: Undervisningsministeriet
Tabel 2.2.2. Den relative fordeling af fuldførte kandidater 1980-2000 i forhold til uddannelsesområderne, i %
| Hovedområde | 1980 | 1982 | 1984 | 1986 | 1988 | 1990 | 1992 | 1994 | 1996 | 1998 | 2000 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvid. | 21,2% | 23,1% | 21,6% | 23,1% | 30,8% | 32,6% | 32,5% | 37,3% | 38,4% | 36,0% | 34,0% |
| Humaniora | 25,2% | 25,8% | 27,0% | 22,0% | 18,4% | 18,8% | 21,3% | 18,6% | 20,0% | 23,0% | 25,4% |
| Teknisk videnskab | 18,0% | 15,9% | 16,7% | 20,2% | 19,4% | 18,9% | 17,9% | 18,9% | 16,7% | 14,9% | 13,1% |
| Naturvidenskab | 9,1% | 8,4% | 7,7% | 8,9% | 10,4% | 10,1% | 10,1% | 11,7% | 12,0% | 12,5% | 12,1% |
| Vet./landbrugsvid. | 4,1% | 5,4% | 5,0% | 5,9% | 5,3% | 5,3% | 5,8% | 4,5% | 3,7% | 3,3% | 3,8% |
| Sundhedsvid. | 21,4% | 20,6% | 20,6% | 18,4% | 14,1% | 12,7% | 11,0% | 7,6% | 7,9% | 8,2% | 8,4% |
| Pædagogik | 1,0% | 0,8% | 1,4% | 1,4% | 1,5% | 1,5% | 1,2% | 1,4% | 1,4% | 1,0% | 2,1% |
| LVU øvrige udd. | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,1% | 0,1% | 0,1% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| LVU videre-./åben udd. | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 1,1% | 1,0% |
| Total | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% |
Kilde: Undervisningsministeriet
Tabel 2.2.3. Gennemsnitsalderen for kandidater 1980-2000
| Hovedområde | 1980 | 1982 | 1984 | 1986 | 1988 | 1990 | 1992 | 1994 | 1996 | 1998 | 2000 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvid. | 29,3 | 28,6 | 28,9 | 29,2 | 28,3 | 28,5 | 28,7 | 28,4 | 28,6 | 28,6 | 28,7 |
| Humaniora | 30,9 | 31,3 | 31,6 | 31,9 | 32,6 | 32,4 | 33,3 | 31,3 | 31,2 | 31,0 | 31,1 |
| Teknisk videnskab | 27,6 | 27,4 | 27,4 | 27,1 | 26,9 | 26,8 | 27,2 | 27,3 | 27,6 | 28,5 | 27,8 |
| Naturvidenskab | 28,9 | 29,2 | 29,7 | 29,6 | 29,2 | 29,4 | 29,2 | 28,8 | 28,7 | 29,0 | 28,9 |
| Vet./landbrugsvid. | 27,0 | 26,9 | 27,5 | 27,8 | 28,2 | 28,4 | 28,1 | 28,7 | 29,0 | 29,1 | 29,3 |
| Sundhedsvid. | 28,1 | 28,4 | 28,5 | 28,7 | 28,6 | 28,7 | 28,9 | 29,1 | 29,6 | 29,8 | 29,2 |
| Pædagogik | 39,9 | 40,7 | 39,6 | 41,8 | 40,3 | 43,5 | 41,4 | 43,7 | 45,2 | 44,7 | 44,6 |
| LVU øvrige udd. | 38,4 | 36,7 | 35,0 | ||||||||
| LVU vid-/åben udd. | 54,0 | 43,1 | 40,4 | ||||||||
| LVU total | 29,1 | 29,1 | 29,4 | 29,4 | 29,1 | 29,2 | 29,6 | 29,1 | 29,2 | 29,6 | 29,7 |
Kilde: Undervisningsministeriet
Tabel 2.2.4. Andel 50-69-årige af samtlige erhvervsaktive akademikere
| Hovedområde/antal | Erhvervsaktive 50-69-årige | Erhvervsaktive i alt | Andel af 50-69-årige |
|---|---|---|---|
| Samfundsvidenskab | 10658 | 48981 | 22% |
| Humaniora/Teologi | 8168 | 25735 | 32% |
| Kunst | 846 | 2771 | 31% |
| Teknisk videnskab | 7388 | 26337 | 28% |
| Naturvidenskab | 3301 | 14701 | 22% |
| Levnedsmiddel | 137 | 917 | 15% |
| Jordbrugsvid. | 1915 | 6578 | 29% |
| Sundhedsvid. | 9296 | 24024 | 39% |
| Pædagogik | 667 | 1087 | 61% |
| Forsvar | 927 | 2487 | 37% |
| I alt | 43303 | 153618 | 28% |
Kilde: Danmarks Statistik. Data for 2000.
Tabel 2.2.5. Erhvervsfrekvens for de 60-69-årige i år 1994
| Erhvervsfrekvens for de 60-69 i 1994 | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Alder | Pædagogisk | Hum. og teo. | Kunst. | Nat.vid | Samf.vi d | Tek. | Levn. og hus. | Jord.v id | Sund. | Fors. |
| 60 | 93,10% | 81,42% | 80,56% | 90,32% | 84,98% | 91,09% | 100,00% | 92,8% | 88,25% | 59,09% |
| 61 | 87,50% | 77,78% | 77,14% | 95,45% | 82,17% | 82,01% | 66,67% | 87,0% | 80,43% | 54,35% |
| 62 | 86,67% | 71,73% | 59,38% | 72,73% | 74,24% | 77,63% | 55,56% | 77,5% | 77,42% | 44,33% |
| 63 | 75,00% | 67,50% | 68,57% | 55,56% | 69,65% | 73,72% | 87,50% | 78,4% | 71,99% | 51,85% |
| 64 | 50,00% | 74,16% | 68,75% | 69,57% | 70,10% | 65,94% | 42,86% | 77,7% | 65,68% | 41,67% |
| 65 | 64,29% | 60,30% | 60,87% | 71,43% | 62,33% | 58,77% | 55,56% | 59,0% | 68,34% | 52,11% |
| 66 | 44,44% | 60,45% | 83,87% | 64,29% | 58,74% | 54,35% | 0,00% | 70,4% | 61,46% | 54,17% |
| 67 | 41,67% | 52,02% | 52,00% | 38,46% | 54,13% | 48,13% | 0,00% | 58,1% | 45,39% | 37,21% |
| 68 | 66,67% | 40,52% | 45,00% | 50,00% | 48,46% | 49,01% | 33,33% | 55,4% | 35,82% | 34,78% |
| 69 | 44,44% | 36,36% | 42,86% | 36,84% | 43,66% | 32,70% | 40,00% | 57,1% | 31,93% | 29,17% |
Tabel 2.2.6. Erhvervsfrekvens for de 60-69-årige i år 1996
| Erhvervsfrekvens for de 60-69 i 1996 | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Alder | Pædagogisk | Hum. og teo. | Kunst. | Nat.vid | Samf.vi d | Tek. | Levn. og hus. | Jord.vid | Sund. | Fors. |
| 60 | 75,00% | 83,27% | 66,67% | 87,5% | 87,22% | 84,9% | 100,00% | 90,2% | 84,9% | 60,00% |
| 61 | 60,00% | 77,16% | 86,21% | 77,7% | 78,55% | 82,8% | 75,00% | 79,8% | 81,0% | 66,13% |
| 62 | 76,67% | 72,47% | 65,71% | 79,3% | 76,59% | 81,0% | 88,89% | 85,2% | 81,7% | 49,21% |
| 63 | 75,00% | 65,05% | 75,76% | 100,% | 73,33% | 68,6% | 50,00% | 74,0% | 72, 0% | 54,35% |
| 64 | 73,33% | 65,05% | 62,50% | 71,4% | 63,64% | 65,1% | 50,00% | 67,7% | 63,4% | 41,84% |
| 65 | 58,33% | 58,08% | 64,71% | 50,0% | 61,54% | 59,9% | 62,50% | 69,3% | 59,1% | 51,90% |
| 66 | 42,86% | 61,19% | 61,29% | 52,1% | 59,70% | 49,3% | 42,86% | 66,3% | 52,2% | 39,51% |
| 67 | 42,86% | 45,83% | 54,55% | 52,3% | 51,39% | 46,8% | 50,00% | 47,8% | 52,2% | 34,29% |
| 68 | 44,44% | 39,35% | 63,33% | 57,1% | 46,12% | 37,7% | 0,00% | 57,5% | 41,6% | 39,71% |
| 69 | 33,33% | 33,73% | 37,50% | 28,5% | 47,41% | 40,2% | 0,00% | 44,1% | 34,3% | 28,75% |
Tabel 2.2.6. Erhvervsfrekvens for de 60-69-årige i år 1998
| Erhvervsfrekvens for de 60-69 i 1998 | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Alder | Pædagogisk | Hum. og teo. | Kunst. | Nat.vid | Samf.vi d | Tek. | Levn. og hus. | Jord.vi d | Sund. | Fors. |
| 60 | 86,84% | 78,52% | 81,25% | 90,7% | 80,58% | 85,5% | 80,00% | 88,8% | 85,8% | 62,0% |
| 61 | 80,65% | 76,90% | 77,14% | 82,3% | 71,67% | 81,8% | 50,00% | 82,5% | 80,4% | 56,3% |
| 62 | 64,71% | 72,55% | 64,71% | 86,6% | 75,97% | 73,1% | 100,00% | 83,3% | 74,0% | 56,0% |
| 63 | 48,57% | 64,29% | 71,43% | 61,5% | 62,64% | 69,8% | 80,00% | 72,8% | 67,6% | 53,2% |
| 64 | 60,00% | 59,43% | 61,76% | 60,0% | 62,40% | 66,5% | 75,00% | 74,5% | 65,5% | 44,2% |
| 65 | 71,43% | 49,75% | 74,19% | 90,9% | 59,63% | 54,6% | 33,33% | 58,1% | 60,0% | 51,1% |
| 66 | 73,33% | 52,43% | 56,25% | 66,6% | 45,60% | 46,3% | 30,00% | 52,8% | 49,1% | 27,0% |
| 67 | 63,64% | 45,08% | 69,70% | 37,5% | 52,46% | 43,4% | 50,00% | 56,0% | 40,8% | 38,6% |
| 68 | 23,08% | 38,46% | 54,84% | 28,5% | 42,63% | 41,5% | 28,57% | 54,2% | 32,6% | 26,3% |
| 69 | 23,08% | 28,80% | 36,36% | 28,5% | 39,05% | 37,9% | 37,50% | 44,9% | 34,3% | 32,8% |
Tabel 2.2.7. Erhvervsfrekvens for de 60-69-årige i år 2000
| Alder/år | Pædagogik | Hum/Teol ogi | Kunst | Naturvid. | Samf.vid. | Teknisk vid. | Levnedsmiddel | Jordbrug | Sundhed | Forsvar |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 60 | 80,4% | 78,5% | 85,7% | 88,5% | 84,0% | 84,0% | 90,9% | 86,0% | 83,8% | 54,1% |
| 61 | 81,5% | 68,7% | 78,6% | 76,5% | 75,0% | 77,1% | 75,0% | 90,5% | 81,5% | 51,5% |
| 62 | 71,1% | 68,9% | 72,9% | 78,9% | 71,6% | 71,2% | 44,4% | 77,6% | 76,1% | 59,7% |
| 63 | 67,7% | 62,8% | 65,7% | 66,0% | 60,1% | 65,3% | 40,0% | 72,6% | 69,7% | 52,2% |
| 64 | 54,5% | 53,5% | 59,4% | 62,1% | 65,2% | 58,1% | 57,1% | 59,4% | 59,4% | 42,6% |
| 65 | 34,3% | 48,5% | 63,0% | 39,5% | 50,9% | 50,0% | 60,0% | 49,6% | 52,2% | 50,8% |
| 66 | 40,0% | 41,2% | 50,0% | 41,4% | 54,5% | 49,7% | 62,5% | 65,3% | 55,2% | 41,4% |
| 67 | 35,7% | 35,9% | 53,3% | 80,0% | 49,5% | 49,1% | 25,0% | 55,2% | 50,8% | 38,4% |
| 68 | 50,0% | 35,0% | 46,9% | 47,6% | 39,1% | 39,4% | 33,3% | 45,2% | 34,7% | 18,3% |
| 69 | 54,5% | 33,5% | 60,6% | 18,8% | 43,2% | 38,8% | 57,1% | 43,3% | 32,7% | 33,8% |
Kilde: Danmarks Statistik. Data for 2000.
Figur 2.2.1 Andelen af erhvervsaktive i alderen 60-69, fordelt på hovedområder.
Figur 2.2.2. Alders- og kønsfordeling for læger, 2000.
Kilde: Bio-sundhedsarbejdskraft og uddannelser: Udbud og efterspørgsel, Undervisningsministeriet, MVTU og Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2002
Figur 2.2.3. Alders- og kønsfordeling for farmaceuter, 2000
Kilde: Bio-sundhedsarbejdskraft og uddannelser: Udbud og efterspørgsel, Undervisningsministeriet, MVTU og Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2002
Figur 2.2.4. Alders- og kønsfordeling for øvrige naturvid. kandidater, 2000
Kilde: Bio-sundhedsarbejdskraft og uddannelser: Udbud og efterspørgsel, Undervisningsministeriet, MVTU og Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2002