Kapital 5. Udbudsscenarier for de lange videregående uddannelser
5.1 Den historiske udvikling i arbejdsstyrken for akademikere.
Ved den sidste ordinære folke- og boligtælling inden indførelsen af cpr-registret var der endnu kun beskæftiget 33.604 akademikere. Nu ligger tallet på over 150.000, hvis bachelorer og ph.d’er medregnes. Denne 5-dobling er en af de væsentligste indikatorer på, at det danske samfund har udviklet sig til et vidensamfund.
Industrisamfundet omkring 1970 havde selvfølgeligt også brug for langvarigt uddannede som læger, jurister gymnasielærere, civilingeniører mv. Men den offentlige sektor var endnu relativt lille, og i den private sektor gjorde mellemlangt videregående uddannede som teknikumingeniører, HA’er og korrespondenter god fyldest. Der var i 1970 kun 11.710 akademikere beskæftiget i den private sektor. Heraf var over halvdelen civilingeniører eller jurister. I den offentlige sektor var beskæftiget 21.894 med læger, jurister samt humanistiske og naturvidenskabelige magistre/gymnasielærere som de største grupper.
Ved begyndelsen af det nyt årtusind har den akademiske arbejdsstyrke rundet 150.000. Den private sektor har øget sin andel i forhold til 1970, men stadig er over halvdelen offentlig ansat. Lægerne, gymnasielærerne og juristerne udgør fortsat store offentligt ansatte grupper, men også de øvrige samfundsvidenskabeligt uddannede i forvaltning og økonomi er vokset kraftigt i antal
I den private sektor er de erhvervsøkonomisk uddannede cand. merc’er som gruppe nu end større end civilingeniører og jurister. Selv om de humanistiske og naturvidenskabelige kandidater i den private sektor ikke fylder så meget antalsmæssigt , er privatsektorandelen for disse grupper relativt vokset stærkt
Udviklingen i tilgang og kandidatproduktion:
Udviklingen i kandidatproduktionen er naturligvis korreleret med tilgangen med en vis tidsforskydning. Derfor behandles tilgangudviklingen først.
Siden 1995 har tilgangen til universitetsuddannelserne ligget relativt stabilt på omkring 18.000. Humaniora og samfundsvidenskaberne står for lidt over 1/3 hver, mens tek/nat området udgør ca. 18 % af tilgangen. Endelig tager Sund og Vet de sidste 11-12 % af tilgangen. Tilgangen svingede meget kraftigt i perioden fra 1975 til 1995. Tilgangen til de sundhedsfaglige uddannelser, ikke mindst lægeuddannelsen, gik kraftigt ned med indførelsen af adgangsregulering i 1976 og faldt til et historisk lavt niveau i midten af 1980’erne. I første halvdel af 1990’erne blev tilgangen igen sat kraftigt i vejret.
Den humanistiske tilgang gik ned i 1980’erne, men steg igen til 1980-niveauet i første halvdel af 1990’erne. Omvendt steg tilgangen til civilingeniøruddannelsen kraftigt i 1980’erne og faldt tilsvarende igen i 1990’erne.
Samfundsvidenskaberne havde en relativt kraftig stigning i 1980’erne, og har nogenlunde holdt niveauet. Naturvidenskaberne steg lidt frem til 1994, men har herefter været stabil. Samlet er tek/nat området faldet i 1990’erne.
Tabel 5.1. afspejler effekten af tilgangsudviklingen på kandidatproduktionen. Samfundsvidenskaberne og humaniora tegner sig for ca. 60 % af de samlede akademikerproduktion, mens tek/nat området leverer ca. 25 % af den samlede kandidatproduktion. Når andelene for fuldførte er forskellige fra de ovenfor anførte tilgangsandele skyldes det en ret betydelig spredning i fuldførelsesprocenterne, jf. nedenfor.
I de kommende år vil sundhedsvidenskaberne baseret på det aktuelle tilgangsmønster igen stige til en andel på ca. 10 %, mens hum og samf vil gå lidt ned.
Tabel 5.1. Den relative fordeling af fuldførte kandidater 1980-2000 fordelt hovedområderne
| Hovedområde | 1980 | 1982 | 1984 | 1986 | 1988 | 1990 | 1992 | 1994 | 1996 | 1998 | 2000 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samfundsvid. | 21,2% | 23,1% | 21,6% | 23,1% | 30,8% | 32,6% | 32,5% | 37,3% | 38,4% | 36,0% | 34,0% |
| Humaniora | 25,2% | 25,8% | 27,0% | 22,0% | 18,4% | 18,8% | 21,3% | 18,6% | 20,0% | 23,0% | 25,4% |
| Teknisk videnskab | 18,0% | 15,9% | 16,7% | 20,2% | 19,4% | 18,9% | 17,9% | 18,9% | 16,7% | 14,9% | 13,1% |
| Naturvidenskab | 9,1% | 8,4% | 7,7% | 8,9% | 10,4% | 10,1% | 10,1% | 11,7% | 12,0% | 12,5% | 12,1% |
| Vet./landbrugsvid. | 4,1% | 5,4% | 5,0% | 5,9% | 5,3% | 5,3% | 5,8% | 4,5% | 3,7% | 3,3% | 3,8% |
| Sundhedsvid. | 21,4% | 20,6% | 20,6% | 18,4% | 14,1% | 12,7% | 11,0% | 7,6% | 7,9% | 8,2% | 8,4% |
| Pædagogik | 1,0% | 0,8% | 1,4% | 1,4% | 1,5% | 1,5% | 1,2% | 1,4% | 1,4% | 1,0% | 2,1% |
| LVU øvrige udd. | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,1% | 0,1% | 0,1% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| LVU videre-./åben udd. | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 0,0% | 1,1% | 1,0% |
| Total | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% | 100,0% |
Kilde: DS, UVM og VTU
5.2 Metoden bag VTU’s udbudsfremskrivninger
VTU’s udbudsfremskrivninger på kandidatarbejdsstyrkerne er blevet kørt på fem forskellige scenarier. De enkelte scenarier indeholder indbyggede antagelser om tilgangsmønstre, fuldførelsesprocenter og pensionsafgang samt generelle antagelser om afgang til udlandet samt overgang til ph.d. uddannelse
Oversigt over scenarierne:
Scenarie 1: tilgang 1, fuldførelsesprocent 1 og pensionsalder 1 (minimumsscenarie) Scenarie 2: tilgang 2, fuldførelsesprocent 1 og pensionsalder 1
Scenarie 3: tilgang 1, fuldførelsesprocent 2 og pensionsalder 1
Scenarie 4: tilgang 1, fuldførelsesprocent 1 og pensionsalder 2
Scenarie 5: tilgang 2, fuldførelsesprocent 2 og pensionsalder 2 (maximumsscenarie)
- Tilgang 1: Konstant tilgang: Tilgangsscenarie baseret på status quo tilgang med højdetagen for fremtidig demografisk udvikling
- Tilgang 2: Øget tilgang/stigende uddannelsefrekvens: Tilgangsscenarie baseret på antagelse om at 16% af en ungdomsårgang i 2010 vil afslutte en LVU-uddannelse (nuværende andel er 13%). Dvs. glidende stigning i tilgangstal/kandidater frem til og med 2010. Derefter konstant 2010 tilgangstal.
- Fuldførelsesprocent 1: Status quo fuldførelsesprocent
- Fuldførelsesprocent 2: Fuldførelsesprocent øges med 10%
- Pensionsalder 1: Status quo erhvervsfrekvenser
- Pensionsalder 2: antagelse om at 20% af de 60+ årige, som overgår til pension i de nuværende erhvervsfrekvens tal faktisk forbliver på arbejdsmarkedet
Generelle antagelser:
Der er for samtlige fem scenarier gjort følgende antagelser om overgang til ph.d. uddannelsen samt afgang til udlandet:
Overgang til ph.d. med indbygget højdetagen for ph.d. fuldførelsesprocent:
- Humaniora: 3,8%
- Samfundsvidenskab: 2,3%
- Naturvidenskab: 15,7%
- Sundhedsvidenskab: 28%
- Jordbrugs- og veterinærvidenskab: 21,6%
- Teknisk videnskab: 20,1%
Afgang til udlandet:
- Humaniora: 4%
- Samfunds- og sundhedsvidenskab: 8%
- Natur-, teknisk og jord/vet videnskab: 12%
Samfundsvidenskaberne har både beskedne overgangsfrekvenser og lave ph.d. fuldførelsesprocenter, mens de naturvidenskabeligt orienterede områder har overgangsfrekvenser på i gennemsnit over 25 % og fuldførelsesprocenter på over 80 %.
Udvandringsfrekvenserne dækker over nettobevægelser. Set i forhold til årets kandidatproduktion ligger akademikerudvandringen med et årligt niveau på over 2000 i absolutte tal på højere afgangs end de ovenfor angivne, men ca. 2/3 vender tilbage inden for en periode på 7-8 år.
Forudsætninger om uddannelsesfrekvenser
Den langsigtede trend, der har betinget den tidligere beskrevne ganske voldsomme vækst i arbejdsstyrken af universitetsuddannede skyldes, at en stærkt stigende andel af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse.
Endnu i begyndelsen af 1980’erne var det kun 5 %. Da den såkaldte uddannelsesprofilmodel i 2000 målte de unges uddannelsesadfærd, var andelen nået op på 12,5 %. Tilgangen i 2002 indikerede, at andelen var vokset yderligere til 13 %.
Det er ikke kun de lange videregående uddannelser, som har øget deres andel. Det har de korte og mellemlange videregående uddannelser også. I 2000 var den samlede andel med en videregående uddannelse nået op på 44 %.
Da det fortsat er en politisk målsætning at fastholde en betydelig erhvervsfaglig arbejdsstyrke, er der naturligvis en grænse for de videregående uddannelsers vækst. Denne er dog næppe nået endnu. Både på de videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser, er der et relativt frit optag. Derfor bestemmer de unge med deres uddannelsespræferancer i betydeligt omfang selv udviklingen i optaget.
Mens disse linier skrives er sommerurnden med ca. 60.000 ansøgninger til den Koordinerede Tilmelding for 2003 afsluttet. Man kunne forvente, at en aktuel stigning i akademikerledigheden ville påvirke søgningen til de lange universitetsuddannelser. Erfaringsmæssigt vil dette dog næppe have den store indflydelse, og også i 2003 vil den ovennævnte modelberegnings 13 % holde sig endda med en lille stigning skønsmæssigt i størrelsesordenen 0,2-0,3 procentpoint.
I scenarie 2 er forudsat, at den historiske trend med stigende uddannelsesfrekvens vil fortsætte, således at der i 2010 vil være 16 % af en ungdomsårgang, som vil afslutte en universitetsuddannelse. De angivne frekvenser er fuldførelsesandele. På grund af frafald ligger andelene for påbegyndte noget højere. I 2000 var den ca. 17 %. I 2010 vil den nå op over 20 % i scenarium 2.
Forudsætninger vedr. fuldførelsesprocenter
Fuldførelsesprocenten er en variabel med afgørende betydning for kandidatproduktion og fremtidig arbejdsstyrke. Som det ses af nedenstående tabel er spredningen stor: Fra landinspektørernes 90 % til de små humanistiske sprogs 25 %.
Det er en vigtig målsætning for universitetsreformen, at gennemførelsesprocenten bliver højere. Derfor er der også i scenarium 3 regnet med en stigning i fuldførelsesprocenterne på 10 procentpoint.
En del universitetsuddannelser får mange studieskiftere fra andre lange videregående uddannelser og rejser spørgsmålet, om der så er reel mulighed for en så relativ stor stigning. Der er imidlertid så mange studieskiftere og andre der falder fra, som helt forlader universiteterne og går til andre uddannelser f.eks. på kort eller mellemlangt niveau, at der er rigelig ”plads” til en stigende fuldførelse.
Tabel 5.2. Fuldførelsesprocenter på uddannelsesområder
| Fuldførelsesprocenter | |
|---|---|
| Humaniora | |
| Små sprog | 25 |
| Store sprog | 50 |
| Historie/dansk | 50 |
| Universitetsudd. musik | 40 |
| Øvrig humaniora | 40 |
| Erhvervssprog | 70 |
| Psykologi | 50 |
| Kunst/musik (Kulturmin.) | 80 |
| Teologi | 30 |
| Samfundsvidenskab | |
| Jura | 60 |
| Universitetsøkonomi | 50 |
| Forvaltning mv. | 55 |
| Erhvervsøkonomi | 80 |
| Naturvidenskab | |
| Aktuar/statistik | 55 |
| Bio/geo | 55 |
| Mat/fys/kemi | 40 |
| Idræt | 65 |
| Datalogi | 30 |
| Jordbrugs- og veterinærvidenskab | |
| Agronomer | 80 |
| Veterinær | 85 |
| Øvrige jord/vet | 80 |
| Sundhedsvidenskab | |
| Læger | 75 |
| Tandlæger | 75 |
| Farmaceut | 80 |
| Teknisk Videnskab | |
| Civilingeniør | 65 |
| Arkitekt | 80 |
| Landinspektør | 90 |
Note: Bemærk at fuldførelsesprocenterne på erhvervssprog og erhvervsøkonomi her kun vedrører overbygningen. Medtages bachelordelen svarer niveauet til beslægtede uddannelser: For både erhvervssprog og erhvervsøkonomi ca. 50 % .
Fremskrivningsresultater
De første fremskrivningsresultater peger i basisscenariet på en udbudsudvikling, der nogenlunde svarer til den historiske trend.
Arbejdsstyrken vokser med 55 % i perioden frem til 2020.
Humaniora og samfundsvidenskab fortsætter med at vokse mere end gennemsnittet. Humaniora stiger med hele 80 % og samfundsvidenskab vokser med 65 %. Måske lidt overraskende stiger den naturvidenskabelige arbejdsstyrke også lidt mere end gennemsnittet med 62 %. Teknisk videnskab stiger med 42 %, jordbrugs-og veterinære videnskaber med 35 % og sundhedsvidenskaberne med kun 7 %.
De aldersbetingede erhvervsfrekvenser er uændrede, men en ældre fremtidig akademikerarbejdsstyrke giver en faldende summarisk erhvervsfrekvens for de fleste uddannelseskategorier.
Humaniora stiger for alle undergruppers vedkommende. Undergruppen med øvrige humanistiske fag bliver mere end fordoblet frem mod 2020. Denne gruppe omfatter en meget bred faggruppe med litteraturvidenskab, filmvidenskab, religionshistorie mv. Andre grupper som store sprog, der består af engelsk, tysk og fransk stiger mere moderat.
Selvom stigningen virker meget kraftig, skal erindres, at der også historisk er sket en betydelig stigning i både udbud og beskæftigelse. Alene fra 1996 til 2001 blev over 3000 flere humanister mv. ansat i den private sektor. Kravene til jobskabelse er dog kraftige også i lyset af den historiske ledighed inden for gruppen.
Inden for samfundsvidenskaberne bliver erhvervsøkonomerne og forvaltningsuddannelserne mere end fordoblet. Juristerne og de traditionelle universitetsøkonomer stiger relativt beskedent. Dette svarer til trenden de sidste 20 år, hvor de samfundsvidenskabelige kandidater har vist stor fleksibilitet.
For de erhvervsøkonomiske kandidaters vedkommende skal bemærkes, at de mellemlangt uddannede HA’er, der nu kan betegnes som erhvervsøkonomiske bachelorer på længere sigt begynder at stagnere i antal, fordi op imod 90 % af HA’erne nu fortsætter på kandidatniveau. Da mange ældre HA’ere begynder at gå på pension, vil den samlede stigning for erhvervsøkonomer blive mindre kraftig end for cand. merc’er. Dette gælder også selvom HD’erne medtages.
Den naturvidenskabelige gruppe stiger lidt mere end gennemsnittet for akademikergruppen. Overraskende nok stiger matematik/fysik/kemigruppen mere end bio/geo gruppen trods den indimellem stagnerende søgning til området. I lyset af et stærkt stigende erstatningsbehov i alle undervisningssektorerne og en privatsektorfrekvens, som for M/F/K gruppen for flere fags vedkommende er over 80 % er den forventede stigning dog påkrævet.
I lyset af en vis ledighed for bio/geo gruppen, som har eksisteret også under gode konjunkturer, vil den mere moderate udbudsstigning lette muligheden for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.
For den gruppen af veterinære uddannelser mv. er der en relativt stærk styring, der gør at balancesituationen er under kontrol. Dette gælder de største
KVL-grupper som dyrlæger og agronomer. For gruppen af øvrige jord/vet med næsten en fordobling vil beskæftigelsesudfordringen dog være relativt stor.
Sundhedsvidenskaberne stiger som ventet uhyre beskedent. Selvom lægeoptaget er næsten fordoblet de sidste 10 år, viser også Sundhedsstyrelsens netop udkomne fremskrivning, at en mangel på speciallæger mv. er uundgåelig. Samtidig er effekterne af det stigende optag ved at slå igennem, så der kan opstå kødannelser for de nyuddannede læger efter 2007. Samtidig med lægemangel kan der således også være risiko for flere udvandrede læger, som man så det i 1970’erne.
Udbuddet af tandlæger falder så meget, at det til trods for faldende behov på nogle områder, kan give mangel.
For farmaceutuddannelsen er der frit optag og med den relativt beskedne udbudsstigning er der behov for yderligere stimulering af søgningen.
Den tekniske arbejdsstyrke stiger mindre end gennemsnittet. Stigningen for civilingeniører skal ses i lyset af en stagnation for diplomingeniørgruppen. Stigningen for den samlede ingeniørgruppe er således relativt beskeden.
Tabel 5.3. Udviklingen i LVU-arbejdsstyrken 2003-2020.
| Total | 2003 | 2010 | 2020 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Arbejdsstyrke | Erhvervs frekvens | Arbejdsstyrke | Erhvervs frekvens | Arbejdsstyrke | Erhvervs frekvens | |
| Humaniora | 38660 | 91,6% | 52720 | 88,1% | 69450 | 88,4% |
| Jordbrugs- og veterinærvidenskab | 7910 | 92,7% | 8920 | 92,9% | 10720 | 92,0% |
| Naturvidenskab | 15510 | 95,8% | 20010 | 93,8% | 25080 | 94,0% |
| Samfundsvidenskab | 50730 | 93,9% | 65730 | 92,4% | 83810 | 92,0% |
| Sundhedsvidenskab | 23540 | 91,5% | 24570 | 89,3% | 25160 | 88,7% |
| Teknisk videnskab | 24770 | 93,8% | 29030 | 93,0% | 35340 | 93,3% |
| Total | 161120 | 93,1% | 200980 | 91,1% | 249560 | 91,0% |