4 Personale og organisation

Virksomhedsregnskab 2000 – Byggedirektoratet

4.1 Organisationsstruktur for Byggedirektoratet

I forbindelse med ressortændringen i 1998 blev Byggedirektoratet en selvstændig styrelse i Forskningsministeriet.

For at tilpasse Byggedirektoratets organisation til de nye opgaver og sikre kvalitetsudvikling i opgaveløsningen, blev der i den første del af 1999 gennemført en organisationsændring.

Byggedirektoratet ledes af en direktør med et tilhørende ledelsessekretariat, der omfatter personale- og budgetenhed.

Byggedirektoratets øvrige opgaver er i 2000 blevet varetaget af tre kontorer.

Ejendomskontoret varetager ejendomsforvaltning for en portefølje af ejendomme. Varetagelse af køb og salg samt ejerbeføjelser. Rådgivning af Undervisningsministeriet vedrørende byggeri m.v.

Planlægnings- og udviklingskontoret varetager planlægning, herunder fysisk planlægning og byggeprogrammer.

Udvikling og forsøgsvirksomhed. Overordnet tilsyn og tilrettelæggelse af bygningsdrift for Forskningsministeriets institutioner.

Byggekontoret varetager bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet samt bygherrerådgivning for andre styrelser m.v. efter aftale.

Som led i regeringens beslutning om at ændre statens ejendomsforvaltning ved indførelse af en lejeordning, har Byggedirektoratet i sidste del af 2000 gennemført en organisationsændring, for at kunne tilgodese en række opgaver, som nyordningen medfører, da denne organisation kun i meget lille omfang har relation til opgaveløsningen i 2000 er der ikke redegjort herfor.

4.2. Årsværksforbrug for Byggedirektoratet

Reelt har personaleforbruget været stigende, men ansættelse af medarbejdere i nyoprettede stillinger er sket i de sidste måneder af 2000, således vil stigningen i årsværksforbruget først slå igennem i 2001.

Årsværksforbrug for Byggedirektoratet
	1997	1998	1999	2000
Lønramme
38	1,0	1,0	1,0	1,0

37	3,0	2,5	3,0	3,0

36	3,5	3,5	4,5	2,4

Øvrige	48,5	48,0	44,3	44,9

I alt	56,0	55,0	52,8	51,3

Note: Årsværksforbruget er opgjort på baggrund af de faktiske udbetalte lønninger og er inkl. regnskabselever, midlertidige ansatte, ansatte under særlige vilkår, medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og timelønnet personale.

Med hensyn til oplysningerne for 1997 og 1998 indgår årsværksforbruget for de medarbejdere, der i 1997 til og med 1. Kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje med den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

Byggedirektoratet har siden 1984 haft elever til oplæring i direktoratets regnskabsafdeling.

Årsværksforbrug for elever
	1997	1998	1999	2000
Årsv. BD	56,0	55,0	52,8	51,3
Elever	2,0	1,3	1,7	1,0
Procentuel andel	3,6	2,4	3,2	1,9

Ansættelse af yderligere en elev er udskudt til foråret 2001.

Som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har Byggedirektoratet haft fast tilknyttet hjælp i form af ansatte under puljejobordning eller individuel jobtræning.

Årsværksforbrug for ansatte under særlige vilkår
	1997	1998	1999	2000
Årsv. BD	56,0	55,0	52,8	51,3
Ansatte u. særlige vil kår	2,1	1,8	1,8	0,9
Procentuel andel	3,8	3,3	3,4	1,8

For de medarbejdere, der i 1997 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje er årsværksforbruget fastsat på baggrund af den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

4.3. Afgang og tilgang af medarbejdere.

Tilgang og afgang samt det samlede antal medarbejdere
	Tilgang	Afgang	Netto	Ultimo
1996				63
1997	8	9	-1	62
1998	4	11	-7	55
1999	7	10	-3	52
2000	9	5	4	56

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. Regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og ekskl. timelønnet personale.

Tabellen baserer sig på enkeltpersoners ansættelses- og fratrædelsestidspunkt i året, og der kan derfor ikke drages sammenligninger med årsværkforbruget i tabel 4.2.

Nedgangen i antallet af medarbejdere fra 1997 til 1998 skyldes bl.a., at der i forbindelse med ressortomlægningen og den dermed ændrede opgavevaretagelse blev overført årsværk til Forskningsministeriet svarende til 3½ medarbejder. I 1998 er et antal ledige stillinger efter fratrådte medarbejdere ikke nået besat før i 1999.

I 1999 er der også opnået en negativ nettotilgang.

I 2000 har man ansat medarbejdere i de i 1999 ledige stillinger, tillige med ansættelse af medarbejdere i nyoprettede stillinger, stillinger der er oprettet i f.m. indførelse af den nye huslejeordning pr. 1. januar 2001.

Disse ansættelser er for en stor dels vedkommende sket i slutningen af 2000.

4.4. Udbetalt over- og merarbejde

Udbetalt over- og merarbejde for Byggedirektoratet, mio. kr.
	1997	1998	1999	2000
Overarbejde	0,1	0,1	0,1	0,1
Merarbejde	0,2	0,4	0,7	0,5
I alt	0,3	0,5	0,8	0,6

Note: Beløbene i 1997 og 1998 indeholder ikke 40%-afgiften på over- og merarbejde.

Stigningen i over-/merarbejdsudbetalingen i 1999 skyldes bl.a. en oparbejdet merarbejdspukkel på grund af den omfattende af- og tilgang i personalestaben i årene 1998 og 1999.

Det reducerede tal for udbetaling af merarbejde i 2000, skal ses i lyset af, at man har opnået ansættelse af medarbejdere i ledige stillinger.

4.5. Sygefravær

Nedenstående tabel er en oversigt over sygefraværet for det faktiske antal medarbejdere der er ansat i Byggedirektoratet pr. den 31. december i de enkelte år.

Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder i Byggedirektoratet
	1997	1998	1999	2000
Ansatte	62	55	52	56
Sygedage	680,0	398,0	284,5	434,0
Pr. person	11,0	7,2	5,5	7,8

Det relative store antal sygedage pr. medarbejder i 1997 skyldes, at der dette år var 3 medarbejdere der havde en længerevarende sygefraværsperiode pga. alvorlig sygdom.

I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår fraværet for graviditetsbetinget sygdom før orlov (37 dg.).

I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår ikke fraværet for barns 1. sygedag.